Velkommen til

Vixens bugspytkirtel driller stadig ind i mellem. En gang i mellem kan man se, at hun har ondt (hun strækker forbenene), og hun kaster også ind i mellem op. Hun er på specialkost fra dyrlægen, og det ser ud til at bekomme hende godt. En gang imellem får hun lidt godbidder, men det er i meget begrænsede mængder, da der er kontant afregning ved kasse 1, hvis hun får for meget.

Sikke tider, vi lever i lige nu. Alt er sat på hold, og vi skal passe på os selv og hinanden.

Den 11. marts var vi til den sædvanlige træning hos Trond. Efter træningen talte vi om, hvad der ville ske mht. den Corona-virus, der nu også havde indfundet sig i Europa, og ville vi mon mødes til træning i næste uge? Da jeg kom hjem, tjekkede jeg lige min arbejdsmail, og der lå en mail fra min chef, at vi alle var sendt hjem i foreløbig tre uger. Det er nu seks uger siden, og jeg kommer i hvert tilfælde til at arbejde hjemmefra de næste 2-3 uger. Så det har virkelig udviklet sig.

Nu er der jo ikke ret meget, der er så slemt, at det ikke er godt for noget. Vi savner selvfølgelig, at vi ikke kan mødes med familie og venner (og specielt Kristian), men det er jo i bund og grund et lille offer. Vi er jo sunde og raske. På den positive side har vi til gengæld en masse overskydende tid, som vi tidligere brugte på at transportere os frem og tilbage til vores respektive jobs. Den tid bruger vi på at “sove længe” og træne hunde. Jeg står normalt op 5.15, og nu kan jeg ligge og snue til 7.00. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal finde ud af at stå tidligt op, når tingene bliver normale igen 🙂 I den anden ende af dagen slipper jeg for lidt over en times kørsel, når arbejdsdagen er slut. Så når klokken er 16.00, og jeg slukker for pc’en, så kan vi smide hundene i bilen og køre ud i det blå (læs: Haunstrup). Her møder vi jo sjældent andre folk, så vi kan overholde myndighedernes anbefalinger omkring afstand 🙂

Så det er blevet til en del træning med de to rødhårede tøser, og som altid med vores træning, så er der gode dage og knap så gode dage 🙂

Min chef havde inviteret til virtuel Happy Hour en fredag eftermiddag. Leif havde inviteret til træning i Haunstrup på samme tidspunkt, så jeg besluttede, at holde Happy Hour i Haunstrup via Teams på min telefon. Mine kolleger spurgte til, hvad det egentlig er, jeg laver med de hunde. Og så tænkte jeg, at jo kunne vise dem det. Vi havde vildt med den dag, så Leif lagde en and ud, og jeg sendte Vixen på den. Hun løb derud og gav sig så til at mufle rundt med den! Hvad fanden! Jeg måtte hæve stemmen for at få hende til at tage den. Da hun så kom og afleverede den, smed hun den på jorden. Hvad fanden, igen!! Nå, mine kolleger synes jo det var helt fantastisk (det var i hvert tilfælde det, de gav udtryk for 😉 ) Men jeg ville ikke have siddende på mig, at min hund ikke kan finde ud af at samle op og aflevere til hånd, så jeg fik Leif til at optage lidt video, som jeg sendte til dem efterfølgende med lidt forklaring. De to videoer kan ses her:

Den første viser en vanddirigering. Vixen er faktisk ret dirigerbar på vand. Men hun er også klog, så da jeg havde sendt hende til højre og sender hende igen, så kan hun jo udmærket se, at der ikke er mere til højre; der er der til gengæld til venstre, så da jeg stopper hende, så går hun til venstre, inden mit signal 🙂  Ikke OK, men jeg korrigerede hende ikke: https://www.youtube.com/watch?v=03OkbVHCZT4

