Velkommen til

Tsulas kuldsøskendes ejere har fulgt lidt med i Tsulas og min træning, og vi har udveklset gode råd og erfaringer via vores kuldgruppe på Facebook. De har virket interesseret i, hvordan jeg træner Tsula, så jeg tænkte, om de måske kunne tænke sig en træningsweekend hos Trond. Det kunne de! ”De” er i den forbindelse kennelmutter Ann med Sally (Tsulas søster), Marie med Nelson (Tsulas bror), Ingrid med Lotta (Tsulas søster), Hege med Fenris (ikke fra samme opdræt men fra Kennel Inlicio, som har opdrættet Tsulas far) samt Leif med Tiva og jeg med Tsula.  

Så fredag den 17. marts mødtes vi på Vidkildegaard. Leif og jeg kom naturligvis tidligt. Kennelmutter Ann kom ved 19.00-tiden. De tre nordmænd kom først omkring midnat, så de gik glip af middagen på dag 1.

Lørdag morgen var vi alle klar, og efter morgenmad og en del snakken om Tronds og Aases måde at træne hund på, tog vi hundene ud én efter én. De er på lidt forskellige niveauer – og nogle af dem er lidt mere oppe og køre end andre – så det giver mening at træne dem én og én. Lørdag startede vi ud med at lære at ”rose hunden ned”. Det er en øvelse, som vi har prøvet før, men jeg kunne godt mærke på Tsula, at det er en øvelse, som vi fint kan genbesøge. Hun har lært, at apportering er sjovt, så tennisboldene gav lige et ekstra skub. Hun klarede det dog fint – også de apporteringer, hun fik. Tiva fik selvfølgelig nogle noget sværere opgaver, mens de øvrige startede med lidt basic, så Trond kunne se, hvor de var. Flere af dem var godt med rent træningsmæssigt, så det blev også udfordret lidt mere.

Efter en frokostpause med mere snak, var det tid til en tur på jagtvognen. Uha, der var mange af hundene – inkl. Tsula – der syntes, at det var lidt spooky. Og der var da også en del piben. Nogle mente, at det lød som en ambulance med udrykning 😊 Det blev dog bedre efter noget tid. Tilbage efter vores tur rundt i terrænet var det tid til lidt mere træning. For Tsulas vedkommende skulle hun dirigeres til seks bolde, som hun så Trond smed på marken. Inden hver apportering skulle vi gå fri ved fod igennem labyrinten. Tsula klarede det fint – bortset fra en enkelt dirigering, hvor de to bolde lå lidt tæt og hun valgte at smide bold 1 for at gå efter bold 2. Vi fik lige en snak om det, og så løste hun opgaven fint. Der var et par gange, hvor hun lige skulle overveje, om hun vill hjem og aflevere, når hun på vejen fik øje på en anden bold. Men alt i alt var jeg rigtig tilfreds med hende. Der blev optaget en video er øvelsen: https://www.youtube.com/watch?v=juYHYdYm8YY

Søndag starede vi med den danske tollerbrugsprøves landdel. Det var sjovt at se, at for nogle var det faktum, at vi ”legede” prøve nok til noget nervøsitet, der selvfølgelig påvirkede hundene. Der blev også plads til lidt ”specialundervisning” til de, der have specifikke udfordringer. Om eftermiddagen kunne man byde ind med, hvad man havde lyst til. Leif og Tiva viste, hvordan stopøvelsen var bygget op. Det fik bl.a. Ann til at prøve den. Sally har ikke før prøvet stop, men i løbet af 13 minutter (jeg har det på video), fik Sally lært at stoppe på fløjten. Selv om jeg synes, det er en virkelig god øvelse, der hurtigt lærer hundene at stoppe og fokuserer på føreren, må jeg indrømme, at jeg var temmelig positiv overrasket over, hvor let og hurtigt det gik. Øvelsen kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=HzAvkmwp5E4

Hege ville gerne have Fenris over bækken. Der er ikke så meget vand i lige nu, men kanterne er meget høje og stejle. Fenris kom fint ned, men det tog ham lidt tid at finde ud af, at han godt kunne komme op igen. De prøvede øvelsen flere gange fra forskellige afstande, og det var så flot at se på.

Jeg trænede lidt mere med Tsulas stop. Det er lidt tid siden, at vi har besøgt den øvelse. Hun havde ikke glemt den, men der er masser, der kan raffineres.

Vi sluttede weekenden af med endnu en middag sammen, inden norddamerne og svensken drog hjemad mandag formiddag.

Jeg synes, det var en fantastisk weekend. Mest fantastisk var det, at alle tog så positivt imod Trond og Aases måde at handle hund på. Og det kunne ses i løbet af en enkelt weekend, at det havde en positiv indflydelse på hundene. Det vil selvfølgelig være forvirrende for hundene, når man pludselig ændrer den måde, man fører den på, og derfor kan det føles som et skridt tilbage. Men vi så også, at det skridt tilbage blev erstattet af to skridt frem.

Der blev også taget lidt billeder af de fire søskende: