Velkommen til

Den 13. juni var det 14 år siden, Daisy fødte sit første og eneste kuld – B.B. King-kuldet.

Af de 8 hvalpe er der desværre kun to tilbage: Robin og Mangus. De lever til gengæld et dejligt liv, selv om man selvfølgelige kan mærke, at alderen trykker.

Stort tillykke til de to drenge – og alle deres søskende, der desværre ikke længere er her.

For et lille års tid siden  efter en tollerjagtprøve lagde jeg et opslag op på Tollerklubbens FB-side, hvor jeg funderede over, hvorfor vi ser så få deltagere til vores jagtprøver.

Der kom en rigtig stor respons på det opslag, og én af de ting, der gik igen, var manglende træningsmuligheder. Det funderede jeg lidt over.

Annette fra klubben mindede om, at vi tidligere hvert år havde en ”working weekend”, som var en træningsweekend for alle – uanset niveau. Leif og jeg har selv haft fornøjelsen af at deltage i flere working weekends, og vi havde stor glæde af dem – både pga. træningen men også fordi vi lærte andre tollerfolk at kende og kunne danne små træningsgrupper. Så hvorfor ikke genoplive working weekenden som et arrangement i Tollerklubben?

Jeg tog fat i Helle, Maria, Grete, Annette og Kim og hørte, om de havde lyst til at bruge en weekend på at instruere nogle tollerfolk. Den var de alle med på!

Da vi skulle planlægge weekenden, var vi usikre på, om der overhovedet ville være tilmeldinger nok til, at det kunne køre rundt. Vi havde besluttet, at vi ville aflyse, hvis der kom under 12 tilmeldinger. Da tilmeldingsfristen var overstået, var der 24 tilmeldinger! Helt vildt!

Kurset blev holdt den 4.-6 juni i Birkesølejren ved Stoholm. Det er et område, som vi alle kender godt, og der er terræn til at lave lidt af hvert. Desuden er der spejderhytten, så vi kunne lave mad og spise indendørs, hvis det var nødvendigt

Folk kom tilrejsende i løbet af fredag eftermiddag. Efter aftensmaden, hvor Maria fortalte lidt om, hvordan weekenden skulle forløbe, tog vi alle hundene ud til et par øvelser, vi havde forberedt. Deltagerne var blevet sat på hold ud fra, hvad de havde skrevet om deres træningsniveau og hundens alder. Men der kunne jo være behov for nogle justeringer, så….

Helle, Maria og jeg lavede en meget simpel og kort markering. Helle og Maria kikkede på hundens lyst til at løbe ud, samle op og komme tilbage. Min opgave var at tale med dem, der stod på ventelinje nogle meter bagved, om RO, RO og RO. De fleste af hundene var meget urolige, og der var lyd på. Så vi talte lidt om det med at “rose hunden ned”, droppe godbidderne og dermed undgå uro etc. De tog det alle til sig, og allerede fredag aften var der hunde, der faktisk faldt lidt ned.

Lørdag havde Helle og jeg en post, der hed “dirigering”. Alt efter niveau lavede vi tilbagesendinger til madskåle, tilbagesendinger til dummyer, intro til højre/venstre/back og – selvfølgelig – “klokken”. Vi var faktisk temmelig imponerede af både hunde og førere. De fleste fik ret hurtigt styr på både opgaverne og på hundenes ro.

Om søndagen hed menuen hos os “Mere markering”. Her havde vi forberedt nogle markeringer, der kunne justeres mht. længde og sværhedsgrad alt efter, hvilket hold, der var på. Vi var faktisk ret imponerede over at se, hvor meget hunde og førere havde flyttet sig fra fredag aften – og det mest imponerende var faktisk, at selv de hunde, der afholdt den værste hylekoncert fredag aften, nu kunne foreholde sig i nogenlunde ro. Og deres førere var utrolig gode til at ignorere hundene og rose, når der var mulighed for det.

Lørdag sidst på eftermiddagen havde vi forberedt en lille opvisning. Flere af hundene var på nippet til at være klar til en tollerbrugsprøve. Så Kim og Kenzo gik en tollerbrugsprøve, mens klubbens egen dommerelev, Maria, fortalte, hvad hun så og bedømte.

