Blog Image

Velkommen til

Kennel Wildmountain Tollers' blog

Her kan I læse de senest nyheder om vores "hundeliv". Hvis I vil vide mere om vores hunde og vores opdræt, så kan vi anbefale, at I kikker på vores hjemmeside www.wildmountain.dk. I vores opdræt prøver vi at foksere på tollerens jagtlige egenskaber uden dog at miste fokus på sundhed og eksteriør.

BPH i Sverige

Latest news / Sidste nyt, Tsula Posted on Wed, July 19, 2023 20:43:51

Den 29. maj havde Tsulas opdrætter arrangeret BPH for hele kuldet. BPH er den svenske variant af DKKs Unghundementalbeskrivelse. Jeg er jo absolut fortaler for en mentalbeskrivelse, men jeg havde en bekymring om, hvorvidt kuldet var lidt for unge. Personligt ville jeg have ventet indtil efteråret. Tsula er en skøn hund, men hun kan nogle gange blive forskrækket over mærkelige og ligegyldige ting.

Hele kuldet var mødt op, og det var skønt at se de andre. Tre af dem så vi jo midt i marts, hvor de var på kursus hos Tond, men Simba har vi ikke set sinden vi hentede Tsula. Hold da fast, hvor er han en fin dreng.

Sally var første hund til at blive beskrevet. Jeg så hende ikke, da jeg skulle holde mig klar med Tsula, som var hund nr. 2. Men jeg fik at vide, at hun gjorde det rigtig fint og var velafbalanceret hele vejen igennem beskrivelsen.

Tsulas spindeldiagram med forklaring:

Tsulas protokol og en sammenfatning af hendes beskrivelse kan ses her: https://hundar.skk.se/avelsdata/Flikar.aspx?sida=Hund_info&id=3587361 Vælg “BPH diagram” i menuen i venstre side og vælg derefter hhv. “protokol” og “sammenfatning” i drop down-menuen midt på siden, hvor der står “Välj BPH-redovisning

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg var lidt bekymret og overvejede, om jeg skulle trække mig. Tsula er en lidt forsigtig hund, og hun reagerer på ting, som jeg ikke troede ville røre hende. Hvis jeg selv havde arrangeret en unghundementalbeskrivelse (som er den danske udgave af en BPH), så havde jeg ventet til efteråret for at give hende lidt mere tid til at modne. Men…….den lille pige klarede det så flot. Hun blev selvfølgelig forskrækket, da “tingesten” røg op fra græsset, og for larmen fra tromlen. Og hun søgte hjælp hos mig. Men da hun var færdig med at undersøge tingene, var hun totalt upåvirket. Og det er jo det, det handler om: At de er i stand til at afreagere og få tingene ud af kroppen. Alt i alt lavede hun en rigtig fint BPH. Og det var rigtig sjovt at se, hvordan alle fem hvalpe var meget ens.

Spindeldiagram og forklaring for hele kuldet kan ses her:

Tsulas BPH kan ses her: https://youtu.be/DPwbXT-qYMQ – laaaang video 🙂

Der blev også tid til noget træning, mens vi var i Sverige. Ann og Thomas har et rigtig dejligt areal i baghaven, som er godt at træne i – når man altså lige har fået skræmt hugormene væk 😊

Både Tiva og Tsula fik lov til at lave noget. Også søstrene Sally og Lotta, bror Nelson og mor Disa var i gang. Og de gør det alle rigtig godt. De er på lidt forskellige niveauer, men de er alle meget ens på den måde, at de virkelig gerne vil, og de har ro og overskud i hovedet.

Der var ro på bagsædet, da vi kørte hjem søndag eftermiddag efter en begivenhedsrig weekend:



Tsula 1 år

Latest news / Sidste nyt, Tsula Posted on Thu, July 13, 2023 21:29:59

Den 5 februar fyldte Tsula 1 år. Det blev selvfølgelig behørigt fejret med besøg af ”veninderne” Prima og Cookie (som havde taget deres mennesker med). Tsula fik nogle fine gaver, som hun blev glad for. Vi fik boller og lagkage, men først gik vi en tur i Haunstrup, hvor hundene fik lov til at fræse rundt (kke Tiva). Fødselsdagen betød også, at det sidste ugebillede nu er taget. Nu skal Leif have lavet en lille film med de billeder, der er taget. Jeg glæder mig til at se forvandlingen.

Den fine fødselsdagshund



Første opdatering i 2023

Latest news / Sidste nyt, Tiva, Tsula, Uncategorised Posted on Thu, July 13, 2023 21:20:49

Vi kom godt over julen og nytåret.

Nytårsaften forløb som vanligt: Martin og de to sorte pølsepantere tilbragte aftenen hos os. Som noget nyt havde vi bestilt mad udefra. Vi plejer selv at lave det hele, men i år besluttede vi, at vi ville gøre det let for os. Vi bestilte fra Klosterhedens Vildt, og det fortrød vi bestemt ikke. Det var virkelig lækkert.

Det var Tsulas første nytårsaften, så vi var lidt spændte på, hvordan hun ville tage det. Der er en del skyderi udenfor vores hus omkring midnat – og det var ikke anderledes i år. Måske var det en smule værre. Men hun tog det med ophøjet ro. Leif trak gardinerne fra, så hun kunne kikke ud: https://youtu.be/joDfsnyEtF4



Æ Westerhaw

Latest news / Sidste nyt, Tiva, Tsula, Uncategorised Posted on Thu, December 29, 2022 21:45:33

Leif havde bestilt friske fiskefileter fra Hvide Sande Røgeri til vores julefrokost den 25. december til afhentning den 24. december.

Vi benyttede muligheden for en frisk gåtur med hundene langs Vesterhavet ved Søndervig. Jeg elsker at komme til Vesterhavet. Jo mere vestenvind, jo bedre. Denne dag var der dog ikke så meget vind – den var til gengæld kold. Og der var ikke mange mennesker. Så det var tæt på ideelt.

God jul fra Tsula og Tiva
Æ mand mæ æ hunde
Vesterhavs-selfie

Vi tog også lige et par videoer: https://youtu.be/e00rrtZUCmM og https://youtu.be/ZOyHk2EHF78



Uge 46

Latest news / Sidste nyt, Tsula Posted on Mon, December 26, 2022 22:14:49

Endnu en uge er gået. Tsula har taget lidt på – måske er det for meget julemad 🙂



Uge 45

Latest news / Sidste nyt, Tsula Posted on Mon, December 26, 2022 22:11:31

Endnu et ugebillede – denne gang uge 45.



Sne

Latest news / Sidste nyt, Tiva, Tsula Posted on Mon, December 26, 2022 21:41:03

I december fik vi nogle dage med sne. Leif benyttede chancen for at få taget et rigtigt vinterbillede af Tiva og Tsula.



Træning hos Casa Gjøtterud

Latest news / Sidste nyt, Tsula Posted on Mon, December 26, 2022 20:51:45

Vi har været en lille flok på fem tollere, som har haft 3 x træning hos Trond og Aase i slut november og begyndelsen af december: Morten med Alba, Henrik med Zenta, Trine med Maggie, Leif med Tiva og jeg med Tsula.

Det har været tre super lærerige lørdage. Vi mødes kl. 10.00, hvor vi gennemgå dagens opgaver. Vi trænede indtil kl. 12.00, hvor vi spiste frokost. Og så var der tid til lidt mere træning indtil kl. 15.00. Så var både hundene og vi også møre – og det var Trond og Aase sikkert også 🙂

For Tsula og mig har det været nogle lærerige sessioner. Tsula har stort set fået de samme opgaver som de øvrige hunde, og hun har virkelig klaret det fint. Opgaverne har primært været markeringsopgaver, hvor flere markeringer blev kastet. Inden hver apportering, skulle hund og fører gå fri ved fod gennem en labyrint.

For Tsula var det virkelig god træning af hendes hukommelse og også god læring i at bryde forventninger. Hun har virkelig overrasket mig positivt – både at hun var i stand til at huske de mange markeringer, hendes ro og fine fri ved fod og ikke mindst at hun klarede de samme opgaver, som de meget ældre hunde blev sat overfor.

Ved hver træning havde vi en session, hvor alle hundene trænede sammen. Vi gik “walk up”. En dummy blev kastet, og én hund blev sendt på den som en tilbagesending, mens de andre hund så på. Det klarede hun utrolig godt. Jeg er meget opmærksom på ikke at skal sætte hende i en situation, hvor jeg kan risikere lyd. Og jeg bruger meget energi på at holde forventningerne og stressen nede.

Jeg har ingen billeder eller video af vores træning, men Leif har taget et par billeder i studiet af hende ifm. “Uge 44”-billederne, så de kommer her 🙂



« PreviousNext »