Den anden er et frit søg på vildt. Området er ikke så stort, og da det er vildt, så er der gode færter for hende. Og hun gør det også fint, synes jeg: https://www.youtube.com/watch?v=OTBimo8_lm4&feature=youtu.be

For begge videoers vedkommende kan man sige, at min vildthåndtering kunne være langt bedre. Og det glemmer Leif heller ikke at minde mig om 🙂

Vi har mødtes med et par potentielle hvalpekøbere ude i Haunstrup. Det er jo ikke muligt at mødes privat, så vi aftalte at mødes derude. Begge var folk, der ville arbejde aktivt med deres kommende hund, så det var jo egentlig fint at få mulighed for at vise, hvad vi laver med vores hunde, og hvordan Tiva arbejder. Den del med at se vores hunde afslappede derhjemme, må vi tage senere. Det er stadig vigtigt at se, hvordan vores hunde er derhjemme – specielt som en kontrast til, når vi er steder, hvor der skal arbejdes. Så er der i deres univers ikke tid til at nusse og putte 🙂

Leif har fået trænet rigtig meget med Tiva. De har fået styr på vildtet, og Tiva er nu helt spontan på vildt.

Der bliver også arbejdet med vand. Her går det også rigtig godt. Ingen problemer med at gå i (og komme op 😉 ). Det eneste, de kæmper lidt med, er aflevering til hånd første gang, hun kommer op fra vandet. Alle efterfølgende afleveringer er helt OK. Men første gang lægger hun dummyen og ryster sig. Vi har prøvet lidt forskellige metoder, og det ser ud til, at det er ved at komme på plads.

Leif har jo siden starten videofilmet sin træning med Tiva. Nu har han samlet det hele til nogle små film med en – synes jeg – fed intro. Han viser tingene råt for usødet, hvilket vil sige, at han også viser, når det ikke går efter planen. Pt. har han lavet 4 film, og der kommer flere til. Man kan finde hans film her: http://mtj.wildmountain.dk/

Leif og Tiva skulle jo have haft deres Tollerjagtprøve-debut den 4. april på Sjælland. Den prøve – og den efterfølgende prøve den 2.maj – blev dog aflyst pga. Corona-virus. Næste prøve er i begyndelsen af juli. Vi håber, det ikke bliver nødvendigt at aflyse den.

Træningen ved Trond er endelig startet igen. Vi startede i sidste uge. Imens vi har ventet, er aftnerne blevet lysere, og vores træning kan nu foregår på hele hans areal. Det er skønt at nørde tæt på, som vi gør om vinteren, men det er også vildt skønt at bruge det fantastiske terræn, de har til rådighed.

Leif og jeg er på hvert vores hold, og vi prøver at tage lidt video af hinanden – når vi husker det. Her er en kort video af Vixen, hvor hun springer over hegn ifm. en dirigering: https://www.youtube.com/watch?v=p-RrvBhCnnE

Hun vælger at løbe udenom hjem, og det er jeg ikke helt tilfreds med. Når hun først har gjort det én gang, så er det det, hun gør. Onsdagen efter fik jeg korrigeret det ved at gå tættere på, så jeg kunne insistere på, at hun skulle springe tilbage. Da vi var færdige med træningen, ville jeg lige afprøve det og sendte hende på længere afstand. Hun sprang over – og sprang lige så fint tilbage igen.

Ifm. Påsken fik vi afviklet vores restferie. Den oprindelige plan var jo at sidde nede i campingvognen med et glas rosévin, men den plan blev spoleret pga. Corona. I stedet fik vi lavet nogle projekter udenfor. Vi fik lagt en del af vores indkørsel om, vi har fået lagt to tons granitskærver ud i forhaven, og vi har fået fjernet blommetræet og en troldhassel. Hanne, som jo elsker at dreje i træ, kom ud og hentede lidt af blommetræet. Et par dage efter fik jeg den fineste skål af hende. Da den er drejet af “vådt” træ, er den stadig meget “levende”, og formen har ændret sig, siden vi fik den. Den havde en enkelt revne, som også er vokset. I mine øjne gør det den bare mere unik, og jeg er vildt glad for den. Man kan se udviklingen her:

I fredags var jeg heldig at få plads på et “terrænskifthold” hos Trond for åben klasse-hunde. Tre timer med andre skønne hundefolk. Trond have lavet fire områder, som vi skulle sende til, og der blev selvfølgelig bygget op på den gode måde, så alle hundene fik succes. Det var bestemt ikke let, men jeg synes faktisk, at Vixen gjorde det rigtig godt. Nu venter vi så bare på, at næste kursus bliver annonceret 🙂

Uha, hvor havde jeg glædet mig til en forlænget weekend på Rømø med manden min, Helle, Kim og fire hunde.

Torsdag lukkede jeg pc’en ned kl. 12.00, og kl. 13.00 var vi på vej. Vi havde et pitstop i Varde, hvor vi fik en lækker frokost på “Spiseriget”. Og så var vi klar til den sidste del af turen til Rømø.

Det første, vi gjorde, da vi ramte Rømø var at smutte til Lakolk strand, hvor hundene fik lov til at spæne lidt rundt. Så gik turen til sommerhuset i Rømø Kirkeby. Vi havde fået fat i et lækkert sommerhus, der lå rigtig hyggeligt i et kuperet område med lyng og gran.

Helle og Kim var der allerede og havde fået tændt op i brændeovnen. Dejligt. Vi lod hundene hilse på hinanden udenfor, da det nogle gange kan være lidt hektisk. Men de er efterhånden så vant til at være sammen, at det bare blev til noget i retning af “nå, er I her også? Fedt”. Det er bare så skønt, at de fire går så godt i spænd. Leif kom godt nok ud på lidt af en løbetur rundt om huset. Troja benyttede friheden til at udforske omgivelserne. Det ville ikke være noget problem, hvis hun ikke var døv. Men det er hun, så hun kunne ikke lige kaldes tilbage. Så Leif piskede efter hende. Det så lidt sjovt ud – og jeg tror faktisk, at Troja gjorde det med vilje 🙂

Vi havde besluttet, at det skulle være en afslappende weekend: Sove længe, gå med hundene, tid til at læse, snakke og spille – og selvfølgelig god mad og lidt vin. Og det blev det også. Vejret kunne have været bedre. Vinden var OK, men vi kunne fint have undværet regnen.

Weekenden sluttede med en frokost hos Frankel 5 i Havneby.

Alt i alt en superskøn og afslappende weekend, der kræver en gentagelse.

Kender I det? Man beder husbonden om at samle lidt arbejdsvideoer af Tiva og lægge det et eller andet sted, så en ejer til en potentiel hanhund til Tiva kan se, hvor trænet hun er. I stedet for bare at samle de her videoer et sted, så gik det op i nørderi. Men hvilket nørderi, for han har skabt en helt fantastisk indledning til de videoer, han har samlet. Og I skal ikke snydes for hans kreativitet.

Puha, det er længe siden, der sidst har været en opdatering her på bloggen. Det er nu ikke fordi, vi ikke laver noget; det gør vi faktisk. Men tiden går, og da vi primært træner hund, så bliver det hele jo lidt en gentagelse ? Her er en kort opsummering af, hvad jeg kan huske, at der er sket fra sidste opdatering i oktober til i dag (beklager hvis jeg har glemt noget eller nogen):

Oktober:

Resultatet af Tivas PRA-test viste, at hun er ”clear” eller ”A”, hvilket betyder, at der er frit valg på alle hylder lige hvad angår PRA-testen. Vi fik hende også testet for JADD (Juvenile Addison’s Disease) og DE (Degenerative Encephalopathy) og begge tests viste, at hun var clear på begge dele. Så nu mangler der kun en øjenlysning, før hun er klar til at komme på date ?

