Velkommen til

Sikke en weekend, vi har haft.

Vi slog hul på jagprøveåret med en dobbeltprøve i Tørring. Den var længe ventet, for det har været et underligt forår uden prøver pga. Corona-situationen. Men nu var det endelig tid.

Allerførst vil jeg fortælle, hvordan vi endte ud med at lave en jagtprøve i Tørring. Jo, ser I, da vi havde jagtprøve ifm. Tollerdays sidste år, efterlyste jeg hjælpere. Jane meldte sig på banen. Jane har godt nok ikke toller, men overvejer, om det er en toller hun skal have, når hun skal have sin næste hund om nogle år. Så hun ville gerne se en flok tollere arbejde og tænkte, at så kunne hun da ligeså godt hjælpe. Jane er medlem af regionsledelsen i DRK Centrum, så hun ved, at med mindre der er frivillige, der stiller op, så sker der intet i foreningerne rundt om i landet. Så derfor tilbød hun sig som hjælper i stedet for  bare at kikke på. Undervejs i prøven fortalte hun så, at hun og hendes mand havde et areal med et par kunstige søer, så hvis vi havde brug for trænings- eller prøveareal, så skulle vi bare sige til. Det gjorde jeg så dette forår, så derfor havnede vi i Tørring. Tusinde tak til Jane for at være både hjælpsom og for at stille areal til rådighed.

Nå, men hele foråret havde jeg været sådan lidt både kold og varm overfor tanken om at gå til prøve med Vixen. Vi har jo det der mega issue med ”fri ved fod”, og jeg var begyndt at tænke, om jeg gad at bruge penge på flere prøver – og ødelægge mit gode humør med at vise en hund frem, der uden tvivl kan arbejde, men hvor det bliver overskygget af, at jeg ikke kan kontrollere hende. Men i løbet af foråret er der ligesom sket en lille forbedring – måske mest hos mig, som nu nok endelig er ved at forstå, at vejen frem med Vixen er IKKE at hidse sig op, blive sur og fysisk overfor hende. Det virker tværtimod lige omvendt. Så jeg har virkelig øvet mig i at prøve at forblive helt rolig, når hun gang på gang dansede frem og tilbage ved mit venstre ben – og når hun vælger at smutte fra mig. Og det virker faktisk! Vi er lagt fra, hvor vi skal være, men det går den rigtige vej.

Det er jo ikke noget, jeg sådan selv har fundet på ? Nu har jeg efterhånden trænet hos Trond i lang tid, og endelig er jeg begyndt at forstå, at han faktisk har fat i noget der. Så vi har virkelig trænet, at mor her skal forblive rolig og prøve at få Vixen til at falde ned. Det er naturligvis i orden at irettesætte hende mundtligt, når der er behov for det, men det følges altid op af ros (hvis hun reagerer på min irettesættelse ?). Efterhånden har jeg kunnet se nogle fremskridt, og det er jo på prøverne, at det hele sættes på spidsen, og hvor jeg virkelig mister kontakten med min hund. Så det bedste sted at træne det, er på en prøve.

Samtidig havde Leif jo meldt Tiva til begge dage. Den lille Tiva med de grimme ører skulle have sin prøvedebut. Og selv om han op til prøven også var ved at melde fra, da der var ting, der ikke var helt på plads, så endte det med, at vi holdt fast i vores tilmeldinger og kastede os ud i det.

Udover at jeg skulle føre hund begge dage, så var jeg også prøveadministrator begge dage. Det vil sige, at jeg egentlig står for alt med undtagelse af at lægge prøven. Det gjorde Henrik Hansen, og han gjorde det rigtig godt. Så der har været meget arbejde op til prøven, som trak lidt tænder ud. Det, der dog virkelig gav mig et længerevarende forhøjet blodtryk var, at vores dommer var svensk, Sverker Haraldsson. Siden jeg hyrede ham til jobbet, kom der jo lige en Corona-krise, der gjorde, at landets grænser blev lukket ned. Jeg arbejdede lidt på en plan B, hvor jeg havde fået en anden dommer til at springe til om lørdagen, hvis det blev nødvendigt. Jeg kunne dog ikke finde en dommer til søndagen. Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at få Sverker over grænsen. Jeg talte med Politiets hotline, som mente – med de oplysninger, jeg gav dem – at det ikke brude være et problem. De lagde dog heller ikke skjul på, at det i sidste ende var grænsekontrollen, der bestemte. Så jeg var virkelig lettet, da jeg dagen før prøven kl. 14.17 fik en besked fra Sverker om, at han nu var på dansk grund. Jeg kunne mærke, at den usikkerhed, om vi fik vores dommer til DK eller ej, når har tæret lidt mere på mig, end jeg var klar over.

Nå, men her er en beskrivelse af prøverne:

Dag 1 – kvalifikationsprøve:

Leif og Tiva startede med at tolle. I kvalifikationsprøven er der ingen ”ansmygning” til skjulet. Tiva tollede fint. Der var god fart på hende, og hun var meget fokuseret. Hun var totalt rolig og afslappet i pauserne i tollingen. Så kom der en vandmarkering. Leif valgte at blive siddende bag skjulet, for det er der krav om i de højere klasser. Han fravalgte også at lægge linen løst om Tivas hals – noget der ellers er OK i denne klasse. Tiva rykkede lidt frem, da der blev skudt og kastet, men hun venter med at gå, til Leif sender hende. Hun kommer fint hjem og afleverer til hånd. Så er der lidt fri ved fod (lidt vel fri, måske) hent til en enkeltmarkering på land. Her sidder hun fint stille, samler spontant op og aflevere til hånd. Sidste øvelse er et frit søg. Her må Leif lægge snor på Tiva. Han overvejer at lade være, men dommeren mener, at der ikke er nogen grund til at friste skæbnen. Så snoren kommer på. Søget ligger i og omkring en lille sø med løbevand. Der ligger fire ænder i søget, og Tiva skal hente to. Det gør hun fint; den sidste bliver dog ikke afleveret til hånd, men det er der heller ikke krav om.

En rigtig fin prøve, som Leif kun kan være tilfreds med (det var han selvfølgelig ikke ?).

Dag 1 – åben klasse:

Vixen og jeg var sidste hund (af 4) i åben klasse, så jeg havde nået se at oplægget.  Vi startede med en ansmygning til skjulet. Vixen var vældig svær at holde styr på, men vi fulgtes da noget af vejen. Da vi kom så langt ned, at hun kunne se skjulet, smuttede hun fra mig de sidste meter og sad klar, da jeg kom derned ? Som sædvanlig tollede hun fint. Hun er jo en af de hunde, hvor det bare er en masse lynhurtige knaldapporteringer, som jeg tænker ikke er særlig interessant for en and at se. Så derfor prøver jeg at snyde hende lidt ved at få hende til at tro, at jeg kaster tollinggenstanden, så hun kommer ud af skjulet og stopper op. Så kaster jeg, og hun henter og bringer. Pauserne var fine. Ingen lyd. Det er dog tydeligt, at hun er en del oppe og køre.

Efter tollingen kom der en dobbeltmarkering. Den første faldt på land lige ved vandkanten, og den anden faldt på vand. Hun gik efter den på vand først. Jeg får så ikke ordentlig ro på, inden jeg sender hende på den anden, hvilket resulterer i, at jeg må dirigere lidt på den. Men begge ænder kom hjem. På vej hjem med and nr. 2 blev der skudt til dirigeringen. Så da den var kommet i hånd, var næste opgave en dirigering fra skjulet. Gåsen lå på en lille ”odde” i søen til højre for os. Der var et par stykker, som havde valgt at dirigere lige over for så at stoppe hunden og sende den til højre. Problemet var bare, at hunden kom hen i det område, hvor den lige havde samlet dobbeltmarkeringen op, og det var svært for dem at få deres hunde til at lytte. Jeg valgte at sende i en direkte linje til gåsen. Vixen gik i land lidt til venstre for gåsen men jeg fik hende hen i området, og hun samlede spontan op, svømmede tilbage og afleverede til hånd.

Så skulle vi vende ryggen til vandet for at hente en landmarkering. Den faldt i et område med meget højt græs. Prøvelederen havde været så flink at lade den falde i nærheden af et lille træ, så der var noget at markere på. Vixen blev sendt, fandt anden og kom hurtigt retur.

Så var det tid til en længere tur fri ved fod ned til søget. Uha, uha, Vixen var noget oppe og køre, og jeg havde svært ved at kontrollere hende. Det positive var, at jeg denne gang huskede var Trond har prøvet at lære mig: Få ro på!. Så når det blev for vildt, stoppede jeg op og prøvede at få ro på kræet. Det lykkedes ikke helt, men det var bedre end ingenting. Vi havde en del af den slags stop undervejs ned til søget ? Selve søget gik rigtig godt. Ænderne lå dels i siv i løbevand, dels på svømmedybt vand og dels på land et stykke fra søbredden. Vixen arbejdede med stor fart og fik sine ænder hjem. Da vi var sidste hund i klassen, fik jeg lov til at lade hende søge efter den sidste and. Det tog lidt tid, men den kom også hjem. Så der var ingen hjælpere, der skulle have våde fødder.

Der var en smule lyd på Vixen i passagerne med fri ved fod. Det hænger så meget sammen med hendes stressniveau, så det var forventeligt. Det var dog ikke voldsomt og højt – når det nu ikke kunne være anderledes.

Det var lidt sjovt, at dommeren under den mundtlige kritik sammenligende Vixen med Cookie. De var begge ivrige hunde med meget fart, men begge havde også problemer med at fokuser pga. deres manglende ro. Jeg kunne så fortælle ham, at Vixen er Cookies mor. Det grinte vi lidt af ?

Ved præmieoverrækkelsen viste det sig, at Leif og Tiva havde bestået kvalifikationsprøven. Det havde alle tre hunde, så det var virkelig flot. Vixen og jeg fik en 3. præmie, hvilket var helt fair. Helle og Cookie stillede også i åben klasse og fik en 3. præmie. Jeg så ikke Helles prøve, da hun var var på umiddelbart før mig. Men der var vist  noget med en gås, som Cookie helst ikke ville have med hjem. Det endte hun dog med at få.

Dag 2 – begynderklasse:

Med en bestået kvalifikationsprøve var Tiva kvalificeret til begynderklassen, så hun blev lige flyttet i kataloget (sammen med de to andre, der bestod om lørdagen).

Denne gang arbejdede vi på den anden side af søen. Og denne gang skulle Leif og Tiva smyge sig ned til skjulet. Tiva var lidt vel frisk ind i mellem, men de kom da derned sammen ? Tollingen gik fint, og der var fuldstændig ro i pauserne. Så kom en vandmarkering, som faldt i vandkanten på den anden side af søen. Tiva sad pænt og ventede på at blive sendt, padlede derud, samlede op og skyndte sig hjem for at aflevere til hånd. Så kom der endnu en vandmarkering; denne gang længere til venstre, så retningen blev mere skrå for hunden. Igen blev hun sendt fra skjulet. Denne gang kom der et lille ”glædespiv” fra hende, da hun blev sendt. Tiva tog den korteste vej tilbage over vandet, hvilket betød, at hun måtte løbe et stykke, inden hun kunne aflevere til Leif. Det var heldigvis ikke noget problem. Anden blev igen afleveret til hånd. Der er lidt uro, da hun kommer hjem, da hun skal ryste sig. Der bevarer Leif roen og få Tiva i ro og ned og sidde, inden han afleverer anden til dommeren, der har stået og ventet et stykke tid. Men utrolig flot, at Leif ikke lader sig stresse af, at dommeren venter på at få fuglen men vælger at koncentrere sig om sin hund ?

Så er der et pænt stykke fri ved fod ned mod søget. Tiva er lidt ivrig i starten, men Leif får ro på hende, og de følges fint det meste af vejen.  På vej ned mod søget kommer der lige en landmarkering, som Tiva klarer i fin stil. De går videre ned mod søget – stadig fri ved fod, og Tiva går faktisk rigtig pænt. Søget ligger i den ende af søen, hvor åben klasse havde søg dagen før – bare fra den anden side af søen. Altså et område med masser af siv, løbevand og svømmedybt vand. Tiva arbejder bare fænomenalt i det søg. Hun knoklede og bragte den ene and hjem efter den anden. Hun havde en del grebskifter, når hun kom op af vandet, men det er helt ok for en uerfaren hund. På et tidspunkt prøver hun at komme ud af sivene og op på bredden med en and. Det lykkes ikke; måske fordi hun også havde fat i siv/dunhammere. Så hun slipper, går op på bredden og ”angriber” den fra den anden side. Her lykkes det hende at få anden med, og hun får den afleveret til Leifs hånd. Leif spørger dommeren, om der også ligger ænder på den anden side af søen. Det gør der. Så han sender Tiva over søen. Hun sejler bare over og giver sig i kast med at søge og finder hurtigt noget, som hun kommer hjem med. Så var de færdige, og Tiva var sådan en lille stjerne. 

