Her kan I læse de senest nyheder om vores "hundeliv". Hvis I vil vide mere om vores hunde og vores opdræt, så kan vi anbefale, at I kikker på vores hjemmeside www.wildmountain.dk. I vores opdræt prøver vi at foksere på tollerens jagtlige egenskaber uden dog at miste fokus på sundhed og eksteriør.
Så kom dagen for den første hvalpetræning. Vi er et lille eksklusivt hold på tre tollere – Evie, Cognac og Tsula. Evie og Cognac er kuldsøskende og kommer fra Kennel Redborn. De er en uge ældre end Tsula. Det var min plan at få enetimer hos Aase, men da Trine og Morten skulle hente hvalp, foreslog jeg, at vi laver et lille hold sammen. Den var de med på 🙂
Og tirsdag den 12. april var så første gang. Vi kikkede lidt på de første step til lineføring/pladsposition, omvendt lokning, ligesom vi skulle lære hundene at blive på tæppet.
En af lektierne til næste gang er desuden at vi skal tænke over, hvor vi ønsker at hvalpene er, når de er hhv. 1 år og 3 år. Jeg tænker, at det er en god øvelse.
Mandag den 11. april var vinden løjet så meget af, at det var tid til at sætte forteltet op og få indrettet vognen, så vi er klar til at nyde forårssæsonen.
Det tog utrolig lang tid at få det hele sat op; jeg tror, at vi brugte 4-5 timer i alt. Jeg havde hundene ude et par gange for at tisse, og Tsula var nede og se lidt på Lillebælt. Igen så var jeg imponeret over, at den lille fis bare ligger tålmodigt inde i buret og venter på at blive taget ud.
Dummyer er gode til mange ting; og mange dummyer er gode til holde underlaget fast til jorden, inden forteltet kommer op Stakkels Leif tager den største del af slæbet………….mens hundene slapper af
Jeg har besluttet, at jeg vil tage billeder af Tsula hver uge, så jeg kan følge med i hendes udvikling. Heldigvis har jeg fået Leif med på ideen, for det er jo selvfølgelig ham, der skal tage billederne.
Her er de første billeder. Jeg skulle hilse og sige, at det ikke er let at få en 9 uger gammel hvalp til at stå pænt, når der skal tages billeder. Jeg håber, at både Tsula og jeg bliver bedre til det med tiden.
Lørdag den 9. april holdt vi sidste omgang tollertræning for nu. Jeg havde taget Tsula derned, fordi hun jo ligeså godt kan lære, at man nogle gange skal være i bilen i laaaaang tid. Også det klarede hun i fin stil.
Hun var naturligvis ude af bilen adskillige gange for at tisse og se sig lidt omkring – og for at blive beundret af de andre. Den del er hun også ret god til 🙂
Dette var bare første besøg ud af forhåbentlig rigtig mange besøg de næste mange år 🙂
Hun er en prægtig lille hvalp, hende Tsula. Hun er faldet utrolig godt til. Hun har selvfølgelig sin egen mening om mange ting, men indtil videre har vi formået at blive enige om tingene 🙂
Vi skulle have skudt campingsæsonen i gang fredag den 8. april. Da vi kørte fra Vildbjerg var der nærmest snestorm, og det forfulgte os hele vejen til Middelfart. Lige da vi ankom, var vejret faktisk ok – bortset fra at det blæste en stiv pelikan. Men……der gik ikke længe, før det dårlige vejr også kom til Middelfart. Så vi besluttede ret hurtigt, at vi ville stille campingvognen op og køre hjem igen. Det ville ikke være muligt at sætte fortelt op i det vejr.
Inden vi kørte hjem, var vi forbi Helle og Kim, så Tsula kunne møde Troja, Cookie og Prima. Hun hilste på dem én ad gangen, og det gik rigtig fint. Det er også nødvendigt, for hun kommer til at tilbringe rigtig meget tid med de tre piger.
