Velkommen til

Den 30. maj var jeg forbi Magtor igen. Christian ville gerne lige følge op på begge piger.

Heldigvis var der kun brug for lidt opfølgning og tilretning. Det, Christian havde gjort ved dem sidste gang, havde stadig effekt.

Det er altid hyggeligt at besøge Christian, og der er altid tid til at få en god snak om alt mellem himmel og jord.

I øvrigt smed jeg Tsula på vægten, og da sagde kampvægten 9 kg. Så fra torsdag, hvor jeg sidst vejede hende, og til mandag havde hun altså taget 400 gram på.

Efter turen til Christian, kørte vi til Lisa Dyrlæge i Snejbjerg. Det var tid til Tsulas vaccination. Jeg fik hende jo titertestet som 12 uger. Her var svaret først, at hun ikke længere var dækket via sin mor. Men da jeg fik spurgt ind til det, viste det sig, at hun faktisk lå på 3 på den ene (kan ikke lige huske hvilken), og det betyder jo, at hun er dækket. Det undrer mig lidt, at de ikke selv er opmærksom på det, for de er jo pro-titertest. Nå, men jeg valgte at udskyde vaccination, indtil jeg kunne være helt sikker på, at Tsula ikke længere var dækket. Jeg kunne have valgt at titerteste hende igen men valgte i stedet bare at vente. Man ved, at hvalpe ikke længere er dækket af deres mor, når de har nået 16 uger.

Hvis det havde været muligt at få kernevaccinerne én og én, så kunne jeg have vaccineret hende mod de to, hun ikke længere var dækket for. Men i DK kommer de tre kernevacciner i én samlet sprøjte – så det er alt eller intet.

Men nu er hun altså vaccineret – og kun for parvo, smitsom leverbetændelse og hundesyge. Jeg vaccinerer på intet tidspunkt mod leptospirose og kennelhoste.

Alle ved, at jeg ikke er nogen stor fan af Tivas ører. Jeg synes faktisk, at de er grimme. Tiva er ikke nogen dårligere eller mindre sød hund af den grund. Men mine øjne falder på hendes ører, hver gang jeg kikker på hende. Vi prøvede at få dem tapet men lykkedes ikke med at ændre på det.

Da vi hentede Tsula var hendes ene øre begyndt at flippe lidt forkert. Og da hun lidt tidligt begyndte at tabe tænder, fik det andet øre også sit eget liv. Jeg tænkte, at jeg ville gøre noget ved det, mens brusken stadig var blød og føjelig). Heldigvis tilbød Christine, der deltog i Working Weekend, at vise mig, hvordan man bedst taper dem. Hun foreslog Compeed-plaster (det man bruger til vabler).

Efter to sekunder var begge Tsulas ører tapet, og hun opdagede det faktisk ikke og var slet ikke generet af det efterfølgende.

Nu 14 dage efter var plastrene næsten faldet af, så jeg fik dem fjernet og har sat nye på.

Jeg håber, hendes ører falder pænt til vha. disse plastre – og det bedste er, at det på ingen måde generer hende.

Så blev Tsula 16 uger.

Benene er ikke blevet længere den forgange uge, og vægten er kun steget med 200 gram. Til gengæld er det blevet noget lettere og hurtigere at fotografere hende 🙂

Jeg har tilbragt nogle dage alene i campingvognen. Dvs. helt alene var jeg ikke, for jeg havde Tsula med. Når jeg arbejdede, måtte Tsula kede sig. Det er hun faktisk ret god til. Men der blev også tid til nogle gode gåture og besøg hos Helle og Kim.

Onsdag kom Per og Majbeth forbi. De havde booket en hytte på campingpladsen. Onsdag både kikkede vi på og spiste bisoner. Vi var forbi Ditlevsdal, hvor vi fik en guided ture rundt på markerne for at kikke på levende bisoner. Senere så vi dem i knap så levende men til gengæld veltilbredt tilstand. Mums, det var lækkert.