Velkommen til

Trond og Aase har arrangeret en virtuel, uofficiel wt åben for alle. Der er fem klasser: Klasse 1: For hunde under 1 år. Klasse 2: For uerfarne hunde og/eller førere, der ikke tidligere har deltaget i en konkurrence. Klasse 3: For hunde, der har startet eller er klar til at starte i begynderklasse. Klasse 4: For hunde, der har startet i åben klasse. Klasse 5: For hunde, der har startet eller skal starte i eliteklassen.

Jeg er ikke helt sikker på, at Aase og Trond har gennemtænkt, hvad de har sat gang i. Ikke nok med at de selvfølgelig har planlagt 5 x 5 opgaver, skal de efterfølgende se samtlige film igennem. De har regnet ud, at hvis hver film tager 4 minutter, så skal de bruge 12 timer på at se film igennem til hver opgave! Og hvorfor gør de det så? Jo, de gør det for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Alle deltagere har betalt min. 100 kr. pr. hund til Kræftens Bekæmpelse i deres hjemland (Danmark, Norge og Sverige). Det er blevet til en del penge til en god sag. Ideen kom, da en fælles god ven, havde fået konstateret, at hendes kræft var kommet tilbage, og eneste mulighed for hende var livsforlængende behandling. Det er så skønt at se, at der er samlet næsten 40.000 kr. ind i alt fra hhv. Norge, Sverige og Danmark.

Denne ganske uofficielle wt går ud på, at der hver 14. dage bliver lagt en opgave ud. Der er fem opgaver i alt. Vi har så knap to uger til at få trænet og optaget en video, som vi lægger på en FB-gruppe.

Leif/Tiva og jeg/Vixen er naturligvis med. Men vi er også superglade for, at Morten/Tessa, Morten/Alba og Henrik/Zenta har taget udfordringen op.

De første to opgaver er uploaded og bedømt – med gode point til alle. Opgave 3 er lige blevet uploaded til FB-siden.

Det kan faktisk godt være en smule stressende. På en “rigtig” prøve har man jo ét skud i bøssen. Her kan man jo filme og filme, indtil man er tilfreds. Og det er måske det største problem, for det er jo aldrig 100% uden småfejl 🙂 Efter opgave 2 var jeg faktisk næsten der, hvor jeg tænkte, at jeg ikke gad være med. Det er umuligt at få det perfekt. Og problemet med Vixen er, at hun jo hurtigt lærer opgaven at kende. Dette medfører forventninger, og med forventninger kommer lyd.

Da jeg mødtes med Helle for at optage 3. opgave, fandt jeg ud af, at hun havde det på samme måde. Så for at holde gejsten oppe, så besluttede vi, at vi tager 3-4 optagelser, og så sender vi den bedste ind. Som sagt så gjort. Til opgave 3 valgte jeg optagelse 3. Den er ingenlunde perfekt, men det ville det heller ikke have været til en prøve. Og vi skal huske, at dette skal være sjovt for hund og fører.

Og hvorfor gør de det så? Jo, de gør det for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Alle deltagere har betalt min. 100 kr. pr. hund til Kræftens Bekæmpelse i deres hjemland (Danmark, Norge og Sverige). Det er blevet til en del penge til en god sag.

Leif og jeg vil lægge vores videoer op her, så man kan se, hvad det går ud på:

Vixen: Klasse 4 – opgave 1 (19 point: https://youtu.be/IUS6nfzOoBM

Vixen: Klasse 4 – opgave 2 (19 point): https://youtu.be/M1lgTjQ3vHM

Vixen: Klasse 4 – opgave 3 (17 point): https://youtu.be/HFA453XpYT4

Vixen: Klasse 4 – opgave 4 (18): https://youtu.be/0rwxqZyfcYM

Vixen: Klasse 4 – opgave 5 (20): https://youtu.be/VQEZOh2yheY

Tiva: Klasse 3 – opgave 1 (20 point): https://youtu.be/EJ4wQwjpQKg

Tiva: Klasse 3 – opgave 2 (19 point): https://youtu.be/pPSZ7XnQzd4

Tiva: Klasse 3 – opgave 3 (20 point): https://youtu.be/VDz5KA6g-4g

Tiva: Klasse 3 – opgave 4 (19 point): https://youtu.be/YYn-dkipk_E

Tiva: Klasse 3 – opgave 5 (20 point):

Leif og Tiva fik med 98 point en samlet 12. plads i deres klasse, mens Vixen og jeg med 93 fik en samlet 19. plads i vores klasse.

Men det helt store var, at vi begge blev dommerens favorit i klasse 5, hvilket udløste en meget eftertragtet kasket. Og selv om hundene ikke ser imponerede ud på billedet, så tror jeg, at også de var stolte 🙂

Vores handlerkursus hos Casa Gjøtterud er startet op igen efter en længere Corona- og julepause. Trond har ommøbleret lidt, så vi nu kun er fire på hvert hold. Det gør det muligt at overholde Corona-restriktionerne.

