Her kan I læse de senest nyheder om vores "hundeliv". Hvis I vil vide mere om vores hunde og vores opdræt, så kan vi anbefale, at I kikker på vores hjemmeside www.wildmountain.dk. I vores opdræt prøver vi at foksere på tollerens jagtlige egenskaber uden dog at miste fokus på sundhed og eksteriør.
For nogen tid siden foreslog Trond, at vi lavede et rent tollerhold hos ham. Det ville give ham mulighed for at tage de hensyn, der evt. skal tages, og for os kunne det også være dejligt kun med tollere på holdet. Så jeg gik i gang med at få overtalt nogle til at melde sig til holdet, og i torsdags havde vi så første træning.
Holdet består af Leif/Tiva, Helle/Cookie, Grete/Aya, Morten/Tessa, Morten/Alba og Lis/Vixen. Jeg tror, at det vil være rigtig godt for de to Vixen-døtre at blive trænet med Tronds ritualer. Så det bliver spændende at se, hvordan de udvikler sig.
Pt. har vi aftalt fire x træning hver anden uge. Første træningsgang var i torsdags, og det rigtig hyggeligt kun med tollere på holdet. Jeg glæder mig til de næste tre gange.
Tja, nu gav vi efter for presset og alle opfordringerne – og udvidede flokken med en labbedap – endda en sort en af slagsen. Så nu har vi to tollere billigt til salg 🙂
Nej, selvfølgelig ikke. Men vi har haft besøg af Martins Chinook i en lille uges tid, da Martin skulle til USA med arbejdet. Vores hunde er vant til hinanden, så det har været problemfrit og mægtig hyggeligt at have hende på besøg. Især er Tiva meget forelsket i hende og skal helst gå op og ned af hende hele tiden. Chinook er en tålmodig hund, så hun finder sig i den lille klisterpind.
Onsdag var der træning hos Trond, og da vi jo havde Chinook på besøg, benyttede Leif muligheden for at “prøvekøre” en labbedut. Så han og Chinook deltog på “mit” hold med Vixen. Det gik fint, men Chinook er også en veltrænet hund.
Bagefter var det Tivas tur til at træne en god times tid sammen med det sædvanlige hold.
Søndag var Helle og jeg en tur i det sønderjyske. Vi var inviteret af kredsen til at komme med lidt input til jagttræning, og det vil vi jo altid gerne.
Det var en broget flok af meget unge, voksne og lidt ældre hunde, men vi fik tilrettelagt noget, som de alle kunne være med til, og vi kunne ”skrue op og ned” for øvelserne efter behov . Vi have fyldt lommerne med “Trond-øvelser” og “Trond-input”, og det virkede til at falde i god jord – og ikke mindst havde det en god effekt på hundene – især de lidt vilde ?
Det blev til en hel dag med dygtige hunde, som – synes jeg –
rykkede sig i løbet af dagen.
Vi kommer gerne igen, når I har brug for flere input (eller en genopfriskning af de input, vi er kommet med ?)
Som tak for indsatsen fik en kurv fyldt med lækkerier. Anna-Mette havde researched og fundet nogle af de ting, vi virkelig elsker: Lakridspiper, rosé- og hvidvin fra Yellow Tail, Bridgeblanding, godbidder til hundene. Og – bedst af alt – et par hjemmestrikkede sokker med tollere på. TAK 🙂
Endelig kom dagen, hvor Tiva skulle røntgenfotograferes. Hun er nu 1½ år, så det er lidt senere, end vi normalt ville gøre det. Men vi følger selvfølgelig Tivas opdrætteres guidelines omkring dette. Selv om vi ikke har HD og AD problemer i racen, så er det altid med en vis nervøsitet, når vi skal have fotograferet nogle af vores hunde. Vi har jo desværre haft et par hvalpe, der godt kunne være faldet bedre ud, så vi forventer ikke bare, at det hele ser godt ud.
Som altid kørte vi til Mors til Marianne Klitgaard. Hun er altså bare den bedste til at fotografere. Hun har en enorm erfaring, og hun bliver ved med at tage billeder, til hun er 120% tilfreds med deres kvalitet. Tiva fik et stik i ballen, og næsten inden nålen var trukket ud, var hun dejset om. Så det gik jo nemt og – næsten – smertefrit ?
Som altid var Marianne grundig, og hun havde heldigvis kun
pæne ting at sige om billederne. Men…..det er jo DKK, der bedømmer dem, så vi
kunne ikke være sikre på noget, før vi havde fået deres ”dom”. Den fik vi så
her for nylig – og den var god: HD: A/A, AD: 0/0 og OCD ikke påvist i nogen af
skuldrene. SÅ DEJLIGT!