Vi har kikket på hanhunde og har specielt en helt fantastisk han i tankerne. Der sker dog ikke noget lige nu, for Tiva fylder først 2 år i marts. Næste løbetid bliver nok i maj, og her er hun simpelthen stadig for ung. Hun er stadig meget hvalpet i både krop og hoved, så det er kun fint, hvis hun får lov til at bliver lidt ældre. Vi håber på, at vi kan parre sidst i 2020, alternativt først i 2021.

Træningsmæssigt har vi jævnligt mødtes med en flok Poké-hvalpe og lidt “hangarounds” til lidt fælles træning. Det er altid hyggeligt at mødes med dem og se, hvilke fremskridt de har gjort.

Vi træner selv stadig hos Trond – både på hold, på tematræning og en enkelt enetime i ny og næ. I den mørke tid handler det primært – naturligt nok – om “nørderi” med hundene tættere på os. Trond har fået sat lys op, så en stor del af arealet foran udestuen er lyst op, men der er ikke mulighed for de virkelig lange dirigeringer og markeringer. De kommer til foråret, når lyset vender tilbage. Men jeg kan nu også rigtig lide at nørde lidt – og det er også virkelig tiltrængt 🙂 Leif optog lige lidt video af Karen Blixen og mig, der dirigerer og markerer under lampens skær (VIDEO)

”Fri ved fod” er jo stadig det store problem med Vixen. Det går bestemt fremad, og jeg synes egentlig, at hun går ganske fint – det meste af tiden. Jeg er dog også helt sikker på, at hun i en prøvesituation glemmer alt om, hvad hun har lært, og hvad hun bør. Jeg håber, vi når at få det på plads inden årets første prøve. Det er temmelig ærgerligt, at vi – helt retfærdigt – falder på det på hver prøve, for hun arbejder jo ellers fantastisk.

November :

November bød på en ny bil til mig – en rigtig ”konebil”. Forlygterne i Avensis’en var stået af. Det ville koste 14-15.000 at skifte dem (Xenon-lygter). Den billigere udgave (alm lygter) ville koste 6-7.000 kr. Det var alligevel en del at give for en bil, der har rundet de 300.000 km, og hvor vi oplever at serviceudgifterne blive højere og højere, så jeg gik i gang med at undersøge alternativer. Jeg holder jo lidt øje med, hvad der sker hos Zentas ”forældre”, Henrik og Birgit Mollerup. Og jeg havde set, at de havde fået en smart lille VW Up ind af døren for nogen tid siden. For at gøre en lang historie kort, så fik jeg overtalt Leif til, at vi skippede Avensis’en (han kan stadig få en tåre i øjenkrogen, når han tænker på den) og købte UP’en – og banken var også med på den.

Jeg er glad for min UP; den kører rigtig fint. Den er selvfølgelig ikke så komfortable som Avensis’en, men den er rigtig god, og min kørselsordning er glade (selv om det nogen gange kniber med benpladsen).

Farven på bilen er ”Hot Orange”. Da jeg imidlertid fik min slutseddel, havde Henrik skrevet ”TollerColour”. Han havde også fået sat et tollerklistermærke på bagsmækken, og jeg fik en rigtig fin tollernøglering. Så man må sige, at han gør noget for sagen ?

Hvis du står og skal have skiftet bilen ud, kan vi kun anbefale at handle hos Henrik og Birgit (Mollerup Biler). Udover en rigtig god behandling, så har man mulighed for at nusse en af Vixens dejlige hvalpe, Zenta, mens man går rundt og ser på udvalget ?

I november fejrede jeg også 10 år hos LEGO. Hvem skulle nu have troet det tilbage i oktober 2017, da jeg sammen med alt for mange kolleger blev fyret? Jeg havde ikke troet det. Men fakta er, at jeg er tilbage i et endnu bedre job med fantastiske kolleger, og jeg har det skønt. Dagen blev fejret med brunch for en udvalgt skare af nuværende og gamle kolleger, og jeg blev så begavet.

