Den 15. april var
jeg til et foredrag med dyrlæge Lise Bang Hansen. Jeg havde længe gerne villet
til et af hendes foredrag, så da Helle gjorde opmærksom på, at hun nu kom til
Middelfart, så fik jeg mig tilmeldt.

Lise Bang Hansen er
dyrlæge med mange års erfaring fra både Danmark og England. Hun har uddannet
sig til veterinær homøopat, men grunden til, at jeg har hørt om hende, er, at
hun i sin bog ”Giv din hund og kat et sundt liv” bl.a. skriver om
vaccinationer.

Jeg har gennem noget
tid prøvet at følge med i den debat, der har været omkring vaccination af
hunde. Det har været lidt svært at finde hoved og hale i det, og de dyrlæger,
jeg har spurgt om emnet, har helt klart ment, at man bør vaccinere sin hund mod
hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse mindst hvert 3. år. Diskussionen
omkring vaccination eller ej har kørt i andre lande – f.eks. USA – i mange år.
Men herhjemme var det nok Lises bog, der har været med til at sætte gang i
diskussionerne.

Det siger jo sig
selv, at man gerne vil sikre sig, at ens hund er dækket mod diverse sygdomme.
Omvendt så vil man jo også gerne undgå at give den vacciner, som den ikke
behøver. De fleste vacciner har bivirkninger, og der er ingen grund til at
udsætte ens hund for en risiko, hvis det ikke er nødvendigt.

Jeg manglede svar
på nogle spørgsmål omkring hele det her vaccinations-halløj, før jeg ville
turde ikke at vaccinere – og det må jeg sige, at jeg fik under foredraget med
Lise.

Allerførst så er
det vigtigt at understrege, at når Lise taler om det her med vaccinationer, så
er det ikke hendes holdning eller mening. Hun gengiver alene de anbefalinger,
som WSAVA (World Small Animal Veterinary Association – Verdenssammenslutningen
af smådyrsdyrlæger) giver. WASAVA er et organ, som rådgiver dyrlæger verden
over. De nedsatte en international ekspertkomité, bestående af fire af verdens førende
immunologer. I 2010 kom disse eksperter med nogle retningslinjer omkring
vaccinering af hunde. Af en eller anden grund er det de færreste dyrlæger, der
kender til eller følger disse anbefalinger.

Kort fortalt siger
anbefalingerne, at man selvfølgelig skal vaccinere sine hunde mod
kernesygdommene, så de er dækket. Men de siger også, at ”den sidste
hvalpevaccine mod kernesygdommene gives, når hvalpen er 14-16 uger. Dette
skyldes, at tæven giver immunitet videre til sine hvalpe i op til de første
14-16 uger, og at denne ”overførte” immunitet kan forhindre vaccinerne i at virke”.

Da hvalpen via moderen
(hvis den har fået mælk fra moderen) er beskyttet mod de tre kernesygdomme (hundesyge,
parvovirus og smitsom leverbetændelse i op til 16 uger, så vil det give god
mening IKKE skal vaccinere hvalpe på 8 uger. Hvis man vaccinerer en hvalp på 8
uger, vil denne vaccination i bedste fald ikke have nogen virkning. Det, der
sker, er at de antistoffer, hvalpen har fra tæven, går ind og bekæmper
vaccinen. Så man aktiverer slet ikke hvalpens egne antistoffer. Oveni
vaccinerer man dem i den måske mest stressfulde periode i deres liv. Det vil
sige, at mens deres immunforsvar er i fuld alarmberedskab pga. vaccinen, så
udsætter man dem for at skulle forholde sig til nyt hjem, nye mennesker etc.
Ikke så sjældent oplever man, at hvalpe, der lige er flyttet hjemmefra døjer
med ørebetændelse, dårlig mave etc. Måske fordi deres immunforsvar allerede er
på overarbejde? Anbefalingen er derfor, at man vaccinerer dem, når de er 14-16
uger. Hvis man vil være sikker på, at hvalpen er dækket, kan man titerteste den
som 12-14 uger. Hvis titertesten viser, at hvalpen ikke er dækket, bør man
vaccinere på dette tidspunkt. Ellers venter man, til hvalpen er 16 uger. Dernæst
kan man vaccinere igen efter et år. Hvis en titertest herefter er positiv (viser,
at hunden har antistoffer mod alle tre sygdomme – og det har de i 98% af
tilfældene), bør det ikke længere være nødvendigt at vaccinere, da den vil være
dækket resten af dens liv. Hvis hunden har antistoffer, så har den antistoffer.
Den kan ikke have mere eller mindre antistof, og den vil aldrig skulle
”boostes”. Selv om testen på et tidspunkt skulle vise, at antistofferne ikke er
så ”fremtrædende”, så betyder det ikke, at de er på vej til at forsvinde. Det
svinger lidt op og ned, hvor meget antistof, der er – og hvis der er antistof,
vil hunden være beskyttet.