Grete og Cuba fik lov at vise en begynderklasse, og Vixen og jeg skulle så vise nogle momenter fra en åben klasse. Da Kim og Annette jo ved, at vi har lidt svært ved at følges ad, var ansmygningen en del af det, vi skulle vise. Og jeg kan med glæde fortælle, at Vixen og jeg kom ned til skjulet samtidig og i nogenlunde god ro og orden. Derefter fik vi en dobbeltmarkering på vand, som Vixen løste uden problemer samt en dirigering over vand, som jeg kæmpede noget med. Vixen havde lukket ørene og var forholdsvis ligeglad med mig og min fløjte. Pga. sin gode næse fandt hun anden og kom retur med den – men det var langt fra imponerende!

Det var en hård weekend men også en helt fantastisk weekend, som faktisk gav utrolig meget energi – ikke mindst fordi deltagerne bare var så åbne overfor, hvad vi sagde og faktisk gjorde, hvad vi sagde! Vi havde lavet en arbejdsplan, så folk skulle skiftes til at lave mad, sætte mad frem, rydde væk, gøre rent etc. Og det kørte bare som smurt. Vi instruktører behøvede ikke at tænke over noget som helst. Alle gav en hånd med.

Vi endte faktisk med et overskud på weekenden på lidt over 7.000 kr. (ingen af instruktørerne fik honorar), som vi besluttede at donere til klubben og øremærke pengene til vildt til prøver. Klubbens jagtprøver giver altid underskud, og udgiften til vildt er en af de store syndere.

Alle seks instruktører er klar på at gøre dette til en årlig tilbagevendende begivenhed. Så er det bare at se, om deltagerne kommer igen og om der kommer nye til.

Lone Kruse tog en masse billeder af Vixen under vores lille demonstration. Jeg synes, de er helt fantastiske og bør vises her:

Den 29. og 30. maj afholdt Tollerklubben dobbelt jagtprøve i Fjelster ved Herning. Trond skulle have været prøveleder, men han blev hængende i Norge og fik så overtalt Martin til at tage jobbet. Marie Kinder skulle have været dommer, men pga. Corona-situationen skulle hun i karantæne, når hun kom retur til Sverige, og det harmonerede ikke så godt med hendes arbejde 🙂 Heldigvis sprang Hanne Søndenbroe til og dømte begge dage.

Jeg holder jo fast i min beslutning om, at hvis Vixen ikke følges med mig, så bliver der ingen prøve. Jeg havde måske håbet, at denne beslutning havde bundfældet sig hos hende, men det havde den ikke helt.

På 1. dagen gik det ellers ret godt et langt stykke hen mod skjulet. Vi fulgtes af 2/3 af vejen – måske endda 3/4 af vejen – før elastikken sprang, og hun smuttede fra mig de sidste meter. Tro mod min beslutning, lagde jeg linen på hende, sagde farvel og tak til dommeren og gik op til bilen, hvor hun kunne få lov til at sidde, indtil prøven var forbi. Det positive ved det her er, at jeg – indtil det gik galt – følte, at jeg havde god kontrol over hende. Hun var oppe på dupperne, men jeg følte, at jeg kunne styre hende. Og det er en væsentlig forbedring

Jeg kan se, at min nye tilgang til dette problem begynder at have effekt på den iltre frk. Vixen, og det er jo skønt.

Hvis det var lige ved og næsten om lørdagen, så var det virkelig lige ved og næsten om søndagen! Jeg skulle op efter frokost, og under frokosten foreslog vores dommer, Hanne Søndenbroe, at jeg – hvis jeg alligevel ville trække Vixen pga. hendes gåen af hånd, så kunne jeg ligeså godt få en træningssituation ud af det. Så hun foreslog, at hvis det skete, så skulle jeg lægge line på Vixen, gå tilbage til start, tage en timeout og så prøve igen. Og det kunne jeg gøre så mange gange, som jeg havde lyst til. Sikke en mulighed!Vi startede ansmygningen, og Vixen var – som altid – tændt, men igen følte jeg, at jeg havde styr på hende……..lige indtil 2 meter før skjulet – der smuttede hun for mig. Pis! Nå, på med linen og tilbage til start. Vi brugte et par minutter til at tænke over tingene og startede så forfra, og denne gang kom vi helt ned til skjulet og kunne fortsætte prøven.

