Meget tidligt lørdag morgen den 29. august stak Sørensen og jeg (og tøserne) næsen mod Sorø, hvor der skulle være tollerjagtprøve. Leif jagtede sin anden 1. præmie i begynderklassen, og jeg ville bare se, om det, jeg oplevede i Tørring i juli, virkelig var sandt.
Dommer på dagen var Lars Bengtsson, der for første gang dømte i DK.
Leif var eneste hund i jagtprøve begynderklasse. Tiva lavede et rigtig pænt stykke arbejde. Ansmygningen var fin, og tollingen rigtig fin. Hun havde en lille startlyd, da hun blev sendt på vandmarkeringen efter tollingen. Da hun kom i land, lagde hun anden på jorden og rystede sig. Hun samlede den efter kort tid – og uden indblanding fra Leif – op igen og leverede den til hånd. Fri ved fod mod søget var OK, og selve søget gjorde hun også fint. Søget lå på begge sider af en sti, og hendes favoritside var helt klart højre side. Det var i øvrigt gældende for alle hundene den dag. De sluttede af med en enkeltmarkering på land, som hun også klarede fint. Hun gik direkte ud men fandt den ikke med det samme. Hun blev i området og søgte lidt, og fandt den så og kom hurtigt retur. Tiva arbejdede rigtig fint gennem hele prøven, og Leifs handling er hende er rigtig fin – still og lydløst.
Den mundtlige kritik fra Lasse var fin, og nu var det så bare at vente på præmieringen. Vi regnede med en 2. præmie pga. den and fra vand, der blev lagt på jorden. Men Lasse mente åbenbart, at det rakte til en 1. præmie, da Leif ikke havde opfordret Tiva til at samle den op og aflevere. Så dermed blev Leif kvalificeret til åben klasse 😊 De to er bare stjerner, og de passer så godt sammen. De er efter tre starter (kvalifikationsprøve = godkendt, 2 x begynderklasse = 1. præmie) kvalificerede til åben klasse. Det er noget så sejt, og jeg er så stolt af dem.
Jeg optog Leifs prøve, og den kan ses på http://www.mtj.wildmountain.dk
Vixen og jeg skulle jo op i åben klasse. Fra starten kunne jeg mærke, at hun var noget mere oppe og køre, end jeg kunne lide. Og hun startede da også med at gå af hånd, da jeg skulle i gang med ansmygningen. Jeg fik hende kaldt tilbage, og det lykkedes mig at få hende til at blive nogenlunde ved siden af mig resten af ansmygningen. Dog var hun lidt hurtigere nede ved skjulet end mig 😊 Tollingen gik fint. Der var gang i hende, og da jeg åbenbart sad lidt for tæt på skjulet, fik hun det næsten væltet pga. hendes voldsomme starter. Dobbelt vandmarkering gik fint; dog skulle jeg hjælpe hende en lille smule med nr. 2. Dirigeringen kørte bare. Denne gang var det på en and, da dommeren mente, at gåsen var for stor (grågås)! Så var der fri ved fod til det frie søg. Det var en temmelig fri ”fri ved fod”, og der var en del lyd undervejs. Jeg følte ikke, at jeg have ret meget kontakt til hende, så jeg var glad, da vi endelig nåede ned til søget. Søget var det samme som begynderklassen. Vixen klarede det fint, men hun var også mere en fan af højre side, så søget i venstre side blev ifølge dommeren lidt ineffektivt. Vi sluttede også af med en enkeltmarkering på land, som bare blev plukket op og returnere i høj fart.
Den mundtlige kritik var for det meste fin, men dommeren kunne jo ikke undgå at bemærke lyden og den alt for frie ”fri ved fod”. Så det var ikke med de store forventninger, jeg gik til præmieoverrækkelse. Og min forbavselse var derfor meget stor, da vi fik en 2. præmie.
Jeg har aldrig brokket mig over en dommers afgørelse – og kommer heller aldrig til det. Jeg har både oplevet dommere, der var for gavmilde, og dommere, som jeg syntes, gav mig for lidt. Og selv om jeg selvfølgelig er glad for, at dagens dommer kunne se, at Vixens arbejde var godt, så burde jeg aldrig have haft en 2. præmie. Når en hund går af hånd, så bør man indkassere et 0.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er utrolig ked af, at Vixen var ”back to normal” på denne prøve. Jeg har knoklet for at få styr på hende, og det går faktisk rigtig godt. Så sent som onsdagen før prøven fik jeg en enetime hos Trond. Leif var med nede og kikke. Vi skød med puffer – både dummyer og bolde – og nogle gange endda to bolde ad gangen. Og hun gik så fint, som hun aldrig har gået før. Det ville være løgn at sige, at hun gik afslappet. Det kommer hun aldrig til. Men hun var opmærksom på mig, og efter de første har minutter, fulgte hun mig uden tøven og uden den mindste frustrationslyd. Så jeg må indrømme, at jeg havde forhåbninger om en god prøve om lørdagen. Men…..vi arbejder videre. Der er mange ting ved en prøve, der er svære at fremprovokere i en træning (selv om vi gør, hvad vi kan 😊).
Der var også prøve om søndagen, og det kunne have været interessant at se, om Vixen ville gå bedre på 2. dagen. Men jeg måtte fravælge prøve for at tilvælge konfirmation i familien. Det var nu heller ikke et dårligt bytte 🙂