I november var vi en tur i Søndervig. Vigger var på ferie med sine forælder, Vibeke og Ivan, og de havde inviteret os ud til en gåtur og eftermiddagskaffe. Det var så skønt at se dem alle igen. Vigger er bare en flot fyr, og jeg tænker faktisk, at vi skal have lokket ham og Vibeke på nogle udstillinger.

December:

I december var Vixen og jeg i sommerhus i Mosevrå. Det var Jeanette, der inviterede. Hun, Majbrit, Helle og jeg mødes jo jævnligt for at bruge en hel dag på at spille Partners (og snakke). Nu er det blevet en tradition, at vi én gang årligt tager en hel weekend i Jeanettes og Oves sommerhus i Mosevrå. Vi har hundene med, for selv om vi elsker at spille Partners, så er det måske lige lovlig meget at spille det i 2½ dag. Og da der er et fantastisk terræn lige udenfor deres dør, så er det jo oplagt at træne lidt hund. Så det gjorde vi. Vi spillede også, snakkede, spiste god mad og drak lidt vin. Og så nåede vi den obligatoriske tur til Vejers Strand for at blive blæst igennem. Skønt.

I december var der juleafslutning hos Trond og Aase. Det var simpelthen sådan en hyggelig eftermiddag. Der var opgaver for hundefører og hunde, og der var præmier at vinde sponseret af Dummyshoppen. Vixen og jeg vandt en fin dummy med tryk på, og Tiva og Leif vandt en støvletaske og et fint pudebetræk af en gul labrador af udstillingstypen. Efter udendørsaktiviteterne var der norske pandekager (sveller), glögg, øl og sodavand. Vi håber, Aase og Trond gør det til en tradition at holde en juleafslutning.

En anden ting, der næsten også er blevet en tradition, er besøg af June og Odd (inkl. Foxy og Honey). I år havde vi aftalt, at vi ville bruge en formiddag hos Trond og Aase – kun os fire. Det var en supergod og lærerig formiddag – og det synes hundene vist også. June og Odd blev et par dage, og det gav os tid til at hygge med dem, spise god mad og drikke et par flasker vin eller to (og lidt gin). Besøget af dem er en juletradition, som vi er glade for.

Året sluttede af med et besøg os Magtor, som tjekkede pigernes kadaver. Vixen havde et par enkelte ting, som han gerne ville kikke på igen, mens Tiva klarede sig igennem med kun ét besøg.

Nytårsaften holdt vi som sædvanlig med Martin og hans hunde. I år måtte vi desværre undvære Frida, da hun tidligere på året var blevet sendt over regnbuebroen. Til gengæld havde Chinook fået en ”lillesøster”, Bizzi eller Lille B, som er fra Huntingmate (Trond og Aase). Derudover passede vi Alba fra Vixen/Gunnar-kuldet, så der var fyldt op med hunde. Men….det er jo ikke noget problem, når de alle tager sådan en nytårsaften i stiv arm og er totalt ligeglade med, at der skydes fyrværkeri af lige udenfor hoveddøren. Vi plejer jo også at fejre nytårsaften med Kristian og et par stykker af hans venner. De tider er ovre nu, da Kristian er flyttet hjemmefra. Han prioriterer at fejre nytår i Århus med vennerne – og det kan vi faktisk godt forstå.

Vi er kommet godt i gang med træning af hundene i det nye år. Der sker godt nok ikke så meget til hverdag, da det er mørkt, når vi kommer hjem. Til gengæld giver vi den så gas i weekenderne. Og – vi kan se, at det langsomt bliver lysere og lysere. Træningen ved Trond er også startet efter julen. Vixen måtte lige stå over nogle gange pga. løbetid, men nu er vi i fuld gang igen.

