På min opfordring er Tsula ikke blevet titertestet hos opdrætteren. Jeg er taknemmelig for, at Ann har været lydhør overfor dette – også selv om hun egentlig ikke kendte noget til titertest.
Min plan var at titerteste Tsula, når hun blev 12 uger. Jeg bestilte tid hos Byens Dyreklinik i Viby, hvor Lise Bang Hansen er tilknyttet. Da jeg alligevel skulle mod Århus, bestilte jeg også en tid hos Magtor til både Tsula og Tiva. Tsula kaster sig jo frygtløs ud i alverdens ting, så jeg tænkte, at det kunne være fint at få hende tjekket igennem og rettet til, hvis det var nødvendigt. Det var det! Christian følte hende godt igennem og fik hende justeret. Jeg tror ikke, at det var uden lidt smerter, for hun blev faktisk temmelig hysterisk. Men det håndterede Christian som den pro, han er.
Tiva var med på turen. Der var gået for lang tid, siden hun sidst blev tjekket – og det kunne mærkes. Hun var meget låst i bækkenet i venstre side, og hun var i hænderne på Christian fire gange med pauser imellem. Det tog hårdt på hende, og hun blev vildt træt bagefter. Leif havde lagt mærke til, at hun ikke var helt så hurtigt – særlig på tilbageløbet. Men efter behandlingen hos Christian, kom der fart i hende igen. Begge hunde skal have en opfølgende behandling sidst i maj. Så håber jeg, at det hele er, som det skal være.
Efter Christian kørte vi mod Viby for at få en titertest. Der var lidt ventetid, hvor vi sad i venteværelset. Det var rigtig god træning at skulle sidde stille – selv om der kom andre hunde ind. Der var nogle, der syntes, at deres hunde skulle hilse på mine. Jeg ved ikke helt, hvad de tænkte om mig, da jeg sagde, at det synes jeg ikke. Men det er egentlig også lige meget. Jeg vil rigtig gerne have, at mine hunde skal have nogle “hundevenner”, men de skal ikke hilse på alle hunde og mennesker, de møder på deres vej. Basta!
Begge tøserne var eksemplariske. De blev barberet på et forben og fik smurt “tryllecreme” på. Efter lidt mere ventetid, da det skulle virke, fik de begge taget lidt blod. Og ingen af dem reagerede overhovedet. Jeg havde lidt lækkert med til dem, og jeg er ret sikker på, at ingen af dem opdagede, at der var nogen, der rodede ved deres forben. Dygtige piger – og dyrlæge!
Om mandagen kom resultatet. Tiva er dækket (det havde jeg også regnet med), men beskeden var, at Tiva ikke var dækket. Jeg ringede til dem for at høre, om det var gældende for alle tre. Og det viste sig jo så, at det var det ikke. Hun lå på 1 på to af dem (kan ikke huske hvilke), hvilket er det samme, som at hun ikke er dækket. Men på den sidste lå hun faktisk på 3, hvilket betyder, at hun er dækket.
Hvis det nu var muligt at vaccinere for smitsom leverbetændelse, parvo og hundesyge, så kunne jeg vælge at vaccinere for de to, hvor hun ikke længere var dækket og vente med den tredje. Men i DK fås disse vaccinationer kun som en kombo, og jeg har derfor valgt at vente med at vaccinere hende. Jeg kunne titerteste hende igen, men jeg tænker, at når hun er 15-16 uger, så er hun ikke længere dækket på den sidste.
Til de, der er nysgerrige, kan jeg oplyse, at det kostede 370 kr. pr. hund at sikre sig, at de ikke bliver overvaccinerede. Det er absolut en fair pris. Og for Tivas vedkommende, så tænker jeg faktisk, at det er billigere end at blive vaccineret (som hun jo ikke skal, da hun er dækket).
