De seneste uger har
budt på en del hvalpebesøg i Sverige for at se til Tiva og hendes søskende.
Heldigvis er der kun en forholdsvis kort køretur til Skurup, hvor Agneta og
Tina bor, så det har været til at overkomme.

Vi er blevet taget
så godt imod af Agneta og Tina og de øvrige hvalpekøbere, som vi har mødt
næsten alle sammen. Det har været skønt at kunne følge med i, hvordan kuldet
udviklede sig og spændende at vente på at få at vide, hvilken hvalp der var
Tiva.

Under et af vores
besøg mødte vi Johnny – hvalpenes far. Hans stambogsnavn er Cairnton’s Pirate
at Javahill. Vi havde ikke mødt ham før, så vi havde glædet os til at se ham.
Og så er det altid spændende at se, hvordan en hanhund håndterer mødet med et
kuld hvalpe. Vi var imponerede. Han var så god til at omgås dem. Lidt forbavset
til at starte med men hele tiden sød og venlig overfor dem. Vi var også
imponerede over, hvor fint han håndterede de tre tæver i husholdningen. Sidst
han mødte dem, fik han jo både lov til at komme på jagt og parre, så der er
muligvis været nogle forventninger. De tre piger blev lige tjekket ud; det
kunne jo være, at de var i løbetid. Men det var de ikke, og så var han helt
afslappet omkring dem. Han kunne endda finde ud af at lege trækkeleg med den
yngste, Betty, som er lige omkring 1 år (og en halvsøster til Tiva). Det var
virkelig dejligt at se. Jeg kan bedst lide at kende faderen til den hvalp, jeg
skal have. Men omvendt så havde vi stor tillid til Agneta og Tina. Og udover at
være en sød og rar hund, så er Johnny meget smuk.

Lørdag den 28.
april var det endelig tid til at hente Tiva hjem. Vi var lidt spændt på,
hvordan den lange køretur skulle gå, men det viste sig, at vi ikke havde grund
til bekymring. Vi havde taget Vixen med. Så kunne de vænne sig til hinandens
lugte på vej hjem. Kristian havde bedt om også at komme med; han havde sådan glædet
sig til en ny hvalp i familien.

Efter at have fået
papirerne underskrevet, fået en rigtig fin hvalpepakke, fået de sidste ting
snakket igennem og givet Tiva mulighed for at brænde lidt krudt af, var det tid
til at sige farvel. Vi gruede lidt for den 4 timer lange tur til Vildbjerg og
havde forberedt os på forskellig vis, hvis nu Tiva ikke syntes om at køre bil.
Vi kunne have sparet os alle bekymringerne og forberedelserne. De første fem minutter
peb hun en lille smule, men så faldt hun i søvn og sov det meste af vejen til
Vildbjerg. De gange, hun var vågen, var hun ude og tisse – hvor hun også fik
lov til at hilse på Vixen for første gang. Ellers blev hun nusset af Leif, der
sad på bagsædet eller tyggede i sit legetøj. Sikke en nem hvalp!

Da vi kom hjem, fik
Vixen og Tiva lov til at løbe lidt rundt i haven, så de kunne lære hinanden
bedre at kende. Dvs. Tiva var mere interesseret i at lære Vixen at kende end
omvendt. Vixen havde bestemt ikke brug for en hvalp i sit liv.

Da vi besluttede os
for en hvalp, var vi jo i den situation, at jeg var arbejdsløs og dermed havde
masser af tid til at vænne hvalpen til at være alene hjemme. Desuden kunne Leif
tage ferie. Men mens vi ventede på at hente Tiva hjem, fik Leif nyt arbejde,
hvor han skulle starte den 2. maj. Og han kunne ikke starte et nyt job med at
holde ferie. Så skete der det, at jeg fik et 3 måneders vikariat som Executive
Assistant hos LEGO med start den 24. april. Selv om vi begge var meget glade
for at henholdsvis få nyt job og få et vikariat, så var timingen elendig.
Heldigvis er min chef en meget berejst og venlig mand, og i ugerne 18 og 19
ville han være i USA på østkysten, hvor tidsforskellen til Danmark er 6 timer.
Så han var helt med på ideen om, at jeg arbejdede i Billund fra 8-12, kørte
hjem og tilbragte en times tid med at aktivere hvalp og derefter logge på og
arbejde to timer udover arbejdstid. Det ville betyde, at jeg var tilgængelig
lidt flere timer for ham. Så først fra uge 20 skulle Tiva til at lære at
tilbringe en hel dag alene hjemme.

