Her kan I læse de senest nyheder om vores "hundeliv". Hvis I vil vide mere om vores hunde og vores opdræt, så kan vi anbefale, at I kikker på vores hjemmeside www.wildmountain.dk. I vores opdræt prøver vi at foksere på tollerens jagtlige egenskaber uden dog at miste fokus på sundhed og eksteriør.
Tsula har naturligvis været med i Haunstrup et par gange. Her kommer hun jo til at tilbringe temmelig meget tid de næste – forhåbentlig – mange år.
Vi træner lidt forskelligt, når vi er derude. Hun skal gå pænt i line og ved fod, men hun får også lov til at udforske området – og så kan vi lige putte et par indkald på ind imellem.
Forleden var hun ikke så lydhør, så jeg tænkte, at hun skulle have en lærestreg. Derfor gemte jeg mig. Min tanke var, at hun ville gå lidt i panik og lede efter mig. Det skete så ikke. Jeg kunne ikke forstå, at hun ikke kom. Så jeg kikkede frem fra mig skjul – for at se, at hun rullede rundt på jorden i et eller andet og havde overhovedet ikke mig i tankerne. Da jeg kom hen til hende, kunne jeg se, at hun rullede sig en en myreture fyldt med store skovmyrer. Hmmm, har jeg fået en hund, der skal rulle sig i alt?? Det vil vise sig.
Nu da Leif og Tiva tilbragte weekenden i campingvognen, inviterede jeg Gitte og Daimi på aftensmad og hvalpekys.
Det var dejligt at se, hvordan Daimi og Tsula kom fint ud af det med hinanden. På et tidspunkt fik de hver et gevir. Og Tsula, som er vant til, at hun bare kan hive ting ud af munden på Tiva, ville hellere have Daimis gevir end sit eget.
Gitte tog et par film af deres helt fantastiske hundesprog. Det var så skønt at se, hvordan de bare forstod hinanden og undgik konfrontationer.
På min opfordring er Tsula ikke blevet titertestet hos opdrætteren. Jeg er taknemmelig for, at Ann har været lydhør overfor dette – også selv om hun egentlig ikke kendte noget til titertest.
Min plan var at titerteste Tsula, når hun blev 12 uger. Jeg bestilte tid hos Byens Dyreklinik i Viby, hvor Lise Bang Hansen er tilknyttet. Da jeg alligevel skulle mod Århus, bestilte jeg også en tid hos Magtor til både Tsula og Tiva. Tsula kaster sig jo frygtløs ud i alverdens ting, så jeg tænkte, at det kunne være fint at få hende tjekket igennem og rettet til, hvis det var nødvendigt. Det var det! Christian følte hende godt igennem og fik hende justeret. Jeg tror ikke, at det var uden lidt smerter, for hun blev faktisk temmelig hysterisk. Men det håndterede Christian som den pro, han er.
Tiva var med på turen. Der var gået for lang tid, siden hun sidst blev tjekket – og det kunne mærkes. Hun var meget låst i bækkenet i venstre side, og hun var i hænderne på Christian fire gange med pauser imellem. Det tog hårdt på hende, og hun blev vildt træt bagefter. Leif havde lagt mærke til, at hun ikke var helt så hurtigt – særlig på tilbageløbet. Men efter behandlingen hos Christian, kom der fart i hende igen. Begge hunde skal have en opfølgende behandling sidst i maj. Så håber jeg, at det hele er, som det skal være.
Christian! Kommer du? Vi er klar!
Efter Christian kørte vi mod Viby for at få en titertest. Der var lidt ventetid, hvor vi sad i venteværelset. Det var rigtig god træning at skulle sidde stille – selv om der kom andre hunde ind. Der var nogle, der syntes, at deres hunde skulle hilse på mine. Jeg ved ikke helt, hvad de tænkte om mig, da jeg sagde, at det synes jeg ikke. Men det er egentlig også lige meget. Jeg vil rigtig gerne have, at mine hunde skal have nogle “hundevenner”, men de skal ikke hilse på alle hunde og mennesker, de møder på deres vej. Basta!
Begge tøserne var eksemplariske. De blev barberet på et forben og fik smurt “tryllecreme” på. Efter lidt mere ventetid, da det skulle virke, fik de begge taget lidt blod. Og ingen af dem reagerede overhovedet. Jeg havde lidt lækkert med til dem, og jeg er ret sikker på, at ingen af dem opdagede, at der var nogen, der rodede ved deres forben. Dygtige piger – og dyrlæge!
Om mandagen kom resultatet. Tiva er dækket (det havde jeg også regnet med), men beskeden var, at Tiva ikke var dækket. Jeg ringede til dem for at høre, om det var gældende for alle tre. Og det viste sig jo så, at det var det ikke. Hun lå på 1 på to af dem (kan ikke huske hvilke), hvilket er det samme, som at hun ikke er dækket. Men på den sidste lå hun faktisk på 3, hvilket betyder, at hun er dækket.
Hvis det nu var muligt at vaccinere for smitsom leverbetændelse, parvo og hundesyge, så kunne jeg vælge at vaccinere for de to, hvor hun ikke længere var dækket og vente med den tredje. Men i DK fås disse vaccinationer kun som en kombo, og jeg har derfor valgt at vente med at vaccinere hende. Jeg kunne titerteste hende igen, men jeg tænker, at når hun er 15-16 uger, så er hun ikke længere dækket på den sidste.