Kan
man socialisere en ikke-vaccineret hvalp?

Ja, det kan man.
Risikoen for at få en hvalp, der er dårligt socialiseret er langt større end at
få en hvalp, der bliver smittet med en af de sygdomme, vi vaccinerer for. Så
tag den endelig med til hvalpesocialisering, træning etc.

Hvad
så med at deltage i konkurrencer, rejse over landegrænser etc.?

DKK har været
fremme i skoene og besluttet, at en titertest kan afløse en vaccination. Det
vil sige, at hvis man kan fremvise en positiv titertest hvert fjerde år, så kan
man deltage i arrangementer under DKK. Måske vil DKK med tiden komme frem til,
at én positiv titertest i hundens liv er nok. Men der er vi ikke endnu.

Mht. til at rejse
over landegrænser så er der for de fleste europæiske lande ikke krav om kernevacciner.
Her kræver man kun rabiesvaccinen. Rabiesvaccinen kan man ikke titerteste sig
ud af for at undgå at vaccinere. Her er det et ufravigeligt krav, at hunden
skal have fået en rabiesvaccine min. 21 dage, før man rejser ind i et andet
land. Rabies er en vaccine, der ofte medfører bivirkninger. Så hvis man har
behov for at vaccinere mod rabies, så skal man ikke gøre det samtidig med, at
hunden får andre vacciner. Lad der gå nogle uger imellem.

Vi vil gerne
deltage på prøver i Norge, Sverige og Tyskland. Her har vi et problem, da
kennelklubberne i disse lande stadig kræver, at hundene er vaccineret mod
kernesygdommene. Så her må vi beslutte, hvad der er vigtigst for os. Og så kan
man jo begynde at lægge pres på disse landes kennelklubber og påpege, at DKK
har vist vejen frem.

Er
det alle dyrlæger, der tilbyder en titertest?

Det kunne det i
princippet godt være, men det er det ikke. Tidligere var det en forholdsvis dyr
test, da man sendte blodet ud af landet til undersøgelse; og måske til
forskellige europæiske laboratorier. I dag kan dyrlægerne købe et titertest-sæt
til rimelige penge. Der skal bruges mere tid på en titertest end på en
vaccination, da det ca. tager en ½ time at få resultatet. I den halve time skal
der sidde en veterinærsygeplejerske og overvåge testen. Derfor vil en titertest
blive lidt dyrere end en vaccination. Tiva har lige fået foretaget en titertest
(som 12 uger) hos Byens Dyreklinik i Viby. Den betalte jeg 389,00 kr. for,
hvilket jeg finder rimeligt. Hvis din lokale dyrlæge ikke tilbyder inhouse
titertest, så læg pres på dem. Det er den eneste vej frem. Tiva test viste i
øvrigt, at hun er fuldt dækket på parvo, mens smitsom leverbetændelse og
hundesyge er ved at klinge af. Jeg kan vælge at teste igen, når hun er 14 uger.
Det har jeg besluttet ikke at gøre. I stedet bliver hun vaccineret, når hun er
16 uger.

Hvad
med de andre vacciner?

Nogle dyrlæger
anbefaler, at man vaccinerer mod kennelhoste og evt. leptospirose.

