Her kan I læse de senest nyheder om vores "hundeliv". Hvis I vil vide mere om vores hunde og vores opdræt, så kan vi anbefale, at I kikker på vores hjemmeside www.wildmountain.dk. I vores opdræt prøver vi at foksere på tollerens jagtlige egenskaber uden dog at miste fokus på sundhed og eksteriør.
Leif kan slet ikke få nok med det nye kamera. Han fik taget en masse billeder af hundene ude i haven en dejlig sommerdag.
Et par dage senere var vi en tur i Haunstrup og træne lidt med hundene. Jeg var egentlig færdig med at træne med Tsula, men Leif spurgte, om jeg ikke lige kunne sende hende på et par tilbagesendinger, da han gerne ville have lidt billeder af hende. Selvfølgelig kunne jeg det. Og Tsula var også helt med på at få lov til at hente lidt flere dummyer.
Weekenden den 21. og 22. maj afholdt vi for andet år i træk Working Weekend ved Birkesø i Stoholm. Det er en weekend (som faktisk begynder fredag eftermiddag), hvor en masse friske tollerfolk møder op med deres hunde for at træne. Instruktørerne er Helle, Maria, Grete, Kim, Annette og jeg. Formålet er at give folk lyst til at træne henimod vores jagtprøver – men inden de kommer så langt er der jo en del basisting, der skal være på plads. Så det bruger vi også en masse tid på.
Helle og jeg kørte “markering” hele lørdagen, og vi havde hunde på alle niveauer. Søndag stod vi for “problemløsning”. Vi var lidt bekymrede over, hvad det kunne udvikle sig til – og hvilke problemer ville folk komme med. Inden kurset havde folk skrevet lidt om deres hunde, hvor langt de var i træningen, og hvad de havde problemer med. Så det tog vi udgangspunkt i. Vi grupperede ting og fandt på flere forskellige løsningsforslag til de forskellige problemer. Så måtte vi se om søndagen, om det, vi havde forberedt kunne bruges. Det kunne det heldigvis for en stor dels vedkommende. Der var dog også behov for lidt improvisation.
Som sidste år blev det en fantastisk weekend. Deltagerne var bare så åbne og imødekommende overfor det, vi serverede for dem.
Overordnet kan man sige, at der var mange ting, der gik igen ved mange hunde – uanset niveau: Mangel på ro, stress, trækken i linen, og flere der kun ville samle egne dummyer op. Det får mig selvfølgelig til at tænke, da jeg jo er i fuld gang med at putte nogle basisting på min lille hvalp. Og planen om at fokusere på ro, og fri ved fod eller gå ved siden af mig med løs line er stadig gældende.
Mens Helle og jeg trænede tollere, hyggede Kim og Leif sig med Prima, Tiva og Tsula. Der blev både tid til besøg i Mønsted Kalkgruber, hos Henrik Mollerup, ligesom der også blev indtaget frokost flere forskellige steder. De kom forbi for at starte grillen op hos os og spiste aftensmad sammen med os.
Vi er jo godt i gang med tollertræningen hos Trond og Aase. Vi har været der tre gange, så der er én gang tilbage.
Det har været fantastisk at se, hvor positivt folk har taget imod det, som Trond og Aase har givet dem. Flere af dem har intet kendskab til jagttræning, nogle har kendskab til andre former for hundetræning, og nogle har jagttrænet deres hunde i nogle år. Men selv for de, der har erfaring indenfor jagttræning, er der ting, der er anderledes, når man træner hos Trond og Aase. Men alle har taget imod det med åbne arme og åbent sind, og det har været fantastisk at opleve.
Jeg har hørt, at der er folk, der aldrig har trænet hos Trond og Aase, som mener at vide en del om, hvordan deres træning foregå – og som faktisk fraråder at træne der – fordi “der må man ikke give sin hund godbidder”. Tja, det er korrekt, at deres holdning er, at man ikke skal hælde godbidder i hunden i al evighed. De bruger selv godbidder til deres hvalpe/unge hunde men faser dem ud, når hunden er omkring 5-6 måneder. Hvis man som kursist insisterer på at bruge godbidder i træningen, så er det fint med dem. De beder bare om, at man overvejer, hvorfor, hvordan og hvornår man giver sin hund godbidder. Nogle gange udfordrer de folk ved at bede dem om at tage 5 godbidder med til træningen og så virkelig vurdere, hvornår de bruger dem. Det er faktisk en meget sund øvelse.
