Velkommen til

Tollerspecialen er et af mine absolutte yndlingsarrangementer, og jeg er hvert år imponeret over, at svenskerne formår at komme i mål med så stort et arrangement. For dem, der ikke er klar over det, er Tollarspecialen et årligt arrangement, hvor der er jagtprøver, uofficiel working test, prøve-prøve, udstilling – og i år var der også nosework og rallylydighed.

Det afholdes forskellige steder i Sverige, og i år var det i området omkring Malmø – hvilket jo var skønt for os danskere. Men vi har tidligere år taget turen til flere forskellige steder i Sverige og har bl.a. været to gange i Sälen.

Der er som regel 3-500 tollere tilmeldt de forskellige discipliner, og i år var der deltagere fra ni forskellige europæiske lande.

Leif og jeg kombinerede deltagelsen med lidt ferie i Sverige, så vi havde en lille uges tid, hvor vi slappede af, trænede lidt hund og legede turister. Sverker var så venlig at fortælle os om områder, hvor han træner, og en af dagene tog vi ud for at motionere hundene. Altid spændende med nye steder.

Tiva var ikke tilmeldt noget i år. Der er for meget lyd i hende, til at det ville give mening at stille hende på en jagtprøve. Tsula var tilmeldt den uofficielle working test. Vi venter med at gå til jagtprøve til næste år, når hun skal konkurrere om titlen ”Juniortollarmäster” 😊

Onsdag havde vi inviteret til aftensmad i vores fortelt. Tsulas opdrættere, Ann og Thomas, kom. Tivas opdrættere, Agnetha og Tina, kom (og dem havde vi bare ikke set i sååååå lang tid), så deltog Ingrid, der ejer en søster til Tsula samt Perly, der delte hytte med Ingrid. Leif tændte for grillen, og vi havde en rigtig hyggelig aften.

Tollerdays startede om torsdagen, og der havde jeg lovet at være hjælper. Jeg tilbragte derfor dagen med at lægge søg ud i eliteklassen. Hanne Søndenbro var dommer, og om torsdagen dømte hun seks hunde. Det var en svær prøve men ikke for svær, når man tænker på, at det er i eliteklassen. Ansmygning til skjul, et skud og ansmygning til næste skjul. Efter tollingen var der en tripelmarkering på vand, hvoraf den ene var med skjult nedslag. Der var ikke mange hunde, der fik alle tre fugle hjem. Ifm. at den sidste fugl i markeringen kom hjem, blev der skudt til en dirigering. Dirigeringen var ikke voldsom lang. Den var over åben vand og gik så ind i en bred bræmme af siv. Der var heller ikke nogen af hundene, der kom hjem med dirigeringen. Prøven sluttede med et søg, som lå på begge sider af søen – og nogle af fuglene lå endda 6-8 meter fra søkanten på den anden side. Langt de fleste fugle blev samlet op fra vores side af søget, så heller ikke der var der nogen, der brillerede. De øvrige hunde i eliten var på prøven fredag og lørdag, og her var der da nogen, der kom igennem nåleøjet.

Det er superinteressant at se sådan en prøve og forestille sig, hvordan man selv ville løse opgaverne. Og det er jo oftest meget lettere at tænke sig til løsningen end at få det til at lykkes med sin hund 😉

Jeg nåede lige at se et par hunde i de andre klasser den dag, men det meste af dagen gik  med eliten.

Fredag var det så Tsulas tur til at komme i ilden. Jeg havde som skrevet meldt hende til en uofficiel working test (som foregår på dummyer). Vi er stadig ved at finde vores ben på prøverne, og jeg har kun trænet hende ganske lidt med vildt – og har derfor også kun stillet på working tests i Tollerklubregi i DK. Det har været helt bevidst, da jeg gerne vil konkurrere om titlen Juniortollarmäster til næste år. Den foregår på vildt i begynderklassen. Hvis jeg skulle have været så heldig at få en 1. præmie på en jagtprøve i begynderklassen i år, så ville jeg være tvunget til at rykke op i åben klasse til næste år, og så var det ikke muligt at konkurrere om titlen. Så det har givet mig en masse ro, at vi har mulighed for at få prøveerfaring og ikke skulle putte den ekstra stressfaktor på, der hedder vildt.

