Velkommen til

Den 27. april blev
årets første jagtprøve i Tollerklub-regi afholdt. Den var en del af Tollerdays,
som i år blev afholdt af Kreds Sjælland.

Som så ofte før var
prøven lagt i Kongskilde-området i Sorø. Prøveleder var Brian Sølvkjær, som
havde lagt en god prøve. Mange af momenterne blev dog ændret af dagens dommer.

Jeg deltog med
Vixen i åben klasse. Der var oprindeligt tilmeldt tre hunde i åben klasse, men
da én måtte trække sig pga. løbetid, så var vi to tilbage.

Som sædvanlig blev
der lagt ud med working test. Der var kun tilmeldt hunde i begynderklassen.
Sverker havde valgt, at søget skulle ligge på begge sider af noget vand. Vandet
var ikke svømmedybt, og der var 1½-2 meter over på den anden side – og hundene kunne se den dummy/den and, der lå der . Det blev påpeget, at
dette var lidt usædvanligt. Men reglementet siger ikke noget om, hvorvidt man
må lægge søget på den måde, og dommeren understregede, at det ikke ville
trækken ned, hvis hunden ikke kom over ”vandet”, men at det ville være en
ekstra bonus, hvis den gjorde. I øvrigt ville den hund, der søgte på den anden
side, blive belønnet med at finde en dummy/vildt, så det var egentlig bare god
træning.

Kvalifikationsprøven
var lidt speciel. Reglementet var ikke blevet fulgt. Bl.a. skulle hundene gå
fri ved fod mod skjulet, hvor reglementet siger, at man starter i skjulet. Også
rækkefølgen af posterne var ændret ifht. reglementet. Bedømmelsen var heller
ikke ifht. reglementet, idet den ene af de to hunde, der bestod ud af de fire
deltagende hunde, bestod på trods af, at den havde fugl på jorden flere gange. Hverken
prøveleder eller dommer var helt opdateret på, at man ikke måtte ændre på
rækkefølgen, og dommeren var åbenbart ikke opdateret på, at der ikke må være fugl på jord. Der var ingen af deltagerne eller publikum, der gjorde opmærksom på fejlen, så oplægget ikke ændret.

Begynderklassen
kørte fint. Der var flere hunde, der havde problemer med tilbagesendingen. I
mine øjne var den OK. Den lå ikke synligt for hunden, men vejen derud var en
tydelig synlig linje.

I åben klasse, hvor
jeg jo deltog med Vixen, gik det helt galt. Vi to deltagere fik forklaret
posterne, og det viste sig, at hundene under hele prøven skulle arbejde sammen, hvor reglementet siger, at hundene kun møder hinanden i det frie søg.
Dommeren blev gjort opmærksom på dette, men fastholdt oplægget. Her er så en af
de situationer, hvor man bagefter kan tænke, om man reagerede på den rigtige
måde. Som hundefører vidste jeg, at det ville blive utrolig stressende for Vixen
at arbejde sammen med en anden hund under hele prøven. Omvendt så tager jeg
også gerne imod en opfordring. Som medlem af JU var jeg faktisk i tvivl om,
hvad jeg kunne/måtte gøre. Kunne man stoppe prøven eller klassen? Jeg anede det ikke.

Selve prøven gik,
som jeg frygtede. Vixen skulle heldigvis tolle som den første hund. Den anden
hund sad 10-15 meter derfra. Tollingen gik rigtig fint: Masser af fart og
begejstring og totalt ro i pauserne. Så kom en dobbeltmarkering på linje på
vand. Den første hentede Vixen uden de store problemer. Jeg kunne mærke, at hun
ikke havde styr på den anden, så jeg valgte at støtte hende. Det var ikke
nødvendigt at støtte hende meget, men der var jo tale om en markering, så hun
skulle have arbejdet selvstændigt. Omvendt så handler det om at få fuglene
hjem, så……

Mens den anden hund
tollede og fik vandmarkeringer, sad jeg 10-15 meter derfra med Vixen. Det var
ikke let for hende. Jeg formåede at holde piberiet på et minimum, men hun var
ikke helt lydløs. Jeg er dog ikke sikker på, om dommeren hørte noget.

Næste post var et
frit søg, hvor hundene skulle arbejde sammen. Det foregik på hver side af en
skovsti. Til den ene side var der en skovskråning og på den anden side en
bræmme med siv og vand. Halvvejs inde i søget, blev vi stoppet for at hente en
dirigering. Den anden hund skulle hente først, og imens skulle Vixen og jeg
vente et par meter derfra. Det var ikke let. Der var lagt to dirigeringer ud.
Den ene lå tæt på, hvor der havde været frit søg i begynderklassen. Den anden lå på en
bakketop i nærheden af, hvor der var faldet en markering i kvalifikationsprøven
og i begynderklassen. Min makker skulle vælge først, og han valgte bakketoppen men fik ikke sin fugl hjem. Jeg kunne nu vælge, hvilken jeg ville have. Da jeg havde forberedt mig på
dirigeringen i søget, fastholdt jeg den. Mit håb var, at vandet ville trække
Vixen derud. Hvad jeg ikke lige havde forudset var, at der jo også var vand på
hendes højre side hele vejen derud. Det var der, vi havde lavet vandmarkeringerne. Så det krævede en del handling at få hende derud. Men det
lykkedes, og vi fik fuglen hjem.

Så fortsatte vi med
søget, som vi fik tømt. Dernæst kom to dobbeltmarkeringer på vand. Ved første
dobbeltmarkering skulle Vixen hente først, mens hun ved anden markering skulle
hente sidst. Begge gange falder markeringerne samme sted, som
dobbeltmarkeringerne efter tollingen. Vinklerne var bare nogle andre. Da jeg
sendte hende på den første vandmarkering, knalder makkerhunden. Den springer ud
i vandet og lander ovenpå Vixen, som bliver presset helt ned under vandet. Jeg
får kaldt hende op i ro og mag, giver hende et par minutter til at komme sig og
sender hende så igen. Her var det nødvendigt at hjælpe hende en hel del. Da hun
skulle vente, mens den anden hund hentede, var hun i den grad ved at brænde
sammen oven i hovedet, og der kom en del lyd. Det blev ikke bedre ved anden
dobbeltmarkering, hvor Vixen skulle hente den sidste. Her kom vi så langt ud,
at det lød som om, at hun havde slugt en trillefløjte. Så da jeg skulle sende
hende, var hun så stresset og kørt op, så jeg måtte støtte hende hele vejen ud.
Men igen – vi fik fuglen hjem.

Det er jo altid let
at være bagklog, og måske skulle jeg have nægtet at deltage i det setup, som
dommeren havde lavet. Det enorme pres, som begge hunde var udsat for, medførte,
at de begge havde meget lyd. Omvendt så er jeg stolt af, at vi fik alle
fugle hjem. Og jeg er stolt af, at hun – på trods af hendes mentale tilstand –
formåede at lytte til mine kommandoer.

Vixen og jeg fik en
3. præmie for vores indsats. Det burde dog have været et stort 0 pga. al piberiet.

Dagen blev
afsluttet med vinderklassen, hvor der var to deltagere. Den ene var Vixens
kuldbror, Silver, som med en 1. præmie ville kunne smykke sig med titlen ”Dansk
Toller Jagtprøve Champion”. Der kræves 3 x 1. præmier i vinderklasen, og to af
dem skal være på en dansk prøve. Silver fik sin første 1. præmie sidste
efterår. Silver er allerede champion i Sverige. Her kræver man – udover 3 x 1.
præmie – at hunden består en praktisk jagtprøve. Så Silver har bestemt, hvad der
kræves for at blive champion. Han er en fantastisk hund, som arbejder eminent
godt. Han er som sin søster temmelig meget oppe og køre, men Jan har formået at
styre det og omdanne det til noget godt. Der er jeg ikke – endnu – med Vixen.
Silver fik sin anden 1. præmie på prøven og blev dermed den første danske Toller Jagtprøve Champion. Det kan diskuteres, om dommerens bedømmelse af Jan og Silver var i orden. Det vil jeg undlade at gøre her

Der var mange fejl
på den prøve. Nogle var vi ikke opmærksomme på, andre var vi fuldt ud klar over
og gjorde dommeren opmærksom på. Skulle / kunne vi have gjort mere? Jeg ved det
ikke. Vi har nu henvendt os til DKK for at høre, hvordan vi som JU/prøveleder
skal forholde os i sådan en situation.

Det pudsige er, at
der på dagen INGEN protester eller bemærkninger kom vedrørende prøven – ikke
til os som JU/prøveleder – på trods af, at der deltog folk, som faktisk er mere inde i sagerne, end vi er. Efterfølgende kom der en enkelt skriftlig protest til
bestyrelsen, men da man skal protestere på dagen, har den ikke så meget værdi.
Og der har åbenbart også efterfølgende været en heftig korrespondance, hvilket
fik et medlem af klubben – som ikke var der på dagen – til at kontakte
bestyrelsen/JU og på en temmelig perfid måde stille spørgsmålstegn ved, om man fremadrettet
skal ignorere reglementet, når man lægger prøver, og om man skal acceptere, at
dommeren ikke dømmer efter reglementet. Vedkommende kender jo selv svaret på de
spørgsmål, så der er ingen grund til at kommentere det her. Det, jeg til
gengæld gerne vil kommentere, er, at det netop er sådan nogle
bemærkninger/mails etc. der gør, at det er et utaknemmeligt og udmattende job
at gøre en indsats for klubben. Vedkommende kunne have ringet til mig eller
Hanne og spurgt, hvad der foregik. Så havde jeg givet den forklaring, som jeg
også har skrevet her. Vi var klar over, at nogle af klasserne ikke var iht.
reglementet, og at der ikke blev dømt iht. reglementet, og dette blev
kommenteret af JU/prøveleder på dagen. Dommeren valgte at ignorere dette.
Spørgsmålet er, hvad vi så skulle/kunne have gjort. Det var vi ikke klar over
på dagen. Jeg håber, at vi bliver klogere. Hvis der på prøven var nogle, der
var klogere på dette område end os, så ville det have klædt dem at henvende
sig. Og ingen af de, der efterfølgende har
haft travlt med at ringe rundt og kommentere på prøven, har henvendt sig til os
for at udtrykke deres bekymringer. Til gengæld har der åbenbart været en heftig korrespondance udenom JU blandt nogle af deltagerne, hvilket medførte, at bestyrelsen og JU modtog en mail fra et medlem, der ikke var til stede på prøven på dagen med spørgsmål om, hvorvidt man fremadrettet skulle ignorere reglement ifm. prøvelægningen og præmieringen. Temmelig perfidt efter min mening, for selvfølgelig skal man ikke det.

Min oplevelse som
mangeårigt medlem af Tollerklubben er, at man skal være psykisk robust for at
kunne holde til at gøre en frivillig indsats. Jeg har siddet i flere udvalg og
i bestyrelsen, og det har i den grad været hårdt – ikke på grund af de mange
timer, man har lagt i arbejdet, men fordi en flok medlemmers største ønske er
at man skal fejle, og de gør, hvad de kan for at gøre livet surt for en. Det
undrer ikke mig, hvis det kan være svært at finde frivillige til at sidde i
bestyrelse og udvalg.

For Hanne var dette dråben, der fik bægeret til at flyde over, og hun er nu trådt ud af JU. Jeg er stadig i overvejelsesfasen. Jeg vil rigtig gerne være med til at arrangere prøver for klubbens medlemmer (inkl. mig selv) og gøre en indsats, men det kan blive for meget “op af bakke”.

DK:

Denne seneste weekend afholdt Danmarks Jægerforbund en “Jagt- og Outdoor Messe” i Odense. For lang tid siden så jeg en annonce, hvor der stod, at man kunne tilmelde sig et “Uofficielt DM i indendørs apportering”. Det skulle foregå på vildt. Jeg tænkte, at det da lige var noget for Vixen og jeg. Hun er total spontan overfor alt vildt (på nær ræv), så det turde jeg godt binde af med. Så jeg fik meldt hende til. Der var plads til 10 deltagere om lørdagen og 10 om søndagen. Så det var slet ikke sikkert, at jeg fik en plads.

Efter nogle uger fik jeg besked om, at vi var udtrukket til at deltage. Man havde dog ændret set-up’et, så det i stedet var på dummyer. OK med mig.

Søndag den 25. marts kørte vi så til Odense sammen med Helle og Kim. Jeg havde på Facebook set lidt om, hvad det egentlig gik ud på, så jeg var ikke så nervøs. Der skulle apporteres fire forskellige dummyer i fire forskellige typer “terræn”: Vand, gran, skrub og over spring. Jeg vidste, at Vixen i teorien sagtens kunne klare udfordringen. Det usikre moment var, om omgivelserne ville slå hende ud af kurs. Det skulle jo foregå i en hal med masser af larm og andre hunde, så alt kunne i princippet gå galt. Imidlertid oplever jeg Vixen som utrolig fokuseret, når hun skal arbejde, så jeg tænkte, at det nok skulle gå.

Man ville få tildelt op til 5 point for hver apportering. Derudover ville der blive givet 5 point til hurtigste hund, 4 point til næst hurtigste etc.

Der var afsat 10 min. til hver hund, men det tog slet ikke så lang tid. Så da det blev min tur, kom det lidt bag på mig. Nå, men jeg stillede mig i midten af arenaen, og Vixen fik lov til at markere de fire dummyer i hvert hjørne.

Vi skulle starte med “vandmarkeringen”, dernæst springet, så granerne og til sidst skrubbet.

Man må starte, når den sidste dummy er kastet. Jeg gør klar til at sende Vixen, da jeg opdager, at jeg ikke har fået min fløjte på. Så den skal jeg lige finde frem. Det gik der nogle sekunder med. Vixen tøver ganske lidt, da hun kommer hen til det lavvandede bassin men går ud i det uden opmuntring fra mig. Hun tøver også lidt, da hun skal samle dummyen op (en gummitinges med dutter på). Men hun tager den og kommer fint retur og afleverer til hånd.

Så sender jeg hende på springet. Først prøver hun at komme under, men hun hopper hurtigt over, samler spontant op og kommer fint hjem.

Så sender jeg hende over i granerne. Hun går først forkert. Måske er det fordi jeg ikke brugte min sædvanlige “Holger-plade” – jeg ved det ikke. Jeg får kaldt hende tilbage, får pladen i hånden og sender hende igen. Nu går hun direkte ud til granerne. Efter lidt søgen finder hun dummyen og kommer fint retur.

Sidste apportering er skrubbet. Her samler hun op med det samme og kommer flot hjem.

Og så var det slut.

Jeg var rigtig godt tilfreds med hendes indsats. Jeg burde have tænkt mere over tidsfaktoren, for vi brugte en del tid, som ikke var nødvendig. Vi vandt da heller ikke. Jeg ved ikke, hvad placering vi fik, men jeg vil gætte på, at vi var blandt top 3.

Begrundelsen for at melde hende til var, at jeg gerne vil vise “jagtverdenen”, at en toller også er en jagthund, der rent faktisk kan bruges. Tollerklubben havde en godt besøgt stand på messen, men ingen af de hunde, der deltog på standen, var meldt til apporteringskonkurrencen – på trods af at de fleste var prøvehunde og fint kunne have gjort en god figur. Så jeg er glad for, at jeg dukkede op med Vixen – og at vi gjorde det OK.

Leif optog vores præstation, og den kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=X3TLBA7hNqg

Helle optog det fra en anden vinkel. Det kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=VgR_kAe4NhU&feature=youtu.be

Vixen mødte en løve på messen / Vixen met a lion on the trade fair

UK:
This weekend the Danish Association of Hunters held a trade fair (Hunting and Outdoor fair) in Odense. Long time ago, I saw that it would be possible to enter a competition called “Unofficial Danish Championship in Indoor Retrieving”. It was supposed to be on cold game. As Vixen picks up every kind of game (except from fox), I felt comfortable participating. So I entered her. There was a limit of 10 participants on Saturday and 10 on Sunday. So I wasn’t guaranteed a spot.

After a few weeks, I was told that we were going to participate. However, the set-up had been changed so now the dogs had to retrieve dummies. OK with me.

On Sunday 25 March, Leif, Helle, Kim and I drove to Odense. I had seen some video of the completion on Saturday on Facebook, so I knew what I was about and I was not nervous. The dogs had to retrieve four different dummies from four different “terrains”: Water, spruce, rough and a jump over a log. I knew that Vixen – in theory – could do the job. The uncertainty was if the surroundings affected her. We were in a trade fair hall with lots of people and lots of dogs, so everything could go wrong. On the other hand, Vixen is extremely focused when she works so I guessed that she would do fine.

You could get from 1-5 point for every retrieve. Furthermore, the fastest dog would get 5 points, the second fastest 4 points etc.

The time limit for each dog was 10 minutes. However, it didn’t take that long for any of the dogs. So when it was my turn, I was a bit surprised. Well, I entered the “stage” and had Vixen mark the four dummies in each corner as they were thrown.

We had to start with the “water mark”, then the jump, then the spruce and lastly the rough.

We were allowed to start when the last dummy had been thrown. I prepare to cast Vixen and discover that my whistle is still in my pocket. So I took a few seconds to find it. Vixen then hesitates very little when she reaches the “pool” with water but she enters willingly. The she hesitates when she has to pick up the dummy (a rubbery one with studs on it). However, she picks up, returns to me and delivers to hand.

Then I send her for the jump. First she tries to get under. However, she quickly jumps over, picks up and returns.

The next one is the one in the spruces. First she takes a wrong direction. I call her back and send her again. I normally use a white piece of plastic when I do direction work and I didn’t when I cast her the first time. The second time, I have the white plate in my hand and she goes directly to the spruces. After having searched a little, she finds the dummy and brings it back.

The last one is the one in the rough. She goes straight out, picks up and returns to me.

And then it was over.

I was very happy with our efforts. However, I should have thought more about the time factor; we used some time which wasn’t necessary to use. And we didn’t win. I don’t know how we were placed but I guess that we were among Top 3.

My reason for entering her into this competition is, that I would like to show the “hunting world” that a Toller is also a hunting dog which actually is able to work. The Danish Toller Club had a well-attended exhibition stand on the trade fair. However, none of the Tollers that were part of this exhibition stand had been entered into the completion – despite that most of them are hunting test dogs and would have done a great job. So I am happy that I showed up with Vixen – and that we did OK.

Leif took some video of our performance. You can see it here: https://www.youtube.com/watch?v=X3TLBA7hNqg

Helle also videotape dus – from another angel. You can see that video here: https://www.youtube.com/watch?v=VgR_kAe4NhU&feature=youtu.be

DK:
Det var jo meningen, at skulle have beholdt en tævehvalp fra Vixens sidste
kuld. Det skulle være Leif’s nye træningskammerat. Den plan blev dog ikke til
noget, da vi – i lyset af hvad er skete med Cookie – jo besluttede, at Vixen
ikke skulle have flere hvalpe.

Så måtte vi
jo på markedet og finde en hund, der passede til os. Der er mange gode
opdrættere, der laver tollere lige som vi kan lide dem: Med masser af passion
og evne for at arbejde, godt temperament, god sundhed og et eksteriør, der
lever op til standarden.

Jeg havde
en idé om, hvor jeg i første omgang ville lede – i Sverige. Så jeg kontaktede
tre opdrættere, som jeg har stor respekt for, og som skulle have hvalpe i 2018.
Vi fik at vide af alle tre, at vi jo var lidt sent ude; de havde allerede en
lang række hvalpekøbere på listen. Så vi var klar over, at det måske ikke blev
i år, vi fik en ny hvalp.

Det første
kuld, der blev født, var hos Digby Tollers. Der var fire tæver, og vi var klar
over, at der ikke kunne blive nogen til os. Det blev vi også bekræftet i af
opdrætteren. Men…….så skete der det, at der alligevel blev en tæve ledig,
og vi fik tilbudt at få hende. “JA TAK – det vil vi meget gerne”. Så
nu flytter en lille pige hjem til os lørdag den 28. april.

