Alle ved, at jeg ikke er nogen stor fan af Tivas ører. Jeg synes faktisk, at de er grimme. Tiva er ikke nogen dårligere eller mindre sød hund af den grund. Men mine øjne falder på hendes ører, hver gang jeg kikker på hende. Vi prøvede at få dem tapet men lykkedes ikke med at ændre på det.
Da vi hentede Tsula var hendes ene øre begyndt at flippe lidt forkert. Og da hun lidt tidligt begyndte at tabe tænder, fik det andet øre også sit eget liv. Jeg tænkte, at jeg ville gøre noget ved det, mens brusken stadig var blød og føjelig). Heldigvis tilbød Christine, der deltog i Working Weekend, at vise mig, hvordan man bedst taper dem. Hun foreslog Compeed-plaster (det man bruger til vabler).
Efter to sekunder var begge Tsulas ører tapet, og hun opdagede det faktisk ikke og var slet ikke generet af det efterfølgende.
Nu 14 dage efter var plastrene næsten faldet af, så jeg fik dem fjernet og har sat nye på.
Jeg håber, hendes ører falder pænt til vha. disse plastre – og det bedste er, at det på ingen måde generer hende.