Blog Image

Velkommen til

Kennel Wildmountain Tollers' blog

Her kan I læse de senest nyheder om vores "hundeliv". Hvis I vil vide mere om vores hunde og vores opdræt, så kan vi anbefale, at I kikker på vores hjemmeside www.wildmountain.dk. I vores opdræt prøver vi at foksere på tollerens jagtlige egenskaber uden dog at miste fokus på sundhed og eksteriør.

Tillykke til Ben & Jerry-kuldet

Ben & Jerry kuld, Latest news / Sidste nyt, Vixen Posted on Thu, July 13, 2023 21:35:48

2. januar

Ben og Jerry-kuldet fyldte 8 år den 2. januar. En flok fine hvalpe, som giver deres familier mange glæder og sikkert også mange udfordringer 🙂



WT Fudge Brownie aka Vigger

Ben & Jerry kuld, Latest news / Sidste nyt, Vixen Posted on Sun, November 06, 2022 20:13:35

Den 28. oktober var vi en smut i Søndervig for at besøg Vigger. Vigger er fra Ben & Jerry-kuldet, og hans mennesker, Vibeke og Ivan, havde inviteret os ud to besøge dem, mens de var i sommerhus i Søndervig.

Det var så skønt at se ham igen. Han er en pragtfuld dreng, og der er ingen tvivl om, at han er højt elsket, og at han elsker Vibeke og Ivan.

Vibeke mente, at han kunne kende os. Normalt kan han godt larme lidt, når der kommer nogen. Men da vi kom – og måske primært, da han hørte vores stemmer – kom han hen til os med et stort “smil”.

Vibeke er meget aktiv med Vigger i deres hundeklub på Ærø. Især næsearbejdet er han rigtig god til.

Vi havde vores tøser med, og efter et lækkert stykke kage, gik vi en tur ved Vesterhavet. Jeg ELSKER Vesterhavet. Hundene løb frit, og det var dejligt at se, hvor fint de fungerede sammen. Vibeke og Ivan var i sommerhus med et vennepar, der havde deres Kl. Münsterländer-tæve med. Hun var også så sød og omgængelig.

Tak, Vibeke og Ivan, fordi I inviterede os. Det var så dejligt at se både jer og Vigger. Næste gang kommer vi til Ærø 🙂

Herlig fyr med et dejligt smil 🙂



15. september – en træls dato

Latest news / Sidste nyt, Vixen Posted on Sun, October 02, 2022 20:02:03

I dag er det nøjagtig et år siden, at vi måtte sige farvel til Vixen.

Det gør stadig virkelig ondt at tænke på det, og jeg har stadig svært ved at tale om hende, uden at få en tåre i øjenkrogen. Hun er stadig utrolig savnet, og jeg tænker meget på hende. Men det er de gode ting, jeg tænker på, når jeg tænker på hende. På alle de glæder og udfordringer hun gav mig. Og på hvor heldig jeg var, at jeg fik lige netop hende. Hun har virkelig ændret min indstilling til tollere og hundetræning.

De næste mange måneder var utrolig hårde at komme igennem. Det ikke at have en hund, var virkelig hårdt for mig. Men så den 2. april – på Vixens 10 års fødseldag – kunne vi hente Tsula i Sverige. Og med hende fik jeg en lille smule Vixen, da Tsulas morfar jo er Vixens kuldbror, Silver.

Her er de billeder, Sanne Ammitzbøll tog af hende:



2. april – en helt særlig dato

Latest news / Sidste nyt, Vixen Posted on Sat, April 02, 2022 04:27:50

De seneste 10 år har den 2. april været en helt specielt dato for mig. Det er nemlig den dag, Vixen blev født hos Lech-Toller Nest i Tyskland.

Vixen er blevet fejret hvert år som den fantastiske hund hun var. Men i år må vi nøjes med at tænke på hende. Jeg vil tænke på alle de fantastiske år, vi havde sammen – alle de oplevelser, hun gav mig, og alle de oplevelser, jeg forhåbentlig gav hende. Jeg vil også tænke på de skønne hvalpe, hun har efterladt sig.

Jeg havde håbet på at fejre mange flere fødselsdage med hende, men sådan skulle det jo ikke gå. Jeg savner hende, og det vil jeg sikkert altid gøre.

Nu får datoen 2. april endnu en betydning for mig. Det er nemlig den dag, vi henter Drömhultets Chiquitita – eller Tsula, som bliver hendes kaldenavn. Jeg håber, at hun kommer til at give mig ligeså mange fantastiske oplevelser som Vixen gjorde. Og til Tsulas held, så har jeg lært så meget af Vixen, som forhåbentlig vil komme Tsula til gode.  

Jeg kan godt være lidt overtroisk, og jeg tror på, at der er en mening med, at jeg skal hente min nye hvalp på Vixens fødselsdag.

Klokken er nu 4.30, Leif har varmet bilen op, Tiva sidder klar i buret, og nu går turen til Sverige for at hente vores længe ventede nye toller.

Updates om turen hjem og Tsulas første døgn i Danmark følger i et andet opslag.