Blog Image

Velkommen til

Kennel Wildmountain Tollers' blog

Her kan I læse de senest nyheder om vores "hundeliv". Hvis I vil vide mere om vores hunde og vores opdræt, så kan vi anbefale, at I kikker på vores hjemmeside www.wildmountain.dk. I vores opdræt prøver vi at foksere på tollerens jagtlige egenskaber uden dog at miste fokus på sundhed og eksteriør.

En trist opdatering på Vixen

Latest news / Sidste nyt, Sundhed Posted on Wed, July 07, 2021 21:04:14

For et års tid siden fik Vixen jo konstateret en mild bugspytkirtelbetændelse. Efter kort tid med medicinering har behandlingen udelukkende bestået af specialfoder (Virbac Gastro) og et absolut minimum af godbidder og andet. Der har været perioder, hvor hun har kastet op, men vi fik styr på det efter kort tid.

For knap to måneder siden begyndte hun at kaste op igen. Jeg mente selv, at jeg kunne se en sammenhæng mellem opkastningerne og aktivitet/stress men ville selvfølgelig have hende undersøgt. Jeg har længe været på udkik efter en ny dyrlæge,da jeg har manglet den der følelse af at være fuldstændig tryg ved at overlade hende til dyrlægen. Og samtidig har ledt efter en dyrlæge, der havde et ønske om at dykke ordentligt ned i årsagen til, at Vixen kastede op. Jeg har shoppet lidt rundt men har ikke fundet nogen.

Så en aften gik jeg en tur i Haunstrup med Henriette. Vores hunde fik lov til at stæse rundt, som det passede dem, og da vi kom tilbage til bilerne, begyndte Vixen at kaste op. Hun kastede en del op, og der var blod i de sidste portioner. Hun havde også kastet op i weekenden, hvor vi havde dobbeltprøve i Fjelster. Henriette og jeg fik en snak om det, og jeg fortalte hende, at jeg leder efter en dyrlæge, som jeg kunne være tryg ved. Hun anbefalede hendes egen dyrlæge, Lisa Michelsen, som faktisk også ved en del om sygdomme i mave/tarm. Vi aftalte, at Henriette skulle spørge Lisa, om hun havde et råd eller evt. kunne anbefale en dyrlæge, som ved noget om bugspytkirtler etc. Henriette skrev tilbage, at jeg var velkommen til at kontakte Lisa, men ellers kunne hun anbefale en dyrlæge hos Anicura i Århus. Da Vixen forsatte med at kaste op i løbet af natten, sendte jeg en SMS til Lisa Dyrlæge, og hun svarede straks tilbage. Hun ville gerne tage et kik på Vixen og kom på besøg næste dag. Efter at have undersøgt hende, sagde hun til min store overraskelse, at hun ikke troede, at det havde noget med bugspytkirtlen at gøre. Hun troede nærmere, der var noget med Vixens mave. Vi blev enige om, at Vixen nu skulle undersøges til bunds, så der blev bestilt tid til scanning og kikkertundersøgelse hos Anicura i Århus.

Når man tager i betragtning, at Vixen – bortset fra opkastningerne – har været i forrygende humør og haft en glubende appetit, så troede jeg, at vi havde at gøre med noget forholdsmæssigt ufarligt.

Dyrlægen på Anicura, der undersøgte hende, var dog ikke nær så optimistisk. Der blev taget en biopsi, men hun var ret overbevist om, at der var tale om kræft. Det var ikke lige det, jeg havde håbet at høre.

Vi ventede knap 14 dage på svar på biopsien. I mellemtiden kom Vixen på Omestad for at mindske produktionen af mavesyre og Antepsin for at beskytte maveslimhinden. Det er gået rigtig fint. Hun kastede op to gange på de knap 14 dage, og det var begge gange være i forbindelse med let træning. Så mine tanker gik lidt i retning af noget mavesår. Men forleden kom så svaret på biopsien, og det var bare den værste besked at få. Vixen har kræft – et carcinom. Et carcinom er åbenbart en rigtig træls form for kræft, da det har en tendens til at sprede sig – eller som dyrlægen sagde, så har det lange fangarme, som spreder sig. Og det er derfor helt udelukket, at man ville kunne fjerne kræften via en operation. Så jeg behøver ikke at vurdere, hvorvidt jeg ville udsætte hende for sådan en operation.

Vixen fortsætter på Omestad og Antepsin, og hendes foder fordeles over fire måltider om dagen og opblødt. Derudover har jeg været forbi Lise Bang Hansen, fordi jeg ville se, om der var noget, vi kunne gøre med homøopati. Jeg er klar over, at hun ikke kan helbredes, men håbet var, at har Lise et eller andet, der kan gøre hendes sidste tid lidt mere behagelig. Hos Lise fik jeg to præparater. Hun skal have 3 x dagligt af det ene præparat i én uge, hvorefter jeg skifter til det andet præparat, som hun også skal have 3 x dagligt i en uge.

Derudover har jeg rakt ud til KU SUND (tidl. Landbohøjskolen) og SLU i Sverige (den svenske landbohøjskole). Begge steder er man i gang med noget forskning, som jeg tænker, Vixen måske kan bidrage til.

I KU SUND handler det om at finde en biomarkør, der tidligt i forløbet kan påvise mave-/tarmkræft. Da symptomerne på mavetarmkræft er de samme som for mange andre sygdomme i mave og tarm, så opdager man oftest for sent, at der er tale om kræft, da de fleste vil tænke, at det er lidt voldsomt med en scanning og/eller kikkertunderssøgelse “bare” pga. lidt opkast eller dårlig mave. Når man så finder ud af, at det er kræft, så er der som regel ikke så meget at gøre. Og så er der oftest ikke noget at gøre. Jeg har haft en snak med dem. De venter nu på at få Vixens journal, så de kan vurdere, om hun er en egnet kandidat. Hvis hun er det, skal hun aflevere en afføringsprøve og måske lidt blod.

På SLU i Sverige, hvor de jo i mange år har forsket i de autoimmune sygdomme hos tolleren, er de begyndt at kikke på kræft, da de ser en øget tendens til kræft i tolleren. De er også vendt tilbage og vil også gerne have blod/serum fra Vixen. Når min dyrlæge er retur fra ferie i uge 30, får jeg taget de ønskede blodprøver, og får dem sendt afsted.

Jeg er naturligvis totalt knust. Vixen er min drømmehund, og hun er kun 9 år. Jeg har dog valgt at fokusere på, at hun lige nu har det godt, og gøre hvad jeg kan for at hun bliver ved med at have det godt en tid endnu. Så lige nu fejrer vi den del af livet, hun har tilbage.

Lisa Dyrlæge har pointeret, at det er vigtigt, at hun holdes i god form, så vi stopper ikke med træningen. Jeg skal bare have fundet en blance, så hun ikke kaster op efter træning. Det er gået rigtig godt indtil nu. Faktisk har hun det lige nu så godt, så det er svært at tro, at hun er så syg.

Lige nu handler det om, at hun har det godt – både fysisk og mentalt – så længe hun er her. Men det er stadig utrolig svært at både tro og fordøje, at hendes tid med mig ikke bliver ret meget længere.

Min hjertehund


Daisy – 16 år

Latest news / Sidste nyt Posted on Wed, July 07, 2021 20:24:35

Den 19. juni kunne Daisy (Redreynard’s Daisy Duck) være fyldt 16 år. Hun var fars prinsesse og en helt speciel hund, og vi savner hende.



Fødselsdag for B.B. King-kuldet

B.B. King-kuldet, Latest news / Sidste nyt Posted on Wed, July 07, 2021 20:19:17

Den 13. juni var det 14 år siden, Daisy fødte sit første og eneste kuld – B.B. King-kuldet.

Af de 8 hvalpe er der desværre kun to tilbage: Robin og Mangus. De lever til gengæld et dejligt liv, selv om man selvfølgelige kan mærke, at alderen trykker.

Stort tillykke til de to drenge – og alle deres søskende, der desværre ikke længere er her.



Sikke en weekend

Latest news / Sidste nyt, Træning Posted on Wed, July 07, 2021 20:13:16

For et lille års tid siden  efter en tollerjagtprøve lagde jeg et opslag op på Tollerklubbens FB-side, hvor jeg funderede over, hvorfor vi ser så få deltagere til vores jagtprøver.

Der kom en rigtig stor respons på det opslag, og én af de ting, der gik igen, var manglende træningsmuligheder. Det funderede jeg lidt over.

Annette fra klubben mindede om, at vi tidligere hvert år havde en ”working weekend”, som var en træningsweekend for alle – uanset niveau. Leif og jeg har selv haft fornøjelsen af at deltage i flere working weekends, og vi havde stor glæde af dem – både pga. træningen men også fordi vi lærte andre tollerfolk at kende og kunne danne små træningsgrupper. Så hvorfor ikke genoplive working weekenden som et arrangement i Tollerklubben?

Jeg tog fat i Helle, Maria, Grete, Annette og Kim og hørte, om de havde lyst til at bruge en weekend på at instruere nogle tollerfolk. Den var de alle med på!

Da vi skulle planlægge weekenden, var vi usikre på, om der overhovedet ville være tilmeldinger nok til, at det kunne køre rundt. Vi havde besluttet, at vi ville aflyse, hvis der kom under 12 tilmeldinger. Da tilmeldingsfristen var overstået, var der 24 tilmeldinger! Helt vildt!

Kurset blev holdt den 4.-6 juni i Birkesølejren ved Stoholm. Det er et område, som vi alle kender godt, og der er terræn til at lave lidt af hvert. Desuden er der spejderhytten, så vi kunne lave mad og spise indendørs, hvis det var nødvendigt

Folk kom tilrejsende i løbet af fredag eftermiddag. Efter aftensmaden, hvor Maria fortalte lidt om, hvordan weekenden skulle forløbe, tog vi alle hundene ud til et par øvelser, vi havde forberedt. Deltagerne var blevet sat på hold ud fra, hvad de havde skrevet om deres træningsniveau og hundens alder. Men der kunne jo være behov for nogle justeringer, så….

Helle, Maria og jeg lavede en meget simpel og kort markering. Helle og Maria kikkede på hundens lyst til at løbe ud, samle op og komme tilbage. Min opgave var at tale med dem, der stod på ventelinje nogle meter bagved, om RO, RO og RO. De fleste af hundene var meget urolige, og der var lyd på. Så vi talte lidt om det med at “rose hunden ned”, droppe godbidderne og dermed undgå uro etc. De tog det alle til sig, og allerede fredag aften var der hunde, der faktisk faldt lidt ned.

Lørdag havde Helle og jeg en post, der hed “dirigering”. Alt efter niveau lavede vi tilbagesendinger til madskåle, tilbagesendinger til dummyer, intro til højre/venstre/back og – selvfølgelig – “klokken”. Vi var faktisk temmelig imponerede af både hunde og førere. De fleste fik ret hurtigt styr på både opgaverne og på hundenes ro.

Om søndagen hed menuen hos os “Mere markering”. Her havde vi forberedt nogle markeringer, der kunne justeres mht. længde og sværhedsgrad alt efter, hvilket hold, der var på. Vi var faktisk ret imponerede over at se, hvor meget hunde og førere havde flyttet sig fra fredag aften – og det mest imponerende var faktisk, at selv de hunde, der afholdt den værste hylekoncert fredag aften, nu kunne foreholde sig i nogenlunde ro. Og deres førere var utrolig gode til at ignorere hundene og rose, når der var mulighed for det.

Lørdag sidst på eftermiddagen havde vi forberedt en lille opvisning. Flere af hundene var på nippet til at være klar til en tollerbrugsprøve. Så Kim og Kenzo gik en tollerbrugsprøve, mens klubbens egen dommerelev, Maria, fortalte, hvad hun så og bedømte.

