Så er endnu en uge gået, og Tsula har været i Leifs studio. Højde og vægt er det samme, og hun er stadig smækker-lækker.
Uge 39
Latest news / Sidste nyt, Tsula Posted on Sun, November 06, 2022 22:07:42- Comments(0) https://blog.wildmountain.dk/?p=1269
- Share
Uge 38
Latest news / Sidste nyt, Tsula Posted on Sun, November 06, 2022 22:05:49Ugens billede af min smukke hund. Jeg havde glemt at få hende vejet ved dyrlægen, så ingen vægt på hende denne gang.
- Comments(0) https://blog.wildmountain.dk/?p=1265
- Share
Uge 37
Latest news / Sidste nyt, Tsula Posted on Sun, November 06, 2022 22:01:39Ugens billeder af Tsula. Hun ligner sig selv 🙂
- Comments(0) https://blog.wildmountain.dk/?p=1258
- Share
Løbetid
Latest news / Sidste nyt, Tsula Posted on Sun, November 06, 2022 21:53:34Så kom Tsula i løbetid – dagen før hun fyldte 9 måneder. Tiva har jo lige været i løbetid, så det er sandsynligvis hende, der har “trukket” Tsula med. Der er ingen af hendes søstre, der endnu er kommet i løbetid.
Nu bliver det spændende at se, hvordan det påvirker hende under løbetiden, om hun er påvirket efterfølgende (falsk drægtighed), og hvornår hun kommer i løbetid næste gang.
Tidspunktet er ikke det bedste. Jeg er lidt træt af, at hun er i løbetid, når vi skal til udstilling. Men det kan vi jo ikke ændre på.
Som alle vores hunde, så skal Tsula også have løbetidsbukser på. Det tog hun pænt, og nu her på 3. dagen stiller hun sig klar, når jeg viser hende bukserne. Dygtig pige 🙂
- Comments(0) https://blog.wildmountain.dk/?p=1256
- Share
Træning
Latest news / Sidste nyt, Træning, Tsula Posted on Sun, November 06, 2022 21:46:38Træningen med Tsula går videre – og hun er stadig virkelig dejlig at arbejde med. Hun lærer utrolig hurtigt. Hun er dejlig rolig men har en rigtig god motor og vil meget gerne arbejde. Jeg må nogle gange knibe mig i armen, fordi jeg ikke helt kan forstå, at hun allerede kan forholdsvis meget, når jeg synes, at jeg faktisk ikke rigtig har lært hende noget. Det bliver spændende at se, hvordan hun udvikler sig.
Vi er begyndt at arbejde lidt med højre, venstre og back. I modsætning til med Vixen, har jeg besluttet, at jeg vil bruge “get on” for både højre/venstre og “back” for bagud. Med Vixen brugte jeg “get on” for højre og “left” for venstre. Hun er ved at være ret sikker på signalerne, og hun går ikke før mit verbale signal. Så jeg begyndte ret hurtigt at arbejde med to retninger. Det gik godt, så jeg koblede den tredje retning på. Det gik godt – i kort tid. Og så var det ligesom hun blev usikker og begyndte at lave fejl. Så nu er jeg gået tilbage næsten til start og kører lige nu med én retning, og hvis det går godt, sætter jeg én mere på. Jeg er ikke bekymret; det gik bare lidt for hurtigt.
Derudover har vi taget hul på stop og nærsøg – hver for sig. Det går også pænt fremad, men sidder slet ikke i skabet endnu.
Jeg laver stadig mange tilbagesendinger. Når vi går tur i skoven, laver jeg nogle lange tilbagesendinger. Jeg lægger ofte en dummy to steder med 30-40 meter imellem og går så yderligere 30-40 meter, inden jeg vender om for at sende hende. Hun er meget sikker og meget hurtig. Det er sjovt at se, at hvordan hun vokser med opgaven. Hun er helt sikker, når jeg sender hende på den første/nærmeste. Når jeg så sender hende igen, kan jeg ofte se, at hun sætter farten lidt ned, når hun når det sted, hvor hun samlede den første op. Jeg står klar til at give hende et “back”, men hun løser det selv, da hun hurtigt kommer i tanke om, at den anden dummy ligger længere ude – og så speeder hun op igen 🙂
Hendes opsamlinger er totalt spontane. Hun samler ofte op, mens hun nærmest vender i luften for at komme hjem. Hendes hjemløb er lige så hurtigt som hendes udløb, og hendes afleveringer er fine. De kan dog blive bedre, så det er også noget, jeg er lidt fokuseret på. Lige nu træner vi, at hun er i stand til at holde dummyen i munden, indtil jeg beder om den, og så varierer jeg den tid, der går fra jeg modtager dummyen og til jeg stiller mig ved siden af hende.
Hendes hjemkald kan godt være bedre, når hun er optaget af noget. Så det er noget, jeg er temmelig fokuseret på. Jeg vil simpelthen have et hjemkald, der fungerer.
Hun er stadig meget let at distrahere. Det kan være af andre hunde eller folk, men det kan også være en duft, hun får i næsen – oftest i et søg. Jeg tænker, at det hænger sammen med hendes alder og manglende erfaring. Men det er noget, jeg er meget opmærksom på.
Sidst i oktober var jeg en tur i Gullestrup og træne sammen med Tiva og Leif. Jeg fik Leif til at tage en video af en tilbagesending: https://www.youtube.com/watch?v=gOD4twA04u8 . Jeg har lavet 2-3 targetpunkter, som vi arbejder med, når vi er i Gullestrup. Bortset fra, at hun holder dummyen som en cigar, så er jeg rigtig tilfreds med hendes arbejde og attitude.
