Fra første nat har Tsula sovet i vores seng – som alle vores hunde har gjort / og gør. Det er for så vidt gået rigtig godt, men jeg må indrømme, at jeg vågner rigtig mange gange om natten. Hun er lidt urolig og møffer rundt, og hver gang vågner jeg, fordi jeg tror, at hun skal ud og tisse.
Jeg tog hjem fra Gals Klint om torsdagen, da jeg skulle hjem og øve noget mere “alene hjemme-træning” med Tsula, inden arbejdet kalder igen. Jeg besluttede, at jeg trængte til en hel nats søvn, så jeg fandt et bur til hende, hvor hun skulle sove. Jeg havde bestemt, at lige meget hvor ked af det, hun blev, så SKULLE hun sove i buret!
Igen overraskede hun mig. Hun kom med et par enkelte pib, jeg lagde min hånd ned til hende, og så lagde hun sig til at sove – og sov indtil kl. 6.00 næste morgen. Her peb hun og ville ud. Da hun havde fået tisset og skidt, krøb jeg til køjs igen. Jeg tog hende med i seng, og hun puttede sig og lagde sig til at sove endnu en god times tid. De efterfølgende dage er det gået lige så fint, så det er vores nye vane. Hold da op, at det skulle være så let! Så det holder vi fast i, indtil hun kan sove en lang nat uden at skulle ud og tisse.