Grete og Cuba fik lov at vise en begynderklasse, og Vixen og jeg skulle så vise nogle momenter fra en åben klasse. Da Kim og Annette jo ved, at vi har lidt svært ved at følges ad, var ansmygningen en del af det, vi skulle vise. Og jeg kan med glæde fortælle, at Vixen og jeg kom ned til skjulet samtidig og i nogenlunde god ro og orden. Derefter fik vi en dobbeltmarkering på vand, som Vixen løste uden problemer samt en dirigering over vand, som jeg kæmpede noget med. Vixen havde lukket ørene og var forholdsvis ligeglad med mig og min fløjte. Pga. sin gode næse fandt hun anden og kom retur med den – men det var langt fra imponerende!

Det var en hård weekend men også en helt fantastisk weekend, som faktisk gav utrolig meget energi – ikke mindst fordi deltagerne bare var så åbne overfor, hvad vi sagde og faktisk gjorde, hvad vi sagde! Vi havde lavet en arbejdsplan, så folk skulle skiftes til at lave mad, sætte mad frem, rydde væk, gøre rent etc. Og det kørte bare som smurt. Vi instruktører behøvede ikke at tænke over noget som helst. Alle gav en hånd med.

Vi endte faktisk med et overskud på weekenden på lidt over 7.000 kr. (ingen af instruktørerne fik honorar), som vi besluttede at donere til klubben og øremærke pengene til vildt til prøver. Klubbens jagtprøver giver altid underskud, og udgiften til vildt er en af de store syndere.

Alle seks instruktører er klar på at gøre dette til en årlig tilbagevendende begivenhed. Så er det bare at se, om deltagerne kommer igen og om der kommer nye til.

Lone Kruse tog en masse billeder af Vixen under vores lille demonstration. Jeg synes, de er helt fantastiske og bør vises her:



Dobbeltprøve i Fjelster

Latest news / Sidste nyt, Prøver Posted on Wed, July 07, 2021 15:43:43

Den 29. og 30. maj afholdt Tollerklubben dobbelt jagtprøve i Fjelster ved Herning. Trond skulle have været prøveleder, men han blev hængende i Norge og fik så overtalt Martin til at tage jobbet. Marie Kinder skulle have været dommer, men pga. Corona-situationen skulle hun i karantæne, når hun kom retur til Sverige, og det harmonerede ikke så godt med hendes arbejde 🙂 Heldigvis sprang Hanne Søndenbroe til og dømte begge dage.

Jeg holder jo fast i min beslutning om, at hvis Vixen ikke følges med mig, så bliver der ingen prøve. Jeg havde måske håbet, at denne beslutning havde bundfældet sig hos hende, men det havde den ikke helt.

På 1. dagen gik det ellers ret godt et langt stykke hen mod skjulet. Vi fulgtes af 2/3 af vejen – måske endda 3/4 af vejen – før elastikken sprang, og hun smuttede fra mig de sidste meter. Tro mod min beslutning, lagde jeg linen på hende, sagde farvel og tak til dommeren og gik op til bilen, hvor hun kunne få lov til at sidde, indtil prøven var forbi. Det positive ved det her er, at jeg – indtil det gik galt – følte, at jeg havde god kontrol over hende. Hun var oppe på dupperne, men jeg følte, at jeg kunne styre hende. Og det er en væsentlig forbedring

Jeg kan se, at min nye tilgang til dette problem begynder at have effekt på den iltre frk. Vixen, og det er jo skønt.

Hvis det var lige ved og næsten om lørdagen, så var det virkelig lige ved og næsten om søndagen! Jeg skulle op efter frokost, og under frokosten foreslog vores dommer, Hanne Søndenbroe, at jeg – hvis jeg alligevel ville trække Vixen pga. hendes gåen af hånd, så kunne jeg ligeså godt få en træningssituation ud af det. Så hun foreslog, at hvis det skete, så skulle jeg lægge line på Vixen, gå tilbage til start, tage en timeout og så prøve igen. Og det kunne jeg gøre så mange gange, som jeg havde lyst til. Sikke en mulighed!Vi startede ansmygningen, og Vixen var – som altid – tændt, men igen følte jeg, at jeg havde styr på hende……..lige indtil 2 meter før skjulet – der smuttede hun for mig. Pis! Nå, på med linen og tilbage til start. Vi brugte et par minutter til at tænke over tingene og startede så forfra, og denne gang kom vi helt ned til skjulet og kunne fortsætte prøven.

