Velkommen til

Kender I det? Man beder husbonden om at samle lidt arbejdsvideoer af Tiva og lægge det et eller andet sted, så en ejer til en potentiel hanhund til Tiva kan se, hvor trænet hun er. I stedet for bare at samle de her videoer et sted, så gik det op i nørderi. Men hvilket nørderi, for han har skabt en helt fantastisk indledning til de videoer, han har samlet. Og I skal ikke snydes for hans kreativitet.

Digby-familien havde inviteret hele kuldet til BPH (Beteende- och personlighetsbeskrivning hund) lørdag den 28. september. en BPH minder på en del områder om den danske mentalbeskrivelse, men der er også ting, der er forskellige.

Der var mødt fire af de seks hvalpe op. Der var egentlig tilmeldt fem hvalpe, men arbejdet kom i vejen for én af ejerne, så vi endte altså med fire hvalpe.

Beskrivelsen skulle foregå i Örkeljunga i det nordlige Skåne. Leif og jeg valgte at køre til Sverige dagen før for at få en ordentlig nats søvn. Vi fandt en fin lille hytte kun 10 min. kørsel fra det sted, hvor beskrivelsen blev afholdt.

Som en dansk mentalbeskrivelse, består en BPH består af flere elementer

1. Fremmed person, hvor man beskiver hundens lyst til at hilse, tendens til uro og/eller om den undviger, hundens behov for at hævde sig eller at vise undergivenhed mod testlederen samt om hunden viser aggression.
2. Leg, hvor både ejer og testleder leger med hunden. Momentet har til formål dels at dokumenter lysten til at lege og dels hundens attitude i legen.
3. Madinteresse, hvor det dokumenteres, hvor meget hunden er interesseret i at arbejde for at få fat i godbidderne (både nogle valgt af føreren og “standardgodbidder”) og hundens generelle interesse for mad. Momentet har også til formål at se hundens generelle stædighed samt dens tendens til at tage kontakt til føreren.
4. Overraskelse, hvor man dokumenterer, hvor gal og ræd hunden bliver men også hvor let den har ved at overvinde en negativ følelsesmæssig oplevelse og hvor interesseret hunden er i at løse opgaven.
5. Skrammel, som skal beskrive hundens følsomhed overfor lyd, dens nysgerrighed i forbindelse med oplevelsen
6. En person der nærmer sig beskriver hundens reaktioner i mødet med mennesker, som fra hundens perspektiv kan opleves som afvigende
7. Underlag, som måler hundens eventuelle usikkerhed for at gå på et anderledes underlag
8. Skud, som skal måle hundens reaktion overfor skud.

Og hvordan klarede Tiva det så?? Tja, det gik egentlig fint.

Hun er venlig og imødekommende overfor fremmede, men far er altså den bedste. Hun gik frivilligt – men ikke begejstret – med den fremmede. Det har vi det fint med – både at hun er venlig og imødekommende overfor fremmede, men også at far er den bedste.

Mht. legen – tja, så er hun nu så trænet, at hun bringer det hjem, som man kaster i stedet for at lege med det. Der er masser af fart på hende, men altså ikke så meget leg alene med genstanden. Det ser vi nu som noget positivt.

Tiva vil gerne have godbidder, men igen er hun ikke 100% fokuseret på at få fat på de godbidder, der var i beholderen med låg.

Og så begyndte det spændende for os – nemlig overraskelsen, lyden, personen der nærmer sig, underlag og skud.

Overraskelsen – hun blev forståeligt nok bange for figuren, der pludselig sprang op af græsset, men hun blev ikke voldsomt bange. Hun var ikke interesseret i selv at undersøge den nærmere, så nysgerrigheden var ikke stor. Det var fint at komme hen, da Leif var helt henne ved den og kaldte hende hen. Det fine – for os – var at se, at hun hurtigt afreagerede på den. Da den var undersøgt, var den stort set ude af hendes system.

Jeg vil i øvrigt lige gøre opmærksom på, at hvis man havde brugt den figur i Danmark, så ville der helt sikkert være nogle, der ville være blevet stødt, da man havde malet figuren brun i hovedet. Uha uha, det havde trukket overskrifter her i landet.

