Her kan I læse de senest nyheder om vores "hundeliv". Hvis I vil vide mere om vores hunde og vores opdræt, så kan vi anbefale, at I kikker på vores hjemmeside www.wildmountain.dk. I vores opdræt prøver vi at foksere på tollerens jagtlige egenskaber uden dog at miste fokus på sundhed og eksteriør.
Den 12. maj kørte Tsula og jeg en tur til Mors for at få Tsula røntgenfotograferet. Som altid havde vi bestilt tid hos Marianne Klitgaard, som bare er den bedste til at røntgenfotografere hunde. Jeg fik lov til at hjælpe med at holde hendes ben. Det er rigtig fint at kunne holde øje med, hvordan ens hund har det – og også lige selv at se billederne og få Mariannes vurdering af dem. Hun syntes, det hele så fint ud. Heldigvis var DKK enige, for et par dage senere fik vi resultatet: Hofter A/A, albuer: 0/0 og OCE: ikke påvist/ikke påvist. Så det var jo absolut så godt, som det kunne være.
Hele kuldet er efterfølgende blevet røntgenfotograferet med fine hofter (2 x B og 3 x A) og fine albuer (5 x 0)
Man bliver træt ovenpå en gang narkose 🙂
Og nu er det så tid til at få kikket på nogle gentests, så vi ved, hvad vi skal kikke efter, hvis Tsula skal gå i avl.
Den 29. maj havde Tsulas opdrætter arrangeret BPH for hele kuldet. BPH er den svenske variant af DKKs Unghundementalbeskrivelse. Jeg er jo absolut fortaler for en mentalbeskrivelse, men jeg havde en bekymring om, hvorvidt kuldet var lidt for unge. Personligt ville jeg have ventet indtil efteråret. Tsula er en skøn hund, men hun kan nogle gange blive forskrækket over mærkelige og ligegyldige ting.
Hele kuldet var mødt op, og det var skønt at se de andre. Tre af dem så vi jo midt i marts, hvor de var på kursus hos Tond, men Simba har vi ikke set sinden vi hentede Tsula. Hold da fast, hvor er han en fin dreng.
Sally var første hund til at blive beskrevet. Jeg så hende ikke, da jeg skulle holde mig klar med Tsula, som var hund nr. 2. Men jeg fik at vide, at hun gjorde det rigtig fint og var velafbalanceret hele vejen igennem beskrivelsen.
Tsulas spindeldiagram med forklaring:
Tsulas protokol og en sammenfatning af hendes beskrivelse kan ses her: https://hundar.skk.se/avelsdata/Flikar.aspx?sida=Hund_info&id=3587361 Vælg “BPH diagram” i menuen i venstre side og vælg derefter hhv. “protokol” og “sammenfatning” i drop down-menuen midt på siden, hvor der står “Välj BPH-redovisning
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg var lidt bekymret og overvejede, om jeg skulle trække mig. Tsula er en lidt forsigtig hund, og hun reagerer på ting, som jeg ikke troede ville røre hende. Hvis jeg selv havde arrangeret en unghundementalbeskrivelse (som er den danske udgave af en BPH), så havde jeg ventet til efteråret for at give hende lidt mere tid til at modne. Men…….den lille pige klarede det så flot. Hun blev selvfølgelig forskrækket, da “tingesten” røg op fra græsset, og for larmen fra tromlen. Og hun søgte hjælp hos mig. Men da hun var færdig med at undersøge tingene, var hun totalt upåvirket. Og det er jo det, det handler om: At de er i stand til at afreagere og få tingene ud af kroppen. Alt i alt lavede hun en rigtig fint BPH. Og det var rigtig sjovt at se, hvordan alle fem hvalpe var meget ens.
Spindeldiagram og forklaring for hele kuldet kan ses her:
Der blev også tid til noget træning, mens vi var i Sverige. Ann og Thomas har et rigtig dejligt areal i baghaven, som er godt at træne i – når man altså lige har fået skræmt hugormene væk 😊
Både Tiva og Tsula fik lov til at lave noget. Også søstrene Sally og Lotta, bror Nelson og mor Disa var i gang. Og de gør det alle rigtig godt. De er på lidt forskellige niveauer, men de er alle meget ens på den måde, at de virkelig gerne vil, og de har ro og overskud i hovedet.