Tsula og jeg var nr. 50. Før os var der en elitehund og 6 åbenklassehunde + 49 begynderklassehunde før os. Om formiddagen fulgtes vi rundt med June først med Foxy og dernæst med Ellie, der begge var tilmeldt åbenklasse. Det var nogle rigtig fine poster til åbenklasse.

Vores hold skulle være startet 12.45 men pga. forsinkelser, kom vi først afsted en times tid senere.

Hermed en beskrivelse af de fem poster:

Post 1 – to enkeltmarkeringer uden skud:
Tsula ser ikke den første markering og farer bare forvirret rundt. Hun bliver i øvrigt også døv overfor fløjten og min råben. Ved et eller andet mirakel finder hun dummyen og samler den op i farten. Jeg kan se på hendes hjemløb, at det kommer til at gå galt med afleveringen – og rigtig nok: Dummy på jorden. Noget som sker meget sjældent.

Jeg er ret sikker på, at hun ser dummy nr. 2, men hun markerer den elendigt og ryger lige hen over den og alt for langt ud. Den falder i en bunke kvas. Igen er hun meget fløjtedøv og undervejs så tisser hun også derude. Igen er det vist mest et tilfælde, at hun finder den. Og igen sker det samme – opsamling i farten, hjemløb og dummy på jorden.

Som det kan høres, er mor ikke glad, og Tsula er ikke helt sikker på, om hun har lyst til at være i nærheden af mig.

Video af post 1: https://www.youtube.com/watch?v=Wi709ozxig4

Post 2 – dirigering:

Afstandsbedømmelse er ikke min force, men jeg vil gætte på, at der var 20-25 meter hen til det træ, hvor dummyen lå. Jeg sender Tsula, hun sagtner farten lidt, men jeg får hende op i tempo igen med et ”back”. Hun løber en noget skæv linje, men heldigvis kommer vinden fra højre, så hun får hurtigt færten af dummyen, samler op og kommer hurtigt retur – og afleverer i hånd!!!
Afstandsbedømmelse er ikke min force, men jeg vil gætte på, at der var 20-25 meter hen til det træ, hvor dummyen lå. Jeg sender Tsula, hun sagtner farten lidt, men jeg får hende op i tempo igen med et ”back”. Hun løber en noget skæv linje, men heldigvis kommer vinden fra højre, så hun får hurtigt færten af dummyen, samler op og kommer hurtigt retur – og afleverer i hånd!!!

Video af post 2: https://www.youtube.com/watch?v=ff3hQ5jOY2g

Post 3 – to enkeltmarkeringer uden skud
Første kast ser hun, løber direkte ud og hjem og afleverer i hånd. Ved kast nr. 2 løber hun ud, hvor den første dummy blev kastet, og hvor kasteren står. Og jeg kan se på videoen, at jeg ikke har linet hende godt nok op. Jeg putter fløjten i munden klar til at korrigere hende. Men det er ikke nødvendigt. Hun finder selv over til dummyen og igen et fejlfrit tilbageløb og aflevering. Dommeren sagde, at hvis jeg havde fløjtet, ville hun have trukket mig på point.

Video af post 3: https://www.youtube.com/watch?v=fP3t0orkeSw 

Post 4 – en kort dirigering og en markering med skud
Først skal jeg sende Tsula på en meget kort dirigering. Hun kommer en meters penge forbi dummyen men får den i næsen, vender på en tallerken, samler op og afleverer til hånd – igen. Derefter kommer der en markering med skud. Skytten er placeret på højde med mig, så da der bliver skudt, retter Tsula sin opmærksomhed mod skytten, og jeg må pege for hende, for at få hendes opmærksomhed over på kasteren. Jeg vil ikke risikere, at der skete det samme som på post 1. Hun ser dummyen falde, løber direkte ud og hjem – og igen en aflevering til hånd.

