Velkommen til

Vi ønsker alle vore venner – med og uden hunde – et godt og lykkebringende nytår. Pas på jer selv og jeres hunde.

Årets nytårsbillede:

Vi ønsker alle vore venner – med og uden hund – en rigtig glædelig jul. Leif har jo som sædvanlig været i studiet for at lave årets julekort.

November 2018:

Leif var jo så heldig at få sit drømmejob sidste år i maj – som it-specialist hos Værnfælleskommando i Karup. Det eneste minus i den forbindelse var, at vi jo mistede hans firmabil. Da jeg blev genansat hos LEGO, var én bil for lidt. Vi har jo Avensis’en, som er fra 2008 og har kørt over 300.000 km. Den er kraftig nok til at trække campingvognen. Så det kloge valg ville nok have været at købe en lille økonomisk bil, der kunne køre jorden rundt på ½ tank benzin. Men vi har nu i mange år sådan ønsket os en rigtig hundebil med fastmonteret bur. Vi har jo hidtil haft hundene i et stofbur, der kunne flyttes fra den ene bil til den anden sammen med alt grejet. Så vi endte med at købe en Ford Grand C-Max, som vi har ønsket os længe. Den er på gule plader og har skydedøre. Og så har den automatgear, hvilket jeg oprindelig syntes, var noget pjat. Men……jeg er nu blevet voldsomt glad for det. Det skaber bare nogle gange lidt problemer, når man skifter fra den ene bil til den anden ?

Næste step var jo buret. Leif havde jo – selvfølgelig – en klar idé om, hvad han ville have. Og det, han ville have, kunne han få hos Bech Trade (www.bechtrade.dk). Han laver selv bure, og standardburene har en rigtig fornuftig pris. Men….vi kunne jo ikke nøjes med et standardbur, så vi måtte lægge en mindre formue derude. Til gengæld har vi fået et bur, lige som vi ville have det. Vi har valgt at placere det bag førersæderne, så det ikke går ud over hundene, hvis der er nogen, der kører op i os. Desuden ville vi kunne bruge skydedørene til at få hundene ud og ind af buret, da der udgang i begge sider af buret. Ovenpå buret har vi fået monteret en ramme, der gør, at vi kan lægge ting deroppe, uden at de falder ned. Der er en løs skillevæg, som vi kan sætte i, hvis vi skal adskille de hunde, vi kører med. Endelig har Leif monteret et automatisk lys ved begge døre, som tænder automatisk, hvis det er mørkt. Og – han har monteret LED-lys inde i buret, som kan skifte farve. Han bliver lidt sur, når jeg kalder det porno-lys”.

Hvis I står og skal have bur i bilen, så kan vi anbefale at kikke ud til Bech Trade. Hvis man ikke skal have noget speciallavet, så får man meget bur til små penge.

Så er prøvesæsonen i Tollerklubben ovre. Den sidste prøve blev afholdt på Sjælland i nærheden af Sorø. Vi en af vores dommere, Hanne Søndenbroe, havde vi fået adgang til et helt nyt område, som er ejet af nogle golden-folk. Det er altid spændende at prøve nye områder – både for os hundeførere og for hundene.

Vixen var gået i løbetid, så hun måtte blive hjemme. Godt det samme for vores samarbejde har ikke være det bedste i denne prøvesæson. Vixens stressniveau er steget, og der er kommet en del lyd på hende. Selv om jeg godt ved, at det ikke hjælper på hendes stress og frustration, så har jeg svært ved ikke at blive sur på hende. Men nu da vi går efteråret og vinteren i møde, så må jeg træde nogle skridt tilbage og se, om jeg kan fikse nogle af de ting, der er gået galt. Problemet er, at jeg ikke er helt sikker på, hvad der er gået galt. Det højere stressniveau og lyden kom efter prøven i Sorø, hvor hun under en hel åben klasse-prøve arbejdede sammen med en anden hund. Og den hund var bestemt heller ikke hverken lydløs eller særlig lydig. Så de to damer kørte hinanden voldsomt op. Men…. på samme tidspunkt flyttede Tiva jo ind i vores liv. Og nogle har foreslået, at dette også kan have haft en effekt på Vixen. Tja, jeg ved det ikke, men det er jo ikke usandsynligt. De to hunde har det supergodt sammen, men det er selvfølgelig en ændring i Vixens liv, at hun først mister Chili og Daisy, så har hun næsten ½ år som alenehund, og så flytter frække Tiva ind.