Vixen tollede rigtig flot med masser af fart og der var en fin ro på hende mellem tollingerne. Så kom der en dobbeltmarkering på vand. Første and blev hentet uden problemer. Anden markering havde jeg lidt problemer med, og jeg måtte gensende VIxen et par gange. Jeg syntes, at jeg tog mig god tid til at line hende op og pege ud (anden var drevet ind i skyggen af træerne på søbredden), men hun var usikker. Hun fik den dog. Så kom en dirigering, som var lige over søen. Igen måtte jeg gensende hende. Det er ikke et nyt problem, men jeg troede, at vi havde fået bedre styr på det. Men igen svømmede hun over, fik fat på anden og kom hurtigt retur. Så var der noget (voldsomt meget) fri ved fod hen til næste dobbeltmarkering på vand. Her var der ingen problemer med at få hende ud, og de to ænder blev hentet hurtigt og i fin stil. Igen noget (voldsomt meget) fri ved fod hen til et søg, der så for enden af søen i et område med løbevand og masser af vegetation. Dog var en enkelt lagt ude til venstre i kanten af skoven. Her brillerede Vixen. Det så bare så legende let ud for hende – selv om det var et tungt terræn. Hun trak nogle virkelige gode færter og fulgte op på dem, og hun gik i den retning, jeg bad hende om. Så det varede ikke længe, inden de fem ænder i søget var hentet. Igen en lille smule (voldsomt megetI fri ved fod, så vi stod nede i søget. Her kom der en enkeltmarkering på land, som hun klarede uden problemer.

Det var dejligt – og utrolig flot af Hanne – at lade mig gøre prøven færdig. Var ansmygningen lykkedes i første forsøg, havde jeg måske sneget mig op på en 3. præmie. Så der er også mange andre ting at arbejde på end vores ansmygning og fri ved fod.

I øvrigt mente Hanne, det var dagens flotteste søg og dagens bedste afleveringer (på nær en enkelt, der røg på jorden). Og i kritikken skriver hun, at Vixen er en veltrænet jagthund, der arbejder godt på alle opgaver.

Nå, vi er langt fra i mål, men jeg tror stadig på min tilgang til det med ansmygningen. Fri ved fod skal der også – stadig – arbejdes meget på. Det vil give så meget ro for både Vixen og jeg, hvis vi får det på plads, og jeg kan slappe af, når vi bevæger os rundt i terrænet bag skytten. Vi arbejder videre og kommer stærkt tilbage

Leif og Tiva havde heller ikke den bedste weekend. De indkasserede to 0’er. Der var lidt lyd, der var en dårlig fri ved fod, og der var noget tøven ifm. opsamlingerne.

Vi går i træningslejr og glæder os til næste prøve 🙂

Billedet er taget af Lone Kruse og er ikke fra prøven. jeg kan bare godt lide det 🙂


Hjertelungeorm eller hjertesygdom?

Latest news / Sidste nyt, Sundhed Posted on Sat, June 19, 2021 22:03:01

Vixen har haft en periode, hvor hun har hostet en del. Der har ikke været noget mønster i det, men da jeg samtidig syntes, at hun meget hurtigt blev forpustet, ville jeg have udelukket, at der kunne være tale om hjertelungeorm. Så jeg tog hende med en tur til dyrlægen. Der blev taget en blodprøve, som skulle sendes ind. Samtidig lyttede dyrlægen til hjerte og lunger. Hun mente, at hun kunne høre lidt på lungerne, men vi blev enige om, at vi ville afvente svaret på blodprøven, inden Vixen skulle røntgenfotograferes. Jeg fik noget medicin med hjem, så jeg med det samme kunne starte behandlingen, hvis det var hjertelungeorm.

