Velkommen til

Vixen har haft en periode, hvor hun har hostet en del. Der har ikke været noget mønster i det, men da jeg samtidig syntes, at hun meget hurtigt blev forpustet, ville jeg have udelukket, at der kunne være tale om hjertelungeorm. Så jeg tog hende med en tur til dyrlægen. Der blev taget en blodprøve, som skulle sendes ind. Samtidig lyttede dyrlægen til hjerte og lunger. Hun mente, at hun kunne høre lidt på lungerne, men vi blev enige om, at vi ville afvente svaret på blodprøven, inden Vixen skulle røntgenfotograferes. Jeg fik noget medicin med hjem, så jeg med det samme kunne starte behandlingen, hvis det var hjertelungeorm.

Svaret på blodprøven var, at Vixen ikke havde hjertelungeorm. Dyrlægen (som ikke var den samme som sidst) mente også at kunne høre noget på lungerne, så vi besluttede at få taget nogle røntgenbilleder. Disse viste – ifølge dyrlægen – at der var noget med bronkierne, og Vixens hjerte så ud til at være lidt forstørret. Beslutningen blev derfor, at Vixen skulle scannes hos Anicura i Århus, så vi kunne få et helt klart billede af, hvad der var galt.

En uges tid efter var vi på Anicura i Århus, hvor den søde hjertespecialist, Rune, tog sig af Vixen. Han beklagede først, at han ikke havde kunne se meget ud af de røntgenbilleder, som den anden dyrlæge havde taget. Årsagen var, at de ikke kunne finde ud af at sende dem til ham, så de havde med deres mobiltelefon taget et billede af røntgenbilledet på skærmen og sendt til ham! Til gengæld tog han sig rigtig god tid til at lytte til Vixens lunger og hjerte. Og han kunne ikke høre noget som helst, der ikke skulle være der. Han ville gerne scanne hende men syntes, at jeg skulle spare de 4.500 kr. Hvis jeg senere ombestemte mig, ville jeg ikke skulle betale for konsultationen. Jeg takkede, tog Vixen under armen og tog glad hjem.

Det har været en mærkelig campingsæson i år – dels pga. Corona-restriktionerne, der gjorde, at vores ture i Middelfart by med indlagt brunch etc., ikke blev til noget, og dels pga. vejret, der når har været det vådeste i mange år. Hvor vi normalt bruger meget tid på at gå ture med hundene, så var situationen i år næsten sådan, at man ventede på opholdsvejr, så hundene kunne komme ud og tisse.

Men det har ikke været nok til at ødelægge vores campingsæson. Vi har nydt at være dernede, og det har hundene også. Vi har begge været dernede alene med én af hundene. Jeg har haft en del arbejdsdage dernede, og det har været superhyggeligt at sidde i forteltet og arbejde.

Nu er der pakket ned, og vi glæder os allerede til næste sæson.

Fra en hurtig gåtur i frokostpausen. Vixen fulgtes fint med mig, men foretrak at gå ude i vandet: https://youtu.be/rU9dNGtRBBo

Den 1. maj skød vi årets første jagtprøve i gang. Prøven blev afholdt ved Hyllebjerg Sø i nærheden af Farsø. Det er et område, vi har været i før, og det er et rigtig spændende område. Både Vixen og Tiva var tilmeldt i åben klasse. Det var Tivas debut i åben.

Jeg har jo kastet mig ud i at træne ”anti-gå af hånd” på den måde, hvor jeg simpelthen afbryder og lægger linen på hende og enten sætter hende i bilen eller går væk. Det har faktisk haft god effekt på hende. Det, der hidtil er sket, når vi har været til prøve, og hun er smuttet, er jo, at hun har fået lov til at gøre prøven færdig, og det er jo ikke opskriften på at lære hende at blive. Så min plan for prøven var, at jeg ville trække hende, hvis hun gik fra mig. Og det gjorde hun ret hurtigt. Jeg kan faktisk ikke huske, om jeg overhovedet nåede at løfte det ene ben for at tage første skridt 😊 Så farvel og tak!

Det var en rigtig interessant prøve, som jeg gerne ville have prøvet kræfter med. Men jeg havde det rigtig godt med min beslutning, og det var egentlig ikke så slemt at traske op til bilen med hende.

Leif og Tiva havde en utrolig flot ansmyging og tolling. Hun klarede også enkeltmarkering på vand fint, men så gik det galt rent lydmæssigt. Dommeren havde annonceret, at første gang, der var lyd = en advarsel, og anden gang lyd = farvel og tak. Så det blev farvel og tak til Leif og Tiva.