Velkommen til

Næste forsøg ud i prøveverdenen skete den 1. juli – i Krogenberg Hegn ved Helsingør. Da vækkeuret ringede ved 4-tiden, overvejede jeg godt nok, om jeg kunne erklæres midlertidig sindssyg, da jeg i sin tid meldte Tsula til en prøve i Nordsjælland. Men pengene var brugt, og jeg var selvfølgelig også nysgerrig på, hvor vi er i træningen, så afsted det gik. Morgenmaden blev indtaget undervejs på den 367 km lange tur.

Dagens dommer var Marie Kinder fra Sverige, og hun havde Hanne Sølvkjær som dommeraspirant. Det var Hanne Søndenbro, der havde lagt prøven. Og så ved man, at det bliver en fair prøve med opgaver, der passer til hundenes niveau.

Igen var Tsula første hund på prøven.

Hun lavede en rigtig fin prøve, og jeg var rigtig godt tilfreds med hende. Vi holdt begge hovederne kolde undervejs – og det er jo altid godt.

Efter ansmygning og tolling var der – som vanligt – en vandmarkering. Jeg måtte selv vælge, hvilken side af nettet, jeg ville sætte hende på, men dommeren anbefalede højre side. Tsula har stadig ikke lært at komme om på min højre side, så jeg vurderede, at det ville blive noget bøvl og skabe en masse uro, så jeg valgte at sætte hende på venstre side af nettet. Og hun havde da heller ikke problemer med at se dummyen. Fin svømmetur, og dummyen blev leveret til hånd.

Så kom der en vandmarkering mere, og her lavede jeg en førerfejl. Da jeg sendte Tsula på den første vandmarkering, kom jeg i tanke om, at dommeren ikke havde fortalt mig, hvornår jeg måtte sende hende – så jeg sendte hende, da dummyen lå stille på vandet. Jeg ville så sikre mig, at jeg ikke mistede en præmiering, så jeg ville lige høre dommeren, hvad ”reglerne” var. I det samme blev der kastet og skudt – og fordi jeg havde min opmærksomhed rettet mod dommeren, sprang Tsula en lille meter frem. Jeg fik hende stoppet og efterfølgende sendt. Det var en rigtig dum fejl, og jeg burde være garvet nok til at vide, at når dommeren ikke har givet mig en instruks, så er det dommerens problem og ikke mit. Tsula kan godt finde på at være lidt hurtig på aftrækkeren, men aldrig, når jeg står oprejst. Hvis det sker, sker det, når jeg peger ud for hende. Så dette var helt nyt for mig.

Så var det fri ved fod hen til søget, og der blev skudt mod søget undervejs. Søget lå i meget højt græs og i sivkanten i søen. Jeg kunne ikke se Tsula undervejs, men jeg kunne se græs og siv bevæge sig og kunne derved gætte mig til, hvor hun var. Det var lidt tungt at arbejde i, og Tsulas tempo var ikke imponerende. Som sagt kunne jeg ikke se hende, så jeg var ikke i stand til at vurdere, hvorvidt hun var effektiv og tog fært. Undervejs får dommeren øje på, at der ligger en ruse i vandet, som hun går ned og fjerner den. Hvad hun og jeg ikke ved er, at Tsula faktisk tidligere i søget sad fast i rusen. Publikum stod på den anden side af søen og kunne se hende kæmpe for at komme fri. Det så heldigvis ikke ud til at have påvirket hende. På den video, som Helle har taget, kan man se, hvordan hun kæmper for at komme fri.

Der er så kun en enkeltmarkering på land tilbage. Den falder i højt græs. Tsula var meget optaget af skytten men nåede at se kasteren/dummyen. Og hun havde da heller ikke noget problem med at finde dummyen. Hun tog så en omvej hjem, da hun fulgte stien fra søget. Men hun kom hjem, og dummyen blev afleveret til hånd.

Dommerens mundtlige kritik var god. Hun tillagde ikke Tsulas lille spring fremad under anden vandmarkering nogen betydning, da det var fordi, jeg havde vendt mig om for at komme i kontakt med dommeren. Hun så gerne mere selvstændighed i søget (hvilket jeg også gerne så 😊). Så alt i alt positivt. Spørgsmålet var nu, hvor meget vægt hun ville lægge på den manglende selvstændig i søget. Åbenbart tillagde hun det ikke så stor betydning, da hun belønnede Tsula med en 1. præmie. Jeg blev naturligvis superglad og også rørt. Jeg ved, at hun kan alle øvelserne godt nok til en 1. præmie, men det er noget andet, når man sætter dem sammen og flytter det ud i ukendt terræn – og yderligere sætter hunden til at blive ført af en nervøs fører.