Svaret på blodprøven var, at Vixen ikke havde hjertelungeorm. Dyrlægen (som ikke var den samme som sidst) mente også at kunne høre noget på lungerne, så vi besluttede at få taget nogle røntgenbilleder. Disse viste – ifølge dyrlægen – at der var noget med bronkierne, og Vixens hjerte så ud til at være lidt forstørret. Beslutningen blev derfor, at Vixen skulle scannes hos Anicura i Århus, så vi kunne få et helt klart billede af, hvad der var galt.

En uges tid efter var vi på Anicura i Århus, hvor den søde hjertespecialist, Rune, tog sig af Vixen. Han beklagede først, at han ikke havde kunne se meget ud af de røntgenbilleder, som den anden dyrlæge havde taget. Årsagen var, at de ikke kunne finde ud af at sende dem til ham, så de havde med deres mobiltelefon taget et billede af røntgenbilledet på skærmen og sendt til ham! Til gengæld tog han sig rigtig god tid til at lytte til Vixens lunger og hjerte. Og han kunne ikke høre noget som helst, der ikke skulle være der. Han ville gerne scanne hende men syntes, at jeg skulle spare de 4.500 kr. Hvis jeg senere ombestemte mig, ville jeg ikke skulle betale for konsultationen. Jeg takkede, tog Vixen under armen og tog glad hjem.



Camping

Latest news / Sidste nyt Posted on Sat, June 19, 2021 22:00:24

Det har været en mærkelig campingsæson i år – dels pga. Corona-restriktionerne, der gjorde, at vores ture i Middelfart by med indlagt brunch etc., ikke blev til noget, og dels pga. vejret, der når har været det vådeste i mange år. Hvor vi normalt bruger meget tid på at gå ture med hundene, så var situationen i år næsten sådan, at man ventede på opholdsvejr, så hundene kunne komme ud og tisse.

Men det har ikke været nok til at ødelægge vores campingsæson. Vi har nydt at være dernede, og det har hundene også. Vi har begge været dernede alene med én af hundene. Jeg har haft en del arbejdsdage dernede, og det har været superhyggeligt at sidde i forteltet og arbejde.

Nu er der pakket ned, og vi glæder os allerede til næste sæson.

Fra en hurtig gåtur i frokostpausen. Vixen fulgtes fint med mig, men foretrak at gå ude i vandet: https://youtu.be/rU9dNGtRBBo

Solnedgang ved Lillebælt
Det blev også slappet af i campingvognen


Årets første jagtprøve

Latest news / Sidste nyt, Prøver Posted on Sat, June 19, 2021 21:38:19

Den 1. maj skød vi årets første jagtprøve i gang. Prøven blev afholdt ved Hyllebjerg Sø i nærheden af Farsø. Det er et område, vi har været i før, og det er et rigtig spændende område. Både Vixen og Tiva var tilmeldt i åben klasse. Det var Tivas debut i åben.

Jeg har jo kastet mig ud i at træne ”anti-gå af hånd” på den måde, hvor jeg simpelthen afbryder og lægger linen på hende og enten sætter hende i bilen eller går væk. Det har faktisk haft god effekt på hende. Det, der hidtil er sket, når vi har været til prøve, og hun er smuttet, er jo, at hun har fået lov til at gøre prøven færdig, og det er jo ikke opskriften på at lære hende at blive. Så min plan for prøven var, at jeg ville trække hende, hvis hun gik fra mig. Og det gjorde hun ret hurtigt. Jeg kan faktisk ikke huske, om jeg overhovedet nåede at løfte det ene ben for at tage første skridt 😊 Så farvel og tak!

Det var en rigtig interessant prøve, som jeg gerne ville have prøvet kræfter med. Men jeg havde det rigtig godt med min beslutning, og det var egentlig ikke så slemt at traske op til bilen med hende.

Leif og Tiva havde en utrolig flot ansmyging og tolling. Hun klarede også enkeltmarkering på vand fint, men så gik det galt rent lydmæssigt. Dommeren havde annonceret, at første gang, der var lyd = en advarsel, og anden gang lyd = farvel og tak. Så det blev farvel og tak til Leif og Tiva.



Next »