Velkommen til

11. januar 2019:

Så lykkedes det: DKK har godkendt det nye Tollerjagtprøvereglement, som Hanne Sølvkjær og jeg har arbejdet med det sidste års tid. Vi har ikke lagt skjul på, at én af grundene til, at vi gik ind i JU var, at vi gerne ville have muligheden for at lave nogle ændringer til reglementet. Med ændringerne i bestyrelsen ifm. generalforsamlingen i 2018 fik klubben en bestyrelse, som vi kunne komme i dialog med, og som vi har haft et godt samarbejde med, som altså mundede ud i et nyt reglement.

Med det nye reglement luger vi de sidste rester fra DRK ud, og vi lægger os meget tættere op ad de svenske og norske reglementer. Det har længe undret mig, at klubben ikke har ønsket at gøre dette. Vi må jo erkende, at det er svenskerne, der har erfaringen med tollerjagtprøver, og de øvrige klubber baserer deres reglementer på det svenske – og vælger vores prøver fra, da de er så anderledes.

Nu må vi se, hvordan det nye reglement kommer til at fungere. Jeg er sikker på, at vi i den kommende prøvesæson flere gange vil sige ”Ups, det har vi ikke lige gennemtænkt”. Forhåbentlig vil evt. ændringer være så små, at de kan tages med i vejledningen, der ikke skal godkendes af DKK men alene af klubbens bestyrelse.

Hvis man har lyst til at læse det nye reglement og vejledningen, så findes begge dele på Tollerklubbens hjemmeside under “Downloads”.

2. januar 2019:

Tillykke til Ben & Jerry-kuldet, som fylder 4 år i dag. Alle hvalpene har det godt. Cookie er heldigvis kommet sig fuldstændig ovenpå sin autoimmune sygdom, som brød ud for næsten præcis et år siden. Ingen af de andre hvalpe har heldigvis vist tegn på sygdom, og vi håber, at dette fortsætter

Vi ønsker alle vore venner – med og uden hunde – et godt og lykkebringende nytår. Pas på jer selv og jeres hunde.

Årets nytårsbillede:

Vi ønsker alle vore venner – med og uden hund – en rigtig glædelig jul. Leif har jo som sædvanlig været i studiet for at lave årets julekort.

November 2018:

Leif var jo så heldig at få sit drømmejob sidste år i maj – som it-specialist hos Værnfælleskommando i Karup. Det eneste minus i den forbindelse var, at vi jo mistede hans firmabil. Da jeg blev genansat hos LEGO, var én bil for lidt. Vi har jo Avensis’en, som er fra 2008 og har kørt over 300.000 km. Den er kraftig nok til at trække campingvognen. Så det kloge valg ville nok have været at købe en lille økonomisk bil, der kunne køre jorden rundt på ½ tank benzin. Men vi har nu i mange år sådan ønsket os en rigtig hundebil med fastmonteret bur. Vi har jo hidtil haft hundene i et stofbur, der kunne flyttes fra den ene bil til den anden sammen med alt grejet. Så vi endte med at købe en Ford Grand C-Max, som vi har ønsket os længe. Den er på gule plader og har skydedøre. Og så har den automatgear, hvilket jeg oprindelig syntes, var noget pjat. Men……jeg er nu blevet voldsomt glad for det. Det skaber bare nogle gange lidt problemer, når man skifter fra den ene bil til den anden ?

Næste step var jo buret. Leif havde jo – selvfølgelig – en klar idé om, hvad han ville have. Og det, han ville have, kunne han få hos Bech Trade (www.bechtrade.dk). Han laver selv bure, og standardburene har en rigtig fornuftig pris. Men….vi kunne jo ikke nøjes med et standardbur, så vi måtte lægge en mindre formue derude. Til gengæld har vi fået et bur, lige som vi ville have det. Vi har valgt at placere det bag førersæderne, så det ikke går ud over hundene, hvis der er nogen, der kører op i os. Desuden ville vi kunne bruge skydedørene til at få hundene ud og ind af buret, da der udgang i begge sider af buret. Ovenpå buret har vi fået monteret en ramme, der gør, at vi kan lægge ting deroppe, uden at de falder ned. Der er en løs skillevæg, som vi kan sætte i, hvis vi skal adskille de hunde, vi kører med. Endelig har Leif monteret et automatisk lys ved begge døre, som tænder automatisk, hvis det er mørkt. Og – han har monteret LED-lys inde i buret, som kan skifte farve. Han bliver lidt sur, når jeg kalder det porno-lys”.

Hvis I står og skal have bur i bilen, så kan vi anbefale at kikke ud til Bech Trade. Hvis man ikke skal have noget speciallavet, så får man meget bur til små penge.

24. november 2018:

Et stort tillykke til The Poké-kids, som fylder 2 år i dag. Vi håber, I bliver voldsomt forkælet af jeres familier.

Den 28. november kom den besked, vi har ventet på og frygtet at få:
Kettu var blevet aflivet.

Kettu var
Wildmountain Tollers Obi-Wan Kenobi. Han var én af de fire hvalpe fra vores
allerførste kuld. Moderen til kuldet var Chili, mens faderen var Vinnie fra
Shaggy Tollers. Kuldet blev født den 29. september 2006, så Kettu nåede at
runde 12 år. Og det var 12 fantastiske år, for selv om vi er helt sikre på, at
alle vores hvalpekøbere elsker deres hunde højt og inderligt, så tror jeg ikke,
at nogen hund er blevet elsket mere end Kettu blev det af Natasha og John.

