Velkommen til

Puha, det er længe siden, der sidst har været en opdatering her på bloggen. Det er nu ikke fordi, vi ikke laver noget; det gør vi faktisk. Men tiden går, og da vi primært træner hund, så bliver det hele jo lidt en gentagelse ? Her er en kort opsummering af, hvad jeg kan huske, at der er sket fra sidste opdatering i oktober til i dag (beklager hvis jeg har glemt noget eller nogen):

Oktober:

Resultatet af Tivas PRA-test viste, at hun er ”clear” eller ”A”, hvilket betyder, at der er frit valg på alle hylder lige hvad angår PRA-testen. Vi fik hende også testet for JADD (Juvenile Addison’s Disease) og DE (Degenerative Encephalopathy) og begge tests viste, at hun var clear på begge dele. Så nu mangler der kun en øjenlysning, før hun er klar til at komme på date ?

Vi har kikket på hanhunde og har specielt en helt fantastisk han i tankerne. Der sker dog ikke noget lige nu, for Tiva fylder først 2 år i marts. Næste løbetid bliver nok i maj, og her er hun simpelthen stadig for ung. Hun er stadig meget hvalpet i både krop og hoved, så det er kun fint, hvis hun får lov til at bliver lidt ældre. Vi håber på, at vi kan parre sidst i 2020, alternativt først i 2021.

Træningsmæssigt har vi jævnligt mødtes med en flok Poké-hvalpe og lidt “hangarounds” til lidt fælles træning. Det er altid hyggeligt at mødes med dem og se, hvilke fremskridt de har gjort.

Vi træner selv stadig hos Trond – både på hold, på tematræning og en enkelt enetime i ny og næ. I den mørke tid handler det primært – naturligt nok – om “nørderi” med hundene tættere på os. Trond har fået sat lys op, så en stor del af arealet foran udestuen er lyst op, men der er ikke mulighed for de virkelig lange dirigeringer og markeringer. De kommer til foråret, når lyset vender tilbage. Men jeg kan nu også rigtig lide at nørde lidt – og det er også virkelig tiltrængt 🙂 Leif optog lige lidt video af Karen Blixen og mig, der dirigerer og markerer under lampens skær (VIDEO)

”Fri ved fod” er jo stadig det store problem med Vixen. Det går bestemt fremad, og jeg synes egentlig, at hun går ganske fint – det meste af tiden. Jeg er dog også helt sikker på, at hun i en prøvesituation glemmer alt om, hvad hun har lært, og hvad hun bør. Jeg håber, vi når at få det på plads inden årets første prøve. Det er temmelig ærgerligt, at vi – helt retfærdigt – falder på det på hver prøve, for hun arbejder jo ellers fantastisk.

November :

November bød på en ny bil til mig – en rigtig ”konebil”. Forlygterne i Avensis’en var stået af. Det ville koste 14-15.000 at skifte dem (Xenon-lygter). Den billigere udgave (alm lygter) ville koste 6-7.000 kr. Det var alligevel en del at give for en bil, der har rundet de 300.000 km, og hvor vi oplever at serviceudgifterne blive højere og højere, så jeg gik i gang med at undersøge alternativer. Jeg holder jo lidt øje med, hvad der sker hos Zentas ”forældre”, Henrik og Birgit Mollerup. Og jeg havde set, at de havde fået en smart lille VW Up ind af døren for nogen tid siden. For at gøre en lang historie kort, så fik jeg overtalt Leif til, at vi skippede Avensis’en (han kan stadig få en tåre i øjenkrogen, når han tænker på den) og købte UP’en – og banken var også med på den.

Jeg er glad for min UP; den kører rigtig fint. Den er selvfølgelig ikke så komfortable som Avensis’en, men den er rigtig god, og min kørselsordning er glade (selv om det nogen gange kniber med benpladsen).