Den 6. februar handlede det om, at vi skulle lære at se og vurdere, hvad ens holdkammerater gjorde/ikke gjorde. Trond havde lavet fire poster. På hver post var der fire opgaver – en til hver hund. Hundene stod på linjen sammen, men der blev arbejdet med én opgave ad gangen. Når vi var færdige med hver post, brugte vi tid på at give de andre point efter wt-skalaen. Det førte godt nok til mange gode snakke om, hvad man ser, og hvor meget, det “skal koste”. Og faktisk også en hel del om, hvad man ikke ser 🙂

Der var markeringer og dirigeringer på stort set alle posterne. Markeringerne blev kastet, og herefter blev den første hund sendt på en dirigering. Næste hund fik en af markeringerne. Tredje hund en dirigering og sidste hund en markering. Det var hårdt arbejde for hundene at forholde sig til alt der, der skete, men det var sundt.

Vixen var ikke fænomenal men heller ikke vildt dårlig. Vi kæmpede med nogle af dirigeringerne, men markeringerne var hun faktiske ret skarp på.

Gangen efter kørte vi igen lidt af samme skuffe. Trond havde lavet en prøve med fire poster. To hunde var oppe ad gangen; de to andre hunde var med rundt i snor.

Første post var en dirigering ind i noget skov. Vixen var ikke prangende men OK. Næste post var ligeledes en dirigering. Denne var lettere, da den var for enden af en sti. Her skulle hunden stoppes og sættes i et nærsøg til højre. Jeg fik stoppet Vixen lidt for tidligt, men hun reagerede fint på mine kommandoer og fik hurtigt fundet dummyen.

På næste post blev der først smidt en markering. Den fik lov til at ligge, og Vixen blev sendt på en dirigering i en anden retning. Umiddelbart så den let ud. Det, vi ikke kunne se, var, at når hunden kom et stykke ud – 10 m før dummyen, åbnede landskabet sig på en måde, så det ville være naturligt for hunden at løbe mod venstre og dermed ud af syne. Så her lærte jeg, at jeg skal være hurtig til at gribe ind, hvis Vixen ikke er på linjen. Den anden hund får lov til at hente markeringen.

Sidste post var en dobbeltmarkering. Her var hun skarp, min lille rævepige.

Sidste gang handlerkursus var i går. Vi var kun tre på holdet. Vi startede med at lave en dobbeltklokke med tre hunde. Det er altid godt at træde lidt tilbage og få banket rust af nogle færdigheder. Vixen gjorde det rigtig fint. Hun er ret sikker på mine kommandoer, og går ikke før den verbale kommando.

Efterfølgende lavede vi markering/dirigeringer med stop og nærsøg i nogle tagetområder. Hundene kom virkelig på arbejde, og jeg var rigtig godt tilfreds med Vixens arbejde. Dog har hun stadig en tendens til at ignorere mig, hvis hun mener at vide, hvor dummyen er. Men det arbejder vi (stadig) på 🙂

Trond havde smidt nogle dummyer i en kæmpe stor bunke kvas. Da jeg skulle sende Vixen, sagde en af mine medkursister (der har labrador), at det var da ikke noget for en lille toller. Han kender ikke Vixen særlig godt. Jeg sendte hende, stoppede hende og bad hende søge. Hun fik hurtigt fært af dummyen, og det varede ikke længe, før hun med stor beslutsomhed sprang ind i bunken af kvas og kom ud med dummyen. Lidt senere var det hans labradors tur. Den stoppede, blev sat i nærsøg og fik også hurtigt fært. Men….den var ikke helt så tilbøjelig til at “angribe” kvasbunken med løb rundt om den for at finde en vej ind. Jeg måtte så lige tilbyde, at jeg da kunne sende den lille toller, hvis det kneb for den store labrador 🙂

Vi har plaget lidt for at få Trond til at lave en opfølgning på handlerkurset. Det har fungeret rigtig godt med 3 timers intensiv træning og teori hver 3. uge, da det giver plads til at få nørdet lidt med det, vi lærer.

Lidt billeder fra nogle af gangene:

Den 2. marts fyldte Tivsen 3 år. Det har været tre skønne år med hende. Hun og Leif passer utrolig godt sammen, og der er ingen tvivl om, at de elsker hinanden. Og jeg tænker, at når der er gået endnu et par år, så begynder jeg nok at vænne mig til hendes ører 😉

I dagens anledning havde jeg bagt en kage til Leif, som han tog med på arbejde. Kagedekoration er ikke en af mine spidskompetencer 🙂

I midten af januar fik jeg en enetime ved Trond. Jeg elsker enetimer ved Trond, for han er efter mig hele tiden, og Vixen og jeg bliver presset, og INTET undslipper Tronds skarpe blik – og jeg bliver stillet til regnskab for de ting jeg gør og de beslutninger, jeg tager.

