I dag er det nøjagtig et år siden, at vi måtte sige farvel til Vixen.
Det gør stadig virkelig ondt at tænke på det, og jeg har stadig svært ved at tale om hende, uden at få en tåre i øjenkrogen. Hun er stadig utrolig savnet, og jeg tænker meget på hende. Men det er de gode ting, jeg tænker på, når jeg tænker på hende. På alle de glæder og udfordringer hun gav mig. Og på hvor heldig jeg var, at jeg fik lige netop hende. Hun har virkelig ændret min indstilling til tollere og hundetræning.
De næste mange måneder var utrolig hårde at komme igennem. Det ikke at have en hund, var virkelig hårdt for mig. Men så den 2. april – på Vixens 10 års fødseldag – kunne vi hente Tsula i Sverige. Og med hende fik jeg en lille smule Vixen, da Tsulas morfar jo er Vixens kuldbror, Silver.
Her er de billeder, Sanne Ammitzbøll tog af hende:
