Næste forsøg ud i prøveverdenen skete den 1. juli – i Krogenberg Hegn ved Helsingør. Da vækkeuret ringede ved 4-tiden, overvejede jeg godt nok, om jeg kunne erklæres midlertidig sindssyg, da jeg i sin tid meldte Tsula til en prøve i Nordsjælland. Men pengene var brugt, og jeg var selvfølgelig også nysgerrig på, hvor vi er i træningen, så afsted det gik. Morgenmaden blev indtaget undervejs på den 367 km lange tur.
Dagens dommer var Marie Kinder fra Sverige, og hun havde Hanne Sølvkjær som dommeraspirant. Det var Hanne Søndenbro, der havde lagt prøven. Og så ved man, at det bliver en fair prøve med opgaver, der passer til hundenes niveau.
Igen var Tsula første hund på prøven.
Hun lavede en rigtig fin prøve, og jeg var rigtig godt tilfreds med hende. Vi holdt begge hovederne kolde undervejs – og det er jo altid godt.
Efter ansmygning og tolling var der – som vanligt – en vandmarkering. Jeg måtte selv vælge, hvilken side af nettet, jeg ville sætte hende på, men dommeren anbefalede højre side. Tsula har stadig ikke lært at komme om på min højre side, så jeg vurderede, at det ville blive noget bøvl og skabe en masse uro, så jeg valgte at sætte hende på venstre side af nettet. Og hun havde da heller ikke problemer med at se dummyen. Fin svømmetur, og dummyen blev leveret til hånd.
Så kom der en vandmarkering mere, og her lavede jeg en førerfejl. Da jeg sendte Tsula på den første vandmarkering, kom jeg i tanke om, at dommeren ikke havde fortalt mig, hvornår jeg måtte sende hende – så jeg sendte hende, da dummyen lå stille på vandet. Jeg ville så sikre mig, at jeg ikke mistede en præmiering, så jeg ville lige høre dommeren, hvad ”reglerne” var. I det samme blev der kastet og skudt – og fordi jeg havde min opmærksomhed rettet mod dommeren, sprang Tsula en lille meter frem. Jeg fik hende stoppet og efterfølgende sendt. Det var en rigtig dum fejl, og jeg burde være garvet nok til at vide, at når dommeren ikke har givet mig en instruks, så er det dommerens problem og ikke mit. Tsula kan godt finde på at være lidt hurtig på aftrækkeren, men aldrig, når jeg står oprejst. Hvis det sker, sker det, når jeg peger ud for hende. Så dette var helt nyt for mig.
Så var det fri ved fod hen til søget, og der blev skudt mod søget undervejs. Søget lå i meget højt græs og i sivkanten i søen. Jeg kunne ikke se Tsula undervejs, men jeg kunne se græs og siv bevæge sig og kunne derved gætte mig til, hvor hun var. Det var lidt tungt at arbejde i, og Tsulas tempo var ikke imponerende. Som sagt kunne jeg ikke se hende, så jeg var ikke i stand til at vurdere, hvorvidt hun var effektiv og tog fært. Undervejs får dommeren øje på, at der ligger en ruse i vandet, som hun går ned og fjerner den. Hvad hun og jeg ikke ved er, at Tsula faktisk tidligere i søget sad fast i rusen. Publikum stod på den anden side af søen og kunne se hende kæmpe for at komme fri. Det så heldigvis ikke ud til at have påvirket hende. På den video, som Helle har taget, kan man se, hvordan hun kæmper for at komme fri.
Der er så kun en enkeltmarkering på land tilbage. Den falder i højt græs. Tsula var meget optaget af skytten men nåede at se kasteren/dummyen. Og hun havde da heller ikke noget problem med at finde dummyen. Hun tog så en omvej hjem, da hun fulgte stien fra søget. Men hun kom hjem, og dummyen blev afleveret til hånd.
Dommerens mundtlige kritik var god. Hun tillagde ikke Tsulas lille spring fremad under anden vandmarkering nogen betydning, da det var fordi, jeg havde vendt mig om for at komme i kontakt med dommeren. Hun så gerne mere selvstændighed i søget (hvilket jeg også gerne så 😊). Så alt i alt positivt. Spørgsmålet var nu, hvor meget vægt hun ville lægge på den manglende selvstændig i søget. Åbenbart tillagde hun det ikke så stor betydning, da hun belønnede Tsula med en 1. præmie. Jeg blev naturligvis superglad og også rørt. Jeg ved, at hun kan alle øvelserne godt nok til en 1. præmie, men det er noget andet, når man sætter dem sammen og flytter det ud i ukendt terræn – og yderligere sætter hunden til at blive ført af en nervøs fører.
Helle og Kim var taget til Nordsjælland for at vise Prima frem til opdrætter Marie Kinder, men heldigvis havde Helle også tid til at se og filme Tsulas prøve: https://youtu.be/T2FlbmE-BSg
Nu er der pause indtil Tollarspecialen i Sverige den første weekend i august. Næste prøve i Danmark er i slutningen af august. Nu vil jeg lige se, hvordan vores træning går, og om Tsula bliver ved med at være så cool.
Vi skal i mellemtiden arbejde lidt med distraktioner, og jeg skal have hende lært at være mere opmærksom på kasteren end skytten. Og så skal vi stadig tale forventninger 😊
