For et års tid siden fik Vixen jo konstateret en mild bugspytkirtelbetændelse. Efter kort tid med medicinering har behandlingen udelukkende bestået af specialfoder (Virbac Gastro) og et absolut minimum af godbidder og andet. Der har været perioder, hvor hun har kastet op, men vi fik styr på det efter kort tid.
For knap to måneder siden begyndte hun at kaste op igen. Jeg mente selv, at jeg kunne se en sammenhæng mellem opkastningerne og aktivitet/stress men ville selvfølgelig have hende undersøgt. Jeg har længe været på udkik efter en ny dyrlæge,da jeg har manglet den der følelse af at være fuldstændig tryg ved at overlade hende til dyrlægen. Og samtidig har ledt efter en dyrlæge, der havde et ønske om at dykke ordentligt ned i årsagen til, at Vixen kastede op. Jeg har shoppet lidt rundt men har ikke fundet nogen.
Så en aften gik jeg en tur i Haunstrup med Henriette. Vores hunde fik lov til at stæse rundt, som det passede dem, og da vi kom tilbage til bilerne, begyndte Vixen at kaste op. Hun kastede en del op, og der var blod i de sidste portioner. Hun havde også kastet op i weekenden, hvor vi havde dobbeltprøve i Fjelster. Henriette og jeg fik en snak om det, og jeg fortalte hende, at jeg leder efter en dyrlæge, som jeg kunne være tryg ved. Hun anbefalede hendes egen dyrlæge, Lisa Michelsen, som faktisk også ved en del om sygdomme i mave/tarm. Vi aftalte, at Henriette skulle spørge Lisa, om hun havde et råd eller evt. kunne anbefale en dyrlæge, som ved noget om bugspytkirtler etc. Henriette skrev tilbage, at jeg var velkommen til at kontakte Lisa, men ellers kunne hun anbefale en dyrlæge hos Anicura i Århus. Da Vixen forsatte med at kaste op i løbet af natten, sendte jeg en SMS til Lisa Dyrlæge, og hun svarede straks tilbage. Hun ville gerne tage et kik på Vixen og kom på besøg næste dag. Efter at have undersøgt hende, sagde hun til min store overraskelse, at hun ikke troede, at det havde noget med bugspytkirtlen at gøre. Hun troede nærmere, der var noget med Vixens mave. Vi blev enige om, at Vixen nu skulle undersøges til bunds, så der blev bestilt tid til scanning og kikkertundersøgelse hos Anicura i Århus.
Når man tager i betragtning, at Vixen – bortset fra opkastningerne – har været i forrygende humør og haft en glubende appetit, så troede jeg, at vi havde at gøre med noget forholdsmæssigt ufarligt.
Dyrlægen på Anicura, der undersøgte hende, var dog ikke nær så optimistisk. Der blev taget en biopsi, men hun var ret overbevist om, at der var tale om kræft. Det var ikke lige det, jeg havde håbet at høre.
Vi ventede knap 14 dage på svar på biopsien. I mellemtiden kom Vixen på Omestad for at mindske produktionen af mavesyre og Antepsin for at beskytte maveslimhinden. Det er gået rigtig fint. Hun kastede op to gange på de knap 14 dage, og det var begge gange være i forbindelse med let træning. Så mine tanker gik lidt i retning af noget mavesår. Men forleden kom så svaret på biopsien, og det var bare den værste besked at få. Vixen har kræft – et carcinom. Et carcinom er åbenbart en rigtig træls form for kræft, da det har en tendens til at sprede sig – eller som dyrlægen sagde, så har det lange fangarme, som spreder sig. Og det er derfor helt udelukket, at man ville kunne fjerne kræften via en operation. Så jeg behøver ikke at vurdere, hvorvidt jeg ville udsætte hende for sådan en operation.
Vixen fortsætter på Omestad og Antepsin, og hendes foder fordeles over fire måltider om dagen og opblødt. Derudover har jeg været forbi Lise Bang Hansen, fordi jeg ville se, om der var noget, vi kunne gøre med homøopati. Jeg er klar over, at hun ikke kan helbredes, men håbet var, at har Lise et eller andet, der kan gøre hendes sidste tid lidt mere behagelig. Hos Lise fik jeg to præparater. Hun skal have 3 x dagligt af det ene præparat i én uge, hvorefter jeg skifter til det andet præparat, som hun også skal have 3 x dagligt i en uge.
Derudover har jeg rakt ud til KU SUND (tidl. Landbohøjskolen) og SLU i Sverige (den svenske landbohøjskole). Begge steder er man i gang med noget forskning, som jeg tænker, Vixen måske kan bidrage til.
I KU SUND handler det om at finde en biomarkør, der tidligt i forløbet kan påvise mave-/tarmkræft. Da symptomerne på mavetarmkræft er de samme som for mange andre sygdomme i mave og tarm, så opdager man oftest for sent, at der er tale om kræft, da de fleste vil tænke, at det er lidt voldsomt med en scanning og/eller kikkertunderssøgelse “bare” pga. lidt opkast eller dårlig mave. Når man så finder ud af, at det er kræft, så er der som regel ikke så meget at gøre. Og så er der oftest ikke noget at gøre. Jeg har haft en snak med dem. De venter nu på at få Vixens journal, så de kan vurdere, om hun er en egnet kandidat. Hvis hun er det, skal hun aflevere en afføringsprøve og måske lidt blod.
På SLU i Sverige, hvor de jo i mange år har forsket i de autoimmune sygdomme hos tolleren, er de begyndt at kikke på kræft, da de ser en øget tendens til kræft i tolleren. De er også vendt tilbage og vil også gerne have blod/serum fra Vixen. Når min dyrlæge er retur fra ferie i uge 30, får jeg taget de ønskede blodprøver, og får dem sendt afsted.
Jeg er naturligvis totalt knust. Vixen er min drømmehund, og hun er kun 9 år. Jeg har dog valgt at fokusere på, at hun lige nu har det godt, og gøre hvad jeg kan for at hun bliver ved med at have det godt en tid endnu. Så lige nu fejrer vi den del af livet, hun har tilbage.
Lisa Dyrlæge har pointeret, at det er vigtigt, at hun holdes i god form, så vi stopper ikke med træningen. Jeg skal bare have fundet en blance, så hun ikke kaster op efter træning. Det er gået rigtig godt indtil nu. Faktisk har hun det lige nu så godt, så det er svært at tro, at hun er så syg.
Lige nu handler det om, at hun har det godt – både fysisk og mentalt – så længe hun er her. Men det er stadig utrolig svært at både tro og fordøje, at hendes tid med mig ikke bliver ret meget længere.