Jeg lægger mig fladt ned og indrømmer, at jeg har hældt uanede mængder af godbidder i halsen på mine hunde. Jeg har egentlig ikke tænkt meget over hvorfor – udover at jeg syntes, jeg skulle belønne dem. Det, der så egentlig skete, var at min hunde stressede op og fik forventninger om at få godbidder. Og da jeg så langsomt fadede dem ud, oplevede jeg, at der faktisk faldt ro på mine hunde. Og Vixen har aldrig arbejdet for godbidder; hun arbejdede, fordi hun elskede det, og den næste apport var en meget større belønning end en godbid.
Man kunne jo være fræk og sige, at hvis din voksne hund ikke vil arbejde uden godbidder, så er det måske værd at kikke lidt på den avlsmæssige del 😉
Jeg starter hvalpetræning med Tsula hos Aase – i øvrigt sammen med pt. to hvalpe fra Redborn. Og der kommer godbidderne til at flyde i en forholdsvis lind strøm – i et stykke tid.
For et lille års tid siden efter en tollerjagtprøve lagde jeg et opslag op på Tollerklubbens FB-side, hvor jeg funderede over, hvorfor vi ser så få deltagere til vores jagtprøver.
Der kom en rigtig stor respons på det opslag, og én af de ting, der gik igen, var manglende træningsmuligheder. Det funderede jeg lidt over.
Annette fra klubben mindede om, at vi tidligere hvert år havde en ”working weekend”, som var en træningsweekend for alle – uanset niveau. Leif og jeg har selv haft fornøjelsen af at deltage i flere working weekends, og vi havde stor glæde af dem – både pga. træningen men også fordi vi lærte andre tollerfolk at kende og kunne danne små træningsgrupper. Så hvorfor ikke genoplive working weekenden som et arrangement i Tollerklubben?
Jeg tog fat i Helle, Maria, Grete, Annette og Kim og hørte, om de havde lyst til at bruge en weekend på at instruere nogle tollerfolk. Den var de alle med på!
Da vi skulle planlægge weekenden, var vi usikre på, om der overhovedet ville være tilmeldinger nok til, at det kunne køre rundt. Vi havde besluttet, at vi ville aflyse, hvis der kom under 12 tilmeldinger. Da tilmeldingsfristen var overstået, var der 24 tilmeldinger! Helt vildt!
Kurset blev holdt den 4.-6 juni i Birkesølejren ved Stoholm. Det er et område, som vi alle kender godt, og der er terræn til at lave lidt af hvert. Desuden er der spejderhytten, så vi kunne lave mad og spise indendørs, hvis det var nødvendigt
Folk kom tilrejsende i løbet af fredag eftermiddag. Efter aftensmaden, hvor Maria fortalte lidt om, hvordan weekenden skulle forløbe, tog vi alle hundene ud til et par øvelser, vi havde forberedt. Deltagerne var blevet sat på hold ud fra, hvad de havde skrevet om deres træningsniveau og hundens alder. Men der kunne jo være behov for nogle justeringer, så….
Helle, Maria og jeg lavede en meget simpel og kort markering. Helle og Maria kikkede på hundens lyst til at løbe ud, samle op og komme tilbage. Min opgave var at tale med dem, der stod på ventelinje nogle meter bagved, om RO, RO og RO. De fleste af hundene var meget urolige, og der var lyd på. Så vi talte lidt om det med at “rose hunden ned”, droppe godbidderne og dermed undgå uro etc. De tog det alle til sig, og allerede fredag aften var der hunde, der faktisk faldt lidt ned.
Lørdag havde Helle og jeg en post, der hed “dirigering”. Alt efter niveau lavede vi tilbagesendinger til madskåle, tilbagesendinger til dummyer, intro til højre/venstre/back og – selvfølgelig – “klokken”. Vi var faktisk temmelig imponerede af både hunde og førere. De fleste fik ret hurtigt styr på både opgaverne og på hundenes ro.
Om søndagen hed menuen hos os “Mere markering”. Her havde vi forberedt nogle markeringer, der kunne justeres mht. længde og sværhedsgrad alt efter, hvilket hold, der var på. Vi var faktisk ret imponerede over at se, hvor meget hunde og førere havde flyttet sig fra fredag aften – og det mest imponerende var faktisk, at selv de hunde, der afholdt den værste hylekoncert fredag aften, nu kunne foreholde sig i nogenlunde ro. Og deres førere var utrolig gode til at ignorere hundene og rose, når der var mulighed for det.
Lørdag sidst på eftermiddagen havde vi forberedt en lille opvisning. Flere af hundene var på nippet til at være klar til en tollerbrugsprøve. Så Kim og Kenzo gik en tollerbrugsprøve, mens klubbens egen dommerelev, Maria, fortalte, hvad hun så og bedømte.
Grete og Cuba fik lov at vise en begynderklasse, og Vixen og jeg skulle så vise nogle momenter fra en åben klasse. Da Kim og Annette jo ved, at vi har lidt svært ved at følges ad, var ansmygningen en del af det, vi skulle vise. Og jeg kan med glæde fortælle, at Vixen og jeg kom ned til skjulet samtidig og i nogenlunde god ro og orden. Derefter fik vi en dobbeltmarkering på vand, som Vixen løste uden problemer samt en dirigering over vand, som jeg kæmpede noget med. Vixen havde lukket ørene og var forholdsvis ligeglad med mig og min fløjte. Pga. sin gode næse fandt hun anden og kom retur med den – men det var langt fra imponerende!
Det var en hård weekend men også en helt fantastisk weekend, som faktisk gav utrolig meget energi – ikke mindst fordi deltagerne bare var så åbne overfor, hvad vi sagde og faktisk gjorde, hvad vi sagde! Vi havde lavet en arbejdsplan, så folk skulle skiftes til at lave mad, sætte mad frem, rydde væk, gøre rent etc. Og det kørte bare som smurt. Vi instruktører behøvede ikke at tænke over noget som helst. Alle gav en hånd med.
Vi endte faktisk med et overskud på weekenden på lidt over 7.000 kr. (ingen af instruktørerne fik honorar), som vi besluttede at donere til klubben og øremærke pengene til vildt til prøver. Klubbens jagtprøver giver altid underskud, og udgiften til vildt er en af de store syndere.
Alle seks instruktører er klar på at gøre dette til en årlig tilbagevendende begivenhed. Så er det bare at se, om deltagerne kommer igen og om der kommer nye til.
Lone Kruse tog en masse billeder af Vixen under vores lille demonstration. Jeg synes, de er helt fantastiske og bør vises her:
Trond og Aase har arrangeret en virtuel, uofficiel wt åben for alle. Der er fem klasser: Klasse 1: For hunde under 1 år. Klasse 2: For uerfarne hunde og/eller førere, der ikke tidligere har deltaget i en konkurrence. Klasse 3: For hunde, der har startet eller er klar til at starte i begynderklasse. Klasse 4: For hunde, der har startet i åben klasse. Klasse 5: For hunde, der har startet eller skal starte i eliteklassen.
Jeg er ikke helt sikker på, at Aase og Trond har gennemtænkt, hvad de har sat gang i. Ikke nok med at de selvfølgelig har planlagt 5 x 5 opgaver, skal de efterfølgende se samtlige film igennem. De har regnet ud, at hvis hver film tager 4 minutter, så skal de bruge 12 timer på at se film igennem til hver opgave! Og hvorfor gør de det så? Jo, de gør det for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Alle deltagere har betalt min. 100 kr. pr. hund til Kræftens Bekæmpelse i deres hjemland (Danmark, Norge og Sverige). Det er blevet til en del penge til en god sag. Ideen kom, da en fælles god ven, havde fået konstateret, at hendes kræft var kommet tilbage, og eneste mulighed for hende var livsforlængende behandling. Det er så skønt at se, at der er samlet næsten 40.000 kr. ind i alt fra hhv. Norge, Sverige og Danmark.