Denne gang skulle det handle om dirigeringer med stop og nærsøg. Trond kastede dummyer og bolde og skød – og Fivel var med rundt for lige at presse citronen lidt ekstra 🙂

Vixen har jo været virkelig god til stop og var faktisk lidt en “duksepige” på et tidspunkt. Det er hun så ikke mere! Hun løb igennem stort set alle mine stopfløjt! Jeg var klar over, at vi var begyndt at få problemer på længere afstande, men det sprang virkelig i øjnene hvor ulydighed hun egentlig var. Det er jo ikke fordi, hun ikke kender stopsignalet; hendes lyst til at søge og finde fuglen er bare større end hendes lyst til at stoppe. Jeg havde fået en træls vane med at føjte to gange (som hun ignorerede), hvorefter jeg råbte af hende

Det var blevet en rigtig dum vane, og vi var nået dertil, hvor hun – hvis hun overhovedet stoppede – først stoppede, når jeg fandt bandeordene frem. Så det fik vi en snak om, Trond og jeg 🙂 Og jeg fik nogle redskaber til, hvordan jeg korrigerer hende på den rigtige måde uden at bliver sur og skælde ud.

Dagen efter havde jeg en træningsaftale med Helle og Cookie. Det var jo nærliggende for mig at træne noget stop med Vixen. Så vi lavede tre targetpunkter, hvor vi tog hundene med ud og viste dem, at vi lagde fire små nærsøgsdummyer. Cookie hører bedre efter end Vixen, så hun havde ikke så meget brug for at træne stop i samme omfang som Vixen. Hun kunne til gengæld godt trænge til at blive lidt mere sikker på dirigeringssignalerne. Og med det oplæg, vi havde lavet, kunne vi træne begge dele. Jeg havde i første omgang bare brug for at sende ligeud, stoppe og sætte i nærsøg. Helle placerede Cookie, så hun kunne sende højre/venstre/back, stoppe og sætte i nærsøg.

Inden jeg gik i gang med targetpunkterne, genopfriskede vi begyndelsen på stopøvelsen. Det kom der en lille film ud af. Det skal lige siges, at jeg gik meget hurtigt frem, da Vixen jo har grundfærdighederne på plads, og hun viste da også her, at hun vidste, hvad det handlede om. Så processen er længere, end filmen viser.

Så kastede vi os over targetpunkterne, hvor afstanden nok var omkring 40-50 meter. Og så gik den ikke længere. Vixen ignorerede mig og gik i søg – hver gang!

Hvis Vixen ikke stoppede men gik i søg, fløjtede jeg af hende, til jeg blev blå i hovedet. Hvis hun på det tidspunkt havde fundet dummyen og samlet op, satte hun sig. Jeg gik så ud til hende, tog dummyen, lagde den tilbage, lod hende sidde og gik tilbage til udgangspunktet. Så satte jeg hende i gang med at søge. Jeg kan jo godt være lidt ilter, men det lykkedes mig at IKKE være sur, når jeg gik ud til hende.

Da hun var begyndt at høre lidt bedre efter (læs: ikke bare ignorere mig), begyndte jeg at bruge bolden. Hvis hun stoppede og vendte opmærksomheden mod mig, fik hun en bold som belønning. Også hvis hun stoppede og ikke vendte opmærksomheden mod mig men stadig var fuldt fokuseret på det område, hvor hun vidste, at der lå en dummy, fik hun også en bold som belønning for at stoppe. Det fik hende til at vende opmærksomheden mod mig. Og så kunne jeg en gang imellem belønne hende med et søg, når hun gjorde det perfekt.

Nogle dage efter var vi ude i samme område og træne det samme. Og jeg kunne se, at min træning tidligere sad rimelig godt fast. Så det blev til mange gode stop og mange gode nærsøg.

Vores targetområder lå placeret, så der var et naturligt stop i terrænet – op ad en vold, på kanten af et læhegn etc. Så næste skridt var at se, om Vixen var ligeså stoplydig uden den hjælp. Så vi byggede nogle nyt targetområder op på et faldt terræn uden et naturligt stop. Vixen var stadig stoplydig, men ikke helt så godt, som når terrænet stopper hende. Det var dog slet ikke slemt, og efter nogle gange, var jeg faktisk ret tilfreds.

Nogle dage efter lavede vi nogle nye targetpunkter midt på en bar mark, så der ikke var noget naturligt stop for hundene. Helle tog lidt video af det, og jeg var ret godt tilfreds med Vixen. På den første film kan man ikke høre det pga. vinden, men hun både stopper og går i gang med nærsøget på mit signal: Stop og nærsøg 1 og Stop og nærsøg 2

Nogen tid efter var Leif og jeg i Gullestrup, og jeg fik ham til at optage lidt video af Vixens stop. Jeg var ganske godt tilfreds med hende, selv om hun ved nr. 2 gik i gang med at søge et sekund, inden jeg satte hende i gang. Og så kan jeg se, at jeg skal variere, hvor længe der går, fra jer stopper hende, til jeg sætter hende i gang med at søge: Vixen stopøvelse i Gullestrup