Helle og Kim var taget til Nordsjælland for at vise Prima frem til opdrætter Marie Kinder, men heldigvis havde Helle også tid til at se og filme Tsulas prøve: https://youtu.be/T2FlbmE-BSg

Nu er der pause indtil Tollarspecialen i Sverige den første weekend i august. Næste prøve i Danmark er i slutningen af august. Nu vil jeg lige se, hvordan vores træning går, og om Tsula bliver ved med at være så cool.

Vi skal i mellemtiden arbejde lidt med distraktioner, og jeg skal have hende lært at være mere opmærksom på kasteren end skytten. Og så skal vi stadig tale forventninger 😊

Tollerklubben afholdt dobbelt tollerjagtprøve i Hønning i Sønderjylland den 17. og 18. juni.

Den 17. juni skulle jeg have min debut som Tollerbrugsprøvedommer, så jeg lod Tsula blive hjemme. Men den 18. var hun med i bilen, da jeg tidligt om morgenen kørte til det sønderjyske. Jeg havde meldt hende til begynderklassen på en working test, som er på dummyer. Grunden er, at jeg godt kunne tænke mig, at vi næste år kan konkurrere om titlen Junior Tollarmester til Tollarspecialen i Sverige. Den foregår som en jagtprøve (på vildt) i begynderklassen, og de generelle regler er sådan, at hvis jeg skulle få en 1. præmie på en jagtprøve i begynderklassen i år, så ville jeg være tvunget til at flytte op i åben klasse til næste år. Og så tager det også presset væk mht. at arbejde med vildt. Jeg har det rigtig fint med, at Tsula skal kunne tingene 120% med en dummy, inden vi går til prøve på vildt. Det kan meget let skabe nogle dårlige vaner og stress at bruge vildt, inden øvelserne sidder i skabet. Så i år stiller jeg hende på working test, og vi kan så begge få noget prøveerfaring på dummyer.

Tsula var første hund på prøven. Det var rigtig lummervarmt, og der var ikke en vind, der rørte sig.

Mine fokuspunkter på dagen var dels hendes mentale udholdenhed, om hun kunne holde til en hel prøve og hendes afleveringer. Hun har haft en lidt dårlig vildtbehandling med 500 g dummyerne – sandsynligvis fordi jeg for længe har brugt 250 g. Vi har arbejdet med det, men jeg var ikke sikker på, om jeg ville få alle afleveret til hånd.

Ansmygning og tolling var begge rigtig fine. Hun går fint og roligt ved siden af mig. Hun toller fint og med stor passion, og hun er helt rolig i pauserne.

Der er lidt uro, da jeg skal gøre hende klar til vandmarkeringen efter tollingen. Jeg skal have hende ud på min højre side, og det har vi ikke fået trænet nok på. Ifølge reglementet skal jeg blive bag skjulet. Så jeg bøvler lidt med det, og Tsula er ikke helt sikker på, hvad jeg vil. Dommeren kalder mig så frem, så jeg står helt synligt – og kan have Tsula på min venstre side. Men det skabte en smule uro, som vi godt kunne have været foruden. Hun håndterer det dog fint og sidder fint, indtil jeg sender hende på vandmarkeringen. Den er lidt lang men den ligger fint, så ingen problemer der. Hun svømmer fint ud, samler den op og kommer hjem og afleverer til hånd. Hun er lidt distraheret af kasteren, som flytter sig, mens hun svømmer hjem. Så det skal vi have trænet lidt mere på.

Fri ved fod til næste post som er en landmarkering. Skytten står på linje med mig – 2-3 meter fra mig. Kasteren står ude i terrænet. Tsula er meget optaget af skytten, og jeg prøver at få vendt hendes opmærksomhed mod kasteren. Da dummyen rammer jorden, er jeg lidt usikker på, om hun har set den. Men hun har i hvert tilfælde hørt den, for hun løber fint ud i området. Hun må søge lidt, inden hun finder den. Men hun holder sig fint i området, så jeg lader hende arbejde. Hurtig opsamling da hun finder den og hjem og aflevere til hånd.

