Her kan I læse de senest nyheder om vores "hundeliv". Hvis I vil vide mere om vores hunde og vores opdræt, så kan vi anbefale, at I kikker på vores hjemmeside www.wildmountain.dk. I vores opdræt prøver vi at foksere på tollerens jagtlige egenskaber uden dog at miste fokus på sundhed og eksteriør.
Leif havde bestilt friske fiskefileter fra Hvide Sande Røgeri til vores julefrokost den 25. december til afhentning den 24. december.
Vi benyttede muligheden for en frisk gåtur med hundene langs Vesterhavet ved Søndervig. Jeg elsker at komme til Vesterhavet. Jo mere vestenvind, jo bedre. Denne dag var der dog ikke så meget vind – den var til gengæld kold. Og der var ikke mange mennesker. Så det var tæt på ideelt.
God jul fra Tsula og TivaÆ mand mæ æ hundeVesterhavs-selfie
Den 10. september var jeg til åbning af en hundesvømmehal i Snejbjerg. Det er Trine, som jeg har arbejdet sammen med hos LEGO, som har fulgt sin drøm om at åbne en hundesvømmehal. Foruden svømning, kan hundene få lidt massage hos Pote Tryk eller få studset manken hos Lindgaards Hundefrisør. Og så er der selvfølgelig en butik, hvor man kan få lov til at skille sig af med nogle penge.
Trine havde fået et byrådsmedlem (beklager men jeg har glemt hans navn) til at klippe snoren over, og hendes egen hund, rottweileren Elvis, var den første til at springe i bassinet.
Jeg håber, at det bliver en succes for Trine og de øvrige i huset.
Efter indvielsen af svømmehallen gik turen til Middelfart. Helle havde meldt Prima til en tollerworkingtest, og jeg skulle være dommerelev på tollerbrugsprøven.
Prøven blev afholdt i Nordsjælland ved Krogenberg Hegn, så det var en længere tur. Helle havde derfor besluttet, at vi skulle have en overnatning på Hotel Marina i Vedbæk. Det var en god idé. Det gav os tid til at gå en tur med Prima ved stranden, og vi fik en dejlig middag og et par glas vin på en restaurant ved havnen. Og ikke mindst skulle vi ikke så tidligt op søndag morgen, da vi kun havde en ganske kort tur til prøveområdet.
Prima har været lidt tøvende med at samle ænder op. Så får at undgå pres og stress omkring dette, så valgte Helle at stille hende på en workingtest, som jo er på dummyer. Primas afleveringer fra vand sad ikke lige i skabet, og de bøvlede lidt med en landmarkering (som dog kom hjem), og endelig var der vist en optakt til lidt bytteri i søget. Så de måtte nøjes med en 3. præmie.
Da der var mangel på hjælpere på prøven, sprang jeg til som skytte. Det betød jo så, at Helle og jeg ikke fik så meget tid til at snakke. Vi talte jo godt nok i bilen hele vejen fra Middelfart, hele aftenen og hele vejen hjem til Middelfart – men vi blev ikke helt færdige 😉
Steak med pebersovs og fritterHelle fik noget lækkert pasta med oksekødDen strenge dommer skriver kritik
Så gik der endnu en uge, som bød på nye evertyr i Tsulas verden.
Mandag var vi ude og gå en lille tur i Haunstrup med en potentiel tollerejer. Vi gik ned til søen, og Tiva fik en lille svømmetur. Tsula løb lidt rundt uden line og måtte selv bestemme, hvad hun ville. Jeg tror ikke, at hun havde tænkt sig at skulle svømme, men hun trådte ud i vandet og måtte erkende, at det ikke kunne bære hendes vægt 😉 Så plask, så var hun i vandet og svømmede, som gjaldt det livet. Så nu ved vi, at hun kan svømme. Hun havde travlt med at komme i land og væk fra vandet. Men mon ikke hun kan lokkes til at tage en svømmetur senere på sommeren: https://youtu.be/2YK4FYy63Us
Tirsdag var vi til hvalpetræning hos Casa Gjøtterud. De to andre havde meldt afbud, så det blev en enetime – og det var jo ikke så ringe 🙂 Vi kom videre med at finde pladspositionen ved mit venstre ben. Og jeg fik en masse gode fif af Aase. Og så fik jeg også noget andet – en tørret fisk som godbid. De, der kender mig, ved, at jeg overhovedet ikke bryder mig om fisk. Og at tage denne ildelugtende ting i min hånd, var noget af en overvindelse. Men jeg gjorde det (stor pige :-), og hold da lige fast, hvor den faldt i Tsulas smag. Hun fik kun små stykker af den, men det havde en god effekt. Så når jeg på onsdag skal til DyreCentret i Brande for at købe Mush, bliver jeg nok nødt til at købe en pose af de her små tørrede fisk.
