Her kan I læse de senest nyheder om vores "hundeliv". Hvis I vil vide mere om vores hunde og vores opdræt, så kan vi anbefale, at I kikker på vores hjemmeside www.wildmountain.dk. I vores opdræt prøver vi at foksere på tollerens jagtlige egenskaber uden dog at miste fokus på sundhed og eksteriør.
Den 30. maj var jeg forbi Magtor igen. Christian ville gerne lige følge op på begge piger.
Jeg ved ikke helt, om de er tilfredse med, hvad der venter på dem. Men de tog det nu pænt
Heldigvis var der kun brug for lidt opfølgning og tilretning. Det, Christian havde gjort ved dem sidste gang, havde stadig effekt.
Det er altid hyggeligt at besøge Christian, og der er altid tid til at få en god snak om alt mellem himmel og jord.
I øvrigt smed jeg Tsula på vægten, og da sagde kampvægten 9 kg. Så fra torsdag, hvor jeg sidst vejede hende, og til mandag havde hun altså taget 400 gram på.
Efter turen til Christian, kørte vi til Lisa Dyrlæge i Snejbjerg. Det var tid til Tsulas vaccination. Jeg fik hende jo titertestet som 12 uger. Her var svaret først, at hun ikke længere var dækket via sin mor. Men da jeg fik spurgt ind til det, viste det sig, at hun faktisk lå på 3 på den ene (kan ikke lige huske hvilken), og det betyder jo, at hun er dækket. Det undrer mig lidt, at de ikke selv er opmærksom på det, for de er jo pro-titertest. Nå, men jeg valgte at udskyde vaccination, indtil jeg kunne være helt sikker på, at Tsula ikke længere var dækket. Jeg kunne have valgt at titerteste hende igen men valgte i stedet bare at vente. Man ved, at hvalpe ikke længere er dækket af deres mor, når de har nået 16 uger.
Hvis det havde været muligt at få kernevaccinerne én og én, så kunne jeg have vaccineret hende mod de to, hun ikke længere var dækket for. Men i DK kommer de tre kernevacciner i én samlet sprøjte – så det er alt eller intet.
Men nu er hun altså vaccineret – og kun for parvo, smitsom leverbetændelse og hundesyge. Jeg vaccinerer på intet tidspunkt mod leptospirose og kennelhoste.
Alle ved, at jeg ikke er nogen stor fan af Tivas ører. Jeg synes faktisk, at de er grimme. Tiva er ikke nogen dårligere eller mindre sød hund af den grund. Men mine øjne falder på hendes ører, hver gang jeg kikker på hende. Vi prøvede at få dem tapet men lykkedes ikke med at ændre på det.
Da vi hentede Tsula var hendes ene øre begyndt at flippe lidt forkert. Og da hun lidt tidligt begyndte at tabe tænder, fik det andet øre også sit eget liv. Jeg tænkte, at jeg ville gøre noget ved det, mens brusken stadig var blød og føjelig). Heldigvis tilbød Christine, der deltog i Working Weekend, at vise mig, hvordan man bedst taper dem. Hun foreslog Compeed-plaster (det man bruger til vabler).
Efter to sekunder var begge Tsulas ører tapet, og hun opdagede det faktisk ikke og var slet ikke generet af det efterfølgende.
Nu 14 dage efter var plastrene næsten faldet af, så jeg fik dem fjernet og har sat nye på.
Jeg håber, hendes ører falder pænt til vha. disse plastre – og det bedste er, at det på ingen måde generer hende.
Benene er ikke blevet længere den forgange uge, og vægten er kun steget med 200 gram. Til gengæld er det blevet noget lettere og hurtigere at fotografere hende 🙂
Jeg har tilbragt nogle dage alene i campingvognen. Dvs. helt alene var jeg ikke, for jeg havde Tsula med. Når jeg arbejdede, måtte Tsula kede sig. Det er hun faktisk ret god til. Men der blev også tid til nogle gode gåture og besøg hos Helle og Kim.