Dag 2 – åben klasse:

Igen var Helle og Cookie oppe lige før mig, så jeg så kun en lille del af deres prøve. Men da Helle gik forbi mig efter at have fået sin kritik, så hun yderst tilfreds ud ? I øvrigt var min hvilepuls på 112, mens jeg stod og ventede. Nervøs? Hvem? Mig? Nej da ?

Igen – ansmygning til skjulet. Lidt mere kontrol over Vixen end dagen før. Dommeren sagde i sin kritik, at jeg med fordel kunne have valgt en anden vej gennem det meget høje græs ned til skjulet i stedet for at bruge den ”motorvej”, som de andre havde brugt. Det havde måske gjort, at jeg ville have bedre kontrol over VIxen. Det er noget, jeg vil skrive mig bag øret til næste gang.

Tolling og pauser gik rigtig fint. Vi fik godt nok væltet skjulet, og jeg fik smidt to af mine tollingbolde væk, fordi jeg kaster så ringe. Men jeg har altid tre med, så det gik endda ?. Efter tollingen var der en vandmarkering, som Vixen tog i fin stil. Så kom der en dobbeltmarkering, hvor den første faldt på land på søbredden på den side, hvor vi stod. Den anden faldt i vandet tæt på land på den anden side af søen. Som den eneste af hundene i åben klasse, valgte Vixen at hente den på land først. Jeg havde egentlig tænkt, at hun skulle på vand, da det blæste temmelig meget, og jeg var bange for, at anden skulle drive. Men sådan blev det ikke. Da jeg så sendte hende på vandmarkeringen, huskede jeg at bruge tid på at stille mig ordentligt og få hende linet ordentlig op og – måske – få hende til at finde sit indre billede af nedfaldsstedet frem. Og så sendte jeg hende. Hun piskede derudaf lige i retning af anden. Et stykke ude kikkede hun lige tilbage på mig men en hurtig back-kommando fik hende på rette vej igen. Haps og hurtigt tilbage og aflevere.

Så kom dirigeringen, som igen i dag var på gås. Denne gang lå gåsen i vandet. Henrik Prøveleder havde bundet en snor med en klemme på en sten, som lå på søbunden. Klemmen havde han sat fast i gåsens svingfjer, og så lå den ellers stabilt på vandet. Vixen skulle bare have peget stedet ud, så var hun afsted og havde ikke brug for flere kommandoer. Gåsen blev taget spontant og kom hele vejen hjem og blev afleveret til hånd.

Så var der en mindre spadseretur ned til søget. Igen var det noget kaotisk, og igen huskede jeg at prøve at få ro på Vixen i stedet for at skælde hende ud og blive sur. Og igen havde det en positiv effekt. Hun gik langt fra fint, men det går altså bedre med den fri ved fod.

Søget lå det samme sted som for begynderklassen. Vi stod så bare 10-15 oppe på land i stedet for nede ved bredden, og jeg tror, at vi også havde ænder, der lå længere oppe på land på den anden side. Vixen arbejdede virkeligt godt og søgte over hele området. Hun kom hjem med fem ænder, som hun fandt over hele området. Den sjette og sidste fik jeg lov til at lade hende hente, da prøven var ovre.

Jeg var rigtig godt tilfreds med hende. Hun havde så stor fart på hele prøven igennem, og hun var fokuseret. Hun arbejdede bare rigtig godt. Åbenbart passer det hende godt med prøver to dage i træk. Der var i hvert tilfælde ingen træthed at spore hos hende.

Jeg fik en rigtig fin mundtlig kritik efter prøven men havde ingen idé om, hvordan præmieringen ville ende ud.

Det fandt jeg så ud af lidt senere, da der var præmieoverrækkelse. Leif fik en 1. præmie, og Tiva blev bedste hund i begynderklassen. Det var lidt svært for ham at holde tårerne tilbage. Til min store overraskelse og glæde fik Vixen og jeg også en 1. præmie. Titlen som bedste hund fik Cookie dog, og det var helt fortjent. Jeg er så stolt af Helle og Cookie. For et par år siden var hun voldsomt syg med IMRD, og vi var alle i tvivl om, hvilken hund, der ville komme ud på den anden side af den sygdom.