Efter min enetime var der tematræning med en flok tollere. Jeg udnyttede muligheden for at lave lidt ro-øvelser med Tsula. Det var hun god til.
Tsula er dygtig – og mor er klar med godbidderne (for man må nemlig godt bruge godbidder hos Casa Gjøtterud 😉 )
Vi havde en dejlig lang weekend på Gals Klint pga. St. Bededag. Fredag gik vi en tur på voldene i Fredericia sammen med Helle, Kim og Prima. Vi nåede både en is og en lækker frokost – så vi fik også lavet lidt café-træning. Turen blev måske lidt for lang for Tsula. I hvert tilfælde var hun træt, da vi kom tilbage til campingvognen, og både hende og Tiva fik en ordentlig skraber.
Lørdag gik turen til Kolind på Djursland. Vi skulle mødes med nogle af mine gamle kollegievenner (jeg flyttede på kollegie i 1983, så det er virkelig et langt venskab). Vi havde taget hundene med. De blev i bilen, mens vi spiste frokost. Men de var naturligvis med, da vi skulle ud og gå en tur. Da vi havde gået lidt, ville jeg vende om, så turen ikke blev for lang for Tsula. Jeg fik at vide, at den letteste møde at komme retur til sommerhuset på, var at gå til højre ned af en sti. Jeg gik til venstre og fortsatte, indtil stien sluttede. Hmmm, så måtte jeg tilbage til udgangspunktet for at gå til højre. Jeg havde min mobil med og satte navigationen til. Men…..jeg glemte lige at indstille den til, at jeg ikke var i bil, så jeg fik ikke vist den korte ture via de små stier. Så det blev pludselig en lang tur; alt for lang for Tsula. Så jeg endte med at bære hende en stor del af vejen. Og da de andre kom tilbage før mig, satte de en eftersøgning i gang :-D. Leif kunne finde mig via appen “Find”, så han satte sig i en bil og samlede mig op. Det var godt nok dejligt, for Tsula er ved at være tung.
Tsula er vågnet temmelig tidligt denne weekend (mellem 4.30 og 5.30). Så når hun har været ude og tisse, så er det tilbage i seng – vores seng denne gang. Og hvor er det dog hyggeligt at ligge og nusse med hende. Hun elsker at lægge tæt – og jeg elsker det også. Og hun sover gerne et par timer ekstra, når bare det foregår i vores seng.
Selv om det ikke ligefrem er et flatterende billede af mig, så har jeg valgt alligevel at lægge det ud, for det var det her, jeg vågnede op til sådan en søndag morgen.
Nååååå, hvor er hun sød – altså hende til venstre 😉
Mens jeg elsker at tage i IKEA, så elsker Leif (og Kim) at tage i Biltema. Så sidste billede er af Leif foran Biltema i Herning (som lige er åbnet) med den obligatoriske franske hotdog 😉
Livet drejer sig i høj grad om Tsula for tiden. Og det er jo ikke så mærkeligt. Der er meget, hun skal lære, og vi skal lære hende at kende.