Vixen tollede rigtig flot med masser af fart og der var en fin ro på hende mellem tollingerne. Så kom der en dobbeltmarkering på vand. Første and blev hentet uden problemer. Anden markering havde jeg lidt problemer med, og jeg måtte gensende VIxen et par gange. Jeg syntes, at jeg tog mig god tid til at line hende op og pege ud (anden var drevet ind i skyggen af træerne på søbredden), men hun var usikker. Hun fik den dog. Så kom en dirigering, som var lige over søen. Igen måtte jeg gensende hende. Det er ikke et nyt problem, men jeg troede, at vi havde fået bedre styr på det. Men igen svømmede hun over, fik fat på anden og kom hurtigt retur. Så var der noget (voldsomt meget) fri ved fod hen til næste dobbeltmarkering på vand. Her var der ingen problemer med at få hende ud, og de to ænder blev hentet hurtigt og i fin stil. Igen noget (voldsomt meget) fri ved fod hen til et søg, der så for enden af søen i et område med løbevand og masser af vegetation. Dog var en enkelt lagt ude til venstre i kanten af skoven. Her brillerede Vixen. Det så bare så legende let ud for hende – selv om det var et tungt terræn. Hun trak nogle virkelige gode færter og fulgte op på dem, og hun gik i den retning, jeg bad hende om. Så det varede ikke længe, inden de fem ænder i søget var hentet. Igen en lille smule (voldsomt megetI fri ved fod, så vi stod nede i søget. Her kom der en enkeltmarkering på land, som hun klarede uden problemer.

Det var dejligt – og utrolig flot af Hanne – at lade mig gøre prøven færdig. Var ansmygningen lykkedes i første forsøg, havde jeg måske sneget mig op på en 3. præmie. Så der er også mange andre ting at arbejde på end vores ansmygning og fri ved fod.

I øvrigt mente Hanne, det var dagens flotteste søg og dagens bedste afleveringer (på nær en enkelt, der røg på jorden). Og i kritikken skriver hun, at Vixen er en veltrænet jagthund, der arbejder godt på alle opgaver.

Nå, vi er langt fra i mål, men jeg tror stadig på min tilgang til det med ansmygningen. Fri ved fod skal der også – stadig – arbejdes meget på. Det vil give så meget ro for både Vixen og jeg, hvis vi får det på plads, og jeg kan slappe af, når vi bevæger os rundt i terrænet bag skytten. Vi arbejder videre og kommer stærkt tilbage

Leif og Tiva havde heller ikke den bedste weekend. De indkasserede to 0’er. Der var lidt lyd, der var en dårlig fri ved fod, og der var noget tøven ifm. opsamlingerne.

Vi går i træningslejr og glæder os til næste prøve 🙂

Vixen har haft en periode, hvor hun har hostet en del. Der har ikke været noget mønster i det, men da jeg samtidig syntes, at hun meget hurtigt blev forpustet, ville jeg have udelukket, at der kunne være tale om hjertelungeorm. Så jeg tog hende med en tur til dyrlægen. Der blev taget en blodprøve, som skulle sendes ind. Samtidig lyttede dyrlægen til hjerte og lunger. Hun mente, at hun kunne høre lidt på lungerne, men vi blev enige om, at vi ville afvente svaret på blodprøven, inden Vixen skulle røntgenfotograferes. Jeg fik noget medicin med hjem, så jeg med det samme kunne starte behandlingen, hvis det var hjertelungeorm.

Svaret på blodprøven var, at Vixen ikke havde hjertelungeorm. Dyrlægen (som ikke var den samme som sidst) mente også at kunne høre noget på lungerne, så vi besluttede at få taget nogle røntgenbilleder. Disse viste – ifølge dyrlægen – at der var noget med bronkierne, og Vixens hjerte så ud til at være lidt forstørret. Beslutningen blev derfor, at Vixen skulle scannes hos Anicura i Århus, så vi kunne få et helt klart billede af, hvad der var galt.