- Comments(0) https://blog.wildmountain.dk/?p=1254
- Share
WT Fudge Brownie aka Vigger
Ben & Jerry kuld, Latest news / Sidste nyt, Vixen Posted on Sun, November 06, 2022 20:13:35Den 28. oktober var vi en smut i Søndervig for at besøg Vigger. Vigger er fra Ben & Jerry-kuldet, og hans mennesker, Vibeke og Ivan, havde inviteret os ud to besøge dem, mens de var i sommerhus i Søndervig.
Det var så skønt at se ham igen. Han er en pragtfuld dreng, og der er ingen tvivl om, at han er højt elsket, og at han elsker Vibeke og Ivan.
Vibeke mente, at han kunne kende os. Normalt kan han godt larme lidt, når der kommer nogen. Men da vi kom – og måske primært, da han hørte vores stemmer – kom han hen til os med et stort “smil”.
Vibeke er meget aktiv med Vigger i deres hundeklub på Ærø. Især næsearbejdet er han rigtig god til.
Vi havde vores tøser med, og efter et lækkert stykke kage, gik vi en tur ved Vesterhavet. Jeg ELSKER Vesterhavet. Hundene løb frit, og det var dejligt at se, hvor fint de fungerede sammen. Vibeke og Ivan var i sommerhus med et vennepar, der havde deres Kl. Münsterländer-tæve med. Hun var også så sød og omgængelig.
Tak, Vibeke og Ivan, fordi I inviterede os. Det var så dejligt at se både jer og Vigger. Næste gang kommer vi til Ærø 🙂
- Comments(0) https://blog.wildmountain.dk/?p=1250
- Share
Tollerbrugsprøvedommer??
Latest news / Sidste nyt Posted on Sun, November 06, 2022 19:53:52Den 23. oktober var jeg en smut ved Mossø i Nordjylland for at – med lidt held – at gå dommeraspirant en sidste gang.
Iht. uddannelsen til tollerbrugsprøvedommer, skal man være elev én gang hos en autoriseret dommer. Her har man ikke en aktiv rolle men diskuterer de hunde, man har set, med dommeren. Denne indstiller så en til at gå videre som aspirant (hvis man er egnet).
Næste skridt er at være aspirant under to forskellige dommere, hvor man skal dømme i alt fem hunde. Her har man en mere aktiv rolle, hvor man står for hele prøven. Dvs. at man godkender brugsprøvebanen, instruerer hjælperne, instruere deltagerne og giver dem en mundtlig kritik. Man skriver også en skriftlig kritik, men det er den uddannede dommers kritik, der er gældende.
Den 11. september var jeg på Sjælland, hvor jeg dømte seks hunde under Kresten Henriksen. Han var åbenbart tilfreds, hvor han sendte mig videre i systemet. Godt nok havde jeg dømt seks hunde men kun under én dommer, så jeg måtte afsted igen. Og det var jeg så den 23. oktober, hvor der var én hund til brugsprøve. Dommeren var Maria Charlotte Petersen. Hun mente, at jeg gjorde det godt nok til, at hun efterfølgende anbefalede JU, at de beder DKK om at autorisere mig som tollerbrugsprøvedommer. Det håber jeg så, at de vil, og så er det bare at vente på at høre noget fra DKK.
- Comments(0) https://blog.wildmountain.dk/?p=1248
- Share
Ringtræning :-)
Latest news / Sidste nyt, Tsula Posted on Sun, November 06, 2022 19:44:13Jeg har meldt Tsula til udstilling i Herning den 12. og 13. november – begge dage. Det er jo ikke helt min yndlingsbeskæftigelse, men da det jo er lige i vores baghave, og da Tsula lige vil være rundet 9 måneder på det tidspunkt, så besluttede jeg at kaste mig ud i det. Men….min kendskab til udstilling er jo forholdsvis lille. Jeg ved, hvordan det forløber, og hvad jeg skal gøre, men jeg har ingen viden om, hvordan jeg stiller en hund op, så den står korrekt, og hvor hurtigt jeg skal løbe, så Tsula viser sig bedst (godt nok har jeg kun ét gear, og det er “skildpadde-fart”, men måske kunne jeg tage mig sammen og sætte farten lidt op over 10-15 meter, hvis det er det, der skal til :-)). Så derfor meldte jeg os til ringtræning i Herning. Det er DKKs kreds 11, der står for det. De træner hver mandag i Føtex’ parkeringshus. Vi var afsted første gang den 17. oktober.
Det var noget af en oplevelse. Masser af hunde, en rungende og halvmørk parkeringskælder, og en Tsula, der var både lidt trykket og lidt nysgerrig. Vi fik løbet en hel del, og vi fik øvet en masse stå. Men det bedste af det hele er nok miljøtræningen, for det er virkelig en larmende oplevelse med masser af hunde – nogle af dem temmelig nærgående – små hunde, der gør i et væk, og en “dommer”, der gramser på Tsula.
Vi har nu været afsted tre gange, og kan lige nå gang nr. 4, inden udstillingen. Derefter tænker jeg ikke, at de kommer til at se så forfærdelig meget til mig 🙂
Gitte og Daimi har også deltaget i ringtræningen. Det var skønt med et kendt ansigt.
Der blev taget billeder én af gangene, og sørme om Tsula og jeg ikke er med på et af dem:
En af de andre gange fik jeg Gitte til at tage lidt billeder. Jeg tænker, at hun ser en smule røvrøvet ud på billederne. Jeg må se, om jeg kan stille hende lidt bedre i Herning.
Jeg tog også et par billeder af Gitte og Daimi – og de gør det rigtig godt 🙂
- Comments(0) https://blog.wildmountain.dk/?p=1239
- Share