Kettu blev syg for nogen tid siden, og det viste sig, at han
havde kræft i blæren. Han havde det længe fint og var fuld af fis og ballade
som altid men havde problemer med tisseret. Pludselig gik det dog ned af bakke,
og der var ingen anden udvej end at sende ham afsted på en god måde.

Kettu har levet et fantastisk liv hos Natasha og John. Han
har levet bylivet midt i København, nydt de åbne vidder ved sommerhuset på
Falster, hygget sig med John til træningen (og nogle gange taget røven på John
til træningen). Han har gået spor i de svenske skove og hjulpet John med at
finde kantareller. Og så har han været helt utrolig højt elsket – mest af
Natasha og John men også af de fleste andre, som mødte ham. Kettu har levet et fantastisk liv hos Natasha og John. Han har levet
bylivet midt i København, nydt de åbne vidder ved sommerhuset på Falster,
hygget sig med John til træningen (og nogle gange taget røven på John til
træningen). Han har gået spor i de svenske skove og hjulpet John med at finde
kantareller. Og så har han været helt utrolig højt elsket – mest af Natasha og
John men også af de fleste andre, som mødte ham.

En stor tak
til Natasha og John for at elske Kettu og passe godt på ham. Vi kan forestille
os, at det må føles lidt tomt hjemme hos jer nu.

Kettu har
levet et fantastisk liv hos Natasha og John. Han har levet bylivet midt i
København, nydt de åbne vidder ved sommerhuset på Falster, hygget sig med John
til træningen (og nogle gange taget røven på John til træningen). Han har gået
spor i de svenske skove og hjulpet John med at finde kantareller. Og så har han
været helt utrolig højt elsket – mest af Natasha og John men også af de fleste
andre, som mødte ham.

En stor tak
til Natasha og John for at elske Kettu og passe godt på ham. Vi kan forestille
os, at det må føles lidt tomt hjemme hos jer nu.

Kettu har
levet et fantastisk liv hos Natasha og John. Han har levet bylivet midt i
København, nydt de åbne vidder ved sommerhuset på Falster, hygget sig med John
til træningen (og nogle gange taget røven på John til træningen). Han har gået
spor i de svenske skove og hjulpet John med at finde kantareller. Og så har han
været helt utrolig højt elsket – mest af Natasha og John men også af de fleste
andre, som mødte ham.

En stor tak
til Natasha og John for at elske Kettu og passe godt på ham. Vi kan forestille
os, at det må føles lidt tomt hjemme hos jer nu.

Vi er så glade og taknemmelige for, at John og Natasha har
givet Kettu et right og kærligt liv. Der er ingen tvivl om, at han har været
højt elsket. Og der vil uden tvivl blive tomt hos dem, nu da Kettu ikke er der
længere.

Vores første kuld vil naturligvis altid have en speciel
plads i vores hjerter og måske især Kettu, som i den grad lignede sin mor, Chili.

Her er nogle billeder fra Kettus liv:

Lørdag den 20. oktober drog vi op til dyrlæge Marianne Klitgaard på Mors for at holde Zenta og Tessa i poten, mens de blev røntgenfotograferet. Vi havde taget Tiva med, så hun kunne få en rabiesvaccination, så hun er klar til et besøg i hjemlandet.

Zenta blev bedøvet først. Men da han var temmelig meget oppe og køre, tog det rigtig lang tid, inden den begyndte at virke på ham. I mellemtiden blev Tessa bedøvet, og det tog ikke lang tid, før hun var i drømmeland. Så op på apparaturet med hende – og knips, knips – så var der taget billeder af hende. Umiddelbart var der ikke noget at se på billederne, så vi satsede på, at DKK var enige i dette.

Zenta var stadig ikke helt væk, så han fik lige et skud mere i bagdelen. Men så faldt han da også endelig til ro. Hans billeder var også fine. Dog var der lidt på hofterne, som i værste fald kunne falde ud til et C på begge hofter.

Efter vores fotosession fik vi lov til at spise vores medbragte frokost i Mariannes fantastiske bålhus med udsigt over Limfjorden. De to fotomodeller fik lov til at komme med, så vi kunne holde lidt øje med dem efter bedøvelsen.

Allerede tirsdag eftermiddag var der svar fra DKK – helt fantastisk hurtigt. Tessa blev bedømt til A/A på hofterne og 0/0 på albuerne, mens Zenta fik B/B og 0/0, så det kunne ikke være meget bedre.

Alba blev fotograferet i august. Hendes resultat kan vi også kun være tilfreds med: A/A på hofterne, 0/0 på albuer og ikke påvist OCD.

Senere på måneden er det Fionas tur. Vi krydser fingre for, at hun er lige så smuk indvendig som udvendig.

Vi sætter utrolig stor pris på, at vores hvalpekøbere stiller op til dette. Det er noget, vi talte om, allerede inden de fik en hvalp hos os, og vi har talt om det siden. Men derfor kan man jo ikke vide, om de bakker ud af det. Selv om Vixen ikke skal have flere kuld, så er det vigtigt for os at vide, at det vi har lavet er i orden. Jeg tænker også, at det for hvalpekøberne må være rart at vide, om der er nogle dårlige hofter eller albuer, man skal tage hensyn til, når man bruger sin hund i det daglige, så man kan tage de hensyn, der evt. skal tages, og hunden kan leve et forhåbentligt langt liv uden smerter.