En uges tid efter var vi på Anicura i Århus, hvor den søde hjertespecialist, Rune, tog sig af Vixen. Han beklagede først, at han ikke havde kunne se meget ud af de røntgenbilleder, som den anden dyrlæge havde taget. Årsagen var, at de ikke kunne finde ud af at sende dem til ham, så de havde med deres mobiltelefon taget et billede af røntgenbilledet på skærmen og sendt til ham! Til gengæld tog han sig rigtig god tid til at lytte til Vixens lunger og hjerte. Og han kunne ikke høre noget som helst, der ikke skulle være der. Han ville gerne scanne hende men syntes, at jeg skulle spare de 4.500 kr. Hvis jeg senere ombestemte mig, ville jeg ikke skulle betale for konsultationen. Jeg takkede, tog Vixen under armen og tog glad hjem.

Det har været en mærkelig campingsæson i år – dels pga. Corona-restriktionerne, der gjorde, at vores ture i Middelfart by med indlagt brunch etc., ikke blev til noget, og dels pga. vejret, der når har været det vådeste i mange år. Hvor vi normalt bruger meget tid på at gå ture med hundene, så var situationen i år næsten sådan, at man ventede på opholdsvejr, så hundene kunne komme ud og tisse.

Men det har ikke været nok til at ødelægge vores campingsæson. Vi har nydt at være dernede, og det har hundene også. Vi har begge været dernede alene med én af hundene. Jeg har haft en del arbejdsdage dernede, og det har været superhyggeligt at sidde i forteltet og arbejde.

Nu er der pakket ned, og vi glæder os allerede til næste sæson.

Fra en hurtig gåtur i frokostpausen. Vixen fulgtes fint med mig, men foretrak at gå ude i vandet: https://youtu.be/rU9dNGtRBBo

Den 1. maj skød vi årets første jagtprøve i gang. Prøven blev afholdt ved Hyllebjerg Sø i nærheden af Farsø. Det er et område, vi har været i før, og det er et rigtig spændende område. Både Vixen og Tiva var tilmeldt i åben klasse. Det var Tivas debut i åben.

Jeg har jo kastet mig ud i at træne ”anti-gå af hånd” på den måde, hvor jeg simpelthen afbryder og lægger linen på hende og enten sætter hende i bilen eller går væk. Det har faktisk haft god effekt på hende. Det, der hidtil er sket, når vi har været til prøve, og hun er smuttet, er jo, at hun har fået lov til at gøre prøven færdig, og det er jo ikke opskriften på at lære hende at blive. Så min plan for prøven var, at jeg ville trække hende, hvis hun gik fra mig. Og det gjorde hun ret hurtigt. Jeg kan faktisk ikke huske, om jeg overhovedet nåede at løfte det ene ben for at tage første skridt 😊 Så farvel og tak!

Det var en rigtig interessant prøve, som jeg gerne ville have prøvet kræfter med. Men jeg havde det rigtig godt med min beslutning, og det var egentlig ikke så slemt at traske op til bilen med hende.

Leif og Tiva havde en utrolig flot ansmyging og tolling. Hun klarede også enkeltmarkering på vand fint, men så gik det galt rent lydmæssigt. Dommeren havde annonceret, at første gang, der var lyd = en advarsel, og anden gang lyd = farvel og tak. Så det blev farvel og tak til Leif og Tiva.

Trond og Aase har arrangeret en virtuel, uofficiel wt åben for alle. Der er fem klasser: Klasse 1: For hunde under 1 år. Klasse 2: For uerfarne hunde og/eller førere, der ikke tidligere har deltaget i en konkurrence. Klasse 3: For hunde, der har startet eller er klar til at starte i begynderklasse. Klasse 4: For hunde, der har startet i åben klasse. Klasse 5: For hunde, der har startet eller skal starte i eliteklassen.