Video af post 4: https://www.youtube.com/watch?v=-BTOCb8d0wI

Post 5 – vandmarkering med skud
Vi stod ved en lille ”sluse”, der førte ud til en sø. Skytten stod på højre side af “slusen”, mens kasteren stod på venstre side af ”slusen” og kastede, så dummyen landede på højre side af ”slusen” og nedfaldsstedet kunne ikke ses – men vi kunne naturligvis høre et plask. Tsula løber lige ud svømmer ud og forsvinder til højre. Heldigvis kommer hun tilbage igen med en dummy i munden. Hun svømmer lige ind på den linje, jeg sendte hende på og afleverer til hånd. Min glædesudbrud skyldes, at dommeren sagde, at jeg var den eneste indtil videre, der havde fået 20 på hendes post – inkl. elite- og åbenklassehundene tidligere på dagen.

Video af post 5: https://www.youtube.com/watch?v=361nLAXqty8

Mine tanker om prøven:

Bortset fra den første post hvor stort set alt gik galt, var jeg meget tilfreds med min fine hund. Hun var så cool hele vejen igennem. Jeg stornyder at have en hund, der følges stille og roligt med mig rundt, og hvor jeg kan tale med dommeren og række dommeren de hentede dummyer, uden at jeg skal holde øje med, om hun bliver siddende. Det giver en helt fantastisk ro. Jeg er kæmpe fan 🙂

Hele vejen igennem de fem poster forblev hun afslappet på trods af, at hun kunne høre hunde arbejde på de forskellige poster, og høre skud fra de poster, hvor der blev skudt.

Jeg synes, det var en fin lille prøve med gode poster. Jeg undrer mig dog over, at der ikke var skud på alle markeringerne. Jeg gætter på, at man har villet tage hensyn til de unge hunde ved ikke at stresse dem med for mange skud. Men jeg synes faktisk, at det gjorde det noget sværere for hundene. Mit repertoire af kommandoer indeholder ikke ”markér” og at pege kaster/dummy ud, og det bliver heller ikke en del af mit repertoire, da jeg synes, det er overflødige kommandoer. Normalt vil der blive skudt på en prøve, så det burde ikke være nødvendigt at pege mm. Men jeg kan jo komme ud for dette igen, så jeg vil overveje, hvordan jeg lige kan håndtere det uden at introducere flere kommandoer.

Og hvordan gik det så? Tja, post 2, 3 og 5 gav 20 point, mens post 4 gav 19 point (fordi hun løb lidt forbi dummyen). Og til min store overraskelse gav den første post 11 point. Så samlet set fik vi 90 point og blev 3. vinder. Så foruden at være overrasket var jeg også superglad og meget rørt.

Ingrid, som har Tsulas søster Lotta, stillede med Bless, som hun har overtaget for ½ års tid siden. De gjorde det simpelthen så flot og fik en samlet 10. plads. Så om aftenen var der anledning til at fejre, og det gjorde vi med champagne, vin, pizza etc.

Mens jeg hyggede mig som tilskuer til jagtprøverne, var Leif i gang med at pakke fortelt ned. Det skulle regne næste dag, og der er ikke meget sjovt i at pakke et vådt fortelt ned. Igen var det en aften med champagne, da vi jo skulle fejre Disas og Anns flotte 1. præmie.

Søndag handlede det om udstilling. Tsula var tilmeldt unghundeklassen sammen med søstrene Lotta og Sally. Der var 15 tilmeldte i klassen, og Tsula måtte forlade den efter første runde. Dommeren var ikke helt tilfreds med hende. Begge søstre fik HP, hvilket betød, at de fik lov til at gå videre til en inviduel placering. Lotta blev en meget flot 2. vinder, mens Sally ikke blev placeret.

Da Tsulas klasse var færdig, begyndte det at regne. Vejrudsigten sagde meget regn, og meget blæst i løbet af mandagen. Vi havde plads på campingpladsen til og med mandag, men vi valgte at spænde vognen for, da vi kom tilbage, og sætte næsen mod Danmark. Det var nok et godt valg, for jeg skal da lige love for, at vejret blev dårligt om mandagen.