Mor til
kuldet er Digby Tollers Testarossa (Rozza), og faderen er Cairnton’s Pirate at
Javahill (Johnny). Jeg har set Rozza på prøver i Sverige, og jeg kan godt lide
hende. Johnny er et for mig ubeskrevet blad, men jeg har hørt godt om ham, så
jeg er tryg ved at få en hvalp fra denne kombination.

På lørdag
tager vi en tur til Sverige for at se kuldet for første (men ikke sidste) gang.
Og mon ikke Leif tager et enkelt foto eller to??

UK:
We were supposed to keep a bitch from Vixen’s next litter. She would become
Leif’s new training companion. However, this will not happen as we – in the
light of Cookie’s illness – decided not to breed Vixen anymore.

So now we had to find a pup at another breeder. There
are several good breeders who produce Tollers the way we like them: With a lot
of passion and ability to work, with good temperament and health and an
exterior that meets the standard.

I had an idea where I would look first – in Sweden. So
I contacted three breeders who I respect a lot and who were planning on pups in
2018. All three told us that we were a bit late. They already had several puppy
buyers lined up. So we realized that we might not get a pup this year.

The first litter to be born was a Digby Tollers
litter. There were four bitches in this litter and we were pretty sure that
there would not be a pup for us. The breeder confirmed this. However…… we were
lucky that a bitch was suddenly available and she was offered to us. “YES PLEASE
– we would love to buy her”. So on April 28, a new little girl will move in
with us.

The dam of this litter is Digby Tollers Testarossa
(Rozza) and the sire is Cairnton’s Pirate at Javahill (Johnny). I have seen
Rozza on tests and I really like her. Johnny, however, is unknown for me. But I
have heard good things about him, so I fell confident that this will be a great
litter.

On Saturday, we will go to Sweden to see the litter
for the first time (but not for the last time). And I am pretty sure that Leif
will take a picture or two of the litter 🙂

DK:
I begyndelsen af marts var vi inviteret i sommerhus på Rømø af Helle og Kim (og
Troja og Cookie). Vi glædede os rigtig meget. Både til at komme lidt væk, til
at være sammen med de sødeste mennesker (og hunde) og til at gå lange ture på
stranden med hundene – uden snor.

Vejret var ikke det bedste; det var koldt og det
regnede en del af tiden. Men hvad betyder det, når man har noget varmt og
regntæt tøj?

Leif havde som sædvanligt sit kamera med og fik taget
lidt billeder af de tre røde.

Det var skønt at komme lidt hjemmefra og blive blæst
igennem. Og så gør det jo ikke noget, at det er sammen med gode venner, der
også sætter pris på god mad, vin og en enkel drink eller to 🙂

UK:
In the beginning of March,
Helle and Kim invited us to come and stay with them in a rented summer cottage
on Rømø (a small island in the waddensea at the west coast of Jutland). We were
looking forward to getting away from home, being with the nicest people (and
dogs) and taking walks at the Beach with the dogs – without lead.

The weather could be better;
it was cold and it rained some of the time. But so what? We had warm and
rainproof clothes.

As usual, Leif had brought his
camera and took some pictures of the three redheads.

It was so great to get away
from home and get some fresh air. And it makes it even better to spend the
weekend with friends who also value a nice meal, good wine and one or two
drinks 🙂

DK
Søndag syntes jeg, at Vixen virkede lidt træt og indadvendt. Jeg lagde ikke så meget i det. Vi havde jo været afsted til udstilling det meste af lørdagen, og måske var hun bare træt af de mange indtryk. Desuden passede vi Martins to pølsepantere hele søndagen, så hun trængte nok bare til lidt alenetid.

Mandag var det dog blevet værre. Hun hang virkelig med hovedet. Ind i mellem kvikkede hun op, men hun virkede lidt “depressiv”. Hun gik fra aftensmaden, og det er ikke normalt for hende. Vi tog derfor hendes temperatur, som var 39,3. Det er ikke alarmerende højt, men dog alligevel højt nok til, at man bør være lidt bekymret.

Tirsdag morgen ringede jeg til dyrlægen. Temperaturen var faldet til 39,1. Vi kunne få en tid efter frokost. Hun fik ingen morgenmad, da jeg jo ikke var klar over, om det ville ende med en tur i narkose. Jeg tænkte lidt over, hvad der kunne være galt med hende. Hun virkede primært øm i bagparten. Jeg tænkte, at det kunne være livmoderbetændelse, men det var ikke helt det rigtige tidspunkt. Jeg overvejede også watertail, men selv om hun hang med halen, så hang den ikke som ved watertail. Jeg tænkte også, om det kunne være analkirtlerne, der trængte til at blive tømt. Men….. hun var mere dårlig end fyldte analkirtler kunne retfærdiggøre, syntes jeg. Og hun har aldrig tidligere haft problemer med analkirtlerne.

Dyrlæge Stella fik en hurtig opdatering på mine observationer og tanker. Det tog hende ikke mange minutter at konkludere, at der var tale om fyldte analkirtler. Og de var ikke bare fyldte; der havde faktisk dannet sig en meget stor byld i den ene, og den var så øm, at hun overhovedet ikke kunne få lov til at røre den. Den anden var også fyldt, men her kunnen hun få lov til at tømme den. Det, der kom ud, var af samme konsistens som kit. Ikke så sært, at Vixen havde været utilpas.