Denne ganske uofficielle wt går ud på, at der hver 14. dage bliver lagt en opgave ud. Der er fem opgaver i alt. Vi har så knap to uger til at få trænet og optaget en video, som vi lægger på en FB-gruppe.
Leif/Tiva og jeg/Vixen er naturligvis med. Men vi er også superglade for, at Morten/Tessa, Morten/Alba og Henrik/Zenta har taget udfordringen op.
De første to opgaver er uploaded og bedømt – med gode point til alle. Opgave 3 er lige blevet uploaded til FB-siden.
Det kan faktisk godt være en smule stressende. På en “rigtig” prøve har man jo ét skud i bøssen. Her kan man jo filme og filme, indtil man er tilfreds. Og det er måske det største problem, for det er jo aldrig 100% uden småfejl 🙂 Efter opgave 2 var jeg faktisk næsten der, hvor jeg tænkte, at jeg ikke gad være med. Det er umuligt at få det perfekt. Og problemet med Vixen er, at hun jo hurtigt lærer opgaven at kende. Dette medfører forventninger, og med forventninger kommer lyd.
Da jeg mødtes med Helle for at optage 3. opgave, fandt jeg ud af, at hun havde det på samme måde. Så for at holde gejsten oppe, så besluttede vi, at vi tager 3-4 optagelser, og så sender vi den bedste ind. Som sagt så gjort. Til opgave 3 valgte jeg optagelse 3. Den er ingenlunde perfekt, men det ville det heller ikke have været til en prøve. Og vi skal huske, at dette skal være sjovt for hund og fører.
Og hvorfor gør de det så? Jo, de gør det for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Alle deltagere har betalt min. 100 kr. pr. hund til Kræftens Bekæmpelse i deres hjemland (Danmark, Norge og Sverige). Det er blevet til en del penge til en god sag.
Leif og jeg vil lægge vores videoer op her, så man kan se, hvad det går ud på:
Vixen: Klasse 4 – opgave 1 (19 point: https://youtu.be/IUS6nfzOoBM
Vixen: Klasse 4 – opgave 2 (19 point): https://youtu.be/M1lgTjQ3vHM
Vixen: Klasse 4 – opgave 3 (17 point): https://youtu.be/HFA453XpYT4
Vixen: Klasse 4 – opgave 4 (18): https://youtu.be/0rwxqZyfcYM
Vixen: Klasse 4 – opgave 5 (20): https://youtu.be/VQEZOh2yheY
Tiva: Klasse 3 – opgave 1 (20 point): https://youtu.be/EJ4wQwjpQKg
Tiva: Klasse 3 – opgave 2 (19 point): https://youtu.be/pPSZ7XnQzd4
Tiva: Klasse 3 – opgave 3 (20 point): https://youtu.be/VDz5KA6g-4g
Tiva: Klasse 3 – opgave 4 (19 point): https://youtu.be/YYn-dkipk_E
Tiva: Klasse 3 – opgave 5 (20 point):
Leif og Tiva fik med 98 point en samlet 12. plads i deres klasse, mens Vixen og jeg med 93 fik en samlet 19. plads i vores klasse.
Men det helt store var, at vi begge blev dommerens favorit i klasse 5, hvilket udløste en meget eftertragtet kasket. Og selv om hundene ikke ser imponerede ud på billedet, så tror jeg, at også de var stolte 🙂
Vores handlerkursus hos Casa Gjøtterud er startet op igen efter en længere Corona- og julepause. Trond har ommøbleret lidt, så vi nu kun er fire på hvert hold. Det gør det muligt at overholde Corona-restriktionerne.
Den 6. februar handlede det om, at vi skulle lære at se og vurdere, hvad ens holdkammerater gjorde/ikke gjorde. Trond havde lavet fire poster. På hver post var der fire opgaver – en til hver hund. Hundene stod på linjen sammen, men der blev arbejdet med én opgave ad gangen. Når vi var færdige med hver post, brugte vi tid på at give de andre point efter wt-skalaen. Det førte godt nok til mange gode snakke om, hvad man ser, og hvor meget, det “skal koste”. Og faktisk også en hel del om, hvad man ikke ser 🙂
Der var markeringer og dirigeringer på stort set alle posterne. Markeringerne blev kastet, og herefter blev den første hund sendt på en dirigering. Næste hund fik en af markeringerne. Tredje hund en dirigering og sidste hund en markering. Det var hårdt arbejde for hundene at forholde sig til alt der, der skete, men det var sundt.
