Der sker ikke de store forandringer med hende længere. Benene er åbenbart holdt op med at vokse, men hun har tabt sig 50 gram 🙂
Nu da Leif havde “varmet” kameraet op, fik han lige taget et par billeder af begge tøser:
Her kan I læse de senest nyheder om vores "hundeliv". Hvis I vil vide mere om vores hunde og vores opdræt, så kan vi anbefale, at I kikker på vores hjemmeside www.wildmountain.dk. I vores opdræt prøver vi at foksere på tollerens jagtlige egenskaber uden dog at miste fokus på sundhed og eksteriør.
Der sker ikke de store forandringer med hende længere. Benene er åbenbart holdt op med at vokse, men hun har tabt sig 50 gram 🙂
Nu da Leif havde “varmet” kameraet op, fik han lige taget et par billeder af begge tøser:
Leif og jeg har som vanligt passet godset, mens Trond og Aase har været bortrejst. Vi benyttede lejligheden til at invitere nogle til lidt træning: Henrik og Birgit, Martin og Helle og Kim.
Vi lagde ud med en overdådig brunch med steaks, brasende kartofler, spejlæg, bacon, pølser og juice. Ikke nogen dårlig måde at starte på.
Så gik Leif, Martin og Henrik afsted for at træne. Helle og jeg tog Prima og Tsula ud på en længere gåtur i terrænet. Formålet var at træne lidt indkald. Øvelsen har vi “hugget” fra Sanne Ammitzbøll og går ud på, at hundene får lov til at løbe løs. Vi kalder ind (med navn da der er mere end én hund). Kommer hunden første gang, der kaldes på den, er der ros, og hunden får lov til at løbe igen. Skal der kaldes to gange, inden den kommer, er der ingen ros men heller ingen surhed. Kommer den ikke anden gang, henter man hunden, lægger line på, og så må den pænt gå i line, mens den anden hund er løs.
Jeg har trænet dette en del alene med Tsula, så Prima var en god distraktion. Men ikke desto mindre gjorde hun det faktisk ret fint. Kun en enkelt gang kom hun ikke på mit indkald.
Efter en pause, hvor Prima trænede et svært søg, var det tid til at træne lidt med Tsula igen. Jeg har lige taget hul på lidt “back”, så det prøvede jeg først. Og det gjorde hun rigtig fint.
Bagefter lavede vi nogle markeringer, som Helle kastede. Der bliver ikke kastet ret meget for hende, og det er primært mig, der gør det. Så det var fint at få en anden til det. Det gjorde hun fint. Så spurgte Helle, om vi havde prøvet dobbeltmarkeringer. Det havde vi ikke, og jeg tænkte, at det nok også lige var i overkanten af, hvad hun kunne. Helle synes dog alligevel, at vi skulle prøve 🙂 Hun knaldede på den første, men jeg fik hende hurtigt tilbage og derefter sendt på både nr. 1 og 2. Og det gjorde hun supergodt. Så vi prøvede igen – denne gang med kamera på. Jeg er ret imponeret over den lille hund, og nogle gange har jeg svært ved at forstå, at hun kan gøre ting, som jeg egentlig ikke synes, at jeg har lært hende.
Back: https://youtu.be/o6WGIH–C-M
Dobbeltmarkering nr. 1: https://youtu.be/jkRgcqLRxq4
Dobbeltmarkering nr. 2: https://youtu.be/ZtFYljNtOJA
Slankekuren har virket. Hun har ikke tabt sig, men hun har heller ikke taget på. Og jeg begynder at kunne se en talje. Leif tog lige et ekstra billede af hende.
Den 27. og 28. august afholdt klubbens den allerførste Dualkonkurrence for jagt/udstilling. Det foregik i Lises fantastiske område i Fjelster.
Lørdag var der jagtprøver, og jeg havde min debut som prøveleder. Dvs. jeg var egentlig assisterende prøveleder. Trond og jeg havde lavet prøverne sammen, men han kunne ikke være der på selve dagen, så der var jeg overladt til mig selv.
Dommer var Kaj Falk.
Jeg kunne jo ikke selv deltage, men Leif deltog i Åbenklasse sammen med Tiva. Han er ikke selv tilfreds med indsatsen, som endte med et 0. Og det er jo forståeligt nok. Jeg kunne dog se nogle lyspunkter mht. hendes stress/lyd. Som noget helt nyt knaldede hun på den første markering i dobbeltmarkeringen efter tollingen. What!!!! Det har hun da ligegodt aldrig gjort før.
Tiva lavede noget ganske godt arbejde og noget, der ikke var særlig godt. Så et 0 er helt på sin plads.
Det var en skøn dag, og jeg fik gået en hel del kilometer. Vejret var i den grad med os, forplejningen var i top, og folk var i godt humør.
Henrik og Zenta var til Tollerbrugsprøve i Haunstrup. Jeg kunne desværre ikke se dem, men Leif så det, og det så godt ud. Dommer Marie Charlotte Petersen var åbenbart enig, så Zenta var en af de to hunde, der bestod. Det er vel ikke nødvendigt at fortælle, at Henrik var SÅ stolt og glad. Og vi er så glade på deres vegne. De har virkelig trænet seriøst og rykket sig så meget det sidste års tid. Tillykke igen, Henrik.
Lidt stemningsbilleder fra dagen:
Dagen efter stod den så på udstilling. Igen var det Kaj, der var dommer. Det er fedt med en dommer, der kan dømme hundene i begge discipliner.
Tsula fik sin udstillingsdebut, som blev et “lovende”. Det var en pæn kritik, men der var ting, Kaj ikke var så pjattet med.
Da jeg hørte, at Kaj nævnte det med “tendens til flapører” til ringsekretæren, lænede jeg mig lidt frem og sagde, at han ikke vidste, hvad der ventede ham 🙂
Tiva tog også et par runder venstreom, og også hun havde nogle pæne ting på kritikken. Men det kunne helt korrekt kun blive til et “good”.
Vi havde lokket Henrik og Birgit til at tage Zenta med på udstilling. Zenta var midt sagt lidt oppe og ringe. Heldigvis er Kaj en tålmodig mand. Mange andre dommere ville nok have givet ham et KIP (kan ikke præmieres), da han simpelthen var “all over the place”. Zenta fik et “Very Good” og en fin kritik. Kaj nævnte, at han spænder i ryggen under bevægelse. Og han er faktisk noget rundrygget. Så vi har foreslået, at Henrik tager ham forbi Magtor, så Christian kan kikke på ham.
Vi tobenede åd os jo gennem Harzen, men det var ikke tilfældet for hundene. Jeg fik ikke vejet Tsula, inden ugens billede, så derfor er der ikke angivet nogen vægt. Hun var på vægten dagen efter, og her sagde den 12,85 – så en lille vægtnedgang 🙂
I øvrigt var hun helt fantastisk at have med på ferie. Totalt afslappet og tilpasningsdygtig. Elsker bare den lille vaps.
I år gik ferien til Harzen. Vi har jo i flere år måtte høre på Helles og Kims historier om fantastiske Harzen og tænkte, at vi nok hellere selv måtte ned og se, om det nu var så fantastisk.
I min ungdom var Harzen sådan et sted, pensionister tog hen (bl.a. mine forældre). Og da vi jo selv stærkt nærmer os den alder, så var det måske det helt rigtige tidspunkt at komme afsted på.
Vi havde booket to hytter ved Waldseebad i Clausthal-Zellerfeld – lige ned til en dejlig badesø. Helle og Kim havde været der tidligere, så de kunne garantere for, at det var et hundevenligt sted.
Vi kørte afsted MEGET tidligt lørdag morgen. Jeg tror, vækkeuret ringede kl. 4.00. Da jeg kom ud i gangen, kunne jeg konstatere, at Tsula havde haft dårlig mave. Der lå nogle meget bløde klatter lort forskellige steder på gulvtæppet i gangen. Virkelig træls at stå op til – og især når man har lidt småtravlt. Leif tog teten, rullede tæppet sammen og smed det ud! Sådan!
Nå, men vi kom afsted og var heldig at komme igennem Elb-tunnellen uden de store trafikale problemer. På et tidspunkt efter Hamburg blev Tsula lidt urolig i buret, så vi besluttede at finde et sted, hvor vi kunne lufte hundene. Vi måtte konstatere, at vi var lidt for sent på den, for Tsula havde allerede skidt i buret. Stakkels lille hund.
Vi havde en skøn uge i Harzen. Vi var heldige med vejret – undtagen en enkelt eftermiddag, hvor det virkelig regnede. Det gjorde nu ikke så meget. Vi var i Goslar og sad i læ under en stor parasol og fordrev tiden med at spise isdesserter.
Vi fik gået en del ture i den skønne natur. Tiva og Tsula fik prøvet en tur i gondol, mens Helle, Kim og Prima tog stigningen til fods. Jeg fik prøvet hængebroen over Rappbodental. De havde også en zipline, der gik over floden. Det så herresjovt ud. Eneste problem var, at man skulle gå de 30-40 minutter tilbage, og temperaturen lå omkring de 30 grader. Så det må blive næste gang.
Vi fik spist en masse dejlig mad. Leif fik prøvet kræfter med 1 kg schnitzel hos Der Schnitzelkönig. Han kom igennem den, men det er både første, sidste og eneste gang, at han spiser 1 kg kød i et måltid.
Vi fik drukket lidt drinks, Leif fik brugt sit fødselsdagsgavekort fra Helle og Kim og fik prøvet en at flyve en Messerschmidt i en flysimulator.
Alt i alt en helt fantastisk uge med de bedste venner på en pragtfuld destination. Og som sædvanligt blev der taget en hel masse billeder 🙂
Huset og omgivelserne:
Vandreture:
Hundebilleder:
Turen over hængebroen:
Mad:
Fine bygninger:
Vægten er den samme som i sidste uge. Det er højden også. Hun er jo på kur, og jeg havde håbet, at hun måske havde tabt sig lidt. Det er tydeligt at se, at hun er alt for rund, og hendes hoved ser faktisk ret lille ud ifht. kroppen. Jeg håber, at vi snart ser nogle resultater af kuren. Jeg har ikke lyst til at skære yderligere ned på hendes foder. Men nu må vi se, om der sker noget.
Træningen går stadig rigtig godt. Vi har ikke udvidet repertoiret af øvelser; vi arbejder på at gøre dem mere sikre, inden vi tilføjer nye ting.