Når man planlægger et kuld hvalpe, medfører det sædvanligvis en stor interesse fra potentielle hvalpekøbere. Og denne gang er det ikke spor anderledes – og så alligevel.
Vi har altid haft mange interesserede hvalpekøbere, og har aldrig haft problemer med at afsætte vores hvalpe. Men denne gang er vi i den grad blevet “lagt ned” af potentielle hvalpekøbere. Aldrig er vi blevet kontaktet af så mange, der leder efter en hvalp. Jeg kan forstå fra andre opdrættere, at de oplever det samme – også med andre racer. Hvad der gør, at efterspørgslen efter hvalpe er så meget større, kan man jo kun gætte på. Men mon det ikke kan have noget at gøre med, at folk – pga. Corona-situationen – har været så meget hjemme og måske opdaget, at et kæledyr kunne være en god tilførsel til familien? I hvert tilfælde har vi haft mange interesserede hvalpekøbere, der gerne ville have en hund, som kunne være en del af familien, når de var ude i naturen – på løbeture, svømmeture, vandreture etc.
Vi har jo altid sat en ære i at tale med alle, der er interesserede i en tollerhvalp – også selv om vi fra starten har vidst, at vi ikke ville sælge dem en af vores hvalpe. Men ved at bruge tid på dem, har vi kunnet hjælpe dem med at lære mere om tolleren som race, og hvordan den passer – eller ikke passer – ind i deres familie. Og flere gange er sådan en snak mundet ud i, at folk har fundet ud af, at en toller måske ikke er den race, der passer til dem.
Denne gang har vi en lidt anden tilgang til det med hvalpekøbere. Naturligvis har Corona-situationen været en medvirkende årsag, men hvad har været mere vigtigt for os er, at finde hvalpekøbere, der forstår tollerens behov for aktivering. Mange tænker, at aktivering er lig med lange løbeture, svømmeture og vandreture. Og tolleren vil også være vild med det, men det tilfører kun god kondition og ikke en tilfredsstillelse af tollerens behov for at lave noget/løse opgaver.
Da vi selv mener, at vi laver tollere med arbejdspotentiale, og da vi begge er bidt af tolleren som jagthund/jagtprøvehund, så vi vil gerne se dem arbejde og bruge deres potentiale. Derfor sælger vi udelukkende vores hvalpe til folk, der kontinuerligt vil arbejde med dem – og vi hvalpekøbere, vi prioriterer højest, er folk, der vil bruge deres toller på praktisk jagt og/eller jagtprøver.
Flere af dem, der kontakter os, vil gerne have en hund til spor, lydighed etc., og det er der heller ingen problemer i. Men når vi spørger ind til, hvorfor de ikke vil dyrke jagttræning, så er svaret 99% af gangene, at de ikke går på jagt / ikke har jagttegn, så det er ikke noget for dem. Og så er det jo, at man må konkludere, at vi opdrættere og måske også Tollerklubben ikke har været gode nok til at fortælle folk, hvad jagttræning i grunden er, og hvilke – om nogen – forudsætninger man skal have for at dyrke jagttræning.
Så nu foregår vores hvalpebesøg på den måde, at folk kommer hjem til os for at se vores hunde i deres hjemlige miljø, hvor de er meget sociale og afslappede. Vi har ro til at få en snak om racen, få snakket om vores/deres forventninger etc. Når det er gjort, kører vi til Haunstrup, hvor vi går en tur igennem skoven med dem. Her ser de en anden side af vores hunde. Når vi er ude, er de nemlig fokuserede og ikke er særlig sociale. Undervejs laver vi forskellige ting med hundene såsom tilbagesendinger, dirigeringer, frit søg etc. Hvis vejret er til det, laver vi også lidt vandarbejde med dem. Når vi er tilbage ved bilerne, fortæller vi dem, at det, vi lavede, var jagttræning. Alle uden undtagelse er blevet overrasket over det og har efterfølgende sagt, at “det kunne de da sagtens se sig selv i”, og at “det var meget tydeligt, at hundene elsker det”. Så måske skulle vi finde et andet ord for “jagttræning”, da det åbenbart klinger forkert i ikke-jægers ører. Måske kan man kalde det apporteringstræning, da det jo i bund og grund bare handler om, at hunden skal hente et eller andet i forskellige set ups. Og det er de jo igennem mange generationer blevet avlet til at være rigtig gode til.
Det ville glæde os rigtig meget, hvis vi kunne få kommende tollerejere til at overveje jagttræning – og måske senere at deltage på jagtprøver – med deres tollere. Vi har brug for at se, at vores race har de egenskaber, den skal have som jagthund. Fra et avlsmæssigt perspektiv ville det også være dejligt at se flere danske hunde på vores prøver, så vi opdrættere kan se, om der f.eks. er gode hanhunde, vi kan bruge. Om der er tæver/hanhunde, der har lavet hvalpe med de egenskaber, vi leder efter etc.
En anden ting, som vores hvalpekøbere har brug for, hvis de skal få succes med deres jagttræning, er gode trænere. Vi er jo selv utrolig glade for at træne hos Trond Gjøtterud og anbefaler alle, vi kommer i nærheden af, at melde sig til træning hos ham. Men der er også andre gode instruktører derude – både privattrænere og instruktører hos DRK. Efter min mening er det især i starten, at man være villig til at bruge penge og tid på god træning. Man skal være villig til at betale for det og køre for det. Men som opdrættere kan vi jo også selv gøre noget. Det er så vigtigt, at man får de gode vaner ind med det samme; det tager så lang tid at reparere på noget, som er indlært forkert, og har man først fået en hund, der ikke har lært impulskontrol, eller som piber meget, så skal der lægges en stor indsats i at ændre på det. Med Pokémon-kuldet tilbød vi for første gang hvalpekøberne at træne med dem. Og nu – 4 år senere – ser vi stadig 3-4 af de jyske Poké-kids med jævne mellemrum. Og det er så givende. Undervejs i de fire år har vi ændret vores træning, da vi for et par år siden begyndte at træne hos Trond. Fremadrettet vil træning være en del af pakken, når man køber hvalp hos os. Det kan dog ikke stå alene, så vi vil skubbe på for at få vores hvalpekøbere til også at melde sig til træning andre steder – og vi anbefaler gerne nogle gode instruktører.