Turen til Middelfart og retur var hendes anden tur i bilen. Og hun klarede det bare så flot. Ingen piberi og ingen uro. Hun lagde sig bare til at sove.
Tiva er endnu ikke faldet i svime over Tsula, men det går den rigtige vej, som man kan se af disse videoer:
Så kom endelig dagen, hvor vi kunne køre de 6,5 time til Hällingsjö for at hente Tsula hjem. Åh, hvor jeg har glædet mig – især efter at jeg fik at vide, hvem Tsula var. Så blev det hele meget mere virkeligt.
Vi fik gennemgået papirerne, fik en kop kaffe og lidt kage, inden det var tid til at køre hjemad. Vi havde taget Tiva med, da vi tænkte, at det kunne være godt for Tsula at have en anden hund i bilen. Vi havde sat en skillevæg op, så Tiva kunne være i fred, hvis Tsula skulle vise sig at være alt for social 🙂 Så inden vi stak næsen vestover, så fik de to lov til lige at lære hinanden at kende. Ann fik taget en lille video af det; det havde jeg slet ikke selv tænkt på. Og som I kan se, gik det meget godt: https://youtube.com/shorts/2LwMQcPCJWU
Vi fik sagt farvel til mor Disa samt Ann og Thomas. Inden vi tog afsted, fik Ann sagt, at de havde sørget for, at rød hvalp kom så langt væk som muligt!!!! 😉 Jeg tænker, at jeg ikke tager helt fejl, når jeg har fornemmet, at dette er en lille pige med hår på brystet, som vil fremad i verden.
Vi havde gruet lidt for hjemturen. Vi har jo været utrolig privilegeret med både Vixen og Tiva, der begge sov det meste af vejen hjem. Denne her tur var på 6,5 time + tissepause, så det kunne være nogle lange timer med en hvalp, der bare sad og hylede og var ulykkelig. Men….det var ikke nødvendigt at bekymre sig. Hun var så sød. Lige til en start var der en ganske lille smule piben. Det fik Tiva dog stoppet med et surt hvæs. Det skete to gange, og så lærte Tsula, at man ikke piber, når man kører bil 🙂 Resten af vejen hyggede hun sig med legetøjet, sov og lå og kikkede.
Vi landede hjemme ved 19-tiden. Dejligt det stadig er lyst, for så kunne hundene få lov til at fise lidt rundt i haven. Det var tiltrængt efter så lang tid i buret: https://youtu.be/uSoFI19u5HE
Tiva fik vist hende rundt og fik fortalt, hvor alle de gode steder er. Jeg tror dog ikke, at hun har fået vist Tsula, at det fedeste er at grave huller under campingvognen. Og det må hun også gerne vente lidt med.
Selv om jeg havde været oppe siden 3.45 og egentlig var temmelig træt, tænkte jeg, at det kunne være en god idé at trække tiden, inden vi skulle i seng. Leif og Tiva gik i seng, men Tsula og jeg holdt ud et par timer mere.
Så var det sengetid. Vores hunde sover jo i vores seng – hvis de vil. Tsula har dog ikke noget valg, så længe hun er for lille til at hoppe ud af sengen. Så hun var tvangsindlagt. Det tog lidt tid at få ro på hende, men hun overgav sig og faldt i søvn. Mellem 4.00 og 4.30 vågnede hun. Jeg tror ikke, at hun var helt vågen, for hun gik i gang med at søge efter en tår mælk fra Disa. Hun fik først fat i min hage og pumpede løs med forbenene. Ingen mælk! Så fandt hun min næse. Igen blev der pumpet lidt med forbenene og igen uden resultat. Nu blev hun så vågen, så jeg tænkte, at jeg ligeså godt kunne gå en tur i haven med hende. Hun fik lavet begge dele og var klar til at sove lidt mere, da vi gik i seng igen. Men……det blev kun til 1-1½ timer mere, før jeg besluttede, at vi ligeså godt kunne stå op.