Jeg efterlod Vixen hos dyrlægen, som lagde hende i narkose og fik tømt bylden, skyllet analkirtlerne og sprøjtet antibiotika ind. Jeg fik penicillin og smertestillende med hjem til en uges tid.

Resten af dagen var Vixen virkelig utilpas, og det var ikke blevet bedre om onsdagen. Hun kunne ikke finde ro, og var helt hysterisk med at slikke sig bagi. For det første så syntes jeg ikke, at det var OK, at hun var så utilpas. For det andet så var jeg ikke så glad for denne konstante slikken sig bagi, da en hundetunge jo ikke er det mest sterile. Og hun kunne hurtigt gøre tingene værre, hvis der kom bakterier ind i analkirtlen. Jeg talte med Stella Dyrlæge, og vi blev enige om, at jeg skulle give hende binyrebarkhormon i stedet for smertestillende. Binyrebarkhormon er både smertestillende og kløe-/sviestillende. Der gik vel omkring en halv time efter de første 3 x 4 mg Medrol, så faldt roen over Vixen. Det var så dejligt at se hende være mere tilpas.

På tirsdag skal vi forbi dyrlægen til et tjek. Vixen får stadig både penicillin og binyrebarkhormon. Sidstnævnte trappes ned, så hun er nede på 1 x 4 mg, når vi kommer til tirsdag.

Man kan måske synes, at det er en overreaktion at være så bekymret over fyldte analkirtler. Men inden jeg vidste, hvad der var galt med hende, frygtede jeg det værste. Vi har lige oplevet Cookie være meget syg. I november sidste år mistede vi Daisy, og i marts sidste år måtte vi aflive Chili pga. livmoderbetændelse. Så ja, jeg var rigtig bange for, at dette kunne være rigtig slemt. Det viste sig dog heldigvis, at det ikke var slemt – og det er jeg taknemmelig for.

UK
On Sunday, I noticed that Vixen seemed tired and introverted. I didn’t think much about it. We had been at the show most of Saturday, so I thought she was marked by the many expressions. Also, we were “babysitting” Martin’s two Labs all Sunday so I was guessing she just needed some time alone.

However, on Monday she was worse. She was really not feeling well. Sometimes she cheered up, but mostly she seemed a bit “depressed”. She didn’t want her dinner and this is not normal for her. Her temperature was 39.3 which is somewhat elevated but not enough for us to be very worried.

On Tuesday morning I called the vet. Vixen’s temperature had fallen to 39.1. We got an appointment after lunch. I didn’t feed her breakfast as I thought she might have to have general anaesthesia. I was wondering what could be wrong with her. It seemed to be a problem in her hind part so I thought of pyometra but it really wasn’t the right time in her cycle. I also considered water tail, but even if her tail was just hanging it didn’t look as water tail. Then I considered that it could be her anal glands that were the problem. But then again – she seemed worse than what could be justified by filled anal glands.

I gave Stella the Vet a quick update on my observations and thoughts. She quickly concluded that the problem was the anal glands. They were not just filled; a huge abscess had formed in one of them and it was so sore that she wasn’t allowed to touch it. The other one also needed to be emptied. What came out of it had the same consistency as putty. Not all all strange that Vixen didn’t feel well.

I left Vixen at the vet’s who put her in general anaesthesia to empty the abscess, rinse the glands and put antibiotic into them. I got some pain killers and penicillin for further treatment during the next week.

The rest of the day, Vixen was really uncomfortable and she hadn’t improved by Wednesday. She wasn’t able to settle down and was hystrically licking her behind. I wasn’t comfortable with the fact that she felt this bad and I didn’t like the constant licking her behind. A dog’s tongue is not the most hygienic. And things could easily turn to the worse if bacteria found their way to her anal glands. So I talked to Stella the Vet and we agreed that I should try adrenocortical hormone instead of the pain killers. Half an hour later after the first 3 x 4 mg adrenocortical hormone she calmed down. It was so nice to see.

On Tuesday next week she will be checked by the vet. I still give her both penicillin and Cortison. I am phasing out the adrenocortical hormone so that she will only have 1 x 4 mg when I see the vet on Tuesday.

You might think that it is an overreaction to be this worried about problems with the anal glands. But before I knew what the problem was, I feared the worse. We have just seen Cookie become very ill. I November last year we lost Daisy, and i March last year we lost Chili. So yes, I was really scared that it could be something really bad. Fortunately, it turned out to be pretty harmless – and I am grateful for that.

DK:

Da vi nu alligevel var i Vonge for at blive hædret som Årets Jagttoller
2017, kunne Vixen jo ligeså godt blive tilmeldt udstillingen. Jeg havde også
lokket to af Poké-ungerne med. Cookie skulle også have deltaget men måtte melde
fra pga. hendes sygdom og binyrebarkhormonkur.

De første fra familien, der skulle i ringen var Tessa (Wildmountain Tollers
Eevee) og Alba (Wildmountain Tollers Mew). De blev begge stillet i
juniorklassen.

Begge tøser klarede sig så fint. Der er kommet så meget mere styr over
deres løb, og begge hunde stod rigtig fint. De fik begge Very Good og blev
placeret som hhv. nr. 3 og 4 i en klasse med fire tæver.

Tessa’s kritik lød:

14 mdr. gammel, god størrelse, velproportioneret, udmærket
hoved, næseparti smaller passende til, tilstrækkelig bredde på skalle, kønne
mørke øjne, prima højtansatte ører, god halslængde, overlinie ønskes lidt
strammere, falder lidt bag skulder, stiger til lænden, godt frontparti,
velvinklet skulder, korrekt svømmehud mellem tæerne, kunne ønske en tanke
kraftigere benstammer for hendes størrelse, halen er for lavt ansat, krydset
lidt for faldende, ønsker mere vinkling i bagpart, udmærket vejrbeskyttende pels,
dejligt temperament, lidt trange bagbensbevægelse, kommer godt imod, god
skridtlængde i fronten, tilstrækkelig drive bag.

Alba’s kritik lød:

14 mdr. gammel, god størrelse, velproportioneret, feminint
hoved, kunne godt ønske lidt mere bredde på skallen, en tanke mere udviklet
næseparti, korrekt højt ansatte ører men kunne godt lægge tættere til hovedet,
kønne mørke øjne, korrektbid, korrekt halslængde, overlinie ønskes bedre,
falder lidt bag skulder, stiger til lænden, krydset er for faldende, halen er
for lavt ansat, korrekt med svømmehud mellem tæerne, benstammer er lidt for
fine til hendes størrelse, udmærket pels, bevæger sig sundt og godt. god
skridtlængde, kommer og går parallelt, godt temperament,

Alba var så tilpas uimponeret, at hun sked i ringen. Det skal lige
siges, at hun var blevet luftet og havde skidt, lige inden de gik i ringen.

Vixen blev stillet i brugshundekklassen, hvor der var to hunde. Til min
store overraskelse vandt hun klassen med Excellent og et CK (champion
kvalitet). Det betød så, at hun skulle konkurrere om titlen som bedste tæve.
Her kom hun dog til kort. Der var fem tæver i klassen. Championtæven blev ikke
placeret, og Vixen blev fjerde bedste tæve.

Vixens kritik lød:

6 årig tæve i flot kondition, god størrelse, veludviklet og
feminin, rigtig godt skåret hoved, prima udtryk, korrekt bid, passende udviklet
næseparti, god bredde på skallen, velansatte ører, tilstrækkelig lang hals,
prima ryglinie, velvinklet fremme, tilstrækkelig vinklet bag, prima
pelskvalitet, godt temperament, godt med svømmehud mellem tæerne, lidt trange
bagbensbevægelser, fint set fra siden, kommer godt imod.

Dommeren var Kresten Scheel. Han har meget behagelig og meget hensynfuld overfor
hundene. Han gav en åben kritik af alle
hundene, hvilket jeg elsker, da jeg altid lærer lidt nyt.

Jeg må indrømme, at jeg var temmelig overrasket.
Udstillinger er jo ikke vores force, så det var desto meget mere fantastisk at
vi kom derfra med så godt et resultat. Alt i alt en rigtig god dag i Vonge.

UK:

Now that we were in
Vonge to be awarded with the trophy for Hunting Toller of the Year 2017, I
might as well enter Vixen to the show. So I did. I also managed to persuade two
of the Poké-kids to participate. Cookie was supposed to have participated also,
but due to her illness and the cortisone treatment she had to stay home.

The first family member
to enter the ring was Tessa (Wildmountain Tollers Eevee) and Alba (Wildmountain
Tollers Mew). They were both entered in the Junior Class.

Both girls did so
well. Their running had improved a lot and they were both doing well standing. Both
were awarded a Very Good and were placed as no. 3 and 4 in a class of four
bitches.

Tessa’s critique:

14 months old, good size,
well-proportioned, excellent head, nose narrows as required, enough
width of skull, nice dark eyes, excellent set ears, good length of
neck, upper line could be stronger, descends a little behind shoulders and rises
towards croup, nice front, well-angled shoulders, correct web between toes, a
bit stronger legs would be desirable for her size, tail is set too low, loin
too sloping, more angulation in rear part is desirable, excellent weather-proof
coat, lovely temperament, hind leg movement a bit tight, moves well when
running towards you, nice length of pace in the front, enough drive back.

Alba’s critique:

14 months old, good size,
well-proportioned, feminine head, would prefer more width of skull, a bit more
developed nose, correct set ears but would prefer them set closer to
the head, beautiful dark eyes, correct bite, correct length of neck, upper line
could be better, descends behind shoulder and rises towards croup, croup is too
sloping, tail is set too low, correct web between toes, bones a bit too thin for
her size, excellent coat, moves sound and good, nice length of pace, come and
goes in a parallel , good temperament.

Alba was not at all impressed
and decided to poo in the show ring. I have to stress, that she had been walked
and had pooed just before they went into the ring.

Vixen was competing in
the working class and there were only two dogs in this class. To my surprise she
received an Excellent and a CK (champion quality). This meant that she had to
compete for best bitch. She competed against five bitches and became 4th
best bitch as the champion bitch wasn’t placed.

Vixen’s critique:

6 year old bitch in excellent
condition, good size, well-developed and feminine, really nice shaped head,
excellent expression, correct bite, appropriate developed nose, good width of
skull, well-set ears, adequate long neck, excellent upper line, well-angulated
in front, appropriate angulated behind, excellent quality of coat, nice
temperament, correct web between toes, moves a little narrow behind, nice from
the side and moves well towards.

Judge was Kresten Scheel. He
was very pleasant and very considerate towards the dogs. He gave an open critique
which I like as I always lean something.

I must admit that I was pretty
surprised by the show results. Show is not our force so it was even more
amazing that we did it with a good result. All in all, it was a very nice day
in Vonge.

DK:
I lørdags var Vixen og jeg i Vonge til årets første klubudstilling for
at få overrakt pokalen for Årets Jagttoller 2017.

Titlen som Årets Jagttoller får man ved at deltage på klubbens
tollerjagtprøver. De enkelte præmieringer i de enkelte klasser giver et antal
point – og de to bedste resultater tæller. For Vixens vedkommende var det en 1.
præmie i begynderklassen (20 point) og en 2. præmie i åben klasse (21 point). Sammenlagt
gav det 41 point, hvilket var et eneste point mere end de tre, der fik en
samlet 2. plads. En af dem, der fik en 2. plads var Helle og Cookie. De fik deres
point fra 2 x 1. præmie i begynderklassen.

Jeg er utrolig glad og stolt af at vinde titlen for andet år i træk.
Vixen og jeg har haft vores udfordringer (mest mig, da Vixen er stort set
perfekt), og vi kom egentlig lidt sent i gang med seriøst at gå til prøver. Jeg
havde lidt stressproblemer med hende og dermed lidt lydproblemer. Der er stadig
stress, og der kan også være lyd, og nu er vi der, hvor jeg har lært at
acceptere det. Det betyder ikke, at jeg ikke stadig arbejder på at mindske
begge dele, men det er nok urealistisk, at nogen af delene forsvinder
fuldstændig.

Jeg er lige så glad og stolt over Helle og Cookies resultat. De to kan
bare arbejde sammen, og Helle har fået styr på så mange ting ved Cookie, som
jeg ikke har formået at få styr på med Vixen. Nu håber jeg bare, at Cookie
kommer godt ud af sin sygdom og binyrebarkhormon, så de to igen kan få gang i
jagttræningen og jagtprøverne.

UK:
This Saturday, Vixen
and I went to the Toller club’s first show this year to be presented with the trophy
for Hunting Toller of the Year 2017.

You are eligible for
this titel by participating in the Toller club’s toller hunting tests. Every
prize at every level (beginner, open, and winner) gives a number of points –
and the two best results counts. As to Vixen, these results were a 1. prize in beginners’
class (20 points) and a 2. prize in open class (21 points). This amounted to 41 points – only 1 single
point ahead of the three that were places second. One of those was Helle and
Cookie (Wildmountain Tollers Clever Cookie). Their highest points were 2 x 1. prizes in
beginners’ class.

I am so happy and
proud to win this title for the second year. Vixen and I have had our
challenges (mostly me as Vixen is an almost perfect dog) and we started a bit
late doing hunting training and hunting tests in a serious way. Vixen had some
stress issues and thus some noise issues. There still is some stress and sometimes
a bit of noise. But now I have learned to accept it. This doesn’t mean that I
don’t still try to reduce both but I realize that it is unrealistic to expect
that both stress and noise will disappear completely.

I am just as happy and
proud of Helle and Cookie. They are just such a great team and Helle has
managed to get some of the things that I struggle with under control. Now I
just hope that Cookie recovers well from the IMRD and the cortisone treatment
so that they can continue their hunting training and hunting tests.

DK:
På lørdag skal Vixen udstilles på årets første klubudstilling. Hun skal også have overrakt prisen for “Årets Jagttoller 2017”.

Der skete det, som altid sker når jeg melder hende til en udstilling: Hun går i gang med at fælde! Så lige nu er hun ca. halvt så pelsrig, som hun er, når hun har mest pels.

Det er lang tid siden, at jeg har soigneret hende. Og da hun ikke skal se alt for nyklippet ud til udstillingen, besluttede jeg, at hun skulle have den helt store tur søndag. Så poter, ører, faner på forben og “røvskæg” blev trimmet.

Det skal lige rettes lidt til. Det gør vi sidst på ugen.

UK:
On Saturday, Vixen will be attending this years’ first Club show. She will also be presented with the Award “Hunting Toller of the Year 2017”.

As always when I enter her to a show she starts to shed! So right now she has only half the coat as when she is in full coat.

I haven’t trimmed her for a very long time. As I don’t want her to look to newly trimmed at the show, I spent an hour yesterday trimming her. So now her paws, ears, the long hairs on her front legs and her “ass beard” were trimmed.

However, I need to do a Little adjusting later in the week.