Vores blog har været nede i et stykke tid, men nu er vi oppe og køre igen (noget med noget opgradering).
Det er nu ikke fordi, der er så meget at fortælle. Leif og Tiva træner flittigt, mens jeg jo af gode grunde ikke træner så meget for tiden. Det er hårdt ikke at have hund. Jeg savner Vixen helt vildt – både herhjemme og til træning.
Vi får til gengæld stadig trænet lidt med The Poké-kids & Hangarounds. Det er superhyggeligt – som altid. Deltagerne skiftes til at planlægge træningen, og det fungerer rigtig godt. Jeg er klar over, at det for nogle er grænseoverskridende. Men jeg tror, at det er sundt at tænke lidt over, hvad man vil træne og hvordan. Og Leif og jeg står jo klar på sidelinjen til at detaljeplanlægge.
Sidst var det Henrik, der planlagde træningen, og han besluttede, at han gerne ville starte med lidt almindelig lydighed. Det er lang tid siden, vi sidst gjorde det, så det var en rigtig god idé.
Træningen med The Poké-kids & Hangarounds handler jo ikke kun om træning af vores hunde; det handler også om efterfølgende hygge. Og siden vi har fået vores Weber Traveler-grill, så er det ligesom kommet op på et lidt højere plan. I november tog det næsten lidt overhånd, da Trine havde både “hjemmelavet” mousserende vin og hvidvin med fra egne vinmarker, Morten Ø. havde Cornish Pasties med, og Caroline havde lavet Flapjacks. Det var lige før, at det blev lidt for meget af det gode – men kun “lige før”.
Julen og nytåret blev overstået. I juledagene havde vi besøg af June og Odd og deres tre rødpelser. Tiva syntes, at det var dejligt at have selskab. Nytårsaften var vi sammen med familie og Martin og hans to pølsepantere. Igen var Tiva glad for lidt hundeselskab.
Mit største ønske til det nye år er, at der kommer en pragtfuld tollerhvalp min vej. Jeg er så klar til at komme i gang med at træne en ny hund.