Min PETernity leave sluttede efter påske, og så var det på arbejde igen. Vi har jo indrettet en hvalpegård i stuen, hvor hun er vant til at opholde sig. Tiva er også i stuen, men Tsula kan ikke komme til hende. I hvalpegården har hun en kurv, noget legetøj, en vandskål, en madskål og et tissebakke. Sidstnævnte var vi lidt spændte på. Hun har lært hos opdrætteren at tisse i en bakke med kunstgræs, men de sidste tre uger var hvalpene primært ude, så vi var ikke sikre på, om hun kunne huske at bruge den. Og hun har ikke brugt den, mens jeg har været hjemme. Så hvad ville der ske, når jeg tog på arbejde??
Vi har jo selvfølgelig kamera på, så jeg kunne følge med i, hvad der skete derhjemme. Der skete ikke så meget. Hun havde fået en kong med frossen Mush, da jeg tog afsted. Den brugte hun en del tid på. Derudover sov hun, legede med sit legetøj, tullede rundt – og tissede i kattebakken! Hun havde ikke glemt det. Så hver dag, når jeg kommer hjem fra arbejde, er der tisset i bakken og ingen andre steder.
Træningsmæssigt handler det primært om 1) blive på tæppet, 2) omvendt lokning, 3) følge mig i line/uden line, 4) følg mit venstre ben et skridt ad gangen, 5) dut på hånd og så har vi snust til apportering. Hun vil gerne komme hjem, og det var det, jeg ville vide. Så nu lægger vi det på hylden, til alle basistingene er på plads.
Det er jo af gode grunde ikke længe ad gangen, at sådan en hvalp kan koncentrere sig. Så vi træner ganske korte pas og kun én ting ad gangen. Jeg er jo så heldig, at jeg har Helle i baghånden, som kan hjælpe og rette mig, når jeg ikke kan få det til at lykkes. Lucky me (og Tsula) 🙂
Tsula og Tiva er bare blevet gode venner. Og de kan virkelig lege! Jeg kunne godt ønske mig, at Tiva var bedre til at sige fra; hun finder sig i alt for meget. Måske ændrer det sig, efterhånden som Tsula bliver ældre og ikke kan trække hvalpekortet.
Jeg har et par gange valgt at blive hjemme, når Leif tager i campingvognen. Vi skal ikke skilles 😉 – jeg vil bare gerne have noget alenetid med Tsula. Tiva fylder rigtig meget, så jeg har behov for, at Tiva ikke altid er der. Og jeg kan mærke, at de weekender knytter os tættere sammen. Vi kommer også til at tage i campingvognen alene. Jeg tænker, at jeg arbejder fra campingvognen 2-3 dage på et tidspunkt.
Tsula er fantastisk god til at putte i sengen, når hun har været i haven om morgenen. Og jeg NYDER de morgener, hvor vi kan nusse
Den 2. januar 2022 fyldte Ben & Jerry-kuldet 7 år. Det er lidt utroligt, at det allerede er 7 år siden, at Vixen fik sit første kuld. Jeg husker stadig, at hun puttede under dynen med mig på luftmadrassen i hvalperummet – og så gik vandet ud over min dyne, lagen etc.!.
Da de første seks hvalpe var født (den første desværre dødfødt), og der faldt ro over Vixen, fik vi “lagt rent på” i fødekassen. Jordmoderassistenten Gitte var taget hjem, og jeg lå på min luftmadras og nød lyden af diende hvalpe. Pludselig blev Vixen urolig igen. Jeg følte på hende og mente, at jeg kunne mærke 1-2 hvalpe men var ikke sikker. Der var dog flere hvalpe i hende, og kort tid efter fødte hun først en tæve og lidt senere en han. Så alt i alt 7 dejlige hvalpe.
Alle hvalpene lever pragtfuldt liv hos deres nye familier – og alle har det godt. Også Cookie, der jo som bekendt blev ramt af IMRD i januar 2018 – et stort chok for os alle. Heldigvis kom hun sig og har det godt i dag. Men Helle holder også meget skarpt øje med hende, og der skal ikke store ændringer til i Cookies adfærd, før Helle får taget en blodprøve for at se, om IMRD’en skulle være kommet tilbage.
Nogle gange må man bare kaste håndklædet i ringen og give op. Det var den konklusion, vi kom frem til, da Corona-situationen umuliggjorde vores planer om at parre Tiva i denne løbetid.