Og så startede hende første hele dag som dansker! Og sikke en dag. Først kom Martin forbi til et kort besøg. Han havde taget begge pølsepanterne med – Chinook og Bizzy – så dem fik Tiva hilst på. Bizzy var lige lidt frygtindgydende med hendes enorme energi, men efterhånden fandt Tsula ud af, at hun ikke var det mindste farlig https://youtu.be/IReHqUbsT9Q Chinook er ikke imponeret over hvalpe, så hun ignorerede hende og gik i gang med at undersøge haven. Martin var selvfølgelig imponeret over sådan en fin tollerhvalp, og jeg mener, at jeg hørte ham nævne overfor Leif, at han måtte have en toller næste gang 😉
Efter en kort nat og en begivenhedsrig formiddag, var det tid til en længere lur. Bagefter mente Leif, at der skulle støvsuges, så Tsula blev også lige introduceret for robotstøvsugeren. Det tog hun med høj haleføring https://youtu.be/5SfgO5cimQg
Efter et par ture i haven for at tisse, noget mere at spise og endnu en lur, kom Kristian hjem fra Århus for at se til det nye vidunder. Han var forelsket! Lidt senere kom også Helle og Kim, og de var selvfølgelig også tilpas imponerede af den søde hvalp. Jeg kunne fortælle, at hun ikke kun er sød men også rigtig dygtige til pierecinger – i dag var det en læbepiercing til mig
Det har været et par begivenhedsrige dage for Tiva, så hun har brugt en del tid i dag på at sove. Her er et studie i sovestillinger:
Indtil videre har det været fantastisk at møde Tsula. Jeg har været imponeret over hendes tilgang til tingene. Hun virker afbalanceret, nysgerrig men også tilpas klog til ikke bare at kaste sig ud i al ting (det sidste kan det være, at jeg må revurdere senere 😉
De næste par dage bliver nogle stille dage, hvor vi bare skal udforske mere af huset og haven. Vi bor jo tættere på trafik end Ann, så de lyde skal hun også lige vænne sig til. Planen er, at jeg senere på ugen tager begge hunde med en tur til Haunstrup. Fredag går turen til Gals Klint for at sætte campingvognen op for forårssæsonen. Helle kikker ned og er hvalpe-sitter, hvis det bliver for kedeligt for Tsula. Lørdag kommer vi til at tilbringe hele dagen hos Trond og Aase til tollerkursus. Hun vil skulle være en del tid i bilen, men hun kommer naturligvis også ud for at kikke sig omkring.
Jeg glæder mig uendeligt meget til at lære Tsula bedre at kende, og jeg er uendelig taknemmelig for, at Johanne for at anbefale mig som hvalpekøber og til Ann for at sælge en af sine dyrebare hvalpe til en person, som hun slet ikke kendte.
De seneste 10 år har den 2. april været en helt specielt dato for mig. Det er nemlig den dag, Vixen blev født hos Lech-Toller Nest i Tyskland.
Vixen er blevet fejret hvert år som den fantastiske hund hun var. Men i år må vi nøjes med at tænke på hende. Jeg vil tænke på alle de fantastiske år, vi havde sammen – alle de oplevelser, hun gav mig, og alle de oplevelser, jeg forhåbentlig gav hende. Jeg vil også tænke på de skønne hvalpe, hun har efterladt sig.
Jeg havde håbet på at fejre mange flere fødselsdage med hende, men sådan skulle det jo ikke gå. Jeg savner hende, og det vil jeg sikkert altid gøre.
Edited in Prisma app with Leya
Nu får datoen 2. april endnu en betydning for mig. Det er nemlig den dag, vi henter Drömhultets Chiquitita – eller Tsula, som bliver hendes kaldenavn. Jeg håber, at hun kommer til at give mig ligeså mange fantastiske oplevelser som Vixen gjorde. Og til Tsulas held, så har jeg lært så meget af Vixen, som forhåbentlig vil komme Tsula til gode.
Jeg kan godt være lidt overtroisk, og jeg tror på, at der er en mening med, at jeg skal hente min nye hvalp på Vixens fødselsdag.