Farven på bilen er ”Hot Orange”. Da jeg imidlertid fik min slutseddel, havde Henrik skrevet ”TollerColour”. Han havde også fået sat et tollerklistermærke på bagsmækken, og jeg fik en rigtig fin tollernøglering. Så man må sige, at han gør noget for sagen ?

Hvis du står og skal have skiftet bilen ud, kan vi kun anbefale at handle hos Henrik og Birgit (Mollerup Biler). Udover en rigtig god behandling, så har man mulighed for at nusse en af Vixens dejlige hvalpe, Zenta, mens man går rundt og ser på udvalget ?

I november fejrede jeg også 10 år hos LEGO. Hvem skulle nu have troet det tilbage i oktober 2017, da jeg sammen med alt for mange kolleger blev fyret? Jeg havde ikke troet det. Men fakta er, at jeg er tilbage i et endnu bedre job med fantastiske kolleger, og jeg har det skønt. Dagen blev fejret med brunch for en udvalgt skare af nuværende og gamle kolleger, og jeg blev så begavet.

I november var vi en tur i Søndervig. Vigger var på ferie med sine forælder, Vibeke og Ivan, og de havde inviteret os ud til en gåtur og eftermiddagskaffe. Det var så skønt at se dem alle igen. Vigger er bare en flot fyr, og jeg tænker faktisk, at vi skal have lokket ham og Vibeke på nogle udstillinger.

December:

I december var Vixen og jeg i sommerhus i Mosevrå. Det var Jeanette, der inviterede. Hun, Majbrit, Helle og jeg mødes jo jævnligt for at bruge en hel dag på at spille Partners (og snakke). Nu er det blevet en tradition, at vi én gang årligt tager en hel weekend i Jeanettes og Oves sommerhus i Mosevrå. Vi har hundene med, for selv om vi elsker at spille Partners, så er det måske lige lovlig meget at spille det i 2½ dag. Og da der er et fantastisk terræn lige udenfor deres dør, så er det jo oplagt at træne lidt hund. Så det gjorde vi. Vi spillede også, snakkede, spiste god mad og drak lidt vin. Og så nåede vi den obligatoriske tur til Vejers Strand for at blive blæst igennem. Skønt.

I december var der juleafslutning hos Trond og Aase. Det var simpelthen sådan en hyggelig eftermiddag. Der var opgaver for hundefører og hunde, og der var præmier at vinde sponseret af Dummyshoppen. Vixen og jeg vandt en fin dummy med tryk på, og Tiva og Leif vandt en støvletaske og et fint pudebetræk af en gul labrador af udstillingstypen. Efter udendørsaktiviteterne var der norske pandekager (sveller), glögg, øl og sodavand. Vi håber, Aase og Trond gør det til en tradition at holde en juleafslutning.

En anden ting, der næsten også er blevet en tradition, er besøg af June og Odd (inkl. Foxy og Honey). I år havde vi aftalt, at vi ville bruge en formiddag hos Trond og Aase – kun os fire. Det var en supergod og lærerig formiddag – og det synes hundene vist også. June og Odd blev et par dage, og det gav os tid til at hygge med dem, spise god mad og drikke et par flasker vin eller to (og lidt gin). Besøget af dem er en juletradition, som vi er glade for.

Året sluttede af med et besøg os Magtor, som tjekkede pigernes kadaver. Vixen havde et par enkelte ting, som han gerne ville kikke på igen, mens Tiva klarede sig igennem med kun ét besøg.

Nytårsaften holdt vi som sædvanlig med Martin og hans hunde. I år måtte vi desværre undvære Frida, da hun tidligere på året var blevet sendt over regnbuebroen. Til gengæld havde Chinook fået en ”lillesøster”, Bizzi eller Lille B, som er fra Huntingmate (Trond og Aase). Derudover passede vi Alba fra Vixen/Gunnar-kuldet, så der var fyldt op med hunde. Men….det er jo ikke noget problem, når de alle tager sådan en nytårsaften i stiv arm og er totalt ligeglade med, at der skydes fyrværkeri af lige udenfor hoveddøren. Vi plejer jo også at fejre nytårsaften med Kristian og et par stykker af hans venner. De tider er ovre nu, da Kristian er flyttet hjemmefra. Han prioriterer at fejre nytår i Århus med vennerne – og det kan vi faktisk godt forstå.