Vi havde ventet og ventet på, at Tiva skulle komme i løbetid, mens vi spændt fulgte med i, hvordan Corona-situationen udviklede sig. Planen var, at jeg kørte en tur til Sverige med Tiva for at få hende parret. Pludselig lukkede Sverige grænsen for danskerne! Hvad så??? Jo, der var en mulighed for at få Jessica og Izac til Danmark, så det blev aftalen. Men…..dagen efter besluttede den danske regering at lukke grænsen til Danmark. Fuck!
Vi havde tidligere talt om muligheden for inseminering med kølesæd, og det var nu den mulighed, vi gik efter. Egentlig ville vi gerne have en naturlig parring, da Tiva ikke har været parret før. Det er vigtigt at vide, om tæven vil og kan lade sig parre. Men….der er ikke krav om det, så det var stadig en mulighed, vi overvejede.
Så gik Tiva i løbetid, og Jessica blev kontaktet. Planen var stadig en inseminering. Jessica og Izac skulle en tur nord for Stockholm for at se hans seneste kuld hvalp og gå lidt på jagt. Men……det skulle være muligt for dem at nå tilbage.
En anden ting var, at dyrlægen, vi havde kontakt med – og som gør i tapning og køling/nedfrysning af sæd – ikke ville have noget med transporten at gøre. Det kunne vel ikke være et problem; vi kunne da selv booke noget transport. Det kunne vi så ikke, da privatpersoner ikke må importere biologisk materiale. Efter et hektisk døgn, hvor jeg rakte ud til en masse mennesker, fik vi lavet en aftale om, at vores dyrlæge, som skulle inseminere Tiva, ville tage sig af transporten.
På dag seks i løbetiden kørte jeg til Hinnerup for at få Tiva progesterontestet. Dyrlægens første bemærkning var, at Tiva var en af de sødeste og nemmeste tæver, han havde haft fingrene i. Det var jo ikke en overraskelse men dejligt at få at vide 🙂 Hans umiddelbare vurdering efter at have undersøgt hende var, at hun var længere fremme, end man normalt kunne forvente så tidligt i løbetiden. En opringning senere på dagen, da der var svar på blodprøven, bekræftede dette. Dyrlægen vurderede, at hun ville have ægløsning i weekenden, og inseminering skulle ske om mandagen. Se, det var et problem, for Izac kunne først tappes om tirsdagen, og vi ville først modtage sæden om onsdagen. Efter lange overvejelser og en god snak, enedes vi og Jessica om, at der ikke parres denne gang. I stedet håber vi, at verden er lidt mere åben til juli/august, når Tiva kommer i løbetid igen.
Heldigvis har vi nogle rigtig gode potentielle hvalpekøbere, der gerne vil vente på en Tiva-hvalp. Som vi altid gør, har vi også opfordret disse til at tage kontakt til flere opdrættere. Det er surt at vente i lang tid på en hvalp, og så – af den ene eller anden grund – får man ingen hvalp.
De frække isklumper fra Ben & Jerry-kuldet kæmper for at sidde i første række
Tja, nu gav vi efter for presset og alle opfordringerne – og udvidede flokken med en labbedap – endda en sort en af slagsen. Så nu har vi to tollere billigt til salg 🙂
Nej, selvfølgelig ikke. Men vi har haft besøg af Martins Chinook i en lille uges tid, da Martin skulle til USA med arbejdet. Vores hunde er vant til hinanden, så det har været problemfrit og mægtig hyggeligt at have hende på besøg. Især er Tiva meget forelsket i hende og skal helst gå op og ned af hende hele tiden. Chinook er en tålmodig hund, så hun finder sig i den lille klisterpind.
Onsdag var der træning hos Trond, og da vi jo havde Chinook på besøg, benyttede Leif muligheden for at “prøvekøre” en labbedut. Så han og Chinook deltog på “mit” hold med Vixen. Det gik fint, men Chinook er også en veltrænet hund.
Bagefter var det Tivas tur til at træne en god times tid sammen med det sædvanlige hold.