Fri ved fod til næste post, som var et søg i porse. Dele af det lå på vand med en tung og mudret bund. Hun starter fint. Der er ikke så meget fart på hende, men hun kommer fint rundt. Efter at at fundet de første par dummyer, mister hun lidt fokus og laver sin “Tyren Ferdinand”, som er at lade sig opsluge af en eller anden spændende duft. Jeg tænker, det er en slags overspringshandling, og at det bliver bedre, når hun får mere erfaring. Hun kommer i gang igen og finder de fire dummyer, hun skal have hjem.

Så er der lidt mere fri ved fod tilbage mod udgangspunktet. Vi bliver stoppet undervejs for at få en vandmarkering. Vi står foran en række buske, og det er svært at se noget. Vi ser dog dummyen i luften. Jeg kan se den lande på vand, men jeg er ikke sikker på, hvor meget Tsula kan se. Hun skal svømme skråt ud fra land for at få den. Hun går fint i vandet. Jeg kan ikke se hende pga. buskene, men pludselig kommer hun på landt et par meter længere fremme. Jeg prøver at sende hende igen et par gange, men hun aner ikke, hvad jeg vil have hende til. Og anden gang jeg sender hende igen, kommer der to små pib. Så siger jeg tak for i dag til dommeren (som synes det var en klog beslutning). Og det var den prøve! Hvis hun havde været ældre og mere veltrænet, ville jeg have forsøgt at få hende ud til dummyen. Men der er hun slet ikke endnu. Og det ville ødelægge mere, end det ville gavne at bakse med hende.

Hun får lov til at hente dummyen fra en lige vinkel, og det gør hun rigtig fint.

Alt i alt er jeg rigtig tilfreds med min fine hund. Hun gjorde det godt. Afleveringerne var fine, men de kan blive mere sikre, så det skal vi arbejde på. Jeg er sikker på, at vi havde fået en præmiering, hvis jeg ikke havde trukket hende på den sidste post.

Helle var sød og optage lidt video af prøven – delt op i tre dele:

Ansmygning, vandmarkering og landmarkering: https://youtu.be/NnbAznvZTU4

Frit søg: https://youtu.be/8g5CP2-PKFc

Vandmarkering: https://youtu.be/btauhcbZXFo

Jeg har glædet mig til første prøve med Tsula. Det er der, man se, om træningen har været god nok. Om der er noget, man ikke lige har tænkt over at få trænet (det er der altid). Og så elsker jeg bare at komme afsted og mærke stemningen ved prøverne.

Indgangen til Tollerklubbens prøvesystem er Tollerbrugsprøven. Sådan en blev der afholdt i Sjørup den 20. maj. Da jeg meldte mig til, var vi ikke i mål endnu med Tsulas vandproblemer. Men man kan jo altid melde fra. I tiden op til prøven, var jeg meget fokuseret på vandtræningen, og vi kom da også i mål med det. Det var dog ikke mere overbevisende, end at jeg få dage før prøven stadig var i tvivl om, hvorvidt hun ville gå i. Sjørup er en rigtig skovsø – mørk og med stejle kanter – og jeg var ikke sikker på, om Tsula havde lyst til at gå i den sø. Vi var i Fjelster og træne lidt et par dage før, og der var hun fin spontan, så jeg besluttede, at det nok skulle gå, så vi mødte op lørdag morgen og var spændte på, hvordan om det nu også gik 😊

Lydighedsdelen var lagt inde i plantagen med masser af træer. Men kunne ikke overskue hele banen fra startpinden, men efterhånden som man kom rundt, så kunne man se næste pind. Det var ikke det letteste terræn for hverken hunde eller førere. Tsula går normalt rigtig fin fri ved fod, så jeg var ikke så nervøs ved den del. Og hun kom da også fin rundt sammen med mig. Landmarkeringen gik også fint. Lige ud, spontan opsamling, lige hjem og aflevering til hånd.

Så gik turen ned til søen. Tolling og ro var der ikke nogen problemer med. Og så kom vandmarkeringen! Der blev skudt og kastet – eller kastet og skudt – og jeg sendte Tsula. Hun gik stille og roligt i, svømmede fint, samlede op og svømmede fint tilbage. Og så fik jeg dummyen til hånd. Så alt i alt en virkelig god prøve, og jeg havde en god fornemmelse bagefter.

Dommeren var Maria Pedersen, og hun syntes åbenbart også, at det var gået fint, for Tsula bestod, og nu er prøveverdenen åben for os. Så glæder det om ikke at forhaste sig.

Prøven var ikke særlig publikumsvenlig, og det var meget svært at se, hvad der foregik. Leif fik dog taget lidt video af tollingdelen: https://youtu.be/17GOaUpxv_0