Det samme skete med “skramle-tingesten”. Hun stopper og og holder sig tilbage. Vil gerne hen og undersøge den, da Leif er helt derhenne og kalder hende hen. Igen kommer hun sig hurtigt og får det ud af systemet.

Personen, der nærmer sig, er hun også tilbageholdende overfor. Hun bliver ikke gal og begynder at gø. Hun bliver stående og forholder sig afventende. Hun har ikke lyst til selv at gå hen og undersøge personen, da hun får mulighed for det. Igen må Leif invitere hende hen. Hun bliver glad, da hun ser, at det er ganske ufarligt, men hun bliver ikke på noget tidspunkt helt tryg ved personen.

Ved underlaget kunne vi virkelig se, at Tiva fra hvalpetiden hos opdrætterne har været vant til en hvalpegård med masser af forskellige underlag. Det tager hun i stiv arm.

Sidste punkt – skud – tog hun også i stiv arm, men det havde vi nu også regnet med.

Jeg optog selvfølgelig hele seancen. Imidlertid er filmen for stor til WordPress, så den må ses via YouTube, hvilket forringer kvaliteten lidt. Der er et link HER.

Alt i alt er vi rigtig godt tilfredse med beskrivelsen. Vi ved, at Tiva er en lidt forsigtig og – på nogle områder – tilbageholdende hund. Og det viste hun også her. Det, vi er rigtig glade for, er at hun hurtigt får afreageret på ting.

Bror, Jack, og søster, Saffran klarede også beskrivelsen til UG. De tre var på mange områder meget ens – og på nogle områder forskellige. Extra, som er den søster, Agnetha beholdt, blev desværre stoppet, da hun ikke var i stand til at afreagere på hhv. forskrækkelsen og lyden. Testlederen valgte derfor – helt korrekt – at stoppe beskrivelsen. Det var rigtig ærgerligt, men der er sket mange ting den seneste tid hjemme hos Extra, og det kan muligvis have haft indflydelse på hendes tilgang til det.

Vi er glade for at Agnetha og Tina havde arrangeret en BPH for kuldet, og det var skønt at se tre af Tivas søskende og Tivas mor, Rossa.

Vi har valgt ikke at lave den danske mentalbeskrivelse på Tiva, da så mange af momenterne er ens, så det vil ikke være et “jomfrueligt” billede vi ser på den danske beskrivelse.

Den 16. marts drog vil med begge hunde til Mønsted, hvor DRK Region Midtjylland afholdt skue og brugsprøve. Formået med turen var at få en brugsprøve på Tiva. Men nu da vi alligevel var der, havde vi meldt begge piger til skuet. Det skulle vise sig at være en indbringende idé.

Tiva og Vixen var nemlig de eneste tollere, der var tilmeldt skuet. Tiva blev stillet i juniorklassen og fik excellent (dommeren var ikke autoriseret for racen) og blev Bedste Junior. Vixen blev stillet i brugshundeklassen og fik excellent. Og af hende og Tiva, kunne dommeren bedst lidt Vixen, så hun blev BIR.

Der var lang tid til BIS-konkurrencerne, så Leif havde god tid til at koncentrere sig om at få nerverne i ro inden brugsprøven.

Der var rigtig mange hunde, der skulle til brugsprøve den dag, så der var noget ventetid, inden det var Tivas tur.

Tiva gjorde det fint. Hun var lidt ukoncentreret under fri ved fod og havde næsen for meget i jorden, og det blev de trukket et par point for. Da hun blev sat af og skulle kaldes ind, reagerede hun først ved at rejse sig og snuse intenst. Efter fløjt nr. to, fik hun dog fart på og ræsende hjem til Leif og røg ind på plads. Dommeren sagde efterfølgende, at en tæve havde tisset lige netop der, hvor de skulle sidde, så han ville ikke trække noget for, at der skulle to indkald til, inden hun kom. Apportering og skud sad lige i øjet. Dommeren var rigtig tilfreds med hende og havde ingen problemer med at lade hende bestå.

Video af brugsprøven

Så var der lige et par timers ventetid, inden BIS-konkurrencerne. Og her kunne vi godt mærke, at vi ikke har hunde, der er stærke i en udstillingsring. Tiva blev BIS4 ud af fire hunde i Juniorklassen. Vixen blev BIS 4 ud af fire hunde i Brugshundeklassen. Og i den overordnede BIS-klasse, blev hun 5 ud af fem hunde.

Vi tog derfra med et hav af præmier og fine rosetter. Der var gavekort til massage, gavekort til en konsultation hos en dyrlæge, dummyer, godbidder i massevis, en stor sæk foder, krus, legetov, Canosan, en lang line, en kortere line, tilskud fra Strongjoint, olie fra Aptus og en stor sæk foder. Helt vildt

Derudover vandt vi flere piller fra Canosan og en stor sæk foder i det amerikanske lotteri.

En stor tak til regionen for et rigtig flot arrangement og en stor tak til alle de sponsorer, der havde sponseret mange flotte præmier til arrangementet.

24. februar 2019:

Lille prinsesse Tiva, som meget snart fylder 1 år, er simpelthen en skøn hund. Hun er noget helt for sig selv. Vores hunde er kærlige og kælne, men intet slår Tiva. Hun nærmest smelter, når hun læner sig ind mod én, og hendes tillid til os er helt fantastisk.

Hende og Vixen kommer så godt ud af det sammen, og hun er i det hele taget rigtig god til at omgås andre hunde. Hun har et fantastisk sprog, og er rigtig god hurtigt at fange andre hundes sprog.

Træningsmæssigt er hun også helt fantastisk. Hun lærer lynhurtigt, og hende og Leif passer rigtig godt sammen. Jeg glæder mig så meget til at se dem på prøver. Der er planer om en DRK brugsprøve meget snart. Og så må vi se, hvornår Leif synes, de er klar til tollerjagtprøver.

Og så er hun blevet en rigtig dygtig fotomodel og lader sig forme af Leif, når det er tid til et photo shoot.

Vi elsker simpelthen den hund

Da vi hentede Tiva i Sverige, foldede hendes ene øre forkert. Indtil da havde begge ører siddet korrekt, men pludselig fik det højre øre sit eget liv, og det nægtede at lægge sig ind til hovedet, som vi ellers godt kan lide. Lidt senere besluttede det venstre øre sig også for at gå imod standarden og begyndte at folde forkert.

Knækører, eller ører der folder forkert, er jo et eller andet sted harmløst. Men det giver altså hunden et helt forkert udtryk, og i udstillingssammenhæng vil det trække ned. Så derfor har vi besluttet, at vi vil forsøge at ændre på ørernes stilling, mens det stadig er muligt. Så længe brusken i ørerne er blød, kan man være heldig at ændre på ørernes stilling. Men det kræver, at man taper ørerne fra nu og indtil et stykke tid efter tandskiftet (5-7 måneders alderen). Ørerne skal ikke være permanent tapet. Vi prøver at holde dem i den korrekte stilling med tape i 2-3 dage. Derefter får de ro og luft i 1-2 dage og så tape på igen. Eller…..dette er vores hensigt. Tiva er ikke enig. Hun gør, hvad hun kan for at få tapen af. Egentlig er hun sød og forholdsvis lydig, men det er klart, at det generer hende lidt, og når hun klør ørerne, lykkes det hende ofte at få kløet tapen af. Vi bruger en kirurgisk tape for at genere hende mindst muligt. Da det er for sensitiv hud, klistrer det ikke så meget og er derfor lettere for hende at få fjernet.

Vi håber, at vores anstrengelser bærer frugt, og at Tiva får nogle fine ører, der lægger sig ind til hovedet. Hvis det ikke lykkes, vil vi dog elske hende lige så højt.

De seneste uger har
budt på en del hvalpebesøg i Sverige for at se til Tiva og hendes søskende.
Heldigvis er der kun en forholdsvis kort køretur til Skurup, hvor Agneta og
Tina bor, så det har været til at overkomme.

Vi er blevet taget
så godt imod af Agneta og Tina og de øvrige hvalpekøbere, som vi har mødt
næsten alle sammen. Det har været skønt at kunne følge med i, hvordan kuldet
udviklede sig og spændende at vente på at få at vide, hvilken hvalp der var
Tiva.

