Velkommen til

Der sker ikke meget med vægt og højde. Men træningsmæssigt bevæger hun sig hele tiden i den rigtige retning. Hun er skøn at arbejde med, og hun overrasker mig hver gang, vi træner.

Ikke så meget at sige. Hun holder vægten og højden og er stadig den mest lækre hund.

Ikke så meget nyt under solen mht. Tsula. Men hun er stadig en lækkermås 🙂

Så blev Tsula 41 uger gammel. Vægt og højde er der ikke sket noget med i løbet af ugen. Jeg er spændt på at se, hvor høj hun ender med at blive. Måske når hun at vokse 1 cm mere – måske bliver hun på de 45,5 cm.

Samme weekend som der var udstilling i Herning, blev Tsula 40 uger.

Smuksakken er blevet lidt større – både på højde og drøjde – og jeg elsker hende stadig højt 🙂

Om søndagen var vi færdige med tollerne i udstillingsringen lige omkring frokost tid, så jeg smed mig selv og udstillingshund i bilen, hentede Leif og Tiva og kørte til Haunstrup for at træne lidt – og ryste udstillingsglimmeret af os 😉

Naturstyrelsen har virkelig været ude med de store hækkesaks i Haunstrup. Stort set al bevoksning i flere områder er fjernet. Men det giver jo andre muligheder, og det giver især gode muligheder for at bygge nogle lange lige linjer op. Så det er vi gået i gang med. Vi kan også se, at der stort set er ryddet en ny sti ned til søen. Den kommer vi nok også til at benytte os af.

Som vanligt gik jeg først en tur igennem skoven med Tsula og lavede lidt forskellige øvelser. Jeg lavede en del tilbagesendinger – nogle gange med én og nogle gange med 2-3 dummyer. Ofte er de blinde – dvs. at hun ikke har set, at jeg lægger dummyen. Men efterhånden er hun så tryg ved, at når jeg sender hende, så er der noget at hente, så hun er virkelig blevet stærk på blinde tilbagesendinger (som jo så faktisk er dirigeringer og ikke tilbagesendinger). Jeg prøvede at lave nogle ret lange og blinde dirigeringer. Med vilje valgte jeg en dummy som var let for hende at se, og jeg placerede den sådan, at den var let at opdage. Jeg sendte hende, og da hun kom så langt ud, at hun begyndte at tvivle på, om der var noget at komme efter, så hun dummyen 20-30 meter længere ude og kom op i fart igen. Det er lige sådan en øvelse, jeg rigtig godt kan lide.

Vi øver også en masse fri ved fod, når vi går gennem skoven. Hun får også lov til at løbe frit, hvor jeg så træner indkald.

Da vi kom tilbage, havde Leif opmærket nogle targetpunkter, som han vil bruge fremadrettet. Jeg kan fint bruge de samme punkter; jeg kan jo bare lade være med at sende fra samme afstand som Leif.

Jeg lavede en lille øvelse, hvor jeg tog hende med ud og lægge tre dummyer og bagefter sendte hende på dem. Leif optog lidt video, og jeg synes faktisk, at hun gør det rigtig fint: https://youtu.be/ZGX9fRHds5U

Weekenden den 12. og 13. november var Tsula og jeg at finde i Herning Messecenter, hvor vi deltog i DKK’s Winter Wonder Show 2022. Jeg synes jo ikke, at udstilling er det sjoveste, man kan lave med sin hund. Omvendt så synes jeg, at det er vigtigt at få sin voksne hund bedømt af et antal forskellige dommere – især hvis man har tænkt sig at avle på hunden. Og da Herning jo er lige i baghaven – og Tsula nåede at runde 9 måneder og dermed kunne stille i juniorklassen – var det naturligt for mig at melde til der. Jeg meldte til begge dage, da det var forskellige dommere. Og da udstilling jo i stor grad er meget subjektivt, ville jeg gerne have to forskellig sæt øjne til at vurdere hende.

Op til udstillingen var jeg til ringtræning i DKK kreds 11 – som skrevet tidligere. Det var fint lige at få nogle ”professionelle” til at kikke på den måde, man handler hunden på. Og så var miljøtræningen super.

Jeg kom ikke til Herning med særlige store forhåbninger. Dag 1 var det en irsk dommer – Paul Lawless. En utrolig sød og rar mand, som håndterede både hunde og forvirrede handlere på en rigtig positiv måde. Han kunne grundlæggende godt lidt Tsula og hun fik en rigtig fin kritik. Hun var den yngste i et felt på 9 juniortæver. Da jeg skulle løbe med hende, tog jeg en godbid i hånden. Det har jeg ikke gjort før, og det skulle jeg måske heller ikke have gjort. For hun blev temmelig fikseret på min godbid, og det var min fornemmelse, at hun ikke løb særlig godt. Og det var vist også dommerens fornemmelse. Han gav hende Very Good, hvilket jeg var meget glad for. Hun blev placeret sidst.

Kritikken lød således:

Efterfølgende blev hun lagt i bilen, så Helle og jeg kunne shoppe og spise frokost – en meget vigtig del af det at være på udstilling 🙂 Hvis ikke hun havde været i løbetid, ville jeg nok have taget hende med, da det havde været god træning for hende.

Om søndagen var tollerne første race i vores ring, så der var heldigvis ikke så meget ventetid. Dommeren var dansk og hed Lise Møller Frandsen. Som dommeren dagen før var hun meget venlig og imødekommende både overfor hund og fører. Så også søndag var det en positiv oplevelse at være på udstilling. Der var tilmeldt 10 juniortæver, og igen var Tsula den yngste. Dommeren kunne åbenbart lide, hvad hun så, for vi gik derfra med et Excellent – noget jeg slet ikke havde set komme. Og selv om hun ikke fik CK, så var jeg helt oppe og ringe. Her blev hun placeret som nr. 6 ud af de 10 juniortæver.

Kritikken på dag 2:

Det er utrolig dejligt at to dommere bedømmer Tsula så godt. Jeg er rigtig godt tilfreds. Jeg har dog ikke tænkt mig at køre rundt til en masse udstillinger i den nærmeste fremtid. Vi kommer helt sikkert igen, men det bliver nok først, når jeg kan stille hende i brugshundeklassen (1. præmie på jagtprøve), og hun har fået lidt mere krop. Og så er det jo altså så utrolig subjektivt. Et tydeligt eksempel på det er, at en af tollerne fik Excellent om lørdagen og Good om søndagen. Det er altså et pænt stort spring, og hunden har jo ikke ændret sig i løbet af natten.

Der er ingen billeder af Tsula med fine rosetter, for sådan nogle fik man ikke, med mindre man ryger helt til tops. Men – jeg har et fint billede af os fra udstillingen om søndagen 🙂

Tsula er i fuld gang med løbetiden. Hun er stadig super god til at finde sig i løbetidstrusserne. Hun havde lige en periode, hvor hun pillede trusseindlægget ud – og nogle gange åd hun det. Når jeg opdagede det, skældte jeg lidt ud. Og hvis det lykkedes hende at få det pillet ud, så bad jeg hende komme og aflevere det.

Og så en aften hoppede hun af sig selv op i sofaen med et trusseindlæg i munden. Hun lærer hurtigt den lille vaps 🙂