Vi er kommet godt i gang med træning af hundene i det nye år. Der sker godt nok ikke så meget til hverdag, da det er mørkt, når vi kommer hjem. Til gengæld giver vi den så gas i weekenderne. Og – vi kan se, at det langsomt bliver lysere og lysere. Træningen ved Trond er også startet efter julen. Vixen måtte lige stå over nogle gange pga. løbetid, men nu er vi i fuld gang igen.

I begyndelsen af januar havde Vixen nogle dage, hvor hun kastede op – ikke galde med hendes stort set ufordøjede mad. Jeg var forbi dyrlægen, som gav hende noget kvalmestillende, og jeg fik nogle piller med hjem, der lægger en beskyttende hinde i mavesækken (Antepsin). Og så var det det – troede jeg. For det viste sig, at hun faktisk blev ved med at brække sig. Jeg opdagede det, da jeg arbejdede hjemme nogle dage. Grunden til, at vi havde overset det, var at hun kaster ufordøjet mad op – som hun så spiser igen. Så når vi kom hjem fra arbejde, var der pænt ryddet op. Nå, men jeg måtte afsted til dyrlægen igen, og denne gang blev hun undersøgt lidt mere grundigt. Hun var en smule øm i maven, men ikke noget udtalt. Røntgenbilleder viste, at der ikke sad noget i klemme nogen steder. Så hun kom på binyrebarkhormon og skånekost. I øvrigt fik det taget røntgenbilleder uden at skulle bedøve / berolige hende.

Imidlertid blev det ikke bedre, så vi var afsted igen. Denne gang blev der også taget blodprøver. De blodprøver, de selv kunne analysere, viste ikke noget. Men den, de sendte til analyse for betændelse i bugspytkirtlen, viste sig at være positiv. Det var – ifølge dyrlægen – en mild betændelse. Vi fortsatte hende med binyrebarkhormon, Antepsin og skånekost. Hun er for længst ude af medicinen men får stadig skånekost. Der har været et par enkelte tilbagefald, hvor hun har kastet op. Nu skal hun så langsomt køres over på sit sædvanlige foder, og så må vi se, hvad der sker. Hvis det går godt, så tænker jeg, at vi fremadrettet må være meget påpasselige med godbidder, og det er slut med lidt madrester i ny og næ. Hvis hun får tilbagefald, så skal vi nok have gang i en kikkertundersøgelse. Vi krydser fingre for, at det ikke kommer tilbage.

I hele forløbet har vi ikke kunne t mærke på hendes humør og energi, at hun ikke havde det godt. Jeg har haft hende med til træning hos Trond. Tanken var, at hvis hun ikke var helt frisk, så kunne hun blive i bilen. Men hun var frisk og knoklede løs som sædvanligt.

Det var en opdatering på, hvad der er sket siden sidst. Den kommende weekend byder på en tur i sommerhus på Rømø med Helle og Kim og Troja og Cookie. Det bliver SÅ godt, og vi har glædet os i meget lang tid til turen.

Da vi i foråret deltog i et DRK-skue i Mønsted, blev vi jo begavet med så mange ting (fordi vores to hunde var de eneste tollere, der deltog) – heriblandt to gavekort: Et gavekort til massage ved Center Dyreklinik i Viborg, og et til en konsultation ved Viborg Dyreklinik.

Massagen skulle Vixen have. Men hvad skulle jeg stille op med et gavekort til en dyrlægekonsultation? Vores dyrlæge er i Vildbjerg, og jeg går kun til dyrlæge, hvis der er noget galt. Men…..nu da Tiva jo har tip-tip hofter og albuer, så var det tid til næste skridt i “gøre klar til parring-seancen” og få taget blod til en PRA-test. Som sagt, så gjort – så Tiva fik taget en blodprøve. Hun opførte sig eksemplarisk og fik en fin rød forbinding på, og gavekortet blev brugt som en del af betalingen.