Onsdag kom Per og Majbeth forbi. De havde booket en hytte på campingpladsen. Onsdag både kikkede vi på og spiste bisoner. Vi var forbi Ditlevsdal, hvor vi fik en guided ture rundt på markerne for at kikke på levende bisoner. Senere så vi dem i knap så levende men til gengæld veltilbredt tilstand. Mums, det var lækkert.
Weekenden den 21. og 22. maj afholdt vi for andet år i træk Working Weekend ved Birkesø i Stoholm. Det er en weekend (som faktisk begynder fredag eftermiddag), hvor en masse friske tollerfolk møder op med deres hunde for at træne. Instruktørerne er Helle, Maria, Grete, Kim, Annette og jeg. Formålet er at give folk lyst til at træne henimod vores jagtprøver – men inden de kommer så langt er der jo en del basisting, der skal være på plads. Så det bruger vi også en masse tid på.
Helle og jeg kørte “markering” hele lørdagen, og vi havde hunde på alle niveauer. Søndag stod vi for “problemløsning”. Vi var lidt bekymrede over, hvad det kunne udvikle sig til – og hvilke problemer ville folk komme med. Inden kurset havde folk skrevet lidt om deres hunde, hvor langt de var i træningen, og hvad de havde problemer med. Så det tog vi udgangspunkt i. Vi grupperede ting og fandt på flere forskellige løsningsforslag til de forskellige problemer. Så måtte vi se om søndagen, om det, vi havde forberedt kunne bruges. Det kunne det heldigvis for en stor dels vedkommende. Der var dog også behov for lidt improvisation.
Som sidste år blev det en fantastisk weekend. Deltagerne var bare så åbne og imødekommende overfor det, vi serverede for dem.
Overordnet kan man sige, at der var mange ting, der gik igen ved mange hunde – uanset niveau: Mangel på ro, stress, trækken i linen, og flere der kun ville samle egne dummyer op. Det får mig selvfølgelig til at tænke, da jeg jo er i fuld gang med at putte nogle basisting på min lille hvalp. Og planen om at fokusere på ro, og fri ved fod eller gå ved siden af mig med løs line er stadig gældende.
Mens Helle og jeg trænede tollere, hyggede Kim og Leif sig med Prima, Tiva og Tsula. Der blev både tid til besøg i Mønsted Kalkgruber, hos Henrik Mollerup, ligesom der også blev indtaget frokost flere forskellige steder. De kom forbi for at starte grillen op hos os og spiste aftensmad sammen med os.
Ugebillede for uge 14. Tsula bliver højere og tungere. Og hun bliver bedre til at posere for fotografen. Faktisk gik det så hurtigt denne gang, så både Leif og jeg blev noget overraskede.
Det er lettere at få hende til at stå. Så nu kan jeg ikke længere skyde skylden på hende, hvis det ikke ser godt ud. Jeg må tage den på mine skuldre og erkende, at jeg faktisk ikke aner, hvordan de står bedst.
Og som man kan se, så er det nu ikke kun hendes højre øre, der knækker lidt. Nu følger venstre øre trop. Det gik ellers lige så godt med venstre øre. I lang tid har det hængt rigtig pænt, men de seneste dage, har det fået sit eget liv. Og nu altså også venstre øre! Så nu skal der tapes. Jeg er nødt til at forsøge at få dem til at hænge lidt pænere. Og hvis det ikke lykkes, så har jeg i det mindste forsøgt.
Så gik der endnu en uge, som bød på nye evertyr i Tsulas verden.
