Velkommen til

Da vi i foråret deltog i et DRK-skue i Mønsted, blev vi jo begavet med så mange ting (fordi vores to hunde var de eneste tollere, der deltog) – heriblandt to gavekort: Et gavekort til massage ved Center Dyreklinik i Viborg, og et til en konsultation ved Viborg Dyreklinik.

Massagen skulle Vixen have. Men hvad skulle jeg stille op med et gavekort til en dyrlægekonsultation? Vores dyrlæge er i Vildbjerg, og jeg går kun til dyrlæge, hvis der er noget galt. Men…..nu da Tiva jo har tip-tip hofter og albuer, så var det tid til næste skridt i “gøre klar til parring-seancen” og få taget blod til en PRA-test. Som sagt, så gjort – så Tiva fik taget en blodprøve. Hun opførte sig eksemplarisk og fik en fin rød forbinding på, og gavekortet blev brugt som en del af betalingen.

Næste stop var så hos Mette, der skulle give Vixen masssage. Hun var både dygtig og behagelig. Hun kunne konstatere, at Vixens venstre skuldre var mere muskuløs end den højre. Det er ikke usædvanligt, men der var også lidt ømhed både her og i bagparten. Det kan skyldes de tre timers træning i går. Hun foreslog, at jeg gav hende lidt tid og så fik hende checket igen – evt. hos Magtor. Hun roste i øvrigt Vixen for at være i god form og muskuløs. Det var jo dejligt at høre.

Onsdag var jeg på kursus på Trond. Surprise, surprise 😉 Denne gang handlede det om terrænskift – 3 stive timer med terrænskift, faktisk. Det var for hunde på vej i vinderklassen, så det var måske skudt lidt over målet, men Trond er god til at tilpasse øvelserne til de enkelte hunde, så jeg tænkte, at det nok gik.

Vi var seks hunde – og alle var nogle, som jeg træner med

og har trænet meget med – så det var superhyggeligt.

Vi fik godt nok vores sag for med alle mulige terrænskift. Vixen klarede øvelserne til UG med kryds og slange (for de yngre læsere, så er det en karakter, der svarer til 13 i dag). Der var indlagt til hoppen over hegn. Det er lang tid siden, hun sidst har gjort det, men ingen slinger i valsen.

Hvis jeg skal kritisere noget – og det skal jeg jo – så var det hendes stressniveau, der var meget højt og medførte en del lyd. Bare det at komme ned til Trond og Aase medfører nogle forventninger hos hende. Når vi så går ud i terrænet og arbejder på linje, så når vi grænsen for, hvad hun kan klare lydløst. Heldigvis aftog det i løbet af dagen – måske havde hun simpelthen ikke luft til både at løbe og synge serenader 🙂

Det var et lærerigt kursus, og jeg er stolt af, at min røde ræv arbejder stort set ligeså godt som de fleste af labbedutterne.

Birgitte tog lidt VIDEO af Vixen på en af de sidste markeringer den dag.