Næste stop var så hos Mette, der skulle give Vixen masssage. Hun var både dygtig og behagelig. Hun kunne konstatere, at Vixens venstre skuldre var mere muskuløs end den højre. Det er ikke usædvanligt, men der var også lidt ømhed både her og i bagparten. Det kan skyldes de tre timers træning i går. Hun foreslog, at jeg gav hende lidt tid og så fik hende checket igen – evt. hos Magtor. Hun roste i øvrigt Vixen for at være i god form og muskuløs. Det var jo dejligt at høre.

Søndag var Helle og jeg en tur i det sønderjyske. Vi var inviteret af kredsen til at komme med lidt input til jagttræning, og det vil vi jo altid gerne.

Det var en broget flok af meget unge, voksne og lidt ældre hunde, men vi fik tilrettelagt noget, som de alle kunne være med til, og vi kunne ”skrue op og ned” for øvelserne efter behov . Vi have fyldt lommerne med “Trond-øvelser” og “Trond-input”, og det virkede til at falde i god jord – og ikke mindst havde det en god effekt på hundene – især de lidt vilde ?

Det blev til en hel dag med dygtige hunde, som – synes jeg – rykkede sig i løbet af dagen.

Vi kommer gerne igen, når I har brug for flere input (eller en genopfriskning af de input, vi er kommet med ?)

Som tak for indsatsen fik en kurv fyldt med lækkerier. Anna-Mette havde researched og fundet nogle af de ting, vi virkelig elsker: Lakridspiper, rosé- og hvidvin fra Yellow Tail, Bridgeblanding, godbidder til hundene. Og – bedst af alt – et par hjemmestrikkede sokker med tollere på. TAK 🙂

I fredags blev campingsæsonen skudt i gang i det fineste vejr.

Fredag kl. 14.00 var vi klar foran indgangen til Galsklint Camping. Vi havde tvunget Kristian med, og han hjalp os med at sætte teltet op i det skønneste forårsvejr. Helle og Kim stødte til lidt senere og hjalp med de sidste ting. Og så var det tid til middag på Kitzchen.

Det var ikke kun Kristian, vi havde med. Alba fik også sin første campingoplevelse. Alba er en af pigerne fra Pokémon-kuldet, og vi havde fået lov til at passe hende en uges tid, mens Camilla og Morten var på ferie. Det har virkelig været spændende at få muligheden for at opleve, hvilken hund hun var blevet. Og hun er blevet en rigtig dejlig hund, som var en udsøgt fornøjelse at have boende. Hende og Tiva havde stor fornøjelse af hinanden, og de brugte hele ugen på at lege, lege og lege. Når det blev for vildt, agerede Vixen politimand og lagde sig imellem.

Vi tror, at Alba havde en dejlig uge hos os. Hun lærte i hvert tilfælde meget nyt, som Camilla og Morten endnu ikke havde fået lært hende. Hun kan nu ligge i sofaen, sove i sengen og tigge smagsprøver i køkkenet. Vi håber, Camilla og Morten fortsætter træningen.

Mor og datter – hvem er hvem?

Da Alba blev hentet lørdag eftermiddag, klaskede Tiva sammen af træthed, og vi kom først rigtig i kontakt med hende mandag, da vi kom hjem fra arbejde

En af de mange ting, jeg elsker, når vi er på Galsklint Camping er morgenturene med hundene. Normalt går vi ikke tur med hundene om morgenen; det er simpelthen for tidligt, og vi har ikke tid. Til gengæld er det så meget bedre, når vi er på camping og har tiden til det. Jeg står gerne – forholdsvis – tidligt op for at gå en tur op igennem skoven med dem. Vi kommer som regel meget tæt på råvildtet, som er i gang med morgenmaden.