Det kan også sagtens være den omstændighed, at jeg har været meget påvirket af fyringen sidste efterår og tanken om, hvad der nu skulle ske – og om jeg i det hele taget ville komme i arbejde igen – der har påvirket Vixen. Jeg fik jo et kortvarigt vikariat sidst i april, som i den grad trak tænder ud på mig, da jeg skulle assistere på et noget højere niveau, end jeg er vant til. Da det vikariat så nærmede sig sin afslutning, kom bekymringerne igen om, hvad der skulle ske. Heldigvis endte det hele jo godt, og jeg er igen i fast job på min yndlingsarbejdsplads, LEGO.

Der har været en del arbejde i forbindelse med min deltagelse i Tollerklubbens jagtudvalg. Men nu er tingene forhåbentlig ved at falde på plads, og vi er ved at have styr på programmet for næste års prøvesæson.

Tiva er bare en skøn hund. Hun er ekstrem kærlig. Alle vores hunde har været nogle kælepotter, men ingen kan måle sig med Tiva. Hun er puttedronningen over alle. Derudover så er hun så lærenem, og træningen med hende går som en leg. Leif tager det – for det meste – roligt. Hun lærer lynhurtigt, så det kan være svært ikke at presse citronen. Men hun er en følsom lille pige. Der skal ikke meget til, før hun pakker sammen. Heldigvis er hun havnet hos den helt rette hundefører, Leif. Og jeg er sikker på, at de to har en stor fremtid sammen i prøveverdenen.

Leif har optaget adskillige videos af deres træning, som han af en eller anden grund ikke vil offentliggøre. Jeg kan så fortælle, at de viser et par, som arbejder virkeligt godt sammen. Han træner stadig på hold hos Sanne Ammitzbøl. Her får han en passende mængde skæld ud og ros.

Tiva er dog også den af vores hunde, der suverænt har ødelagt mest. Stort set alt det legetøj, som har klaret to kuld hvalpe, er bidt i stumper og stykker – og det samme er nogle af vores møbler. I det mindste er hun hold op med at hente vores snavsede vasketøj i vaskekælderen og sprede det ud over hele haven 🙂

Så er der igen gået lang tid uden opdateringer. Men vi lever
altså endnu. En af grundene til radiotavsheden er, at jeg jo blev midlertidig
arbejdsramt. Det er jeg naturligvis lykkelig for, men mit nye
midlertidige job trækker tænder ud – særlig i begyndelsen, hvor alt var nyt –
og der er en forventning om, at jeg også lægger nogle timer udenfor arbejdstid.
Så vi har altså lavet noget, men jeg har bare ikke haft energi og overskud til
at skrive om det. Og så har jeg besluttet, at jeg siger ja til alle de opgaver, der kommer min vej. Man ved jo aldrig, hvad et kan føre til. Så jeg har pænt meget at lave.

Vixen og jeg har fortsat vores træning hos Marianne. Det har
været rigtig godt, og det er dejligt med nyt terræn og nye øjne. Vi har
samtidig trænet hos Pernille, og det har også været godt. Der er blevet rusket
op i nogle ting, der var blevet for slappe.

Vixens stressniveau er ikke blevet lavere. Jeg gør, hvad jeg
kan – synes jeg – for ikke at få det til at blive værre. Men jeg er jo selv
lidt flyvsk og temperamentsfuld, så det er ikke altid, det lykkes. Her de
sidste par uger har jeg dog virkelig bestræbt mig på at være mere afslappet.
Jeg har trænet en del alene med hende i Haunstrup, hvor hovedfokus har været
fri ved fod. Vi har gået en lang tur igennem skoven med små indlagte opgaver,
som kunne løses, hvis hun kunne gå afslappet. Og det har hun faktisk været
rigtig dygtig til. Så jeg har håb for fremtiden 🙂

Jeg er også begyndt at træne noget mere dirigering på vand.
Det foregår på den måde, at hun får tre dummyer på vand: En til venstre, én til
højre og én ligeud. Jeg sender hende på ligeud men stopper så og sender hende
enten til højre eller venstre. Der er hun blevet rigtig skarp og tager mine kommandoer så flot.