I begyndelsen af januar havde Vixen nogle dage, hvor hun kastede op – ikke galde med hendes stort set ufordøjede mad. Jeg var forbi dyrlægen, som gav hende noget kvalmestillende, og jeg fik nogle piller med hjem, der lægger en beskyttende hinde i mavesækken (Antepsin). Og så var det det – troede jeg. For det viste sig, at hun faktisk blev ved med at brække sig. Jeg opdagede det, da jeg arbejdede hjemme nogle dage. Grunden til, at vi havde overset det, var at hun kaster ufordøjet mad op – som hun så spiser igen. Så når vi kom hjem fra arbejde, var der pænt ryddet op. Nå, men jeg måtte afsted til dyrlægen igen, og denne gang blev hun undersøgt lidt mere grundigt. Hun var en smule øm i maven, men ikke noget udtalt. Røntgenbilleder viste, at der ikke sad noget i klemme nogen steder. Så hun kom på binyrebarkhormon og skånekost. I øvrigt fik det taget røntgenbilleder uden at skulle bedøve / berolige hende.

Imidlertid blev det ikke bedre, så vi var afsted igen. Denne gang blev der også taget blodprøver. De blodprøver, de selv kunne analysere, viste ikke noget. Men den, de sendte til analyse for betændelse i bugspytkirtlen, viste sig at være positiv. Det var – ifølge dyrlægen – en mild betændelse. Vi fortsatte hende med binyrebarkhormon, Antepsin og skånekost. Hun er for længst ude af medicinen men får stadig skånekost. Der har været et par enkelte tilbagefald, hvor hun har kastet op. Nu skal hun så langsomt køres over på sit sædvanlige foder, og så må vi se, hvad der sker. Hvis det går godt, så tænker jeg, at vi fremadrettet må være meget påpasselige med godbidder, og det er slut med lidt madrester i ny og næ. Hvis hun får tilbagefald, så skal vi nok have gang i en kikkertundersøgelse. Vi krydser fingre for, at det ikke kommer tilbage.

I hele forløbet har vi ikke kunne t mærke på hendes humør og energi, at hun ikke havde det godt. Jeg har haft hende med til træning hos Trond. Tanken var, at hvis hun ikke var helt frisk, så kunne hun blive i bilen. Men hun var frisk og knoklede løs som sædvanligt.

Det var en opdatering på, hvad der er sket siden sidst. Den kommende weekend byder på en tur i sommerhus på Rømø med Helle og Kim og Troja og Cookie. Det bliver SÅ godt, og vi har glædet os i meget lang tid til turen.

Da vi i foråret deltog i et DRK-skue i Mønsted, blev vi jo begavet med så mange ting (fordi vores to hunde var de eneste tollere, der deltog) – heriblandt to gavekort: Et gavekort til massage ved Center Dyreklinik i Viborg, og et til en konsultation ved Viborg Dyreklinik.

Massagen skulle Vixen have. Men hvad skulle jeg stille op med et gavekort til en dyrlægekonsultation? Vores dyrlæge er i Vildbjerg, og jeg går kun til dyrlæge, hvis der er noget galt. Men…..nu da Tiva jo har tip-tip hofter og albuer, så var det tid til næste skridt i “gøre klar til parring-seancen” og få taget blod til en PRA-test. Som sagt, så gjort – så Tiva fik taget en blodprøve. Hun opførte sig eksemplarisk og fik en fin rød forbinding på, og gavekortet blev brugt som en del af betalingen.

Næste stop var så hos Mette, der skulle give Vixen masssage. Hun var både dygtig og behagelig. Hun kunne konstatere, at Vixens venstre skuldre var mere muskuløs end den højre. Det er ikke usædvanligt, men der var også lidt ømhed både her og i bagparten. Det kan skyldes de tre timers træning i går. Hun foreslog, at jeg gav hende lidt tid og så fik hende checket igen – evt. hos Magtor. Hun roste i øvrigt Vixen for at være i god form og muskuløs. Det var jo dejligt at høre.