Morgenstemning i Dyrehaven og ved Lillebælt

De sidste par løbetider har Vixen lidt af falsk drægtighed.
Sidste gang syntes jeg faktisk, at det var forholdsvis slemt. Hun fik mælk i
patterne, og hun var hele tiden fyldt med krystalliseret mælk i pelsen omkring
patterne. Jeg synes også, at det påvirkede hendes humør, og jeg var bange for,
at det skulle ende med en livmoderbetændelse.

Jeg er jo ikke nogen fan af at neutralisere hunde – og slet
ikke uden grund. Og det er heller ikke noget, jeg har overvejet ifm. hendes
falske drægtighed. Men noget skulle gøres, synes jeg.

Så jeg talte med Helle, der jo er godt på vej til at blive
færdig med uddannelsen til zoneterapeut. Hendes råd var zoneterapi og tørrede
hindbærblade.

Så nu har jeg købt tørrede hindbærblade i pilleform. Vixen
ville først ikke spise dem uden ”leverpostejindpakning” ?
Men så gav jeg Tiva én, som hun gladelig tyggede i sig. Så ville Vixen også
gerne have dem. Så nu er vi lige startet med 3 piller om dagen. Derudover havde
Vixen besøg af Helle, som lavede den store omgang zoneterapi på hende.
Bagefter fik vi gennemgået det punkter, som jeg skal trykke hende på hver dag
mellem behandlingerne hos Helle (som bliver ca. 1 gang om ugen – hvad der nu
passer i vores kalendere).

Både piller og zoneterapi fortsætter jeg med indtil det
tidspunkt, hvor hvalpene ville være blevet født (hvis hun var blevet parret).
Så må vi se, om det hjælper. Jeg synes, at det er synd, at hun er så påvirket,
så hvis lidt hindbærblade og lidt zoneterapi kan hjælpe, så vil det være
fantastisk.

Vixen finder sig fint i at blive “smidt” om på ryggen hver aften for at blive trykkte lidt under poterne – men der er også godbidder involveret 🙂 Jeg tror faktisk, at hun ind i mellem nyder det, selv om der også er punkter, hvor jeg kan mærke, at hun er øm.

Det bliver spændende at se, om al den trykkeri og de tørrede hindbærblade har en positiv effekt. Det er i hvert tilfælde forsøget værd.

Søndag den 10. marts var Tiva til sin første udstilling. Vi
havde valgt en udstilling i Tollerklub-regi. Primært fordi det er meget mere
nede på jorden end en DKK-udstilling, men også fordi det var årets første
udstilling, hvor klubben hylder Årets Toller i de forskellige discipliner.
Vixen har jo været god og vundet i 2016 og 2017, men i 2018 måtte hun se sig
slået af Marias Hokey, og det var en absolut velfortjent sejr. Vixen kom ind på
en 2. plads sammen med Helle og Cookie og Annette og Choice.

Det er jo ingen hemmelighed, at Tivas ører er et kapitel for
sig selv. Men jeg ville gerne have en vurdering af resten af hende. Dommeren
var Christian Brix Søndergaard, som vi jo også kender som dommer på
jagtprøverne. Begge steder oplever jeg ham som en fair dommer med en god humor.

Det var mig, der skulle præsentere hende i ringen. Det er
ikke noget for Leif. Det er heller ikke lige min kop te, men én skulle jo gøre
det. Hun gjorde det rigtig fint. Hun løb pænt, og hun stod pænt. Jeg er jo slet
ikke der, hvor jeg korrigerer på, hvordan de står. Jeg er glad, hvis de bare
står op længe nok til at kunne blive vurderet. Dog må jeg sige, at jeg synes,
det er rigtig ærgerligt, når folk ikke forstår at holde afstand. Tiva er jo en
lidt blød pige. Hun løb først, og tæven bag ved hende var konstant helt oppe i
røven på hende. Det samme skete i ”2. gennemløb”, hvor det var en anden tæve,
der absolut skulle helt op i røven på hende. Det fik Tiva til at blive lidt
usikker og se sig tilbage flere gange. Heldigvis var hun helt upåvirket, da hun
løb selv. Men det er i mine øjne temmelig usportsligt – eller måske bare
ugennemtænkt – når man ikke holder afstand til den hund, der løber foran én.

