Tsula har naturligvis været med i Haunstrup et par gange. Her kommer hun jo til at tilbringe temmelig meget tid de næste – forhåbentlig – mange år.
Vi træner lidt forskelligt, når vi er derude. Hun skal gå pænt i line og ved fod, men hun får også lov til at udforske området – og så kan vi lige putte et par indkald på ind imellem.
Forleden var hun ikke så lydhør, så jeg tænkte, at hun skulle have en lærestreg. Derfor gemte jeg mig. Min tanke var, at hun ville gå lidt i panik og lede efter mig. Det skete så ikke. Jeg kunne ikke forstå, at hun ikke kom. Så jeg kikkede frem fra mig skjul – for at se, at hun rullede rundt på jorden i et eller andet og havde overhovedet ikke mig i tankerne. Da jeg kom hen til hende, kunne jeg se, at hun rullede sig en en myreture fyldt med store skovmyrer. Hmmm, har jeg fået en hund, der skal rulle sig i alt?? Det vil vise sig.
Her er en lille film fra en af vores ture i Haunstrup: https://youtube.com/shorts/-zw8mTz3uag?feature=share