Tiva bare vokser og vokser og bliver sødere og sødere. Hun
er sindssygt sød og kærlig og elsker at komme helt op i hovedet på én for at
kæle. Hun er også meget lydig og ekstremt lærenem. Leif får en opgave med ikke
at gå for hurtigt frem, for det kan virkelig være svært at lade være, når hun
bare tager imod alt, hvad man giver hende. Han træner stadig hos Sanne
Ammitzbøll, og det er han rigtig glad for. Her får han alle de grundlæggende
ting banket ordentligt fast, så der er noget at bygge videre på.

Vi har opgivet hendes ører. Vi er kommet for sent i gang med
at korrigere dem, og de VIL bare leve deres eget liv. Og det må de så gøre. Hun
skal naturligvis udstilles, for hun er en rigtig pæn hun, men med de ører,
bliver hun aldrig en udstillingsstjerne. Heldigvis er vi også langt mere
interesseret i, at hun er en sød hund, der kan og vil arbejde. Så alt er godt.

Forleden var jeg ude og træne med Helle og Cookie. Helle
havde taget en gås med, som hundene lige skulle prøve kræfter med. Jeg lægger
den til Vixen og går derfra. På et tidspunkt falder jeg (over mine egne ben???)
og lander med et brag på jorden. Luften blev slået ud af mig, så jeg måtte lige
ligge og sunde mig lidt. Åbenbart var Vixen klar over, hvad der skulle ske, for
efter at have kikket på mig og så på gåsen og på mig igen, så løb hun ud,
samlede op og leverede den i skødet på mig. Skøre hund! I øvrigt viste det sig,
at jeg har bøjet et par ribben, så det var ikke mærkeligt, at jeg lige skulle
sunde mig lidt.

Vi har ikke trænet hos Pernille siden april. Hun har
skåret lidt ned på holdene, da hun jo har overtaget Dummyshoppen. Da hun
fjernede torsdagsholdene, som var det, vi gik på, så var der pludselig ikke
længere plads til os på Pernilles hold. Så efter at have gået et stykke tid
uden en streng instruktør til at rette på mig og Vixen så var vi – Helle og jeg –
så heldige at få en plads på et hold hos Marianne Pedersen. Det er dejligt med nye
øjne og nyt terræn.

Vixen har godt nok ikke vist sig fra sin bedste side. Hun
stresser utrolig let for tiden, hvilket medfører lidt lyd. Jeg ved ikke helt,
hvad der er galt. Måske har jeg ikke trænet nok, måske har jeg presset hende
for meget, eller måske det Tivas indtog i familien, der har sat sine spor. Jeg
har selvfølgelig trænet lidt selv, en del med Helle og en del med Martin.
Martin er god til at fortælle mig ting, som jeg først ikke har lyst til at
høre. Men når jeg så tænker over det, så har han jo ret. Helle og jeg er måske
lidt for gode til at bekræfte hinanden i, at det hele går ganske fint. Og vi
har måske også en tendens til at skære lidt hjørner og være tilfredse med noget,
som vi ikke burde være tilfredse med. Så det er dejligt igen at gå hos en
instruktør.

I mellemtiden har Pernille tilbudt os en plads på et
onsdagshold. Det tilbud har vi selvfølgelig taget imod med kyshånd. Helle og Cookie har også
fået en plads, så det er bare skønt. Vi var af sted i onsdags, og vi og hundene blev udfordrede. Også bagefter under kaffen blev vi udfordrede, da det er virkeligt svært ikke at købe noget i Dummyshoppen 🙂

Martin har vist os et nyt sted at træne i Gullestrup. Der er
nogle små søer, som er gode til at øve dirigeringer over vand. Vi behøver jo
ikke træne svømning, så der er ingen grund til, at hundene skal bruge alle
kræfterne på at det. Desuden er terrænet en del anderledes, end hvad vi er
vant til, så der er masser af muligheder for at lave alt muligt. Skønt med nye
omgivelser.

Tiva vokser som hun skal og er en dejlig, lille hundehvalp.
Leif har gået til hvalpetræning hos Sanne Ammitzbøll, og det har været rigtig
godt. Heldigvis fortsætter holdet senere på sommeren. Han er godt til at træne
små, korte sekvenser med hende herhjemme. Hun er utrolig lærenem, og der er
allerede nu styr på mange ting. Fra Leifs side er der en smule frustration ind
i mellem, da han klikkertræner hende. Men det er jo også nyt for ham, så han
kan godt blive lidt usikker på, hvad der er rigtigt og forkert. Heldigvis har
vi klikkerkloge folk i omgangskredsen (Helle, Martin, Gitte), så der er hjælp
at hente. Desuden har Helle og jeg udvidet vores lille ”træningsvirksomhed” med
lidt hvalpetræning. Eneste deltagere er Leif og Hanne (som skulle have haft en
Vixen-hvalp men nu har fået en hvalp fra June og Odd i Norge).