Tiva var tilmeldt juniorklassen, fik Very Good og en rigtig fin
kritik:

”11 mdr. feminint hoved og udtryk, snudeparti kunne ønskes
en anelse kraftigere, korrekt bid og øjenfarve. lidt højt ansatte
“udstående” ører, skorstenshals, udm. ryglinie, velansat hale, som
bæres korrekt, lidt fremskudt skulder, men fin skuldervinkling, bevæger sig med
godt afskub, lidt padlende i front, benstamme passer til størrelse, korrekte
poter, tilpas dyb brystkasse, markeret brystben, udm. pelskval. velpræsenteret.”

Mor var glad, og det var far også

Vixen var med og skulle også udstilles. Hun blev udstillet i
Brugshundeklassen. Hun opførte sig også eksemplarisk. Hun var nogenlunde så
nedfældet, som hun kan blive, så det var en hund i en mini-bikini, jeg viste
frem.

Også Vixen fik Very Good og følgende kritik:

7 år med særdeles fem. hoved og udtryk, korrekt bid og øjne
velansatte lidt store ører, god hals og ryglinie, velansat hale, som bæres
korrekt, fremskudt skulder med meget åben vinkling, velvinklet bag, bevæger sig
med godt afskub, dog trippende i front pga manglende vinkling, tilpas
brystdybde, mangler noget forbryst, tilpas benstamme, korrekte poter udm.
pelskval. velpræsenteret

Dommeren skriver, at Vixen har en udmærket pelskvalitet på trods
af, at hun var totalt affældet. Det var så lidt pudsigt, at da dommeren
dikterer ”udmærket pelskvalitet”, siger sekretæren ”Mener du det???”.
Umiddelbart mener jeg ikke, det tilkommer sekretæren at kommenterer på eller prøve
at øve indflydelse på dommerens bedømmelse.

Det var hyggeligt at være afsted, men dagens clou var uden
sammenligning den efterfølgende frokost på Bones i Vejle sammen med Helle og
Kim

11. januar 2019:

Så lykkedes det: DKK har godkendt det nye Tollerjagtprøvereglement, som Hanne Sølvkjær og jeg har arbejdet med det sidste års tid. Vi har ikke lagt skjul på, at én af grundene til, at vi gik ind i JU var, at vi gerne ville have muligheden for at lave nogle ændringer til reglementet. Med ændringerne i bestyrelsen ifm. generalforsamlingen i 2018 fik klubben en bestyrelse, som vi kunne komme i dialog med, og som vi har haft et godt samarbejde med, som altså mundede ud i et nyt reglement.

Med det nye reglement luger vi de sidste rester fra DRK ud, og vi lægger os meget tættere op ad de svenske og norske reglementer. Det har længe undret mig, at klubben ikke har ønsket at gøre dette. Vi må jo erkende, at det er svenskerne, der har erfaringen med tollerjagtprøver, og de øvrige klubber baserer deres reglementer på det svenske – og vælger vores prøver fra, da de er så anderledes.

Nu må vi se, hvordan det nye reglement kommer til at fungere. Jeg er sikker på, at vi i den kommende prøvesæson flere gange vil sige ”Ups, det har vi ikke lige gennemtænkt”. Forhåbentlig vil evt. ændringer være så små, at de kan tages med i vejledningen, der ikke skal godkendes af DKK men alene af klubbens bestyrelse.

Hvis man har lyst til at læse det nye reglement og vejledningen, så findes begge dele på Tollerklubbens hjemmeside under “Downloads”.