Jeg er meget tilfreds med Tsula. Hun er en drøm at rejse med, og hun gjorde det så fint på prøven (hvis vi lige ser bort fra første post 😊). Udstillingsresultatet kunne være bedre, men jeg ved jo, at det er meget subjektivt, og en anden dommer ville måske have været mere positiv overfor hende. Men skidt med det. Jeg har den sødeste og dygtigste hund 😊

Næste år gælder det så jagten på titlen. Det blev oplyst under udstillingen, at Specialen næste år vil blive afholdt i Södra Dalarna, så der skal vi ud på en længere køretur 😊

Tsulas kuldsøskendes ejere har fulgt lidt med i Tsulas og min træning, og vi har udveklset gode råd og erfaringer via vores kuldgruppe på Facebook. De har virket interesseret i, hvordan jeg træner Tsula, så jeg tænkte, om de måske kunne tænke sig en træningsweekend hos Trond. Det kunne de! ”De” er i den forbindelse kennelmutter Ann med Sally (Tsulas søster), Marie med Nelson (Tsulas bror), Ingrid med Lotta (Tsulas søster), Hege med Fenris (ikke fra samme opdræt men fra Kennel Inlicio, som har opdrættet Tsulas far) samt Leif med Tiva og jeg med Tsula.  

Så fredag den 17. marts mødtes vi på Vidkildegaard. Leif og jeg kom naturligvis tidligt. Kennelmutter Ann kom ved 19.00-tiden. De tre nordmænd kom først omkring midnat, så de gik glip af middagen på dag 1.

Lørdag morgen var vi alle klar, og efter morgenmad og en del snakken om Tronds og Aases måde at træne hund på, tog vi hundene ud én efter én. De er på lidt forskellige niveauer – og nogle af dem er lidt mere oppe og køre end andre – så det giver mening at træne dem én og én. Lørdag startede vi ud med at lære at ”rose hunden ned”. Det er en øvelse, som vi har prøvet før, men jeg kunne godt mærke på Tsula, at det er en øvelse, som vi fint kan genbesøge. Hun har lært, at apportering er sjovt, så tennisboldene gav lige et ekstra skub. Hun klarede det dog fint – også de apporteringer, hun fik. Tiva fik selvfølgelig nogle noget sværere opgaver, mens de øvrige startede med lidt basic, så Trond kunne se, hvor de var. Flere af dem var godt med rent træningsmæssigt, så det blev også udfordret lidt mere.

Efter en frokostpause med mere snak, var det tid til en tur på jagtvognen. Uha, der var mange af hundene – inkl. Tsula – der syntes, at det var lidt spooky. Og der var da også en del piben. Nogle mente, at det lød som en ambulance med udrykning 😊 Det blev dog bedre efter noget tid. Tilbage efter vores tur rundt i terrænet var det tid til lidt mere træning. For Tsulas vedkommende skulle hun dirigeres til seks bolde, som hun så Trond smed på marken. Inden hver apportering skulle vi gå fri ved fod igennem labyrinten. Tsula klarede det fint – bortset fra en enkelt dirigering, hvor de to bolde lå lidt tæt og hun valgte at smide bold 1 for at gå efter bold 2. Vi fik lige en snak om det, og så løste hun opgaven fint. Der var et par gange, hvor hun lige skulle overveje, om hun vill hjem og aflevere, når hun på vejen fik øje på en anden bold. Men alt i alt var jeg rigtig tilfreds med hende. Der blev optaget en video er øvelsen: https://www.youtube.com/watch?v=juYHYdYm8YY

Søndag starede vi med den danske tollerbrugsprøves landdel. Det var sjovt at se, at for nogle var det faktum, at vi ”legede” prøve nok til noget nervøsitet, der selvfølgelig påvirkede hundene. Der blev også plads til lidt ”specialundervisning” til de, der have specifikke udfordringer. Om eftermiddagen kunne man byde ind med, hvad man havde lyst til. Leif og Tiva viste, hvordan stopøvelsen var bygget op. Det fik bl.a. Ann til at prøve den. Sally har ikke før prøvet stop, men i løbet af 13 minutter (jeg har det på video), fik Sally lært at stoppe på fløjten. Selv om jeg synes, det er en virkelig god øvelse, der hurtigt lærer hundene at stoppe og fokuserer på føreren, må jeg indrømme, at jeg var temmelig positiv overrasket over, hvor let og hurtigt det gik. Øvelsen kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=HzAvkmwp5E4

Hege ville gerne have Fenris over bækken. Der er ikke så meget vand i lige nu, men kanterne er meget høje og stejle. Fenris kom fint ned, men det tog ham lidt tid at finde ud af, at han godt kunne komme op igen. De prøvede øvelsen flere gange fra forskellige afstande, og det var så flot at se på.

Jeg trænede lidt mere med Tsulas stop. Det er lidt tid siden, at vi har besøgt den øvelse. Hun havde ikke glemt den, men der er masser, der kan raffineres.

Vi sluttede weekenden af med endnu en middag sammen, inden norddamerne og svensken drog hjemad mandag formiddag.

Jeg synes, det var en fantastisk weekend. Mest fantastisk var det, at alle tog så positivt imod Trond og Aases måde at handle hund på. Og det kunne ses i løbet af en enkelt weekend, at det havde en positiv indflydelse på hundene. Det vil selvfølgelig være forvirrende for hundene, når man pludselig ændrer den måde, man fører den på, og derfor kan det føles som et skridt tilbage. Men vi så også, at det skridt tilbage blev erstattet af to skridt frem.

Der blev også taget lidt billeder af de fire søskende:

I december fik vi nogle dage med sne. Leif benyttede chancen for at få taget et rigtigt vinterbillede af Tiva og Tsula.

Der sker ikke de store forandringer med hende længere. Benene er åbenbart holdt op med at vokse, men hun har tabt sig 50 gram 🙂

Nu da Leif havde “varmet” kameraet op, fik han lige taget et par billeder af begge tøser:

Den 27. og 28. august afholdt klubbens den allerførste Dualkonkurrence for jagt/udstilling. Det foregik i Lises fantastiske område i Fjelster.

Lørdag var der jagtprøver, og jeg havde min debut som prøveleder. Dvs. jeg var egentlig assisterende prøveleder. Trond og jeg havde lavet prøverne sammen, men han kunne ikke være der på selve dagen, så der var jeg overladt til mig selv.

Dommer var Kaj Falk.

Jeg kunne jo ikke selv deltage, men Leif deltog i Åbenklasse sammen med Tiva. Han er ikke selv tilfreds med indsatsen, som endte med et 0. Og det er jo forståeligt nok. Jeg kunne dog se nogle lyspunkter mht. hendes stress/lyd. Som noget helt nyt knaldede hun på den første markering i dobbeltmarkeringen efter tollingen. What!!!! Det har hun da ligegodt aldrig gjort før.

Tiva lavede noget ganske godt arbejde og noget, der ikke var særlig godt. Så et 0 er helt på sin plads.

Det var en skøn dag, og jeg fik gået en hel del kilometer. Vejret var i den grad med os, forplejningen var i top, og folk var i godt humør.

Henrik og Zenta var til Tollerbrugsprøve i Haunstrup. Jeg kunne desværre ikke se dem, men Leif så det, og det så godt ud. Dommer Marie Charlotte Petersen var åbenbart enig, så Zenta var en af de to hunde, der bestod. Det er vel ikke nødvendigt at fortælle, at Henrik var SÅ stolt og glad. Og vi er så glade på deres vegne. De har virkelig trænet seriøst og rykket sig så meget det sidste års tid. Tillykke igen, Henrik.

Lidt stemningsbilleder fra dagen:

Dagen efter stod den så på udstilling. Igen var det Kaj, der var dommer. Det er fedt med en dommer, der kan dømme hundene i begge discipliner.

Tsula fik sin udstillingsdebut, som blev et “lovende”. Det var en pæn kritik, men der var ting, Kaj ikke var så pjattet med.

Da jeg hørte, at Kaj nævnte det med “tendens til flapører” til ringsekretæren, lænede jeg mig lidt frem og sagde, at han ikke vidste, hvad der ventede ham 🙂

Tiva tog også et par runder venstreom, og også hun havde nogle pæne ting på kritikken. Men det kunne helt korrekt kun blive til et “good”.

Vi havde lokket Henrik og Birgit til at tage Zenta med på udstilling. Zenta var midt sagt lidt oppe og ringe. Heldigvis er Kaj en tålmodig mand. Mange andre dommere ville nok have givet ham et KIP (kan ikke præmieres), da han simpelthen var “all over the place”. Zenta fik et “Very Good” og en fin kritik. Kaj nævnte, at han spænder i ryggen under bevægelse. Og han er faktisk noget rundrygget. Så vi har foreslået, at Henrik tager ham forbi Magtor, så Christian kan kikke på ham.