Kennelhoste kan man
lidt forenklet sige er en slags influenza eller halsbetændelse. De fleste hunde
kan fint klare en omgang kennelhoste. Kun hvis hunden er svagelig, eller der er
tale om en lille hvalp, kan der være en risiko. Hvis der er tale om en kortsnudet
race (fransk bulldog etc.), der i forvejen har svært ved at trække vejret, kan
det også give mening at vaccinere for kennelhoste.

Der er ganske få hunde
hvert år, der får konstateret leptospirose. Vaccinen mod leptospirose er den
vaccine med flest bivirkninger. Da der findes rigtig mange typer leptospirose,
og vaccinen kun beskytter mod et par stykker af dem, så hunden skal være
”heldig”, hvis den tilfældigvis får en af de få typer af leptospirose, som man
kan vaccinerer imod. Og da leptospirose er forholdsvis let at helbrede med
penicillin, hvis den opdages i tide, er der ingen grund til at risikere de
bivirkninger, som vaccinen kan give.

Så
hvad betyder det for os som opdrættere?

Det vil betyde, at
hvalpe fra vores opdræt ikke vil være vaccineret, når de rejser fra os. Vi vil
naturligvis fortælle vores hvalpekøbere, hvorfor vi ikke vaccinerer, og hvordan
og hvornår de fremadrettet skal vaccinere. Og hvis man ikke ønsker at købe en 8
ugers hvalp, der ikke er vaccineret, så kan man gå til andre opdrættere. Vores
hvalpe vil naturligvis stadig få lavet en sundhedsundersøgelse.

Jeg har netop fået
lavet en titertest på Vixen. Det var tre år siden, hun blev vaccineret, og det var
egentlig tid til en re-vaccination. Men da hun havde en positiv titertest, så vil
hun ikke blive vaccineret mere. Hun vil dog blive titertestet hvert 4. år, så
jeg stadig kan deltage i arrangementer under DKK.

Neutralisering

Lise indledte i
øvrigt foredraget med at fortælle lidt om neutralisering af hunde. Jeg har
altid været modstander af neutralisering, med mindre der lå noget
sundhedsmæssigt bag. Hvis man ikke gider, at en tæve er i løbetid i
jagtsæsonen, eller gider tørre op efter den, så køb en hanhund. Hvis man ikke
gider en hanhund, fordi den er for fokuseret på tæver eller strejfer, så læg
lidt kræfter i at opdrage den.

Lise fortalte, at
en undersøgelse fra 2013 på golden retrievere viste, at der var en markant øget
risiko for HD, korsbåndsruptur, lymfosarcom, hæmoangiosarcom og MCT hos de
neutraliserede hunde. Denne undersøgelse kan ikke umiddelbart overføres til
andre racer, men det giver da stof til eftertanke.

Dyrlægen vil ofte
argumentere for en sterilisation af en tæve med, at det minimerer/fjerner
risikoen for brystkræft og livmoderbetændelse – uanset race. Men er det det
værd, når man ved, hvilke risici der er? For de fleste racer er der en øget
risiko for de øvrige kræftformer, inkontinens og – og det er ikke mindst
interessant for vores race – en øget risiko for immunrelaterede sygdomme.

Nogle tror, at en
hanhund, der er aggressiv over for andre hunde, bliver mindre aggressiv, hvis
den kastreres. Det er oftest ikke tilfældet. Hvis den aggressive adfærd f.eks.
skyldes usikkerhed, kan den i stedet forværres på grund af manglen på
testosteron. Der er faktisk studier, der har påvist, at kastrerede hanhunde er
mere aggressive – både over for mennesker og andre hunde – end intakte
hanhunde.

En rutinemæssig
neutralisering vil aldrig resultere i et bedre helbred for hunden.

Det her emne –
neutralisering – er så interessant, at jeg håber, at Lise en dag vil få stof
nok til et helt foredrag om dette ene emne.

Anne Iversen, der
er autoriseret translatør, har påtaget sig at oversætte WSAVA’s anbefalinger på
dansk, og hun har tilladt mig at offentliggøre dem. Så er er et link til anbefalingerne,
som de af jer, der gerne vil vide mere, kan læse i vedhæftede pdf-fil:


pdf