Ferie i Sverige og Tollarspecialen

I år skulle Tollarspecialen afholde i Sälen. Det blev
den også for nogle år siden, hvor jeg deltog med Vixen og faldt voldsomt meget
igennem (Et godt råd til andre: Hvis du lige er
begyndt at træne med vildt, og din hund tager vildt som markeringer og
dirigeringer, så skal du ikke forvente, at den også gør det i et søg ).
Området var bare fantastisk og noget, som vi ikke kan finde i Danmark: Skove,
skovsøer, klippegrund og – ikke mindst – myr, som gynger så dejligt, når man
går på det og giver våde sokker, hvis man ikke har støvler på.

Da Sälen jo ligger et stykke fra Vildbjerg, besluttede vi at
kombinere deltagelse i Tollerspecialen med sommerferie. Så jeg bestilte tid på
Tandådalen camping, som jo egentlig er et skisportssted. Planen var at tage af
sted en uge inden Specialen begyndte og tage hjem mandagen efter Specialen.
Planen var også, at Vixen og jeg skulle pjatte lidt rundt i åben klasse, og
Leif og Tiva skulle – hvis de var klar til det – forsøge at erobre titlen
”Junior Toller Mester”. Leif besluttede imidlertid længe før Specialen, at Tiva
ikke var klar, og kort tid inden Specialen gik Vixen i løbetid. Så vi endte med
at være hjælpere og tilskuere. Det var nu også ganske udmærket.

Det var en noget lang tur til Sälen, men Leif elsker at køre
bil – også med en campingvogn på slæb – og jeg elsker at læse, så mens han kørte hele turen derop, fik jeg læst en
bog. God arbejdsfordeling.

Højsæson for campingpladsen er vinteren, så det var kun ca.
1/5 af pladsen, der var åben. Da vi kom, var der vel 4-5 andre campingvogne, så
der var masser af plads og frit valg på alle hylder. Vi fandt et godt sted, fik
forteltet slået op, sat hegn op til hundene og sat noget mad på bordet. Det var
så her, at Leif opdagede, at hans mobil var gået død. Ikke død som i ”mangler
strøm”, men virkelig død. Det satte en stor dæmper på Leifs ferieglæde

De første dage slappede vi af, gik ture med hundene, og Leif
og Tiva mødte et par elge, der kun var 20-25 meter fra dem. Mandag kørte vi dog
de i alt 3 timer frem og tilbage til Mora. Der ligger nemlig en butik, som Leif
satte sin lid til kunne fikse hans mobil. Det kunne de så ikke, men så gik den
dag.

Mandag aften var vi inviteret til grillaften hos
Digby-familien – Tivas opdrættere. Det blev en hyggelig aften med god mad og
noget godt at drikke. Onsdag var vi ude og træne i området sammen med Agneta
fra Digby. Hun havde Tivas mor og søster med. Mats, som ejer Tivas bror, deltog
også. Både de unge hunde og de ældre fik lov til at arbejde med land- og
vandmarkeringer og frit søg. Området er præget af mange små søer og meget
”myr”, som er et moselignende område. Det er anderledes og utrolig sjovt at
træne i, da det er noget, vores hunde ikke er vant til.

Onsdag kom June og Odd. De havde bestilt hytte; den eneste
hytte, som ikke var lukket ned for sommeren. Torsdag kom VIxen’s opdrættere,
Doris og Thomas, sammen med deres venner, Ziggy og Brigitta. Altid hyggeligt at
være sammen med den tyske ”familie” og de norske venner.

Torsdag blev Specialen så skudt i gang. Leif og jeg havde en
fridag, så vi kunne komme lidt rundt og se nogle af de hunde, der deltog.
Fredag skulle vi begge hjælpe i én af begynderklasserne. Leif var kaster,
og folk var noget imponerede og de højtflyvende ænder, der kom fra ham.
Vi så nogle rigtig dejlige hunde med de – i mine øjne – helt rigtige
egenskaber. Faktisk fik jeg kontakt med nogle stykker, der fører hanhunde, der
kunne være et rigtig godt match til Tiva, når hun forhåbentlig på et tidspunkt
skal have hvalpe. Lørdag stod den igen på en hjælpertjans. Jeg hjalp i åben
klasse, mens Leif var hyret til at hjælpe i begynderklasse, hvor Tivas
opdrætter, Digby Tollers, havde fået opgaven med at bemande alle
hjælperpladserne. At være hjælper sådan et sted som Specialen er en god
anledning til at lære en masse andre tollerfolk at kende. Og som sædvanligt er
det lærerigt at se hundene arbejde.

Fredag var også dagen, hvor Odd og Honey var i ilden. De var
tilmeldt begynderklassen og kæmpede om Juniortollermester-titlen. Med en 1.
præmie med HP (hæderspris) var det første store skridt taget mod titlen. Anden
skridt skulle tages dagen efter, hvor det handlede om udstilling.

Søndag var det tid til udstilling med utrolig mange tollere
og utrolig mange ringe, hvor der var stor aktivitet i alle ringene. Jeg fik
mulighed for at nærstudere de potentielle fædre til Tivas kommende hvalpe og
fik en god snak med ejerne. Kennelmutter fra Digby, Agneta, tog rollen som
alfons og fik mig introduceret for en masse hyggelige mennesker med meget
interessante hanhunde.

Odd og Honey kørte også med klatten om søndagen og endte med
at snuppe titlen ”Juniortollermester”. Det er så fantastisk flot gået af Odd og
Honey, og vi er så glade på deres vegne. Odd har haft et par mægtig søde og
dejlige hanhunde, som han har kæmpet med rent træningsmæssigt. Så at det nu
lykkes for ham at få succes med sin hund, er bare helt fantastisk. Vi skulle
naturligvis fejre titlen om aftenen. Det blev dog ikke så sent, da vi tidligt
næste morgen skulle vende snuden mod Danmark.

Vi er mindst ligeså stolte af Tivas kuldsøster, Saffran, som løb med titlen “Vice juniortollermester”. Så flot gået af Hanna og Saffran