Den 13. og 14. april havde jeg arrangeret et kursus hos
Trond Gjøtterud for Tollerklubben. Der er var 11 tilmeldte hunde fordelt på to
hold – et hold på begynderklasse-niveau og et hold på åben klasse-niveau.

Trond startede ud med de unge og mindre erfarne hunde. Han
tog dem først 1:1, og jeg var vildt overrasket over, hvor hurtigt han fik deres
ejere til at få styr på dem. Hunde, der var noget urolige og som ikke
nødvendigvis kom, når der blev kaldt etc., faldt i løbet af meget kort tid på
plads. Helt vildt. Der blev arbejdet med de unge hunde hele formiddagen, inden
det var tid til frokost.

Efter frokost var det de mere erfarne hundes tur. Her lagde
Trond ud med lidt lydighed med indlagt stress. Øvelsen gik egentlig ud på, at
vi førere skulle ”rose hunden ned”. Konceptet fungerer rigtig godt, har jeg
senere fundet ud af. Men lige der og med de hunde, blev der simpelthen kørt for
meget stress på, og vi formåede ikke at rose dem ned, hvilket satte sit præg på
resten af dagen for de fleste af hundene. Næste øvelse var en tur rundt i terrænet,
hvor hundene gik ved siden af hinanden to og to i en lang række. De to forreste
hunde var ikke koblede. Den ene fik en tilbagesending, som måtte hentes, når
der var kastet en markering til den anden hund. Når hund nr. 2 havde hentet
markeringen, skiftede alle plads. Det
blev til mange tilbagesendinger/markeringer for alle hundene. Dette
afsluttede dag 1.

Dag 2
startede igen med de unge hunde. Vixen og jeg fik lov til at vise dem Tronds
stop-øvelse, da Vixen i den grad bare har lært at stoppe via den øvelse.
Bagefter gennemgik de den én for én, og det var fantastisk at se, i løbet af hvor
kort tid de fik indarbejdet et godt stop i hunden. Derefter var de unge hunde ude
i terrænet, hvor det handlede om tilbagesendelser. Trond bruger meget at lægge
en dummy, gå videre i terrænet og så sende hunden tilbage, når man har nået en
afstand, der passer til hunden. Det handler ikke om lige linjer, så vi går på
kryds og tværs gennem terrænet. Og så handler det om hukommelse, og det er en
øvelse, der kan erstatte at man kaster markeringer hele tiden. Det var dejligt
at se, at de unge hunde ingen problemer havde med at huske, hvor dummyen var
lagt. Og det var så dejligt at se, da Toto – efter få korrektioner af hendes kropssprog
– fik afleveringer til hånd af Sansa. Hun var så glad, at man næsten fik tårer
i øjnene af at se det.

De
erfarne hunde brugte eftermiddagen på at bygge nogle lange markeringer op. Aase
havde stillet pooferen op, og så fik alle hundene markeringer, der blev længere
og længere og med mere og mere terrænskift. Det var over bækken og over grøfter,
igennem buskads og bevoksninger af forskellig længde. Igen var det så utrolig
flot at se, hvordan alle hundene – med den rigtige opbygning af øvelsen –
lykkedes, så de til sidst klarede en markering på et par hundrede meter med
udfordrende terrænskift. June tog en lille film at Vixens sidste markering, som
kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=2F_T0BDCAfk

Det var en fantastisk weekend med en masse læring. Der er allerede booket en weekend mere i august.