Velkommen til

Tilbage i august fik jeg at vide af Hannu, at Tapsu var gået over Regnbuebroen. At jeg først skriver om det nu skyldes, at det har været meget hårdt for Hannu at miste Tapsu efter 13 år.

Tapsu var fra Daisys eneste kuld – B.B. King-kuldet. Han var én af 8 hvalpe efter Daisy og Oscar (Andelokkeren’s Røde Oskar). Vi havde på det tidspunkt ikke sendt en hvalp ud af landet (dette var kun vores andet kuld), og vi var ærlig talt lidt bekymrede for det. Men Hannu og hans datter Laura (der på det tidspunkt var 6 år) gjorde al vores bekymring til skamme.

Hannu og Laura fløj hertil for at hente ham og tilbragte weekenden i Danmark. Og gennem årene var vi haft en god kontakt med Hannu, som jævnligt har sendt os opdateringer og billeder af den smukke dreng. Alle de fantastiske billeder i nedenstående galleri er taget af Hannu.

Tapsu blev i maj opereret for en næse/oral-fistel – en operation, der varede 7 timer. Denne fistel medførte, at han fik betændelse i tandrødderne i stort set hele overkæben, og mange af hans tænder blev fjernet. Det var hårdt for ham at komme over den operation – især pga. den lange tid under bedøvelse. Derudover bar skelettet også præg af, at Tapsu altid har været en meget aktiv hund, og 13 år gammel, var han noget slidt. Det gik lidt op og ned med ham efterfølgende, men på et tidspunkt ville han ikke længere med på tur, og han holdt op med at spise og drikke. Og så var det tid til at sige farvel. Han fik lov til at sove ind i Hannus favn.

Tapsu har haft et skønt liv som et højt elsket familiemedlem. Han fik lov til at tilbringe rigtig meget tid ude i naturen med Hannu og Laura, og han har levet en stor del af sit liv i vandet – som en rigtig toller 🙂

Vi siger et stort tak til Hannu og Laura for at give Tapsu et fantastisk liv. Vi ved, at han var højt elsket, og han har helt sikkert elsket jer lige så højt.

Vores sommerferie gik ikke som planlagt i år. Vi skulle have været til Tollerspecialen i Sverige, men den blev aflyst. Og vi valgte ikke at slæbe campingvognen med andre steder hen for at undgå for tæt kontakt med andre mennesker. Vi havde så en idé om at tage på nogle småture rundt i landet, men det blev også skåret kraftigt ned. Igen var det for at undgå at være sammen med for mange mennesker. Desuden havde vi ikke lyst til at rende rundt i f.eks. Ree Park (som var et af udflugtsmålene) i 30 graders varme. Så det blev en lidt usædvanlig sommer uden rejseri. Til gengæld fik vi malet vinduerne færdige udvendigt, vi fik trænet en del hund, og vi fik slappet af. Og det er jo heller ikke dårligt.

Jeg var heldig, at Helle havde ferie nogenlunde samtidig med mig, så vi havde adskillige træningstræf, hvor der blev arbejdet med vand.

Vi havde dog en udenlandstur – til Sverige – hvor vi skulle kikke på Tivas kommende kæreste. Jeg havde set ham før, men det havde Leif – og Tiva – ikke. Jeg tror, de begge var meget tilfredse med, hvad de så 🙂 Der kommer mere om den kommende parring i et senere indlæg.

Nu er vi på den anden side af sommerferien – og på den anden side af prøven i Sorø – så nu er der gang i træningen hos Casa Gjøtterud igen. Vixen og jeg går på vores sædvanlige onsdagshold, hvor vi som sædvanligt bliver pænt udfordret.

Og så har vi meldt os til et nyt kursus hos Trond: Handlerkursus. Det går ud på, at man i løbet af 8 x 3 timer (undervisning i 3 timer hver 3. uge – 8 gange i alt) går i dybden med den måde, Trond og Åse handler hund på. Leif har også meldt sig på et hold, og vi har begge været afsted en enkelt gang.

Første gang på mit hold handlede det om, hvordan vi sender hunden, hvordan vi tager imod den, og hvordan vi liner op. Så på mange måder er vi lidt tilbage i kravlegården igen. Men det er skønt at nørde med tingene. Og jeg kan af egen erfaring sige, at det gør en verden til forskel, at hunden kender rutinerne/mønsteret. En af de ting, jeg ofte undrer mig over, er nå jeg ser hundeførere, der vælger at sende hunden på en dirigering med den slatten håndbevægelse. Ofte går det forståeligt nok ikke godt. Det samme gælder, når man skal sende hunden på en markering (enkelt eller dobbelt): Brug lige nogle sekunder på at få linet hunden op og sikre dig, at den ved, hvor den skal hen.

En af de ting, jeg skal have ændret med Vixen, er min måde at tage imod hende på. Hidtil har hun – når hun kommer hjem med en dummy – sat sig ved mit venstre ben og afleveret der. Tronds råd er, at vi tager imod hunden foran os og lader den blive siddenede, men vi lægger vildtet/dummyen på jorden. Derefter går vi ind og stiller os ved siden af hunden og “tager den med rundt”. For en hund som Vixen, der altid er sikker på, at hun ved, hvad hun skal, og som kun har den næste apportering i hovedet, gør det enorm forskel at tage imod hende på den måde. Jeg tvinger hende til at holde fokus på mig og ikke på, hvad der sker i terrænet. Jeg har prøvet at ændre det tidligere, men det gav så meget uro i hendes afleveringer, at jeg droppede det igen. Hun er jo ikke en ung hund, og det tager tid og energi, at lære hende en anden måde at gøre tingene på.

Nu har jeg så besluttet, at jeg vil give det tre uger med daglig træning. Hvis hun stadig bliver mere urolig, så holder vi fast i den måde at aflevere på, som hun er vant til. Jeg har dog forhåbninger om, at jeg kan ændre det, da jeg allerede ser fine fremskridt.

Hver “handler-gruppe” har en FB-side, hvor Åse lægger videoer op af øvelserne, og hvor man kan stille spørgsmål, lægge videoer op af sin egen træning. Det bliver et kanongodt kursus, og jeg glæder mig helt vildt til at se, hvor vi er, når vi er færdige og forhåbentlig blevet skarpe på, hvordan vi handler vores hunde.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Mollerup helt fra starten har knoklet med træningen med Zenta. Og de to er mødt op til stort set alt, hvad vi har inviteret dem til, og de har lyttet til vores råd og taget det fint, når jeg har været efter dem.

Det har nogen gange været lidt op ad bakke med træningen – som med de øvrige Pokémon-hvalpe, men for nylig skete der en ændring. Vi fik ændret i nogle ting i hverdagen, der medførte en stor ændring i Zentas lyst til at arbejde og samarbejde. Så pludselig var en DRK brugsprøve indenfor rækkevidde.

Første forsøg lykkedes ikke. De lavede en rigtig flot prøve (sagde dommeren senere til os), og Zentas lineføring og fri ved fod var den bedste på dagen. Men lidt problemer med apporteringen og afleveringen gjorde, at det blev ikke forstået.

Den 30. august var det det så tid til 2. forsøg – og nu lykkedes tingene. De mistede 1 point på, at Zenta lige brugte 3 sekunder på at kikke sig omkring, da han havde samlet op. Så 39 point ud af 40. Og man siger jo, at alt over 35 point (som er bestået) er blær.

Vi er så stolte af Mollerup og Zenta, og de har så meget fortjent det.

I øvrigt var dommeren den samme som ved første forsøg 🙂

Meget tidligt lørdag morgen den 29. august stak Sørensen og jeg (og tøserne) næsen mod Sorø, hvor der skulle være tollerjagtprøve. Leif jagtede sin anden 1. præmie i begynderklassen, og jeg ville bare se, om det, jeg oplevede i Tørring i juli, virkelig var sandt.

Dommer på dagen var Lars Bengtsson, der for første gang dømte i DK.

Leif var eneste hund i jagtprøve begynderklasse. Tiva lavede et rigtig pænt stykke arbejde. Ansmygningen var fin, og tollingen rigtig fin. Hun havde en lille startlyd, da hun blev sendt på vandmarkeringen efter tollingen. Da hun kom i land, lagde hun anden på jorden og rystede sig. Hun samlede den efter kort tid – og uden indblanding fra Leif – op igen og leverede den til hånd. Fri ved fod mod søget var OK, og selve søget gjorde hun også fint. Søget lå på begge sider af en sti, og hendes favoritside var helt klart højre side. Det var i øvrigt gældende for alle hundene den dag. De sluttede af med en enkeltmarkering på land, som hun også klarede fint. Hun gik direkte ud men fandt den ikke med det samme. Hun blev i området og søgte lidt, og fandt den så og kom hurtigt retur. Tiva arbejdede rigtig fint gennem hele prøven, og Leifs handling er hende er rigtig fin – still og lydløst.

Den mundtlige kritik fra Lasse var fin, og nu var det så bare at vente på præmieringen. Vi regnede med en 2. præmie pga. den and fra vand, der blev lagt på jorden. Men Lasse mente åbenbart, at det rakte til en 1. præmie, da Leif ikke havde opfordret Tiva til at samle den op og aflevere. Så dermed blev Leif kvalificeret til åben klasse 😊 De to er bare stjerner, og de passer så godt sammen. De er efter tre starter (kvalifikationsprøve = godkendt, 2 x begynderklasse = 1. præmie) kvalificerede til åben klasse. Det er noget så sejt, og jeg er så stolt af dem.

Jeg optog Leifs prøve, og den kan ses på http://www.mtj.wildmountain.dk

Vixen og jeg skulle jo op i åben klasse. Fra starten kunne jeg mærke, at hun var noget mere oppe og køre, end jeg kunne lide. Og hun startede da også med at gå af hånd, da jeg skulle i gang med ansmygningen. Jeg fik hende kaldt tilbage, og det lykkedes mig at få hende til at blive nogenlunde ved siden af mig resten af ansmygningen. Dog var hun lidt hurtigere nede ved skjulet end mig 😊 Tollingen gik fint. Der var gang i hende, og da jeg åbenbart sad lidt for tæt på skjulet, fik hun det næsten væltet pga. hendes voldsomme starter. Dobbelt vandmarkering gik fint; dog skulle jeg hjælpe hende en lille smule med nr. 2. Dirigeringen kørte bare. Denne gang var det på en and, da dommeren mente, at gåsen var for stor (grågås)! Så var der fri ved fod til det frie søg. Det var en temmelig fri ”fri ved fod”, og der var en del lyd undervejs. Jeg følte ikke, at jeg have ret meget kontakt til hende, så jeg var glad, da vi endelig nåede ned til søget. Søget var det samme som begynderklassen. Vixen klarede det fint, men hun var også mere en fan af højre side, så søget i venstre side blev ifølge dommeren lidt ineffektivt. Vi sluttede også af med en enkeltmarkering på land, som bare blev plukket op og returnere i høj fart.

Den mundtlige kritik var for det meste fin, men dommeren kunne jo ikke undgå at bemærke lyden og den alt for frie ”fri ved fod”. Så det var ikke med de store forventninger, jeg gik til præmieoverrækkelse. Og min forbavselse var derfor meget stor, da vi fik en 2. præmie.

Jeg har aldrig brokket mig over en dommers afgørelse – og kommer heller aldrig til det. Jeg har både oplevet dommere, der var for gavmilde, og dommere, som jeg syntes, gav mig for lidt. Og selv om jeg selvfølgelig er glad for, at dagens dommer kunne se, at Vixens arbejde var godt, så burde jeg aldrig have haft en 2. præmie. Når en hund går af hånd, så bør man indkassere et 0.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er utrolig ked af, at Vixen var ”back to normal” på denne prøve. Jeg har knoklet for at få styr på hende, og det går faktisk rigtig godt. Så sent som onsdagen før prøven fik jeg en enetime hos Trond. Leif var med nede og kikke. Vi skød med puffer – både dummyer og bolde – og nogle gange endda to bolde ad gangen. Og hun gik så fint, som hun aldrig har gået før. Det ville være løgn at sige, at hun gik afslappet. Det kommer hun aldrig til. Men hun var opmærksom på mig, og efter de første har minutter, fulgte hun mig uden tøven og uden den mindste frustrationslyd. Så jeg må indrømme, at jeg havde forhåbninger om en god prøve om lørdagen. Men…..vi arbejder videre. Der er mange ting ved en prøve, der er svære at fremprovokere i en træning (selv om vi gør, hvad vi kan 😊).  

Der var også prøve om søndagen, og det kunne have været interessant at se, om Vixen ville gå bedre på 2. dagen. Men jeg måtte fravælge prøve for at tilvælge konfirmation i familien. Det var nu heller ikke et dårligt bytte 🙂

Den 9. juli kom Vixen i løbetid – 5 uger senere end det var forventet. Jeg ved ikke helt, om de to damer nu fremover har tænkt sig at komme i løbetid samtidig. Det ville være dejligt, hvis vi kunne få det overstået på én gang.

Sikke tider, vi lever i lige nu. Alt er sat på hold, og vi skal passe på os selv og hinanden.

Den 11. marts var vi til den sædvanlige træning hos Trond. Efter træningen talte vi om, hvad der ville ske mht. den Corona-virus, der nu også havde indfundet sig i Europa, og ville vi mon mødes til træning i næste uge? Da jeg kom hjem, tjekkede jeg lige min arbejdsmail, og der lå en mail fra min chef, at vi alle var sendt hjem i foreløbig tre uger. Det er nu seks uger siden, og jeg kommer i hvert tilfælde til at arbejde hjemmefra de næste 2-3 uger. Så det har virkelig udviklet sig.

Nu er der jo ikke ret meget, der er så slemt, at det ikke er godt for noget. Vi savner selvfølgelig, at vi ikke kan mødes med familie og venner (og specielt Kristian), men det er jo i bund og grund et lille offer. Vi er jo sunde og raske. På den positive side har vi til gengæld en masse overskydende tid, som vi tidligere brugte på at transportere os frem og tilbage til vores respektive jobs. Den tid bruger vi på at “sove længe” og træne hunde. Jeg står normalt op 5.15, og nu kan jeg ligge og snue til 7.00. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal finde ud af at stå tidligt op, når tingene bliver normale igen 🙂 I den anden ende af dagen slipper jeg for lidt over en times kørsel, når arbejdsdagen er slut. Så når klokken er 16.00, og jeg slukker for pc’en, så kan vi smide hundene i bilen og køre ud i det blå (læs: Haunstrup). Her møder vi jo sjældent andre folk, så vi kan overholde myndighedernes anbefalinger omkring afstand 🙂

Så det er blevet til en del træning med de to rødhårede tøser, og som altid med vores træning, så er der gode dage og knap så gode dage 🙂

Min chef havde inviteret til virtuel Happy Hour en fredag eftermiddag. Leif havde inviteret til træning i Haunstrup på samme tidspunkt, så jeg besluttede, at holde Happy Hour i Haunstrup via Teams på min telefon. Mine kolleger spurgte til, hvad det egentlig er, jeg laver med de hunde. Og så tænkte jeg, at jo kunne vise dem det. Vi havde vildt med den dag, så Leif lagde en and ud, og jeg sendte Vixen på den. Hun løb derud og gav sig så til at mufle rundt med den! Hvad fanden! Jeg måtte hæve stemmen for at få hende til at tage den. Da hun så kom og afleverede den, smed hun den på jorden. Hvad fanden, igen!! Nå, mine kolleger synes jo det var helt fantastisk (det var i hvert tilfælde det, de gav udtryk for 😉 ) Men jeg ville ikke have siddende på mig, at min hund ikke kan finde ud af at samle op og aflevere til hånd, så jeg fik Leif til at optage lidt video, som jeg sendte til dem efterfølgende med lidt forklaring. De to videoer kan ses her:

Den første viser en vanddirigering. Vixen er faktisk ret dirigerbar på vand. Men hun er også klog, så da jeg havde sendt hende til højre og sender hende igen, så kan hun jo udmærket se, at der ikke er mere til højre; der er der til gengæld til venstre, så da jeg stopper hende, så går hun til venstre, inden mit signal 🙂  Ikke OK, men jeg korrigerede hende ikke: https://www.youtube.com/watch?v=03OkbVHCZT4

Den anden er et frit søg på vildt. Området er ikke så stort, og da det er vildt, så er der gode færter for hende. Og hun gør det også fint, synes jeg: https://www.youtube.com/watch?v=OTBimo8_lm4&feature=youtu.be

For begge videoers vedkommende kan man sige, at min vildthåndtering kunne være langt bedre. Og det glemmer Leif heller ikke at minde mig om 🙂

Vi har mødtes med et par potentielle hvalpekøbere ude i Haunstrup. Det er jo ikke muligt at mødes privat, så vi aftalte at mødes derude. Begge var folk, der ville arbejde aktivt med deres kommende hund, så det var jo egentlig fint at få mulighed for at vise, hvad vi laver med vores hunde, og hvordan Tiva arbejder. Den del med at se vores hunde afslappede derhjemme, må vi tage senere. Det er stadig vigtigt at se, hvordan vores hunde er derhjemme – specielt som en kontrast til, når vi er steder, hvor der skal arbejdes. Så er der i deres univers ikke tid til at nusse og putte 🙂

Leif har fået trænet rigtig meget med Tiva. De har fået styr på vildtet, og Tiva er nu helt spontan på vildt.

Der bliver også arbejdet med vand. Her går det også rigtig godt. Ingen problemer med at gå i (og komme op 😉 ). Det eneste, de kæmper lidt med, er aflevering til hånd første gang, hun kommer op fra vandet. Alle efterfølgende afleveringer er helt OK. Men første gang lægger hun dummyen og ryster sig. Vi har prøvet lidt forskellige metoder, og det ser ud til, at det er ved at komme på plads.

Leif har jo siden starten videofilmet sin træning med Tiva. Nu har han samlet det hele til nogle små film med en – synes jeg – fed intro. Han viser tingene råt for usødet, hvilket vil sige, at han også viser, når det ikke går efter planen. Pt. har han lavet 4 film, og der kommer flere til. Man kan finde hans film her: http://mtj.wildmountain.dk/

Leif og Tiva skulle jo have haft deres Tollerjagtprøve-debut den 4. april på Sjælland. Den prøve – og den efterfølgende prøve den 2.maj – blev dog aflyst pga. Corona-virus. Næste prøve er i begyndelsen af juli. Vi håber, det ikke bliver nødvendigt at aflyse den.

Træningen ved Trond er endelig startet igen. Vi startede i sidste uge. Imens vi har ventet, er aftnerne blevet lysere, og vores træning kan nu foregår på hele hans areal. Det er skønt at nørde tæt på, som vi gør om vinteren, men det er også vildt skønt at bruge det fantastiske terræn, de har til rådighed.

Leif og jeg er på hvert vores hold, og vi prøver at tage lidt video af hinanden – når vi husker det. Her er en kort video af Vixen, hvor hun springer over hegn ifm. en dirigering: https://www.youtube.com/watch?v=p-RrvBhCnnE

Hun vælger at løbe udenom hjem, og det er jeg ikke helt tilfreds med. Når hun først har gjort det én gang, så er det det, hun gør. Onsdagen efter fik jeg korrigeret det ved at gå tættere på, så jeg kunne insistere på, at hun skulle springe tilbage. Da vi var færdige med træningen, ville jeg lige afprøve det og sendte hende på længere afstand. Hun sprang over – og sprang lige så fint tilbage igen.