Det var så første skridt på vejen til et evt. kuld hvalpe. Der er endnu mange skridt, der skal tages, og ting, der skal vurderes. En af de ting, der skal ske, er en mentalbeskrivelse. Så næste weekend går turen til Sverige, hvor kuldet skal mentalbeskrives. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg synes, at mentalbeskrivelser er spændende og givende, og jeg er glad for, at Tivas opdrættere har arrangeret det for os. Hvis ikke, så var hun blevet mentalbeskrevet i Danmark.
Så er vi ved at være klar til Tivas close-upLeif har godt fat i prinsessenLyset er slukket, og Tiva er i drømmelandDer rettes lige lidt, så Tiva ligger perfekt
Lørdag morgen kl. 3.15 ringede vækkeuret, og kl. 4.15 trillede jeg ud på grusvejen bevæbnet med hund, hundetøj, præmiedummyer, kage, sponsorgaver og en masse andet. Turen gik til Krogenberg Hegn ved Tikøb i Nordsjælland.
Omkring kl. 7.30 ankom jeg til Nordsjælland, hvor de øvrige deltagere dukkede op én efter én.
Vi var ni, der skulle til prøve – 4 til kvalifikationsprøven, 1 til jagtprøve begynder og 4 til jagtprøve åben.
Hanne havde lavet en rigtig god prøve, og Marie Kinder, som dømte første gang i Danmark, dømte helt fair og var meget behagelig at gå til prøve ved.
I lyset af min seneste succes med fri ved fod, var mit succeskriterie, at Vixen på denne prøve ikke ville gå af hånd. Det alene ville udløse burger på vej hjem. Jeg kan allerede nu afsløre, at mit succeskriterie ikke blev nået 🙂
Prøven startede jo selvfølgelig med ansmygning til skjulet og tolling. Første del var ikke så godt. Vixen var lidt rigelig frisk og var nogle gange nogle meter foran mig. Men vi kom derned i forholdsvis god ro og orden. Tollingen kørte som smurt. Undervejs blev der skud til en vandmarkering, som Vixen hentede og afleverede uden problemer. Så tollede vi lidt videre, og så var det tid til en dobbeltmarkering på vand – på linje. Den første snuppede hun bare, men den næste måtte hun dirigeres ud til. Hun havde glemt alt om den. Nå, men hjem kom den, og det er jo hovedsagen – selv om jeg gerne havde set, at hun havde klaret det uden min hjælp (og det havde dommeren også gerne set).
Så gik vi lidt fri ved fod hen til dirigeringen (igen temmelig fri og en enkelt gang nogle meter foran mig). Dirigeringen var over vand og efter en gås. Jeg sendte hende, støttede hende lidt. Hun kom lidt for langt til venstre, så jeg måtte stoppe hende og sende hende til højre. Det lykkedes, og hun fik færten af gåsen, gik på land, hapsede den og sejlede tilbage til mig med den, og gav mig en tilmed en aflevering til hånd.
Næste post var det frie søg. Igen lidt for fri ved fod derhen. Søget lå i et område med græstuer, ude i sivene og i et sivbælte på den anden side af 5-6 meter vand. Vixen startede fint og kom hjem med to ænder, men så var det som om, at hun havde svært ved at løsrive sig fra de gamle færter. Jeg var klar over, at der lå noget på den anden side af vandet, og jeg ville naturligvis gerne have hende derover. Desværre kom vinden fra den modsatte side, så den havde jeg ikke gavn af. Jeg prøvede at sende hende i den retning, og hun kom et stykke ud i vandet, men vendte så om. Jeg ville jo helst ikke blande mig for meget, men hvis jeg skulle have hende over, så måtte jeg gøre noget. Jeg fik hende sendt i vandet igen, og med et lille “ud”, svømmede hun over, fandt en and og kom glad tilbage. Ovenpå denne succes tog hun selv turen derover – og igen med succes. Efter fem ænder, var det på tide til sidste opgave: En landmarkering. Den klarede hun fint, og så var prøven slut.
Vi var fjerde og sidste hund i åben. De tre øvrige havde desværre ikke fuldført prøven, så de endte med et 0. Vixen fik en 3. præmie. Man kunne diskutere, om det er den rigtige præmiering og om jeg også burde have fået et 0, men man diskuterer jo ikke med en dommer, så……
Jeg havde håbet, at hendes fri ved fod havde været bedre, men det var måske for meget forlangt, at de fremskridt jeg har oplevet de sidste 1½ uge kunne holde i en prøvesituation.
Alt i alt var det en rigtig god prøve og en rigtig god dag. Og efter en uge med regn stort set hver dag, havde vi en dag med solskin og omkring 20 grader. Ikke så dårligt.