Tiva er en utrolig sød og dejlig vaps. Hun er meget rolig og
kærlig. Hun har endnu ikke bidt noget i stykker. Hun har gnavet lidt i nogle
ting, men ikke noget alvorligt. I denne tid, hvor døren til kælderen og fra
kælderen og ud til haven står åben, så finder vi dagligt ting i haven, som Tiva
har slæbt med ud. Det kan være legetøj, men det kan også være vores sko (som
hun er kommet lidt op i højden), andre ting hun finder i kælderen, og en enkelt
gang en BH, som hun havde hugget fra vaskekælderen. Hun er en lidt blød hund;
der skal ikke så meget til at gøre hende ked af det. Så det er godt, at det
ikke er mig, der skal træne med hende.

Vi bøvler jo som sagt lidt med Tivas krøllede ører. Vi har
haft dem tapet, men da hun så fik en grim øreinfektion, droppede vi tapen i en
periode. Vi skal i gang med at tape igen, da de skide ører helt lever deres eget liv. Forleden fik hun lidt problemer med maven. Hun havde i den grad tyndskid;
det stod ud af hende med 110 km/t. Jeg er egentlig ikke sart, men jeg var ved
at gå i gulvet over lugten. Aldrig har jeg lugtet noget så grimt. Hun er nu på
ris og kylling og ZooLac, så vi håber, det går den rigtige vej. Leif var ved
dyrlægen forleden for at veje hende: 8,9 kg. Dyrlægen syntes, at hun var for tynd
– og hun er bestemt heller ikke tyk. Men hun vejer nogenlunde det samme som
Vixen, da hun var i den alder, så…. Vi har nu alligevel besluttet at skrue lidt
op for madmængden. Vi har fulgt foderanvisningerne, og derudover har hun fået
en del godbidder ifm. træningen (og fordi hun bare er så sød :-)),
men hun har en glubende appetit og tømmer skålen hurtigere end Vixen tømmer
sin, så måske skal hun have lidt mere.

DK:

Denne seneste weekend afholdt Danmarks Jægerforbund en “Jagt- og Outdoor Messe” i Odense. For lang tid siden så jeg en annonce, hvor der stod, at man kunne tilmelde sig et “Uofficielt DM i indendørs apportering”. Det skulle foregå på vildt. Jeg tænkte, at det da lige var noget for Vixen og jeg. Hun er total spontan overfor alt vildt (på nær ræv), så det turde jeg godt binde af med. Så jeg fik meldt hende til. Der var plads til 10 deltagere om lørdagen og 10 om søndagen. Så det var slet ikke sikkert, at jeg fik en plads.

Efter nogle uger fik jeg besked om, at vi var udtrukket til at deltage. Man havde dog ændret set-up’et, så det i stedet var på dummyer. OK med mig.

Søndag den 25. marts kørte vi så til Odense sammen med Helle og Kim. Jeg havde på Facebook set lidt om, hvad det egentlig gik ud på, så jeg var ikke så nervøs. Der skulle apporteres fire forskellige dummyer i fire forskellige typer “terræn”: Vand, gran, skrub og over spring. Jeg vidste, at Vixen i teorien sagtens kunne klare udfordringen. Det usikre moment var, om omgivelserne ville slå hende ud af kurs. Det skulle jo foregå i en hal med masser af larm og andre hunde, så alt kunne i princippet gå galt. Imidlertid oplever jeg Vixen som utrolig fokuseret, når hun skal arbejde, så jeg tænkte, at det nok skulle gå.

Man ville få tildelt op til 5 point for hver apportering. Derudover ville der blive givet 5 point til hurtigste hund, 4 point til næst hurtigste etc.

Der var afsat 10 min. til hver hund, men det tog slet ikke så lang tid. Så da det blev min tur, kom det lidt bag på mig. Nå, men jeg stillede mig i midten af arenaen, og Vixen fik lov til at markere de fire dummyer i hvert hjørne.

