Trond og Aase har arrangeret en virtuel, uofficiel wt åben for alle. Der er fem klasser: Klasse 1: For hunde under 1 år. Klasse 2: For uerfarne hunde og/eller førere, der ikke tidligere har deltaget i en konkurrence. Klasse 3: For hunde, der har startet eller er klar til at starte i begynderklasse. Klasse 4: For hunde, der har startet i åben klasse. Klasse 5: For hunde, der har startet eller skal starte i eliteklassen.
Jeg er ikke helt sikker på, at Aase og Trond har gennemtænkt, hvad de har sat gang i. Ikke nok med at de selvfølgelig har planlagt 5 x 5 opgaver, skal de efterfølgende se samtlige film igennem. De har regnet ud, at hvis hver film tager 4 minutter, så skal de bruge 12 timer på at se film igennem til hver opgave! Og hvorfor gør de det så? Jo, de gør det for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Alle deltagere har betalt min. 100 kr. pr. hund til Kræftens Bekæmpelse i deres hjemland (Danmark, Norge og Sverige). Det er blevet til en del penge til en god sag. Ideen kom, da en fælles god ven, havde fået konstateret, at hendes kræft var kommet tilbage, og eneste mulighed for hende var livsforlængende behandling. Det er så skønt at se, at der er samlet næsten 40.000 kr. ind i alt fra hhv. Norge, Sverige og Danmark.
Denne ganske uofficielle wt går ud på, at der hver 14. dage bliver lagt en opgave ud. Der er fem opgaver i alt. Vi har så knap to uger til at få trænet og optaget en video, som vi lægger på en FB-gruppe.
Leif/Tiva og jeg/Vixen er naturligvis med. Men vi er også superglade for, at Morten/Tessa, Morten/Alba og Henrik/Zenta har taget udfordringen op.
De første to opgaver er uploaded og bedømt – med gode point til alle. Opgave 3 er lige blevet uploaded til FB-siden.
Det kan faktisk godt være en smule stressende. På en “rigtig” prøve har man jo ét skud i bøssen. Her kan man jo filme og filme, indtil man er tilfreds. Og det er måske det største problem, for det er jo aldrig 100% uden småfejl 🙂 Efter opgave 2 var jeg faktisk næsten der, hvor jeg tænkte, at jeg ikke gad være med. Det er umuligt at få det perfekt. Og problemet med Vixen er, at hun jo hurtigt lærer opgaven at kende. Dette medfører forventninger, og med forventninger kommer lyd.
Da jeg mødtes med Helle for at optage 3. opgave, fandt jeg ud af, at hun havde det på samme måde. Så for at holde gejsten oppe, så besluttede vi, at vi tager 3-4 optagelser, og så sender vi den bedste ind. Som sagt så gjort. Til opgave 3 valgte jeg optagelse 3. Den er ingenlunde perfekt, men det ville det heller ikke have været til en prøve. Og vi skal huske, at dette skal være sjovt for hund og fører.
Og hvorfor gør de det så? Jo, de gør det for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Alle deltagere har betalt min. 100 kr. pr. hund til Kræftens Bekæmpelse i deres hjemland (Danmark, Norge og Sverige). Det er blevet til en del penge til en god sag.
Leif og jeg vil lægge vores videoer op her, så man kan se, hvad det går ud på:
Vixen: Klasse 4 – opgave 1 (19 point: https://youtu.be/IUS6nfzOoBM
Vixen: Klasse 4 – opgave 2 (19 point): https://youtu.be/M1lgTjQ3vHM
Vixen: Klasse 4 – opgave 3 (17 point): https://youtu.be/HFA453XpYT4
Vixen: Klasse 4 – opgave 4 (18): https://youtu.be/0rwxqZyfcYM
Vixen: Klasse 4 – opgave 5 (20): https://youtu.be/VQEZOh2yheY
Tiva: Klasse 3 – opgave 1 (20 point): https://youtu.be/EJ4wQwjpQKg
Tiva: Klasse 3 – opgave 2 (19 point): https://youtu.be/pPSZ7XnQzd4
Tiva: Klasse 3 – opgave 3 (20 point): https://youtu.be/VDz5KA6g-4g
Tiva: Klasse 3 – opgave 4 (19 point): https://youtu.be/YYn-dkipk_E
Tiva: Klasse 3 – opgave 5 (20 point):
Leif og Tiva fik med 98 point en samlet 12. plads i deres klasse, mens Vixen og jeg med 93 fik en samlet 19. plads i vores klasse.
Men det helt store var, at vi begge blev dommerens favorit i klasse 5, hvilket udløste en meget eftertragtet kasket. Og selv om hundene ikke ser imponerede ud på billedet, så tror jeg, at også de var stolte 🙂