Mandag var vi ude og gå en lille tur i Haunstrup med en potentiel tollerejer. Vi gik ned til søen, og Tiva fik en lille svømmetur. Tsula løb lidt rundt uden line og måtte selv bestemme, hvad hun ville. Jeg tror ikke, at hun havde tænkt sig at skulle svømme, men hun trådte ud i vandet og måtte erkende, at det ikke kunne bære hendes vægt 😉 Så plask, så var hun i vandet og svømmede, som gjaldt det livet. Så nu ved vi, at hun kan svømme. Hun havde travlt med at komme i land og væk fra vandet. Men mon ikke hun kan lokkes til at tage en svømmetur senere på sommeren: https://youtu.be/2YK4FYy63Us
Tirsdag var vi til hvalpetræning hos Casa Gjøtterud. De to andre havde meldt afbud, så det blev en enetime – og det var jo ikke så ringe 🙂 Vi kom videre med at finde pladspositionen ved mit venstre ben. Og jeg fik en masse gode fif af Aase. Og så fik jeg også noget andet – en tørret fisk som godbid. De, der kender mig, ved, at jeg overhovedet ikke bryder mig om fisk. Og at tage denne ildelugtende ting i min hånd, var noget af en overvindelse. Men jeg gjorde det (stor pige :-), og hold da lige fast, hvor den faldt i Tsulas smag. Hun fik kun små stykker af den, men det havde en god effekt. Så når jeg på onsdag skal til DyreCentret i Brande for at købe Mush, bliver jeg nok nødt til at købe en pose af de her små tørrede fisk.
Efter min enetime var der tematræning med en flok tollere. Jeg udnyttede muligheden for at lave lidt ro-øvelser med Tsula. Det var hun god til.
Tsula er dygtig – og mor er klar med godbidderne (for man må nemlig godt bruge godbidder hos Casa Gjøtterud 😉 )
Vi havde en dejlig lang weekend på Gals Klint pga. St. Bededag. Fredag gik vi en tur på voldene i Fredericia sammen med Helle, Kim og Prima. Vi nåede både en is og en lækker frokost – så vi fik også lavet lidt café-træning. Turen blev måske lidt for lang for Tsula. I hvert tilfælde var hun træt, da vi kom tilbage til campingvognen, og både hende og Tiva fik en ordentlig skraber.
Lørdag gik turen til Kolind på Djursland. Vi skulle mødes med nogle af mine gamle kollegievenner (jeg flyttede på kollegie i 1983, så det er virkelig et langt venskab). Vi havde taget hundene med. De blev i bilen, mens vi spiste frokost. Men de var naturligvis med, da vi skulle ud og gå en tur. Da vi havde gået lidt, ville jeg vende om, så turen ikke blev for lang for Tsula. Jeg fik at vide, at den letteste møde at komme retur til sommerhuset på, var at gå til højre ned af en sti. Jeg gik til venstre og fortsatte, indtil stien sluttede. Hmmm, så måtte jeg tilbage til udgangspunktet for at gå til højre. Jeg havde min mobil med og satte navigationen til. Men…..jeg glemte lige at indstille den til, at jeg ikke var i bil, så jeg fik ikke vist den korte ture via de små stier. Så det blev pludselig en lang tur; alt for lang for Tsula. Så jeg endte med at bære hende en stor del af vejen. Og da de andre kom tilbage før mig, satte de en eftersøgning i gang :-D. Leif kunne finde mig via appen “Find”, så han satte sig i en bil og samlede mig op. Det var godt nok dejligt, for Tsula er ved at være tung.
Tsula er vågnet temmelig tidligt denne weekend (mellem 4.30 og 5.30). Så når hun har været ude og tisse, så er det tilbage i seng – vores seng denne gang. Og hvor er det dog hyggeligt at ligge og nusse med hende. Hun elsker at lægge tæt – og jeg elsker det også. Og hun sover gerne et par timer ekstra, når bare det foregår i vores seng.
Selv om det ikke ligefrem er et flatterende billede af mig, så har jeg valgt alligevel at lægge det ud, for det var det her, jeg vågnede op til sådan en søndag morgen.
Nååååå, hvor er hun sød – altså hende til venstre 😉
Mens jeg elsker at tage i IKEA, så elsker Leif (og Kim) at tage i Biltema. Så sidste billede er af Leif foran Biltema i Herning (som lige er åbnet) med den obligatoriske franske hotdog 😉