Vi skulle starte med “vandmarkeringen”, dernæst springet, så granerne og til sidst skrubbet.

Man må starte, når den sidste dummy er kastet. Jeg gør klar til at sende Vixen, da jeg opdager, at jeg ikke har fået min fløjte på. Så den skal jeg lige finde frem. Det gik der nogle sekunder med. Vixen tøver ganske lidt, da hun kommer hen til det lavvandede bassin men går ud i det uden opmuntring fra mig. Hun tøver også lidt, da hun skal samle dummyen op (en gummitinges med dutter på). Men hun tager den og kommer fint retur og afleverer til hånd.

Så sender jeg hende på springet. Først prøver hun at komme under, men hun hopper hurtigt over, samler spontant op og kommer fint hjem.

Så sender jeg hende over i granerne. Hun går først forkert. Måske er det fordi jeg ikke brugte min sædvanlige “Holger-plade” – jeg ved det ikke. Jeg får kaldt hende tilbage, får pladen i hånden og sender hende igen. Nu går hun direkte ud til granerne. Efter lidt søgen finder hun dummyen og kommer fint retur.

Sidste apportering er skrubbet. Her samler hun op med det samme og kommer flot hjem.

Og så var det slut.

Jeg var rigtig godt tilfreds med hendes indsats. Jeg burde have tænkt mere over tidsfaktoren, for vi brugte en del tid, som ikke var nødvendig. Vi vandt da heller ikke. Jeg ved ikke, hvad placering vi fik, men jeg vil gætte på, at vi var blandt top 3.

Begrundelsen for at melde hende til var, at jeg gerne vil vise “jagtverdenen”, at en toller også er en jagthund, der rent faktisk kan bruges. Tollerklubben havde en godt besøgt stand på messen, men ingen af de hunde, der deltog på standen, var meldt til apporteringskonkurrencen – på trods af at de fleste var prøvehunde og fint kunne have gjort en god figur. Så jeg er glad for, at jeg dukkede op med Vixen – og at vi gjorde det OK.

Leif optog vores præstation, og den kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=X3TLBA7hNqg

Helle optog det fra en anden vinkel. Det kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=VgR_kAe4NhU&feature=youtu.be

Vixen mødte en løve på messen / Vixen met a lion on the trade fair

UK:
This weekend the Danish Association of Hunters held a trade fair (Hunting and Outdoor fair) in Odense. Long time ago, I saw that it would be possible to enter a competition called “Unofficial Danish Championship in Indoor Retrieving”. It was supposed to be on cold game. As Vixen picks up every kind of game (except from fox), I felt comfortable participating. So I entered her. There was a limit of 10 participants on Saturday and 10 on Sunday. So I wasn’t guaranteed a spot.

After a few weeks, I was told that we were going to participate. However, the set-up had been changed so now the dogs had to retrieve dummies. OK with me.

On Sunday 25 March, Leif, Helle, Kim and I drove to Odense. I had seen some video of the completion on Saturday on Facebook, so I knew what I was about and I was not nervous. The dogs had to retrieve four different dummies from four different “terrains”: Water, spruce, rough and a jump over a log. I knew that Vixen – in theory – could do the job. The uncertainty was if the surroundings affected her. We were in a trade fair hall with lots of people and lots of dogs, so everything could go wrong. On the other hand, Vixen is extremely focused when she works so I guessed that she would do fine.

You could get from 1-5 point for every retrieve. Furthermore, the fastest dog would get 5 points, the second fastest 4 points etc.

The time limit for each dog was 10 minutes. However, it didn’t take that long for any of the dogs. So when it was my turn, I was a bit surprised. Well, I entered the “stage” and had Vixen mark the four dummies in each corner as they were thrown.

We had to start with the “water mark”, then the jump, then the spruce and lastly the rough.

We were allowed to start when the last dummy had been thrown. I prepare to cast Vixen and discover that my whistle is still in my pocket. So I took a few seconds to find it. Vixen then hesitates very little when she reaches the “pool” with water but she enters willingly. The she hesitates when she has to pick up the dummy (a rubbery one with studs on it). However, she picks up, returns to me and delivers to hand.

Then I send her for the jump. First she tries to get under. However, she quickly jumps over, picks up and returns.

The next one is the one in the spruces. First she takes a wrong direction. I call her back and send her again. I normally use a white piece of plastic when I do direction work and I didn’t when I cast her the first time. The second time, I have the white plate in my hand and she goes directly to the spruces. After having searched a little, she finds the dummy and brings it back.

