I midten af januar fik jeg en enetime ved Trond. Jeg elsker enetimer ved Trond, for han er efter mig hele tiden, og Vixen og jeg bliver presset, og INTET undslipper Tronds skarpe blik – og jeg bliver stillet til regnskab for de ting jeg gør og de beslutninger, jeg tager.
Denne gang skulle det handle om dirigeringer med stop og nærsøg. Trond kastede dummyer og bolde og skød – og Fivel var med rundt for lige at presse citronen lidt ekstra 🙂
Vixen har jo været virkelig god til stop og var faktisk lidt en “duksepige” på et tidspunkt. Det er hun så ikke mere! Hun løb igennem stort set alle mine stopfløjt! Jeg var klar over, at vi var begyndt at få problemer på længere afstande, men det sprang virkelig i øjnene hvor ulydighed hun egentlig var. Det er jo ikke fordi, hun ikke kender stopsignalet; hendes lyst til at søge og finde fuglen er bare større end hendes lyst til at stoppe. Jeg havde fået en træls vane med at føjte to gange (som hun ignorerede), hvorefter jeg råbte af hende
Det var blevet en rigtig dum vane, og vi var nået dertil, hvor hun – hvis hun overhovedet stoppede – først stoppede, når jeg fandt bandeordene frem. Så det fik vi en snak om, Trond og jeg 🙂 Og jeg fik nogle redskaber til, hvordan jeg korrigerer hende på den rigtige måde uden at bliver sur og skælde ud.
Dagen efter havde jeg en træningsaftale med Helle og Cookie. Det var jo nærliggende for mig at træne noget stop med Vixen. Så vi lavede tre targetpunkter, hvor vi tog hundene med ud og viste dem, at vi lagde fire små nærsøgsdummyer. Cookie hører bedre efter end Vixen, så hun havde ikke så meget brug for at træne stop i samme omfang som Vixen. Hun kunne til gengæld godt trænge til at blive lidt mere sikker på dirigeringssignalerne. Og med det oplæg, vi havde lavet, kunne vi træne begge dele. Jeg havde i første omgang bare brug for at sende ligeud, stoppe og sætte i nærsøg. Helle placerede Cookie, så hun kunne sende højre/venstre/back, stoppe og sætte i nærsøg.
Inden jeg gik i gang med targetpunkterne, genopfriskede vi begyndelsen på stopøvelsen. Det kom der en lille film ud af. Det skal lige siges, at jeg gik meget hurtigt frem, da Vixen jo har grundfærdighederne på plads, og hun viste da også her, at hun vidste, hvad det handlede om. Så processen er længere, end filmen viser.
Så kastede vi os over targetpunkterne, hvor afstanden nok var omkring 40-50 meter. Og så gik den ikke længere. Vixen ignorerede mig og gik i søg – hver gang!
Hvis Vixen ikke stoppede men gik i søg, fløjtede jeg af hende, til jeg blev blå i hovedet. Hvis hun på det tidspunkt havde fundet dummyen og samlet op, satte hun sig. Jeg gik så ud til hende, tog dummyen, lagde den tilbage, lod hende sidde og gik tilbage til udgangspunktet. Så satte jeg hende i gang med at søge. Jeg kan jo godt være lidt ilter, men det lykkedes mig at IKKE være sur, når jeg gik ud til hende.
Da hun var begyndt at høre lidt bedre efter (læs: ikke bare ignorere mig), begyndte jeg at bruge bolden. Hvis hun stoppede og vendte opmærksomheden mod mig, fik hun en bold som belønning. Også hvis hun stoppede og ikke vendte opmærksomheden mod mig men stadig var fuldt fokuseret på det område, hvor hun vidste, at der lå en dummy, fik hun også en bold som belønning for at stoppe. Det fik hende til at vende opmærksomheden mod mig. Og så kunne jeg en gang imellem belønne hende med et søg, når hun gjorde det perfekt.
Nogle dage efter var vi ude i samme område og træne det samme. Og jeg kunne se, at min træning tidligere sad rimelig godt fast. Så det blev til mange gode stop og mange gode nærsøg.
Vores targetområder lå placeret, så der var et naturligt stop i terrænet – op ad en vold, på kanten af et læhegn etc. Så næste skridt var at se, om Vixen var ligeså stoplydig uden den hjælp. Så vi byggede nogle nyt targetområder op på et faldt terræn uden et naturligt stop. Vixen var stadig stoplydig, men ikke helt så godt, som når terrænet stopper hende. Det var dog slet ikke slemt, og efter nogle gange, var jeg faktisk ret tilfreds.
Nogle dage efter lavede vi nogle nye targetpunkter midt på en bar mark, så der ikke var noget naturligt stop for hundene. Helle tog lidt video af det, og jeg var ret godt tilfreds med Vixen. På den første film kan man ikke høre det pga. vinden, men hun både stopper og går i gang med nærsøget på mit signal: Stop og nærsøg 1 og Stop og nærsøg 2
Nogen tid efter var Leif og jeg i Gullestrup, og jeg fik ham til at optage lidt video af Vixens stop. Jeg var ganske godt tilfreds med hende, selv om hun ved nr. 2 gik i gang med at søge et sekund, inden jeg satte hende i gang. Og så kan jeg se, at jeg skal variere, hvor længe der går, fra jer stopper hende, til jeg sætter hende i gang med at søge: Vixen stopøvelse i Gullestrup