Under et af vores
besøg mødte vi Johnny – hvalpenes far. Hans stambogsnavn er Cairnton’s Pirate
at Javahill. Vi havde ikke mødt ham før, så vi havde glædet os til at se ham.
Og så er det altid spændende at se, hvordan en hanhund håndterer mødet med et
kuld hvalpe. Vi var imponerede. Han var så god til at omgås dem. Lidt forbavset
til at starte med men hele tiden sød og venlig overfor dem. Vi var også
imponerede over, hvor fint han håndterede de tre tæver i husholdningen. Sidst
han mødte dem, fik han jo både lov til at komme på jagt og parre, så der er
muligvis været nogle forventninger. De tre piger blev lige tjekket ud; det
kunne jo være, at de var i løbetid. Men det var de ikke, og så var han helt
afslappet omkring dem. Han kunne endda finde ud af at lege trækkeleg med den
yngste, Betty, som er lige omkring 1 år (og en halvsøster til Tiva). Det var
virkelig dejligt at se. Jeg kan bedst lide at kende faderen til den hvalp, jeg
skal have. Men omvendt så havde vi stor tillid til Agneta og Tina. Og udover at
være en sød og rar hund, så er Johnny meget smuk.

Lørdag den 28.
april var det endelig tid til at hente Tiva hjem. Vi var lidt spændt på,
hvordan den lange køretur skulle gå, men det viste sig, at vi ikke havde grund
til bekymring. Vi havde taget Vixen med. Så kunne de vænne sig til hinandens
lugte på vej hjem. Kristian havde bedt om også at komme med; han havde sådan glædet
sig til en ny hvalp i familien.

Efter at have fået
papirerne underskrevet, fået en rigtig fin hvalpepakke, fået de sidste ting
snakket igennem og givet Tiva mulighed for at brænde lidt krudt af, var det tid
til at sige farvel. Vi gruede lidt for den 4 timer lange tur til Vildbjerg og
havde forberedt os på forskellig vis, hvis nu Tiva ikke syntes om at køre bil.
Vi kunne have sparet os alle bekymringerne og forberedelserne. De første fem minutter
peb hun en lille smule, men så faldt hun i søvn og sov det meste af vejen til
Vildbjerg. De gange, hun var vågen, var hun ude og tisse – hvor hun også fik
lov til at hilse på Vixen for første gang. Ellers blev hun nusset af Leif, der
sad på bagsædet eller tyggede i sit legetøj. Sikke en nem hvalp!

Da vi kom hjem, fik
Vixen og Tiva lov til at løbe lidt rundt i haven, så de kunne lære hinanden
bedre at kende. Dvs. Tiva var mere interesseret i at lære Vixen at kende end
omvendt. Vixen havde bestemt ikke brug for en hvalp i sit liv.

Da vi besluttede os
for en hvalp, var vi jo i den situation, at jeg var arbejdsløs og dermed havde
masser af tid til at vænne hvalpen til at være alene hjemme. Desuden kunne Leif
tage ferie. Men mens vi ventede på at hente Tiva hjem, fik Leif nyt arbejde,
hvor han skulle starte den 2. maj. Og han kunne ikke starte et nyt job med at
holde ferie. Så skete der det, at jeg fik et 3 måneders vikariat som Executive
Assistant hos LEGO med start den 24. april. Selv om vi begge var meget glade
for at henholdsvis få nyt job og få et vikariat, så var timingen elendig.
Heldigvis er min chef en meget berejst og venlig mand, og i ugerne 18 og 19
ville han være i USA på østkysten, hvor tidsforskellen til Danmark er 6 timer.
Så han var helt med på ideen om, at jeg arbejdede i Billund fra 8-12, kørte
hjem og tilbragte en times tid med at aktivere hvalp og derefter logge på og
arbejde to timer udover arbejdstid. Det ville betyde, at jeg var tilgængelig
lidt flere timer for ham. Så først fra uge 20 skulle Tiva til at lære at
tilbringe en hel dag alene hjemme.

Vi har indrettet en
hvalpegård i stuen – både for at afgrænse det område, hun har, når hun er
alene, og for at have et sted, hvor hun kan komme i ”time out”, når det er
nødvendigt. Og så har hun fra opdrætteren lært at tisse/skide i en balje med
træpiller. Så sådan en står i hvalpegården, og det har bare virket helt
fantastisk. Vi har meget få tissetåre, der ikke ender i træpillerne. Et
kæmpestort cadeau til opdrætterne for at bruge tid på at lære hvalpene dette.