Ifm. Påsken fik vi afviklet vores restferie. Den oprindelige plan var jo at sidde nede i campingvognen med et glas rosévin, men den plan blev spoleret pga. Corona. I stedet fik vi lavet nogle projekter udenfor. Vi fik lagt en del af vores indkørsel om, vi har fået lagt to tons granitskærver ud i forhaven, og vi har fået fjernet blommetræet og en troldhassel. Hanne, som jo elsker at dreje i træ, kom ud og hentede lidt af blommetræet. Et par dage efter fik jeg den fineste skål af hende. Da den er drejet af “vådt” træ, er den stadig meget “levende”, og formen har ændret sig, siden vi fik den. Den havde en enkelt revne, som også er vokset. I mine øjne gør det den bare mere unik, og jeg er vildt glad for den. Man kan se udviklingen her:

I fredags var jeg heldig at få plads på et “terrænskifthold” hos Trond for åben klasse-hunde. Tre timer med andre skønne hundefolk. Trond have lavet fire områder, som vi skulle sende til, og der blev selvfølgelig bygget op på den gode måde, så alle hundene fik succes. Det var bestemt ikke let, men jeg synes faktisk, at Vixen gjorde det rigtig godt. Nu venter vi så bare på, at næste kursus bliver annonceret 🙂

Uha, hvor havde jeg glædet mig til en forlænget weekend på Rømø med manden min, Helle, Kim og fire hunde.

Torsdag lukkede jeg pc’en ned kl. 12.00, og kl. 13.00 var vi på vej. Vi havde et pitstop i Varde, hvor vi fik en lækker frokost på “Spiseriget”. Og så var vi klar til den sidste del af turen til Rømø.

Det første, vi gjorde, da vi ramte Rømø var at smutte til Lakolk strand, hvor hundene fik lov til at spæne lidt rundt. Så gik turen til sommerhuset i Rømø Kirkeby. Vi havde fået fat i et lækkert sommerhus, der lå rigtig hyggeligt i et kuperet område med lyng og gran.

Helle og Kim var der allerede og havde fået tændt op i brændeovnen. Dejligt. Vi lod hundene hilse på hinanden udenfor, da det nogle gange kan være lidt hektisk. Men de er efterhånden så vant til at være sammen, at det bare blev til noget i retning af “nå, er I her også? Fedt”. Det er bare så skønt, at de fire går så godt i spænd. Leif kom godt nok ud på lidt af en løbetur rundt om huset. Troja benyttede friheden til at udforske omgivelserne. Det ville ikke være noget problem, hvis hun ikke var døv. Men det er hun, så hun kunne ikke lige kaldes tilbage. Så Leif piskede efter hende. Det så lidt sjovt ud – og jeg tror faktisk, at Troja gjorde det med vilje 🙂

Vi havde besluttet, at det skulle være en afslappende weekend: Sove længe, gå med hundene, tid til at læse, snakke og spille – og selvfølgelig god mad og lidt vin. Og det blev det også. Vejret kunne have været bedre. Vinden var OK, men vi kunne fint have undværet regnen.

Weekenden sluttede med en frokost hos Frankel 5 i Havneby.

Alt i alt en superskøn og afslappende weekend, der kræver en gentagelse.

Kender I det? Man beder husbonden om at samle lidt arbejdsvideoer af Tiva og lægge det et eller andet sted, så en ejer til en potentiel hanhund til Tiva kan se, hvor trænet hun er. I stedet for bare at samle de her videoer et sted, så gik det op i nørderi. Men hvilket nørderi, for han har skabt en helt fantastisk indledning til de videoer, han har samlet. Og I skal ikke snydes for hans kreativitet.