Den 29. og 30. maj afholdt Tollerklubben dobbelt jagtprøve i Fjelster ved Herning. Trond skulle have været prøveleder, men han blev hængende i Norge og fik så overtalt Martin til at tage jobbet. Marie Kinder skulle have været dommer, men pga. Corona-situationen skulle hun i karantæne, når hun kom retur til Sverige, og det harmonerede ikke så godt med hendes arbejde 🙂 Heldigvis sprang Hanne Søndenbroe til og dømte begge dage.
Jeg holder jo fast i min beslutning om, at hvis Vixen ikke følges med mig, så bliver der ingen prøve. Jeg havde måske håbet, at denne beslutning havde bundfældet sig hos hende, men det havde den ikke helt.
På 1. dagen gik det ellers ret godt et langt stykke hen mod skjulet. Vi fulgtes af 2/3 af vejen – måske endda 3/4 af vejen – før elastikken sprang, og hun smuttede fra mig de sidste meter. Tro mod min beslutning, lagde jeg linen på hende, sagde farvel og tak til dommeren og gik op til bilen, hvor hun kunne få lov til at sidde, indtil prøven var forbi. Det positive ved det her er, at jeg – indtil det gik galt – følte, at jeg havde god kontrol over hende. Hun var oppe på dupperne, men jeg følte, at jeg kunne styre hende. Og det er en væsentlig forbedring
Jeg kan se, at min nye tilgang til dette problem begynder at have effekt på den iltre frk. Vixen, og det er jo skønt.
Hvis det var lige ved og næsten om lørdagen, så var det virkelig lige ved og næsten om søndagen! Jeg skulle op efter frokost, og under frokosten foreslog vores dommer, Hanne Søndenbroe, at jeg – hvis jeg alligevel ville trække Vixen pga. hendes gåen af hånd, så kunne jeg ligeså godt få en træningssituation ud af det. Så hun foreslog, at hvis det skete, så skulle jeg lægge line på Vixen, gå tilbage til start, tage en timeout og så prøve igen. Og det kunne jeg gøre så mange gange, som jeg havde lyst til. Sikke en mulighed!Vi startede ansmygningen, og Vixen var – som altid – tændt, men igen følte jeg, at jeg havde styr på hende……..lige indtil 2 meter før skjulet – der smuttede hun for mig. Pis! Nå, på med linen og tilbage til start. Vi brugte et par minutter til at tænke over tingene og startede så forfra, og denne gang kom vi helt ned til skjulet og kunne fortsætte prøven.
Vixen tollede rigtig flot med masser af fart og der var en fin ro på hende mellem tollingerne. Så kom der en dobbeltmarkering på vand. Første and blev hentet uden problemer. Anden markering havde jeg lidt problemer med, og jeg måtte gensende VIxen et par gange. Jeg syntes, at jeg tog mig god tid til at line hende op og pege ud (anden var drevet ind i skyggen af træerne på søbredden), men hun var usikker. Hun fik den dog. Så kom en dirigering, som var lige over søen. Igen måtte jeg gensende hende. Det er ikke et nyt problem, men jeg troede, at vi havde fået bedre styr på det. Men igen svømmede hun over, fik fat på anden og kom hurtigt retur. Så var der noget (voldsomt meget) fri ved fod hen til næste dobbeltmarkering på vand. Her var der ingen problemer med at få hende ud, og de to ænder blev hentet hurtigt og i fin stil. Igen noget (voldsomt meget) fri ved fod hen til et søg, der så for enden af søen i et område med løbevand og masser af vegetation. Dog var en enkelt lagt ude til venstre i kanten af skoven. Her brillerede Vixen. Det så bare så legende let ud for hende – selv om det var et tungt terræn. Hun trak nogle virkelige gode færter og fulgte op på dem, og hun gik i den retning, jeg bad hende om. Så det varede ikke længe, inden de fem ænder i søget var hentet. Igen en lille smule (voldsomt megetI fri ved fod, så vi stod nede i søget. Her kom der en enkeltmarkering på land, som hun klarede uden problemer.
Det var dejligt – og utrolig flot af Hanne – at lade mig gøre prøven færdig. Var ansmygningen lykkedes i første forsøg, havde jeg måske sneget mig op på en 3. præmie. Så der er også mange andre ting at arbejde på end vores ansmygning og fri ved fod.
I øvrigt mente Hanne, det var dagens flotteste søg og dagens bedste afleveringer (på nær en enkelt, der røg på jorden). Og i kritikken skriver hun, at Vixen er en veltrænet jagthund, der arbejder godt på alle opgaver.
Nå, vi er langt fra i mål, men jeg tror stadig på min tilgang til det med ansmygningen. Fri ved fod skal der også – stadig – arbejdes meget på. Det vil give så meget ro for både Vixen og jeg, hvis vi får det på plads, og jeg kan slappe af, når vi bevæger os rundt i terrænet bag skytten. Vi arbejder videre og kommer stærkt tilbage
Leif og Tiva havde heller ikke den bedste weekend. De indkasserede to 0’er. Der var lidt lyd, der var en dårlig fri ved fod, og der var noget tøven ifm. opsamlingerne.
Vi går i træningslejr og glæder os til næste prøve 🙂