Hvad er det så for
en hvalp, vi har fået? Tja, hun er utrolig velafbalanceret. Hvis der er noget,
hun ikke har set før, eller som forskrækker hende lidt, så sætter hun sig ned
og ser ud til at overveje situationen. Hun har adskillige gange været med på
camping i weekenden, og det tager hun totalt afslappet. Hun har adgang til
campingvogn, fortelt og en indhegning foran forteltet, og her går hun ud, når
hun skal besørge. Hun er naturligvis genstand for en masse beundring. Der er
stort set ingen, der kan gå forbi uden at skulle nusse hende. Så hun bliver
socialiseret på alle mulige mennesker: Voksne, børn, mænd med skæg, folk med
solbriller, andre hunde og alle mulige slags køretøjer.

Vi tilbragte Kr.
Himmelfarts-dagene på camping. Torsdag var hun på besøg hos Helle, Kim, Troja
og Cookie. Her tilbragte hun hele eftermiddagen. Hun lærte, hvad der er OK, og
hvad der ikke er OK, når man er en lille hvalp og havde i det hele taget en god
dag.

Fredag stod den på
café-træning i Middelfart. Leif og Kim gik en lille tur med hundene, mens Helle
og jeg fik brugt lidt penge. Da vi mødtes foran den café, hvor vi skulle spise
brunch, sad Leif på en bænk med Tiva. Hun var faldet i søvn. Alle de oplevelser
havde tæret på hende. I stedet for at stresse op og ikke vide, hvad hun skulle
gøre af sig selv, så lagde hun sig på bænken og faldt i søvn! Vi bar hende hen
til caféen, hvor hun sov under min stol, mens vi var der.

Om eftermiddagen
kom Martin og Line forbi med deres to labbedutter, Chinook og Frida. Da vejret
var fantastisk, og da campingpladsen ligger lige ned til Lillebælt, benyttede
vi os af lejligheden til at tilbyde Tiva hendes første svømmetur. Det tilbud
tog hun imod uden tøven, så nu er det også prøve.

Nætterne er gået
utrolig godt. Jeg havde en idé om, at hun skulle sove i sit bur ved siden af
vores seng. Det fungerede fint for Vixen, så hvorfor ikke for Tiva?? Nu er det
jo Leifs hund, og Leif ville have Tiva i sengen, så sådan blev det J Så hun har siden første nat hos
os sovet i sengen. Og det har fungeret så fint. Hun bliver puttet ved 23-tiden,
og omkring kl. 5.30 er Leif oppe og tisse med hende. Ingen uheld i løbet af
natten. Hun er god til ret hurtigt at finde ro, når vi går i seng – også selv
om vi ser lidt fjernsyn.

Relationen til
Vixen er kun blevet bedre. Hun havde en periode, hvor hun ikke ville have noget
med Tiva og gøre, og Tiva skulle ikke komme for tæt på. Så kom en periode, hvor
Vixen åbenbart havde accepteret, at Tiva var kommet for at blive, så Vixen
tolererede hende, men der var ingen tegn på, at de skulle blive gode venner. Så
pludselig kom der hul på bylden, og de leger nu rigtig godt sammen. Vixen er så
blid over for hende og finder sig i utrolig meget. Hvis Tiva bliver for
voldsom, bliver hun dog sat på plads – men på en god måde. Denne ændring i
deres forhold har vi ventet på. Vi ved, at Vixen har savnet Chili og Daisy, og
det var svært for hende, da hun blev alene. Så at hun nu har accepteret Tiva og
endda leger med hende, er bare helt fantastisk.

Leif er startet på
hvalpetræning hos Sanne Ammitzbøl. De er fire hvalpe på holdet – et par labber
og en flat. Og det går bare så godt. Og det er godt for Leif, for Sanne har øjne
i nakken, og Leif får at vide, hvis det ikke er godt nok (og han får også ros,
når det er godt).

Eneste minus er, at
Tivas ører folder. Da vi hentede hende, var det kun det højre øre. Kort tid
efter begyndte også venstre ører at leve sig eget liv. Vi har nu fået
vejledning i, hvordan man taper ørerne, så de forhåbentlig sidder, hvor de
skal, når brusken bliver hård.

Vi glæder os rigtig
meget til at se, hvad livet med Tiva vil bringe. Indtil videre har det været utrolig
positivt. Hun er en fantastisk hvalp med en indbygget ro – og så bider hun
stort set ikke!