The last one is the one in the rough. She goes straight out, picks up and returns to me.

And then it was over.

I was very happy with our efforts. However, I should have thought more about the time factor; we used some time which wasn’t necessary to use. And we didn’t win. I don’t know how we were placed but I guess that we were among Top 3.

My reason for entering her into this competition is, that I would like to show the “hunting world” that a Toller is also a hunting dog which actually is able to work. The Danish Toller Club had a well-attended exhibition stand on the trade fair. However, none of the Tollers that were part of this exhibition stand had been entered into the completion – despite that most of them are hunting test dogs and would have done a great job. So I am happy that I showed up with Vixen – and that we did OK.

Leif took some video of our performance. You can see it here: https://www.youtube.com/watch?v=X3TLBA7hNqg

Helle also videotape dus – from another angel. You can see that video here: https://www.youtube.com/watch?v=VgR_kAe4NhU&feature=youtu.be

DK:
Det var jo meningen, at skulle have beholdt en tævehvalp fra Vixens sidste
kuld. Det skulle være Leif’s nye træningskammerat. Den plan blev dog ikke til
noget, da vi – i lyset af hvad er skete med Cookie – jo besluttede, at Vixen
ikke skulle have flere hvalpe.

Så måtte vi
jo på markedet og finde en hund, der passede til os. Der er mange gode
opdrættere, der laver tollere lige som vi kan lide dem: Med masser af passion
og evne for at arbejde, godt temperament, god sundhed og et eksteriør, der
lever op til standarden.

Jeg havde
en idé om, hvor jeg i første omgang ville lede – i Sverige. Så jeg kontaktede
tre opdrættere, som jeg har stor respekt for, og som skulle have hvalpe i 2018.
Vi fik at vide af alle tre, at vi jo var lidt sent ude; de havde allerede en
lang række hvalpekøbere på listen. Så vi var klar over, at det måske ikke blev
i år, vi fik en ny hvalp.

Det første
kuld, der blev født, var hos Digby Tollers. Der var fire tæver, og vi var klar
over, at der ikke kunne blive nogen til os. Det blev vi også bekræftet i af
opdrætteren. Men…….så skete der det, at der alligevel blev en tæve ledig,
og vi fik tilbudt at få hende. “JA TAK – det vil vi meget gerne”. Så
nu flytter en lille pige hjem til os lørdag den 28. april.

Mor til
kuldet er Digby Tollers Testarossa (Rozza), og faderen er Cairnton’s Pirate at
Javahill (Johnny). Jeg har set Rozza på prøver i Sverige, og jeg kan godt lide
hende. Johnny er et for mig ubeskrevet blad, men jeg har hørt godt om ham, så
jeg er tryg ved at få en hvalp fra denne kombination.

På lørdag
tager vi en tur til Sverige for at se kuldet for første (men ikke sidste) gang.
Og mon ikke Leif tager et enkelt foto eller to??

UK:
We were supposed to keep a bitch from Vixen’s next litter. She would become
Leif’s new training companion. However, this will not happen as we – in the
light of Cookie’s illness – decided not to breed Vixen anymore.

So now we had to find a pup at another breeder. There
are several good breeders who produce Tollers the way we like them: With a lot
of passion and ability to work, with good temperament and health and an
exterior that meets the standard.

I had an idea where I would look first – in Sweden. So
I contacted three breeders who I respect a lot and who were planning on pups in
2018. All three told us that we were a bit late. They already had several puppy
buyers lined up. So we realized that we might not get a pup this year.

The first litter to be born was a Digby Tollers
litter. There were four bitches in this litter and we were pretty sure that
there would not be a pup for us. The breeder confirmed this. However…… we were
lucky that a bitch was suddenly available and she was offered to us. “YES PLEASE
– we would love to buy her”. So on April 28, a new little girl will move in
with us.

The dam of this litter is Digby Tollers Testarossa
(Rozza) and the sire is Cairnton’s Pirate at Javahill (Johnny). I have seen
Rozza on tests and I really like her. Johnny, however, is unknown for me. But I
have heard good things about him, so I fell confident that this will be a great
litter.

On Saturday, we will go to Sweden to see the litter
for the first time (but not for the last time). And I am pretty sure that Leif
will take a picture or two of the litter 🙂