Til de, der er nysgerrige, kan jeg oplyse, at det kostede 370 kr. pr. hund at sikre sig, at de ikke bliver overvaccinerede. Det er absolut en fair pris. Og for Tivas vedkommende, så tænker jeg faktisk, at det er billigere end at blive vaccineret (som hun jo ikke skal, da hun er dækket).
Tiva vente på, at “tryllecremen” virkerOg det gør Tsula også 🙂
Livet drejer sig i høj grad om Tsula for tiden. Og det er jo ikke så mærkeligt. Der er meget, hun skal lære, og vi skal lære hende at kende.
Min PETernity leave sluttede efter påske, og så var det på arbejde igen. Vi har jo indrettet en hvalpegård i stuen, hvor hun er vant til at opholde sig. Tiva er også i stuen, men Tsula kan ikke komme til hende. I hvalpegården har hun en kurv, noget legetøj, en vandskål, en madskål og et tissebakke. Sidstnævnte var vi lidt spændte på. Hun har lært hos opdrætteren at tisse i en bakke med kunstgræs, men de sidste tre uger var hvalpene primært ude, så vi var ikke sikre på, om hun kunne huske at bruge den. Og hun har ikke brugt den, mens jeg har været hjemme. Så hvad ville der ske, når jeg tog på arbejde??
Vi har jo selvfølgelig kamera på, så jeg kunne følge med i, hvad der skete derhjemme. Der skete ikke så meget. Hun havde fået en kong med frossen Mush, da jeg tog afsted. Den brugte hun en del tid på. Derudover sov hun, legede med sit legetøj, tullede rundt – og tissede i kattebakken! Hun havde ikke glemt det. Så hver dag, når jeg kommer hjem fra arbejde, er der tisset i bakken og ingen andre steder.
Træningsmæssigt handler det primært om 1) blive på tæppet, 2) omvendt lokning, 3) følge mig i line/uden line, 4) følg mit venstre ben et skridt ad gangen, 5) dut på hånd og så har vi snust til apportering. Hun vil gerne komme hjem, og det var det, jeg ville vide. Så nu lægger vi det på hylden, til alle basistingene er på plads.
Det er jo af gode grunde ikke længe ad gangen, at sådan en hvalp kan koncentrere sig. Så vi træner ganske korte pas og kun én ting ad gangen. Jeg er jo så heldig, at jeg har Helle i baghånden, som kan hjælpe og rette mig, når jeg ikke kan få det til at lykkes. Lucky me (og Tsula) 🙂
Tsula og Tiva er bare blevet gode venner. Og de kan virkelig lege! Jeg kunne godt ønske mig, at Tiva var bedre til at sige fra; hun finder sig i alt for meget. Måske ændrer det sig, efterhånden som Tsula bliver ældre og ikke kan trække hvalpekortet.
Jeg har et par gange valgt at blive hjemme, når Leif tager i campingvognen. Vi skal ikke skilles 😉 – jeg vil bare gerne have noget alenetid med Tsula. Tiva fylder rigtig meget, så jeg har behov for, at Tiva ikke altid er der. Og jeg kan mærke, at de weekender knytter os tættere sammen. Vi kommer også til at tage i campingvognen alene. Jeg tænker, at jeg arbejder fra campingvognen 2-3 dage på et tidspunkt.
Tsula er fantastisk god til at putte i sengen, når hun har været i haven om morgenen. Og jeg NYDER de morgener, hvor vi kan nusse
Da Leif og Tiva kom hjem fra camping lørdag aften, var Tsula meget glad for at se dem begge. Jeg havde tænkt, at det måske var her, at det helt store gennembrud mellem hende og Tiva ville komme, men det lader stadig vente på sig. https://youtu.be/gV-FdRSHZVY
Langfredag havde Tsula og jeg en træningsaftale i Gullestrup med Helle og Prima og Cookie. Det var som altid skønt at tilbringe nogle timer i selskab med Helle. Og ikke mindst var det SÅ dejligt at få Helles strenge blik på min træning af Tsula. Jeg må indrømme, at det der hvalpetræning ikke er min stærke side. Men jeg har nogle ambitioner om, at nogle af de ting, der aldrig helt kom på plads med Vixen, SKAL på plads med Tsula. Jeg drømmer bl.a. om en flot og afslappet fri ved fod, så jeg må lægge mig i selen 😉
Fra første nat har Tsula sovet i vores seng – som alle vores hunde har gjort / og gør. Det er for så vidt gået rigtig godt, men jeg må indrømme, at jeg vågner rigtig mange gange om natten. Hun er lidt urolig og møffer rundt, og hver gang vågner jeg, fordi jeg tror, at hun skal ud og tisse.
Jeg tog hjem fra Gals Klint om torsdagen, da jeg skulle hjem og øve noget mere “alene hjemme-træning” med Tsula, inden arbejdet kalder igen. Jeg besluttede, at jeg trængte til en hel nats søvn, så jeg fandt et bur til hende, hvor hun skulle sove. Jeg havde bestemt, at lige meget hvor ked af det, hun blev, så SKULLE hun sove i buret!
Igen overraskede hun mig. Hun kom med et par enkelte pib, jeg lagde min hånd ned til hende, og så lagde hun sig til at sove – og sov indtil kl. 6.00 næste morgen. Her peb hun og ville ud. Da hun havde fået tisset og skidt, krøb jeg til køjs igen. Jeg tog hende med i seng, og hun puttede sig og lagde sig til at sove endnu en god times tid. De efterfølgende dage er det gået lige så fint, så det er vores nye vane. Hold da op, at det skulle være så let! Så det holder vi fast i, indtil hun kan sove en lang nat uden at skulle ud og tisse.