Jeg er ikke helt sikker på, at Aase og Trond har gennemtænkt, hvad de har sat gang i. Ikke nok med at de selvfølgelig har planlagt 5 x 5 opgaver, skal de efterfølgende se samtlige film igennem. De har regnet ud, at hvis hver film tager 4 minutter, så skal de bruge 12 timer på at se film igennem til hver opgave! Og hvorfor gør de det så? Jo, de gør det for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Alle deltagere har betalt min. 100 kr. pr. hund til Kræftens Bekæmpelse i deres hjemland (Danmark, Norge og Sverige). Det er blevet til en del penge til en god sag. Ideen kom, da en fælles god ven, havde fået konstateret, at hendes kræft var kommet tilbage, og eneste mulighed for hende var livsforlængende behandling. Det er så skønt at se, at der er samlet næsten 40.000 kr. ind i alt fra hhv. Norge, Sverige og Danmark.

Denne ganske uofficielle wt går ud på, at der hver 14. dage bliver lagt en opgave ud. Der er fem opgaver i alt. Vi har så knap to uger til at få trænet og optaget en video, som vi lægger på en FB-gruppe.

Leif/Tiva og jeg/Vixen er naturligvis med. Men vi er også superglade for, at Morten/Tessa, Morten/Alba og Henrik/Zenta har taget udfordringen op.

De første to opgaver er uploaded og bedømt – med gode point til alle. Opgave 3 er lige blevet uploaded til FB-siden.

Det kan faktisk godt være en smule stressende. På en “rigtig” prøve har man jo ét skud i bøssen. Her kan man jo filme og filme, indtil man er tilfreds. Og det er måske det største problem, for det er jo aldrig 100% uden småfejl 🙂 Efter opgave 2 var jeg faktisk næsten der, hvor jeg tænkte, at jeg ikke gad være med. Det er umuligt at få det perfekt. Og problemet med Vixen er, at hun jo hurtigt lærer opgaven at kende. Dette medfører forventninger, og med forventninger kommer lyd.

Da jeg mødtes med Helle for at optage 3. opgave, fandt jeg ud af, at hun havde det på samme måde. Så for at holde gejsten oppe, så besluttede vi, at vi tager 3-4 optagelser, og så sender vi den bedste ind. Som sagt så gjort. Til opgave 3 valgte jeg optagelse 3. Den er ingenlunde perfekt, men det ville det heller ikke have været til en prøve. Og vi skal huske, at dette skal være sjovt for hund og fører.

Og hvorfor gør de det så? Jo, de gør det for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Alle deltagere har betalt min. 100 kr. pr. hund til Kræftens Bekæmpelse i deres hjemland (Danmark, Norge og Sverige). Det er blevet til en del penge til en god sag.

Leif og jeg vil lægge vores videoer op her, så man kan se, hvad det går ud på:

Vixen: Klasse 4 – opgave 1 (19 point: https://youtu.be/IUS6nfzOoBM

Vixen: Klasse 4 – opgave 2 (19 point): https://youtu.be/M1lgTjQ3vHM

Vixen: Klasse 4 – opgave 3 (17 point): https://youtu.be/HFA453XpYT4

Vixen: Klasse 4 – opgave 4 (18): https://youtu.be/0rwxqZyfcYM

Vixen: Klasse 4 – opgave 5 (20): https://youtu.be/VQEZOh2yheY

Tiva: Klasse 3 – opgave 1 (20 point): https://youtu.be/EJ4wQwjpQKg

Tiva: Klasse 3 – opgave 2 (19 point): https://youtu.be/pPSZ7XnQzd4

Tiva: Klasse 3 – opgave 3 (20 point): https://youtu.be/VDz5KA6g-4g

Tiva: Klasse 3 – opgave 4 (19 point): https://youtu.be/YYn-dkipk_E

Tiva: Klasse 3 – opgave 5 (20 point):

Leif og Tiva fik med 98 point en samlet 12. plads i deres klasse, mens Vixen og jeg med 93 fik en samlet 19. plads i vores klasse.

Men det helt store var, at vi begge blev dommerens favorit i klasse 5, hvilket udløste en meget eftertragtet kasket. Og selv om hundene ikke ser imponerede ud på billedet, så tror jeg, at også de var stolte 🙂

Vores handlerkursus hos Casa Gjøtterud er startet op igen efter en længere Corona- og julepause. Trond har ommøbleret lidt, så vi nu kun er fire på hvert hold. Det gør det muligt at overholde Corona-restriktionerne.