Der var ro på bagsædet, da vi kørte hjem søndag eftermiddag efter en begivenhedsrig weekend:
Den 5 februar fyldte Tsula 1 år. Det blev selvfølgelig behørigt fejret med besøg af ”veninderne” Prima og Cookie (som havde taget deres mennesker med). Tsula fik nogle fine gaver, som hun blev glad for. Vi fik boller og lagkage, men først gik vi en tur i Haunstrup, hvor hundene fik lov til at fræse rundt (kke Tiva). Fødselsdagen betød også, at det sidste ugebillede nu er taget. Nu skal Leif have lavet en lille film med de billeder, der er taget. Jeg glæder mig til at se forvandlingen.
I november opdagede vi en masse små knuder ved Tivas øverste venstre dievorte ind mod forbenet. Vi fik bestilt tid hos Lisa Dyrlæge, som tog nogle prøver og desværre måtte fortælle os, at der var kræftceller i biopsierne. Hun anbefalede, at vi tog fat i onkolog Steen Engerman hos Anicura i Århus. Så midt i december kørte vi ud til ham. Vi troede, at Tiva skulle opereres samme dag, så hun ankom fastende. Steen ønskede dog ikke at operere, da hun var meget falsk drægtig. Vi kunne derfor risikere at fastholde hende i det hormonniveau. I stedet brugte han tiden til at undersøge hende grundigt. Han tog også røntgen af hendes lunger for at se, om kræften havde spredt sig. Hvis den havde, ville det være lungerne, den først ville sprede sig til. Og vi havde besluttet, at hvis kræften havde spredt sig, så skulle der ikke opereres. Heldigvis kunne han fortælle, at lungerne så fine ud. Og da kræftknuderne var så små, så var chancen for, at hun ville komme sig helt efter operationen rigtig god. Tiva kom på Galastop for at få hende ud af den falske drægtighed. Og vi aftalte, at vi skulle tales ved i løbet af januar.
Så i januar talte vi sammen igen og besluttede, at Tiva skulle opereres den 26. januar. Det er aldrig sjovt at efterlade sin hund på et dyrehospital til en større operation. Steen Engerman var rigtig sød og sende mig en SMS om, at operationen var gået godt, og jeg kunne hente hende kl. 16.30 samme dag. Det var en noget slatten Tiva, jeg hentede. Hun var MEGET glad for at se mig og puttede sig ind til mig. Efter at have hørt lidt om, hvordan operationen var gået, og hvad næste skridt var, blev hun puttet i buret i bilen, og jeg satte næsen mod Vildbjerg.
De næste dage var hun lidt træt og ømskindet, men jeg er som altid forbavset over, hvor hurtigt sådan nogle hunde kommer sig. Kræftknuderne sad mellem brystet og venstre forben, og for at være sikre på at få alt med, var der også taget et lag af musklen. Så vi fik streng besked på, at der ikke var noget løben og springen i en længere periode, da det ville trække i såret. Så det var 2-3 kedelige uger for Tiva. Nu er hun heldigvis fit for fight igen, sårene er helet rigtig fint, og hun er sit gamle glade jeg.
Nu må vi så se, om det ændrer hende at være steriliseret. Hvor hun før var meget småtspisende og ofte sprang et måltid over, så spiser hun nu alle måltider med stor glæde. Så vi holder øje med vægten, så den ikke pludselig eksploderer.
Nytårsaften forløb som vanligt: Martin og de to sorte pølsepantere tilbragte aftenen hos os. Som noget nyt havde vi bestilt mad udefra. Vi plejer selv at lave det hele, men i år besluttede vi, at vi ville gøre det let for os. Vi bestilte fra Klosterhedens Vildt, og det fortrød vi bestemt ikke. Det var virkelig lækkert.
Det var Tsulas første nytårsaften, så vi var lidt spændte på, hvordan hun ville tage det. Der er en del skyderi udenfor vores hus omkring midnat – og det var ikke anderledes i år. Måske var det en smule værre. Men hun tog det med ophøjet ro. Leif trak gardinerne fra, så hun kunne kikke ud: https://youtu.be/joDfsnyEtF4
Leif havde bestilt friske fiskefileter fra Hvide Sande Røgeri til vores julefrokost den 25. december til afhentning den 24. december.
Vi benyttede muligheden for en frisk gåtur med hundene langs Vesterhavet ved Søndervig. Jeg elsker at komme til Vesterhavet. Jo mere vestenvind, jo bedre. Denne dag var der dog ikke så meget vind – den var til gengæld kold. Og der var ikke mange mennesker. Så det var tæt på ideelt.
God jul fra Tsula og TivaÆ mand mæ æ hundeVesterhavs-selfie