Det var så årets sidste prøve for os. Så nu skal vi arbejde videre med fri ved fod i alle situationer OG huske også at træne apporteringer, dirigeringer, frit søg og alt det andet 🙂
Det blev i øvrigt en lang tur hjem, da jeg lige “slog et smut” forbi Skælskør for at tømme Pers fryser for ænder, som jeg afleverede på Lars og Gea udenfor Vejle på vej hjem. Så alt i alt var jeg afsted i 16,5 timer og fik kørt 765 km. En laaaaang dag.
Lige et billede af – næsten – alle de glade deltagere
Dagen efter vores enetime hos Trond, vågnede jeg op og tænkte, at det nok var noget, jeg havde drømt. Eller også var det tryllestøv, som Trond havde drysset på Vixen holdt op med at virke. Så det var ikke med store forhåbninger, at jeg tog en tur til Haunstrup for at træne lidt med hende. Men dælme om ikke tryllestøvet virkede endnu.
Jeg lavede lidt øvelser med hende og gik en tur fri ved fod. Og hun var der bare – der lige ved siden af mig. Hvilken fed fornemmelse 🙂
Om lørdagen havde vi fået lov til at låne Trond og Aases terræn, da de var rejst til Norge. Jeg ville gerne genbesøge nogle af de øvelser, vi havde lavet på weekendkurset. Samtidig skulle vores nyfundne “fri ved fod” bestå sin prøve.
Jeg startede med tilbagesendingen, hvor jeg tog Vixen med ud til de tre punkter, hvor vi lagde et par dummyer hvert sted. Hun gik selvfølgelig fri ved fod – og hun gjorde det godt! Jeg sendte hende derefter efter én dummy hvert sted. Det klarede hun problemløst.
Dernæst genbesøgte vi markeringen med terrænskift, som vi havde problemer med i træningsweekenden. Det har vi så stadig. Når afstanden bliver for stor, så kniber det med at komme over bækken.
Tiva fik også afprøvet denne øvelse; dog med noget mindre afstand. Hun syntes også, at det var svært.
Jeg sluttede af med at sende Vixen efter den sidste dummy på de tre steder, hvor jeg havde lagt dem ud tidligere på dagen. Det klarede hun med bravour.
Den 26. august havde Vixen købt en enetime hos Trond. Hun havde taget mig med, da hun havde brug for en chauffør (det er lidt sådan, vores forhold er 🙂
Det er nok ikke nogen overraskelse for nogen, når jeg siger, at det der med “fri ved fod” og “ikke gå af hånd” har været en udfordring – mildt sagt. Efter at jeg er begyndt at træne hos Trond, er det gået fremad, men jeg manglede det sidste skridt for at få det helt på plads – hvis det overhovedet var muligt. Jeg havde derfor spurgt Trond, om Vixen kunne få en enetime, hvor Trond kunne få lov til at gå rundt i terrænet med hende og dermed prøve at finde ud af, hvad det er, der sker. Det var han heldigvis frisk på, så Vixen og jeg trappede som sagt op hos Trond den 26. sidst på eftermiddagen.
Vi talte lidt om udfordringen, og så tog Trond line og gik afsted med Vixen. Jeg var ret overbevist om, at han ville få problemer med at få hende trukket afsted, hvor hun er i den grad mors hund. Men hun gik bare med som det naturligste i verden. Jeg satte mig på en stol med en kold Pepsi Max og var spændt på, hvad der ville ske.
De var væk i lang tid men pludselig så jeg dem bagerst nede på marken. De kom gående lige så pænt og roligt og så faktisk ud til at hygge sig begge to!! De kom nærmere, og Trond lavede lidt øvelser med hende tæt på mig. Hun gik bare så flot ved siden af ham. What the fuck!!
De holdt en lille pause, hvor vi fik snakket lidt om, hvordan det var gået, og hvordan Trond så udfordringen. Imens lå Vixen i skyggen foran os – og så forelsket på Trond!! What the fuck – igen! Det er jo MIN hund, som kun har øje for mig!
Efter pausen tog Trond lige en tur mere med Vixen. Jeg optog faktisk noget video af det men vil ikke lægge det op her, da jeg ikke har tilladelse fra Trond. Men det gik godt; hun fulgte ham uden problemer. Han lavede lidt apporteringer og andet, som gik fint.
Så var det min tur! Jeg havde ikke store forhåbninger, da vi jo har en laaaang historie med en ikke-eksisterende fri ved fod. Men, men, men – det tryllestøv, som Trond havde strøet på min hund, virkede også for mig. Hun gik rigtig fint – ikke lydighedsfint – men pænt og roligt ved siden af mig, og hun korrigerede sig selv, når hun kom for langt frem. Trond tog lidt film af det, og den ene kan ses her: https://blog.wildmountain.dk/fri-ved-fod-efter-tronds-tryllestov-26-august-2019/
For de, der undrer sig: Jeg har ikke hvide strømper på; det er mine ben 🙂
