Så er prøvesæsonen i Tollerklubben ovre. Den sidste prøve blev afholdt på Sjælland i nærheden af Sorø. Vi en af vores dommere, Hanne Søndenbroe, havde vi fået adgang til et helt nyt område, som er ejet af nogle golden-folk. Det er altid spændende at prøve nye områder – både for os hundeførere og for hundene.

Vixen var gået i løbetid, så hun måtte blive hjemme. Godt det samme for vores samarbejde har ikke være det bedste i denne prøvesæson. Vixens stressniveau er steget, og der er kommet en del lyd på hende. Selv om jeg godt ved, at det ikke hjælper på hendes stress og frustration, så har jeg svært ved ikke at blive sur på hende. Men nu da vi går efteråret og vinteren i møde, så må jeg træde nogle skridt tilbage og se, om jeg kan fikse nogle af de ting, der er gået galt. Problemet er, at jeg ikke er helt sikker på, hvad der er gået galt. Det højere stressniveau og lyden kom efter prøven i Sorø, hvor hun under en hel åben klasse-prøve arbejdede sammen med en anden hund. Og den hund var bestemt heller ikke hverken lydløs eller særlig lydig. Så de to damer kørte hinanden voldsomt op. Men…. på samme tidspunkt flyttede Tiva jo ind i vores liv. Og nogle har foreslået, at dette også kan have haft en effekt på Vixen. Tja, jeg ved det ikke, men det er jo ikke usandsynligt. De to hunde har det supergodt sammen, men det er selvfølgelig en ændring i Vixens liv, at hun først mister Chili og Daisy, så har hun næsten ½ år som alenehund, og så flytter frække Tiva ind.

Det kan også sagtens være den omstændighed, at jeg har været meget påvirket af fyringen sidste efterår og tanken om, hvad der nu skulle ske – og om jeg i det hele taget ville komme i arbejde igen – der har påvirket Vixen. Jeg fik jo et kortvarigt vikariat sidst i april, som i den grad trak tænder ud på mig, da jeg skulle assistere på et noget højere niveau, end jeg er vant til. Da det vikariat så nærmede sig sin afslutning, kom bekymringerne igen om, hvad der skulle ske. Heldigvis endte det hele jo godt, og jeg er igen i fast job på min yndlingsarbejdsplads, LEGO.

Der har været en del arbejde i forbindelse med min deltagelse i Tollerklubbens jagtudvalg. Men nu er tingene forhåbentlig ved at falde på plads, og vi er ved at have styr på programmet for næste års prøvesæson.

Tiva er bare en skøn hund. Hun er ekstrem kærlig. Alle vores hunde har været nogle kælepotter, men ingen kan måle sig med Tiva. Hun er puttedronningen over alle. Derudover så er hun så lærenem, og træningen med hende går som en leg. Leif tager det – for det meste – roligt. Hun lærer lynhurtigt, så det kan være svært ikke at presse citronen. Men hun er en følsom lille pige. Der skal ikke meget til, før hun pakker sammen. Heldigvis er hun havnet hos den helt rette hundefører, Leif. Og jeg er sikker på, at de to har en stor fremtid sammen i prøveverdenen.

Leif har optaget adskillige videos af deres træning, som han af en eller anden grund ikke vil offentliggøre. Jeg kan så fortælle, at de viser et par, som arbejder virkeligt godt sammen. Han træner stadig på hold hos Sanne Ammitzbøl. Her får han en passende mængde skæld ud og ros.

Tiva er dog også den af vores hunde, der suverænt har ødelagt mest. Stort set alt det legetøj, som har klaret to kuld hvalpe, er bidt i stumper og stykker – og det samme er nogle af vores møbler. I det mindste er hun hold op med at hente vores snavsede vasketøj i vaskekælderen og sprede det ud over hele haven 🙂