Vixen var ikke fænomenal men heller ikke vildt dårlig. Vi kæmpede med nogle af dirigeringerne, men markeringerne var hun faktiske ret skarp på.
Gangen efter kørte vi igen lidt af samme skuffe. Trond havde lavet en prøve med fire poster. To hunde var oppe ad gangen; de to andre hunde var med rundt i snor.
Første post var en dirigering ind i noget skov. Vixen var ikke prangende men OK. Næste post var ligeledes en dirigering. Denne var lettere, da den var for enden af en sti. Her skulle hunden stoppes og sættes i et nærsøg til højre. Jeg fik stoppet Vixen lidt for tidligt, men hun reagerede fint på mine kommandoer og fik hurtigt fundet dummyen.
På næste post blev der først smidt en markering. Den fik lov til at ligge, og Vixen blev sendt på en dirigering i en anden retning. Umiddelbart så den let ud. Det, vi ikke kunne se, var, at når hunden kom et stykke ud – 10 m før dummyen, åbnede landskabet sig på en måde, så det ville være naturligt for hunden at løbe mod venstre og dermed ud af syne. Så her lærte jeg, at jeg skal være hurtig til at gribe ind, hvis Vixen ikke er på linjen. Den anden hund får lov til at hente markeringen.
Sidste post var en dobbeltmarkering. Her var hun skarp, min lille rævepige.
Sidste gang handlerkursus var i går. Vi var kun tre på holdet. Vi startede med at lave en dobbeltklokke med tre hunde. Det er altid godt at træde lidt tilbage og få banket rust af nogle færdigheder. Vixen gjorde det rigtig fint. Hun er ret sikker på mine kommandoer, og går ikke før den verbale kommando.
Efterfølgende lavede vi markering/dirigeringer med stop og nærsøg i nogle tagetområder. Hundene kom virkelig på arbejde, og jeg var rigtig godt tilfreds med Vixens arbejde. Dog har hun stadig en tendens til at ignorere mig, hvis hun mener at vide, hvor dummyen er. Men det arbejder vi (stadig) på 🙂
Trond havde smidt nogle dummyer i en kæmpe stor bunke kvas. Da jeg skulle sende Vixen, sagde en af mine medkursister (der har labrador), at det var da ikke noget for en lille toller. Han kender ikke Vixen særlig godt. Jeg sendte hende, stoppede hende og bad hende søge. Hun fik hurtigt fært af dummyen, og det varede ikke længe, før hun med stor beslutsomhed sprang ind i bunken af kvas og kom ud med dummyen. Lidt senere var det hans labradors tur. Den stoppede, blev sat i nærsøg og fik også hurtigt fært. Men….den var ikke helt så tilbøjelig til at “angribe” kvasbunken med løb rundt om den for at finde en vej ind. Jeg måtte så lige tilbyde, at jeg da kunne sende den lille toller, hvis det kneb for den store labrador 🙂
Vi har plaget lidt for at få Trond til at lave en opfølgning på handlerkurset. Det har fungeret rigtig godt med 3 timers intensiv træning og teori hver 3. uge, da det giver plads til at få nørdet lidt med det, vi lærer.
Lidt billeder fra nogle af gangene:
I midten af januar fik jeg en enetime ved Trond. Jeg elsker enetimer ved Trond, for han er efter mig hele tiden, og Vixen og jeg bliver presset, og INTET undslipper Tronds skarpe blik – og jeg bliver stillet til regnskab for de ting jeg gør og de beslutninger, jeg tager.