Den 6. februar handlede det om, at vi skulle lære at se og vurdere, hvad ens holdkammerater gjorde/ikke gjorde. Trond havde lavet fire poster. På hver post var der fire opgaver – en til hver hund. Hundene stod på linjen sammen, men der blev arbejdet med én opgave ad gangen. Når vi var færdige med hver post, brugte vi tid på at give de andre point efter wt-skalaen. Det førte godt nok til mange gode snakke om, hvad man ser, og hvor meget, det “skal koste”. Og faktisk også en hel del om, hvad man ikke ser 🙂

Der var markeringer og dirigeringer på stort set alle posterne. Markeringerne blev kastet, og herefter blev den første hund sendt på en dirigering. Næste hund fik en af markeringerne. Tredje hund en dirigering og sidste hund en markering. Det var hårdt arbejde for hundene at forholde sig til alt der, der skete, men det var sundt.

Vixen var ikke fænomenal men heller ikke vildt dårlig. Vi kæmpede med nogle af dirigeringerne, men markeringerne var hun faktiske ret skarp på.

Gangen efter kørte vi igen lidt af samme skuffe. Trond havde lavet en prøve med fire poster. To hunde var oppe ad gangen; de to andre hunde var med rundt i snor.

Første post var en dirigering ind i noget skov. Vixen var ikke prangende men OK. Næste post var ligeledes en dirigering. Denne var lettere, da den var for enden af en sti. Her skulle hunden stoppes og sættes i et nærsøg til højre. Jeg fik stoppet Vixen lidt for tidligt, men hun reagerede fint på mine kommandoer og fik hurtigt fundet dummyen.

På næste post blev der først smidt en markering. Den fik lov til at ligge, og Vixen blev sendt på en dirigering i en anden retning. Umiddelbart så den let ud. Det, vi ikke kunne se, var, at når hunden kom et stykke ud – 10 m før dummyen, åbnede landskabet sig på en måde, så det ville være naturligt for hunden at løbe mod venstre og dermed ud af syne. Så her lærte jeg, at jeg skal være hurtig til at gribe ind, hvis Vixen ikke er på linjen. Den anden hund får lov til at hente markeringen.

Sidste post var en dobbeltmarkering. Her var hun skarp, min lille rævepige.

Sidste gang handlerkursus var i går. Vi var kun tre på holdet. Vi startede med at lave en dobbeltklokke med tre hunde. Det er altid godt at træde lidt tilbage og få banket rust af nogle færdigheder. Vixen gjorde det rigtig fint. Hun er ret sikker på mine kommandoer, og går ikke før den verbale kommando.

Efterfølgende lavede vi markering/dirigeringer med stop og nærsøg i nogle tagetområder. Hundene kom virkelig på arbejde, og jeg var rigtig godt tilfreds med Vixens arbejde. Dog har hun stadig en tendens til at ignorere mig, hvis hun mener at vide, hvor dummyen er. Men det arbejder vi (stadig) på 🙂

Trond havde smidt nogle dummyer i en kæmpe stor bunke kvas. Da jeg skulle sende Vixen, sagde en af mine medkursister (der har labrador), at det var da ikke noget for en lille toller. Han kender ikke Vixen særlig godt. Jeg sendte hende, stoppede hende og bad hende søge. Hun fik hurtigt fært af dummyen, og det varede ikke længe, før hun med stor beslutsomhed sprang ind i bunken af kvas og kom ud med dummyen. Lidt senere var det hans labradors tur. Den stoppede, blev sat i nærsøg og fik også hurtigt fært. Men….den var ikke helt så tilbøjelig til at “angribe” kvasbunken med løb rundt om den for at finde en vej ind. Jeg måtte så lige tilbyde, at jeg da kunne sende den lille toller, hvis det kneb for den store labrador 🙂

Vi har plaget lidt for at få Trond til at lave en opfølgning på handlerkurset. Det har fungeret rigtig godt med 3 timers intensiv træning og teori hver 3. uge, da det giver plads til at få nørdet lidt med det, vi lærer.

Lidt billeder fra nogle af gangene: