Velkommen til

Ugens billede af min smukke hund. Jeg havde glemt at få hende vejet ved dyrlægen, så ingen vægt på hende denne gang.

Ugens billeder af Tsula. Hun ligner sig selv 🙂

Så kom Tsula i løbetid – dagen før hun fyldte 9 måneder. Tiva har jo lige været i løbetid, så det er sandsynligvis hende, der har “trukket” Tsula med. Der er ingen af hendes søstre, der endnu er kommet i løbetid.

Nu bliver det spændende at se, hvordan det påvirker hende under løbetiden, om hun er påvirket efterfølgende (falsk drægtighed), og hvornår hun kommer i løbetid næste gang.

Tidspunktet er ikke det bedste. Jeg er lidt træt af, at hun er i løbetid, når vi skal til udstilling. Men det kan vi jo ikke ændre på.

Som alle vores hunde, så skal Tsula også have løbetidsbukser på. Det tog hun pænt, og nu her på 3. dagen stiller hun sig klar, når jeg viser hende bukserne. Dygtig pige 🙂

Træningen med Tsula går videre – og hun er stadig virkelig dejlig at arbejde med. Hun lærer utrolig hurtigt. Hun er dejlig rolig men har en rigtig god motor og vil meget gerne arbejde. Jeg må nogle gange knibe mig i armen, fordi jeg ikke helt kan forstå, at hun allerede kan forholdsvis meget, når jeg synes, at jeg faktisk ikke rigtig har lært hende noget. Det bliver spændende at se, hvordan hun udvikler sig.

Vi er begyndt at arbejde lidt med højre, venstre og back. I modsætning til med Vixen, har jeg besluttet, at jeg vil bruge “get on” for både højre/venstre og “back” for bagud. Med Vixen brugte jeg “get on” for højre og “left” for venstre. Hun er ved at være ret sikker på signalerne, og hun går ikke før mit verbale signal. Så jeg begyndte ret hurtigt at arbejde med to retninger. Det gik godt, så jeg koblede den tredje retning på. Det gik godt – i kort tid. Og så var det ligesom hun blev usikker og begyndte at lave fejl. Så nu er jeg gået tilbage næsten til start og kører lige nu med én retning, og hvis det går godt, sætter jeg én mere på. Jeg er ikke bekymret; det gik bare lidt for hurtigt.

Derudover har vi taget hul på stop og nærsøg – hver for sig. Det går også pænt fremad, men sidder slet ikke i skabet endnu.

Jeg laver stadig mange tilbagesendinger. Når vi går tur i skoven, laver jeg nogle lange tilbagesendinger. Jeg lægger ofte en dummy to steder med 30-40 meter imellem og går så yderligere 30-40 meter, inden jeg vender om for at sende hende. Hun er meget sikker og meget hurtig. Det er sjovt at se, at hvordan hun vokser med opgaven. Hun er helt sikker, når jeg sender hende på den første/nærmeste. Når jeg så sender hende igen, kan jeg ofte se, at hun sætter farten lidt ned, når hun når det sted, hvor hun samlede den første op. Jeg står klar til at give hende et “back”, men hun løser det selv, da hun hurtigt kommer i tanke om, at den anden dummy ligger længere ude – og så speeder hun op igen 🙂

Hendes opsamlinger er totalt spontane. Hun samler ofte op, mens hun nærmest vender i luften for at komme hjem. Hendes hjemløb er lige så hurtigt som hendes udløb, og hendes afleveringer er fine. De kan dog blive bedre, så det er også noget, jeg er lidt fokuseret på. Lige nu træner vi, at hun er i stand til at holde dummyen i munden, indtil jeg beder om den, og så varierer jeg den tid, der går fra jeg modtager dummyen og til jeg stiller mig ved siden af hende.

Hendes hjemkald kan godt være bedre, når hun er optaget af noget. Så det er noget, jeg er temmelig fokuseret på. Jeg vil simpelthen have et hjemkald, der fungerer.

Hun er stadig meget let at distrahere. Det kan være af andre hunde eller folk, men det kan også være en duft, hun får i næsen – oftest i et søg. Jeg tænker, at det hænger sammen med hendes alder og manglende erfaring. Men det er noget, jeg er meget opmærksom på.

Sidst i oktober var jeg en tur i Gullestrup og træne sammen med Tiva og Leif. Jeg fik Leif til at tage en video af en tilbagesending: https://www.youtube.com/watch?v=gOD4twA04u8 . Jeg har lavet 2-3 targetpunkter, som vi arbejder med, når vi er i Gullestrup. Bortset fra, at hun holder dummyen som en cigar, så er jeg rigtig tilfreds med hendes arbejde og attitude.

Jeg har meldt Tsula til udstilling i Herning den 12. og 13. november – begge dage. Det er jo ikke helt min yndlingsbeskæftigelse, men da det jo er lige i vores baghave, og da Tsula lige vil være rundet 9 måneder på det tidspunkt, så besluttede jeg at kaste mig ud i det. Men….min kendskab til udstilling er jo forholdsvis lille. Jeg ved, hvordan det forløber, og hvad jeg skal gøre, men jeg har ingen viden om, hvordan jeg stiller en hund op, så den står korrekt, og hvor hurtigt jeg skal løbe, så Tsula viser sig bedst (godt nok har jeg kun ét gear, og det er “skildpadde-fart”, men måske kunne jeg tage mig sammen og sætte farten lidt op over 10-15 meter, hvis det er det, der skal til :-)). Så derfor meldte jeg os til ringtræning i Herning. Det er DKKs kreds 11, der står for det. De træner hver mandag i Føtex’ parkeringshus. Vi var afsted første gang den 17. oktober.

Det var noget af en oplevelse. Masser af hunde, en rungende og halvmørk parkeringskælder, og en Tsula, der var både lidt trykket og lidt nysgerrig. Vi fik løbet en hel del, og vi fik øvet en masse stå. Men det bedste af det hele er nok miljøtræningen, for det er virkelig en larmende oplevelse med masser af hunde – nogle af dem temmelig nærgående – små hunde, der gør i et væk, og en “dommer”, der gramser på Tsula.

Vi har nu været afsted tre gange, og kan lige nå gang nr. 4, inden udstillingen. Derefter tænker jeg ikke, at de kommer til at se så forfærdelig meget til mig 🙂

Gitte og Daimi har også deltaget i ringtræningen. Det var skønt med et kendt ansigt.

Der blev taget billeder én af gangene, og sørme om Tsula og jeg ikke er med på et af dem:

En af de andre gange fik jeg Gitte til at tage lidt billeder. Jeg tænker, at hun ser en smule røvrøvet ud på billederne. Jeg må se, om jeg kan stille hende lidt bedre i Herning.

Jeg tog også et par billeder af Gitte og Daimi – og de gør det rigtig godt 🙂

Ikke meget nyt under solen. Tsula har taget en smule på siden sidste uge, og lige på det her billede ser det ud til, at hun ikke er helt så højrøvet 😉