Denne gang skulle det handle om dirigeringer med stop og nærsøg. Trond kastede dummyer og bolde og skød – og Fivel var med rundt for lige at presse citronen lidt ekstra 🙂
Vixen har jo været virkelig god til stop og var faktisk lidt en “duksepige” på et tidspunkt. Det er hun så ikke mere! Hun løb igennem stort set alle mine stopfløjt! Jeg var klar over, at vi var begyndt at få problemer på længere afstande, men det sprang virkelig i øjnene hvor ulydighed hun egentlig var. Det er jo ikke fordi, hun ikke kender stopsignalet; hendes lyst til at søge og finde fuglen er bare større end hendes lyst til at stoppe. Jeg havde fået en træls vane med at føjte to gange (som hun ignorerede), hvorefter jeg råbte af hende
Det var blevet en rigtig dum vane, og vi var nået dertil, hvor hun – hvis hun overhovedet stoppede – først stoppede, når jeg fandt bandeordene frem. Så det fik vi en snak om, Trond og jeg 🙂 Og jeg fik nogle redskaber til, hvordan jeg korrigerer hende på den rigtige måde uden at bliver sur og skælde ud.
Dagen efter havde jeg en træningsaftale med Helle og Cookie. Det var jo nærliggende for mig at træne noget stop med Vixen. Så vi lavede tre targetpunkter, hvor vi tog hundene med ud og viste dem, at vi lagde fire små nærsøgsdummyer. Cookie hører bedre efter end Vixen, så hun havde ikke så meget brug for at træne stop i samme omfang som Vixen. Hun kunne til gengæld godt trænge til at blive lidt mere sikker på dirigeringssignalerne. Og med det oplæg, vi havde lavet, kunne vi træne begge dele. Jeg havde i første omgang bare brug for at sende ligeud, stoppe og sætte i nærsøg. Helle placerede Cookie, så hun kunne sende højre/venstre/back, stoppe og sætte i nærsøg.
Inden jeg gik i gang med targetpunkterne, genopfriskede vi begyndelsen på stopøvelsen. Det kom der en lille film ud af. Det skal lige siges, at jeg gik meget hurtigt frem, da Vixen jo har grundfærdighederne på plads, og hun viste da også her, at hun vidste, hvad det handlede om. Så processen er længere, end filmen viser.
Så kastede vi os over targetpunkterne, hvor afstanden nok var omkring 40-50 meter. Og så gik den ikke længere. Vixen ignorerede mig og gik i søg – hver gang!
Hvis Vixen ikke stoppede men gik i søg, fløjtede jeg af hende, til jeg blev blå i hovedet. Hvis hun på det tidspunkt havde fundet dummyen og samlet op, satte hun sig. Jeg gik så ud til hende, tog dummyen, lagde den tilbage, lod hende sidde og gik tilbage til udgangspunktet. Så satte jeg hende i gang med at søge. Jeg kan jo godt være lidt ilter, men det lykkedes mig at IKKE være sur, når jeg gik ud til hende.
Da hun var begyndt at høre lidt bedre efter (læs: ikke bare ignorere mig), begyndte jeg at bruge bolden. Hvis hun stoppede og vendte opmærksomheden mod mig, fik hun en bold som belønning. Også hvis hun stoppede og ikke vendte opmærksomheden mod mig men stadig var fuldt fokuseret på det område, hvor hun vidste, at der lå en dummy, fik hun også en bold som belønning for at stoppe. Det fik hende til at vende opmærksomheden mod mig. Og så kunne jeg en gang imellem belønne hende med et søg, når hun gjorde det perfekt.
Nogle dage efter var vi ude i samme område og træne det samme. Og jeg kunne se, at min træning tidligere sad rimelig godt fast. Så det blev til mange gode stop og mange gode nærsøg.
Vores targetområder lå placeret, så der var et naturligt stop i terrænet – op ad en vold, på kanten af et læhegn etc. Så næste skridt var at se, om Vixen var ligeså stoplydig uden den hjælp. Så vi byggede nogle nyt targetområder op på et faldt terræn uden et naturligt stop. Vixen var stadig stoplydig, men ikke helt så godt, som når terrænet stopper hende. Det var dog slet ikke slemt, og efter nogle gange, var jeg faktisk ret tilfreds.
Nogle dage efter lavede vi nogle nye targetpunkter midt på en bar mark, så der ikke var noget naturligt stop for hundene. Helle tog lidt video af det, og jeg var ret godt tilfreds med Vixen. På den første film kan man ikke høre det pga. vinden, men hun både stopper og går i gang med nærsøget på mit signal: Stop og nærsøg 1 og Stop og nærsøg 2
Nogen tid efter var Leif og jeg i Gullestrup, og jeg fik ham til at optage lidt video af Vixens stop. Jeg var ganske godt tilfreds med hende, selv om hun ved nr. 2 gik i gang med at søge et sekund, inden jeg satte hende i gang. Og så kan jeg se, at jeg skal variere, hvor længe der går, fra jer stopper hende, til jeg sætter hende i gang med at søge: Vixen stopøvelse i Gullestrup
Den 19. december havde vi inviteret til årets sidste træning med The Pokémons & Hangarounds. Vi havde flyttet træningen til Gullestrup, hvor jeg havde planer om at genbruge nogle poster, jeg tidligere har brugt med Vixen.
Jeg havde forberedt tre dirigeringspunkter, hvor terrænet medvirkede til at gøre det lidt svært. Oplægget var, at de gik linjen ud til punktet med to dummyer, lagde begge dummyer mens hunden så det, og gik linjen tilbage. Herefter blev hunden sendt ud og hente de to dummyer. Sådan gjorde vi med alle tre punkter.
Jeg må indrømme, at jeg blev positiv overrasket over, hvor flot de alle klarede det. Det var ikke alle, der var helt sikker på, at der var noget derude 2. gang, de blev sendt, men det er bare et træningsspørgsmål – og det lykkedes at få dem derud og hente dummy nr. 2.
Efterfølgende fik de alle lov til at prøve kræfter med et frit søg. Vi brugte området med løbevand, selv om der ikke var nær så meget vand, som der har været tidligere på året. Det var dog nok til, at flere af hundene studsede lidt over det. De overvandt dog forbavselsen og fik hentet dummyer hjem.
Vi sluttede af med en enkeltmarkering på omkring 40 meter. Hurdlen var ikke længden men det faktum, at hundene skulle igennem et læbælte og ud på en åben mark for at hente dummyen. Planen var egentlig, at pufferen skulle bruges her. Men efter et par prøveskud, strejkede den. Heldigvis er Leif jo fantastisk til at kaste, så hundene fik markeringer, der kom over trætoppene alligevel. Igen tog de lidt røven på mig, for de gjorde det alle rigtig flot. Imponerende flot, faktisk.
Jeg er utrolig glad for at se, at både Tessa og Alba arbejder helt uden lyd og med stor ro. Det går dog ikke udover lysten til at arbejde – den er stor hos dem begge. Og 2 x Morten fører de to piger så flot og roligt. Her kan jeg vist lære lidt 😉
Hanne og Waggy var også med og gjorde det også virkelig flot. Waggy arbejder rigtig godt, og når de to får styr på de sidste vigtige ting, så er de klar til “de skrå brædder”.
Simon og Flora har været med til træningen et par gange. Flora er en fin tæve fra Ute Nagl i Tyskland. Hendes far er halvbror til Vixen, så arbejdslysten fejler bestemt ikke noget. Hun har meget energi – nogle gange for meget – så Simon har egentlig brugt mest tid på at få ro på hende. Og det går helt sikkert den rigtige vej. Det er ikke blevet til så meget træning. Han har brugt vores træning til at lære hende at være sammen med andre hunde, der arbejder, uden at flegne fuldstændig. Vi tilbød Simon at prøve kræfter med posterne, og det ville han gerne. Og hold da lige fast, hvor blev jeg overrasket! Flora sad roligt på rumpetten under markeringen og løber direkte ud, samler op og direkte hjem. Hendes afleveringer skal der arbejdes på, men det skal nok komme.
Jeg har lavet en lille film og posterne, som kan ses her . Og når jeg nu efterfølgende sidder og kikker på den, kan jeg se, at vi næste gang skal tale lidt om “handling” 🙂
Jeg må sige, at det er en fornøjelse at træne med vores hvalpekøbere og andre, der har møder op til vores træning. De arbejder seriøst med deres hunde og gør – nogenlunde – hvad vi beder dem om 🙂
Vi glæder os til mere træning i 2021.
