Efter ca. 5 år i JU sagde jeg forleden farvel og tak.

Det har været nogle spændende år. Jeg har været med til at opdatere 2 x jagtprøvereglementer inkl. vejledningerne, vi har fået genindført Tollerbrugsprøven, jeg har arrangeret en helt bunke prøver gennem årene, og – ikke mindst – så har vi fået sat en tollerjagtprøvedommer i søen, og første dommer fra egne rækker er lige på trapperne – og de to næste står klar til at gå i gang. Og så har vi i samarbejde med bestyrelsen og udstillingsudvalget indført en dualtitel (jagt/udstilling), som kan vindes første gang i august i år.

Så det har været nogle spændende år, men også nogle år med masser af arbejde. Og nu er jeg bare lidt flad og mangler energi i JU-arbejdet. Men……. jeg ved også, at jeg er klar til at lægge lidt energi i klubben igen på et tidspunkt. Lige nu skal det handle om mine fine hvalp, som har pakket kufferten og venter på at blive hentet.

Som tak for indsatsen sendte bestyrelsen mig en flot gave med lækkerier og skønne forårstulipaner. Tusinde tak for det; det varmede.