Onsdag var jeg på kursus på Trond. Surprise, surprise 😉 Denne gang handlede det om terrænskift – 3 stive timer med terrænskift, faktisk. Det var for hunde på vej i vinderklassen, så det var måske skudt lidt over målet, men Trond er god til at tilpasse øvelserne til de enkelte hunde, så jeg tænkte, at det nok gik.

Vi var seks hunde – og alle var nogle, som jeg træner med

og har trænet meget med – så det var superhyggeligt.

Vi fik godt nok vores sag for med alle mulige terrænskift. Vixen klarede øvelserne til UG med kryds og slange (for de yngre læsere, så er det en karakter, der svarer til 13 i dag). Der var indlagt til hoppen over hegn. Det er lang tid siden, hun sidst har gjort det, men ingen slinger i valsen.

Hvis jeg skal kritisere noget – og det skal jeg jo – så var det hendes stressniveau, der var meget højt og medførte en del lyd. Bare det at komme ned til Trond og Aase medfører nogle forventninger hos hende. Når vi så går ud i terrænet og arbejder på linje, så når vi grænsen for, hvad hun kan klare lydløst. Heldigvis aftog det i løbet af dagen – måske havde hun simpelthen ikke luft til både at løbe og synge serenader 🙂

Det var et lærerigt kursus, og jeg er stolt af, at min røde ræv arbejder stort set ligeså godt som de fleste af labbedutterne.

Birgitte tog lidt VIDEO af Vixen på en af de sidste markeringer den dag.

Digby-familien havde inviteret hele kuldet til BPH (Beteende- och personlighetsbeskrivning hund) lørdag den 28. september. en BPH minder på en del områder om den danske mentalbeskrivelse, men der er også ting, der er forskellige.

Der var mødt fire af de seks hvalpe op. Der var egentlig tilmeldt fem hvalpe, men arbejdet kom i vejen for én af ejerne, så vi endte altså med fire hvalpe.

Beskrivelsen skulle foregå i Örkeljunga i det nordlige Skåne. Leif og jeg valgte at køre til Sverige dagen før for at få en ordentlig nats søvn. Vi fandt en fin lille hytte kun 10 min. kørsel fra det sted, hvor beskrivelsen blev afholdt.

Som en dansk mentalbeskrivelse, består en BPH består af flere elementer

1. Fremmed person, hvor man beskiver hundens lyst til at hilse, tendens til uro og/eller om den undviger, hundens behov for at hævde sig eller at vise undergivenhed mod testlederen samt om hunden viser aggression.
2. Leg, hvor både ejer og testleder leger med hunden. Momentet har til formål dels at dokumenter lysten til at lege og dels hundens attitude i legen.
3. Madinteresse, hvor det dokumenteres, hvor meget hunden er interesseret i at arbejde for at få fat i godbidderne (både nogle valgt af føreren og “standardgodbidder”) og hundens generelle interesse for mad. Momentet har også til formål at se hundens generelle stædighed samt dens tendens til at tage kontakt til føreren.
4. Overraskelse, hvor man dokumenterer, hvor gal og ræd hunden bliver men også hvor let den har ved at overvinde en negativ følelsesmæssig oplevelse og hvor interesseret hunden er i at løse opgaven.
5. Skrammel, som skal beskrive hundens følsomhed overfor lyd, dens nysgerrighed i forbindelse med oplevelsen
6. En person der nærmer sig beskriver hundens reaktioner i mødet med mennesker, som fra hundens perspektiv kan opleves som afvigende
7. Underlag, som måler hundens eventuelle usikkerhed for at gå på et anderledes underlag
8. Skud, som skal måle hundens reaktion overfor skud.

Og hvordan klarede Tiva det så?? Tja, det gik egentlig fint.

Hun er venlig og imødekommende overfor fremmede, men far er altså den bedste. Hun gik frivilligt – men ikke begejstret – med den fremmede. Det har vi det fint med – både at hun er venlig og imødekommende overfor fremmede, men også at far er den bedste.

Mht. legen – tja, så er hun nu så trænet, at hun bringer det hjem, som man kaster i stedet for at lege med det. Der er masser af fart på hende, men altså ikke så meget leg alene med genstanden. Det ser vi nu som noget positivt.

Tiva vil gerne have godbidder, men igen er hun ikke 100% fokuseret på at få fat på de godbidder, der var i beholderen med låg.

Og så begyndte det spændende for os – nemlig overraskelsen, lyden, personen der nærmer sig, underlag og skud.

Overraskelsen – hun blev forståeligt nok bange for figuren, der pludselig sprang op af græsset, men hun blev ikke voldsomt bange. Hun var ikke interesseret i selv at undersøge den nærmere, så nysgerrigheden var ikke stor. Det var fint at komme hen, da Leif var helt henne ved den og kaldte hende hen. Det fine – for os – var at se, at hun hurtigt afreagerede på den. Da den var undersøgt, var den stort set ude af hendes system.

Jeg vil i øvrigt lige gøre opmærksom på, at hvis man havde brugt den figur i Danmark, så ville der helt sikkert være nogle, der ville være blevet stødt, da man havde malet figuren brun i hovedet. Uha uha, det havde trukket overskrifter her i landet.

Det samme skete med “skramle-tingesten”. Hun stopper og og holder sig tilbage. Vil gerne hen og undersøge den, da Leif er helt derhenne og kalder hende hen. Igen kommer hun sig hurtigt og får det ud af systemet.

Personen, der nærmer sig, er hun også tilbageholdende overfor. Hun bliver ikke gal og begynder at gø. Hun bliver stående og forholder sig afventende. Hun har ikke lyst til selv at gå hen og undersøge personen, da hun får mulighed for det. Igen må Leif invitere hende hen. Hun bliver glad, da hun ser, at det er ganske ufarligt, men hun bliver ikke på noget tidspunkt helt tryg ved personen.

Ved underlaget kunne vi virkelig se, at Tiva fra hvalpetiden hos opdrætterne har været vant til en hvalpegård med masser af forskellige underlag. Det tager hun i stiv arm.

Sidste punkt – skud – tog hun også i stiv arm, men det havde vi nu også regnet med.

Jeg optog selvfølgelig hele seancen. Imidlertid er filmen for stor til WordPress, så den må ses via YouTube, hvilket forringer kvaliteten lidt. Der er et link HER.

Alt i alt er vi rigtig godt tilfredse med beskrivelsen. Vi ved, at Tiva er en lidt forsigtig og – på nogle områder – tilbageholdende hund. Og det viste hun også her. Det, vi er rigtig glade for, er at hun hurtigt får afreageret på ting.

Bror, Jack, og søster, Saffran klarede også beskrivelsen til UG. De tre var på mange områder meget ens – og på nogle områder forskellige. Extra, som er den søster, Agnetha beholdt, blev desværre stoppet, da hun ikke var i stand til at afreagere på hhv. forskrækkelsen og lyden. Testlederen valgte derfor – helt korrekt – at stoppe beskrivelsen. Det var rigtig ærgerligt, men der er sket mange ting den seneste tid hjemme hos Extra, og det kan muligvis have haft indflydelse på hendes tilgang til det.

Vi er glade for at Agnetha og Tina havde arrangeret en BPH for kuldet, og det var skønt at se tre af Tivas søskende og Tivas mor, Rossa.

Vi har valgt ikke at lave den danske mentalbeskrivelse på Tiva, da så mange af momenterne er ens, så det vil ikke være et “jomfrueligt” billede vi ser på den danske beskrivelse.