Blog Image

Velkommen til

Kennel Wildmountain Tollers' blog

Her kan I læse de senest nyheder om vores "hundeliv". Hvis I vil vide mere om vores hunde og vores opdræt, så kan vi anbefale, at I kikker på vores hjemmeside www.wildmountain.dk. I vores opdræt prøver vi at foksere på tollerens jagtlige egenskaber uden dog at miste fokus på sundhed og eksteriør.

Magtor og vaccination

Latest news / Sidste nyt, Sundhed, Tsula Posted on Sat, June 04, 2022 13:01:12

Den 30. maj var jeg forbi Magtor igen. Christian ville gerne lige følge op på begge piger.

Jeg ved ikke helt, om de er tilfredse med, hvad der venter på dem. Men de tog det nu pænt

Heldigvis var der kun brug for lidt opfølgning og tilretning. Det, Christian havde gjort ved dem sidste gang, havde stadig effekt.

Det er altid hyggeligt at besøge Christian, og der er altid tid til at få en god snak om alt mellem himmel og jord.

I øvrigt smed jeg Tsula på vægten, og da sagde kampvægten 9 kg. Så fra torsdag, hvor jeg sidst vejede hende, og til mandag havde hun altså taget 400 gram på.

Efter turen til Christian, kørte vi til Lisa Dyrlæge i Snejbjerg. Det var tid til Tsulas vaccination. Jeg fik hende jo titertestet som 12 uger. Her var svaret først, at hun ikke længere var dækket via sin mor. Men da jeg fik spurgt ind til det, viste det sig, at hun faktisk lå på 3 på den ene (kan ikke lige huske hvilken), og det betyder jo, at hun er dækket. Det undrer mig lidt, at de ikke selv er opmærksom på det, for de er jo pro-titertest. Nå, men jeg valgte at udskyde vaccination, indtil jeg kunne være helt sikker på, at Tsula ikke længere var dækket. Jeg kunne have valgt at titerteste hende igen men valgte i stedet bare at vente. Man ved, at hvalpe ikke længere er dækket af deres mor, når de har nået 16 uger.

Hvis det havde været muligt at få kernevaccinerne én og én, så kunne jeg have vaccineret hende mod de to, hun ikke længere var dækket for. Men i DK kommer de tre kernevacciner i én samlet sprøjte – så det er alt eller intet.

Men nu er hun altså vaccineret – og kun for parvo, smitsom leverbetændelse og hundesyge. Jeg vaccinerer på intet tidspunkt mod leptospirose og kennelhoste.



Når ørerne ikke vil, som ejeren vil

Latest news / Sidste nyt, Tsula Posted on Sat, June 04, 2022 12:48:43

Alle ved, at jeg ikke er nogen stor fan af Tivas ører. Jeg synes faktisk, at de er grimme. Tiva er ikke nogen dårligere eller mindre sød hund af den grund. Men mine øjne falder på hendes ører, hver gang jeg kikker på hende. Vi prøvede at få dem tapet men lykkedes ikke med at ændre på det.

Da vi hentede Tsula var hendes ene øre begyndt at flippe lidt forkert. Og da hun lidt tidligt begyndte at tabe tænder, fik det andet øre også sit eget liv. Jeg tænkte, at jeg ville gøre noget ved det, mens brusken stadig var blød og føjelig). Heldigvis tilbød Christine, der deltog i Working Weekend, at vise mig, hvordan man bedst taper dem. Hun foreslog Compeed-plaster (det man bruger til vabler).

Efter to sekunder var begge Tsulas ører tapet, og hun opdagede det faktisk ikke og var slet ikke generet af det efterfølgende.

Nu 14 dage efter var plastrene næsten faldet af, så jeg fik dem fjernet og har sat nye på.

Jeg håber, hendes ører falder pænt til vha. disse plastre – og det bedste er, at det på ingen måde generer hende.



16 uger og lidt stilstand i vokseværket

Latest news / Sidste nyt, Tsula Posted on Sat, June 04, 2022 12:39:02

Så blev Tsula 16 uger.

Benene er ikke blevet længere den forgange uge, og vægten er kun steget med 200 gram. Til gengæld er det blevet noget lettere og hurtigere at fotografere hende 🙂



Gals Klint

Latest news / Sidste nyt, Tsula Posted on Sat, June 04, 2022 12:33:49

Jeg har tilbragt nogle dage alene i campingvognen. Dvs. helt alene var jeg ikke, for jeg havde Tsula med. Når jeg arbejdede, måtte Tsula kede sig. Det er hun faktisk ret god til. Men der blev også tid til nogle gode gåture og besøg hos Helle og Kim.

Onsdag kom Per og Majbeth forbi. De havde booket en hytte på campingpladsen. Onsdag både kikkede vi på og spiste bisoner. Vi var forbi Ditlevsdal, hvor vi fik en guided ture rundt på markerne for at kikke på levende bisoner. Senere så vi dem i knap så levende men til gengæld veltilbredt tilstand. Mums, det var lækkert.



Working Weekend 2022

Latest news / Sidste nyt, Træning Posted on Sat, June 04, 2022 12:26:14

Weekenden den 21. og 22. maj afholdt vi for andet år i træk Working Weekend ved Birkesø i Stoholm. Det er en weekend (som faktisk begynder fredag eftermiddag), hvor en masse friske tollerfolk møder op med deres hunde for at træne. Instruktørerne er Helle, Maria, Grete, Kim, Annette og jeg. Formålet er at give folk lyst til at træne henimod vores jagtprøver – men inden de kommer så langt er der jo en del basisting, der skal være på plads. Så det bruger vi også en masse tid på.

Helle og jeg kørte “markering” hele lørdagen, og vi havde hunde på alle niveauer. Søndag stod vi for “problemløsning”. Vi var lidt bekymrede over, hvad det kunne udvikle sig til – og hvilke problemer ville folk komme med. Inden kurset havde folk skrevet lidt om deres hunde, hvor langt de var i træningen, og hvad de havde problemer med. Så det tog vi udgangspunkt i. Vi grupperede ting og fandt på flere forskellige løsningsforslag til de forskellige problemer. Så måtte vi se om søndagen, om det, vi havde forberedt kunne bruges. Det kunne det heldigvis for en stor dels vedkommende. Der var dog også behov for lidt improvisation.

Som sidste år blev det en fantastisk weekend. Deltagerne var bare så åbne og imødekommende overfor det, vi serverede for dem.

Overordnet kan man sige, at der var mange ting, der gik igen ved mange hunde – uanset niveau: Mangel på ro, stress, trækken i linen, og flere der kun ville samle egne dummyer op. Det får mig selvfølgelig til at tænke, da jeg jo er i fuld gang med at putte nogle basisting på min lille hvalp. Og planen om at fokusere på ro, og fri ved fod eller gå ved siden af mig med løs line er stadig gældende.

Mens Helle og jeg trænede tollere, hyggede Kim og Leif sig med Prima, Tiva og Tsula. Der blev både tid til besøg i Mønsted Kalkgruber, hos Henrik Mollerup, ligesom der også blev indtaget frokost flere forskellige steder. De kom forbi for at starte grillen op hos os og spiste aftensmad sammen med os.