Klokken er nu 4.30, Leif har varmet bilen op, Tiva sidder klar i buret, og nu går turen til Sverige for at hente vores længe ventede nye toller.
Updates om turen hjem og Tsulas første døgn i Danmark følger i et andet opslag.
Vi er i fuld gang med nedtællingen til, at min nye hvalp flytter hjem til os. Helt præcist så henter vi hende den 2. april – og jeg glæder mig simpelthen så meget.
Vejen til at få hvalp har været lang og noget kringlet. Jeg skulle have haft hvalp fra to forskellige kuld. I det først kom der kun hanner, og i det andet kuld, kom der kun én tæve, der skulle gå til ejeren af den tæve, der havde kuldet. Hvor var jeg ked af det. Heldigvis viste mit netværk sig at være helt utroligt. Det lykkedes mig at komme i betragtning til et par virkelig gode kuld. Ulempen var dog, at der var flere interesserede til tæver, og begge kuld var skudt til at være små kuld. Så chancen for at få en hvalp var sandsynligvis ikke stor.
Så blev jeg kontaktet af Johanna fra Kennel Inlicios. Hun spurgte, om jeg kunne være interesseret i et kuld, hvor Silver var i linjerne. Silver er Vixens fine bror i Sverige. Han er i mine øjne meget lig Vixen – fantastisk arbejdshund og lidt vild. Forskellen var bare, at Silvers ejer er en meget bedre hundefører en jeg er og formåede at få tollerjagtchampionattitler på Silver i både Sverige, Norge og Danmark. Jeg ved jo også alt for godt, at der er autoimmunt i Vixens linjer, og Silver har da også et par kuld med SRMA-hvalpe. Men tanken om at få noget, som måske kunne have de gode arbejdsegenskaber fra Lech-Toller linjerne vejede højere for mig end en eventuel risiko for autoimmunt.
Kuldet var allerede født. Det var tre tæver og to hanner. Johanna startede med at lægge et par gode ord ind for mig. Dagen efter kontaktede jeg så opdrætteren, og hun ville gerne sælge mig en hvalp. Hun kender mig overhovedet ikke, så jeg tænker, at jeg kan takke Johanna for at være virkelig god til at “reklamere” for mig 🙂
Tæven til kuldet er fra West Coast Tollers og hedder Disa. Hun har nogle rigtig dejlige hunde i sine linjer på både moderen og faderens side (faderen er jo Silver, så de linjer kender jeg til bevidstløshed). Disa selv virker til at være en arbejdsvillig og forholdsvis letført hund. Hendes ejer, Ann, har ikke den store erfaring med jagttræning og jagtprøver, men i løbet af bare tre prøver i begynderklassen, fik hun to 1. præmier. Det er faktisk ret fint. De har haft fem starter i åbenklasse og har fået tre nuller og to 2. præmier. Det synes jeg faktisk også er ret flot.
Faderen til kuldet er fra Kennel Inlicios. Han hedder Inlicios Rimfrost “Aron”. Bag ham ligger der også en masse rigtig gode hunde.
Vi skulle se hvalpene første gang den 5. marts. Da var de 4 uger. Og det var med stor spænding, at vi kørte til Sverige. Og vi blev ikke skuffede. Disa tog rigtig pænt imod os og havde ingen problemer med, at lade os komme ind til hvalpene. Og hvalpene var bare dejlige. De var meget ens, og der var ikke én hvalp, der sprang i øjnene. Så da vi tog derfra, havde vi ingen favorit.
Opdrætterne, Ann og Thomas, er utrolig søde og gæstfrie mennesker, og det bliver dejligt at være en del af deres kreds af hvalpekøbere.
Andet besøg skete to uger senere. Igen var der ingen af tæverne, der virkelig skilte sig ud. Der var måske lidt større forskel på dem, end vi kunne se to uger tidligere, men det var stadig en utrolig homogen flok. Så jeg havde stadig ingen favorit, da vi kørte derfra.
