Den 25. maj gik turen til Sønderjylland, hvor JU havde
arrangeret tollerjagprøve. Det var mig, der var prøveadministrator, og da jeg
alligevel skulle derned, tog jeg Vixen med. Hun var tilmeldt, men i tiden op
til var jeg lidt frem og tilbage med, om jeg skulle stille hende. Jeg tænkte
”hvad fanden” og tog hende med. Det var ikke en succes.

Christian Brix var både dommer og prøveleder, hvilket gav
god mening, da vi var i hans ”hood”. Han havde lavet en rigtig god prøve, hvor
posterne lå omkring en mindre sø.

Det gik helt galt med Vixen. Allerede ifm. ansmygningen til
skjulet skred hun, og sådan gik det egentlig resten af prøven. Posterne klarede
hun egentlig meget godt, men det nyttede jo ikke meget, når hun gik af hånd
adskillige gange. Christian kunne ikke andet end give hende et stort 0. Sådan
er det. Men……i kritikken står der, at hun er rolig ført. Det fortæller da lidt
om, at jeg i det mindste har haft nytte af træningen hos Trond smiley