Vi har indrettet en
hvalpegård i stuen – både for at afgrænse det område, hun har, når hun er
alene, og for at have et sted, hvor hun kan komme i ”time out”, når det er
nødvendigt. Og så har hun fra opdrætteren lært at tisse/skide i en balje med
træpiller. Så sådan en står i hvalpegården, og det har bare virket helt
fantastisk. Vi har meget få tissetåre, der ikke ender i træpillerne. Et
kæmpestort cadeau til opdrætterne for at bruge tid på at lære hvalpene dette.

Hvad er det så for
en hvalp, vi har fået? Tja, hun er utrolig velafbalanceret. Hvis der er noget,
hun ikke har set før, eller som forskrækker hende lidt, så sætter hun sig ned
og ser ud til at overveje situationen. Hun har adskillige gange været med på
camping i weekenden, og det tager hun totalt afslappet. Hun har adgang til
campingvogn, fortelt og en indhegning foran forteltet, og her går hun ud, når
hun skal besørge. Hun er naturligvis genstand for en masse beundring. Der er
stort set ingen, der kan gå forbi uden at skulle nusse hende. Så hun bliver
socialiseret på alle mulige mennesker: Voksne, børn, mænd med skæg, folk med
solbriller, andre hunde og alle mulige slags køretøjer.

Vi tilbragte Kr.
Himmelfarts-dagene på camping. Torsdag var hun på besøg hos Helle, Kim, Troja
og Cookie. Her tilbragte hun hele eftermiddagen. Hun lærte, hvad der er OK, og
hvad der ikke er OK, når man er en lille hvalp og havde i det hele taget en god
dag.

Fredag stod den på
café-træning i Middelfart. Leif og Kim gik en lille tur med hundene, mens Helle
og jeg fik brugt lidt penge. Da vi mødtes foran den café, hvor vi skulle spise
brunch, sad Leif på en bænk med Tiva. Hun var faldet i søvn. Alle de oplevelser
havde tæret på hende. I stedet for at stresse op og ikke vide, hvad hun skulle
gøre af sig selv, så lagde hun sig på bænken og faldt i søvn! Vi bar hende hen
til caféen, hvor hun sov under min stol, mens vi var der.

Om eftermiddagen
kom Martin og Line forbi med deres to labbedutter, Chinook og Frida. Da vejret
var fantastisk, og da campingpladsen ligger lige ned til Lillebælt, benyttede
vi os af lejligheden til at tilbyde Tiva hendes første svømmetur. Det tilbud
tog hun imod uden tøven, så nu er det også prøve.

Nætterne er gået
utrolig godt. Jeg havde en idé om, at hun skulle sove i sit bur ved siden af
vores seng. Det fungerede fint for Vixen, så hvorfor ikke for Tiva?? Nu er det
jo Leifs hund, og Leif ville have Tiva i sengen, så sådan blev det J Så hun har siden første nat hos
os sovet i sengen. Og det har fungeret så fint. Hun bliver puttet ved 23-tiden,
og omkring kl. 5.30 er Leif oppe og tisse med hende. Ingen uheld i løbet af
natten. Hun er god til ret hurtigt at finde ro, når vi går i seng – også selv
om vi ser lidt fjernsyn.

Relationen til
Vixen er kun blevet bedre. Hun havde en periode, hvor hun ikke ville have noget
med Tiva og gøre, og Tiva skulle ikke komme for tæt på. Så kom en periode, hvor
Vixen åbenbart havde accepteret, at Tiva var kommet for at blive, så Vixen
tolererede hende, men der var ingen tegn på, at de skulle blive gode venner. Så
pludselig kom der hul på bylden, og de leger nu rigtig godt sammen. Vixen er så
blid over for hende og finder sig i utrolig meget. Hvis Tiva bliver for
voldsom, bliver hun dog sat på plads – men på en god måde. Denne ændring i
deres forhold har vi ventet på. Vi ved, at Vixen har savnet Chili og Daisy, og
det var svært for hende, da hun blev alene. Så at hun nu har accepteret Tiva og
endda leger med hende, er bare helt fantastisk.

Leif er startet på
hvalpetræning hos Sanne Ammitzbøl. De er fire hvalpe på holdet – et par labber
og en flat. Og det går bare så godt. Og det er godt for Leif, for Sanne har øjne
i nakken, og Leif får at vide, hvis det ikke er godt nok (og han får også ros,
når det er godt).

Eneste minus er, at
Tivas ører folder. Da vi hentede hende, var det kun det højre øre. Kort tid
efter begyndte også venstre ører at leve sig eget liv. Vi har nu fået
vejledning i, hvordan man taper ørerne, så de forhåbentlig sidder, hvor de
skal, når brusken bliver hård.

Vi glæder os rigtig
meget til at se, hvad livet med Tiva vil bringe. Indtil videre har det været utrolig
positivt. Hun er en fantastisk hvalp med en indbygget ro – og så bider hun
stort set ikke!